Sæsonen for de store blåfinnede tun ved Gibraltar åbner i midt juni, og den varer, indtil kvoten er fisket op, hvilket som regel sker i midten af juli. I år var der set store tun allerede i marts, så da sæsonen åbnede, var der fuld gang i de store fisk. Fisk & Fris Johnny Jensen var en af de første danskere, der startede med at dyrke dette fiskeri – og traditionen tro har han også i år været et smut dernede efter hurtigsvømmerne her i år.

– Inden vi ankom i første uge af juli var der fanget rekord-mange tun på over 300 kg, fortæller han. – Det betød også, at da min kammerat Peter og jeg ankom, var kvoten stort set fanget op, og vi havde desværre ikke haft heldet med os i selve sæsonen, hvor vi trollede sammen med vores danske venner dernede, Frank & Johnny.

– Man må dog godt fiske tun efter kvoten er lukket, hvis man fisker catch & release med enkeltkrog, så første dag efter at kvoten lukkede tog vi ud med Polo IV, Anthony & Danny. Det var tydeligt, at der stadig var masser af store tun i farvandet, så den levende makrel var i vandet mindre end fem minutter, før den blev snappet af en stærk tun, der kæmpede i næsten en time – den vejede 180-190 kg.

Hvis du selv vil prøve, så kontakt:

Anthony Pons, Polo IV
Email: anthonypons67@hotmail.com
Mobil/WhatsApp: +350 56001677

Prisen er 600 Euro for 7 timer om morgenen (06 til 13) eller 1.000 Euro for en hel dag (06-21) – inklusiv to  timers frokostpause. Optimalt er man fire fiskere på båden – maksimalt seks.

I 2024 er tunkvoterne ved Gibraltar 22 tons fra 17. juni (næste år 21. Juni) indtil kvoten blev fanget op. Det var især store tun på 150-300+ kg. Og så er der tre tons fra 6. august og indtil kvoten er fanget op. Det er især mindre tun på 50-170 kg.

 

Friluftsland sovegrej

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This