Karpefiskeri er helt klart en af de former for fiskeri, hvor man lettest kommer sovende til sine fangster – bogstaveligt talt… Men spørgsmålet er så; hvor fedt er det egentlig? Ikke fordi der er noget som helst galt med en hylende bidmelder midt om natten – tværtimod. Men – når man har siddet og drukket valnøddesnaps med sine kammerater i ødegården 100 meter fra søen indtil lidt for sent, så er det suboptimalt med en one-toner, når man endelig er godt på vej ind i sin REM-søvn. Eller sagt på en anden måde. Det er ikke altid, at man rent faktisk ønsker at komme sovende til sine fangster. I hvert fald ikke indtil det punkt, hvor man alligevel skulle op…

Præcis sådan gik det, da jeg for nylig var til arbejdsweekend på min ødegård i Blekinge. Det perfekte karpehug udeblev til alt held i løbet af natten, og ganske kort tid inden jeg alligevel skulle have været oppe, hylede min bidmelder hårdt og vedvarende i den hårdeste one-toner, der fortsatte ufortrødent, mens jeg fik vredet mig ud af soveposen, i støvlerne og hen over skovbunden til stængerne.

Da jeg greb stangen og lagde modhugget, var der massiv modstand i den anden ende, men linen kørte faretruende tværs gennem åkanderne og et godt stykke ud i søen. Jeg hoppede derfor i båden og sejlede ud på søen, hvor jeg efter en virkelig god fight, kunne lande en fantastisk smuk lineær spejlkarpe. Fisken huggede på en neutralt afbalanceret snowman med CFC Spicy Squid fisket på en 25 cm lang semi-fikseret bolt-rig over mudret bund.

Morgenkaffen og den ristede bolle på terrassen smagte bare en lille tak bedre den morgen i ødegården.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This