Ålen er udryddelsestruet, og nu træder EU til i håbet om, at ålens fortsatte eksistens kan sikres. 18.02.10 – DEN EUROPÆISKE ÅLEBESTAND er på et faretruende lavt niveau, og mængden af yngel fra Sargassohavet er faldet 90 – 99 procent gennem de sidste 30 år. Det beretter Fiskepleje.dk, som samtidig påpeger, at EU-Kommissionen netop har pålagt medlemslandene at udarbejde en genopretningsplan for ålebestanden.
Målet med genopretningsplanen er at øge mængden af blankål, der forlader Europas vandsystemer og kystvande og derved forøge antallet af ål som gyder i Sargassohavet. EU-Kommissionens forordning til genoprettelse af ålebestanden beskriver rammerne for, hvordan ålebestanden i saltvand og ferskvand skal forvaltes. I saltvand skal fiskeriindsatsen halveres i løbet af en femårig periode frem til 2013. I ferskvand er målet at øge biomassen af udvandrende blankål, indtil de udgør 40 procent af den biomasse, som var til stede, da bestanden havde en sund størrelse, hvilket i Danmark regnes som tiden mellem 1920 og 1960.
Den danske forvaltningsplan er udarbejdet efter en offentlig høringsfase og er i 2009 godkendt af EU-Kommissionen.
Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand (BKG nr. 1199) Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand " (BKG nr. 1200)
De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere regler for ålefiskeri er, at perioden, hvor der lovligt kan fiskes ål, er blevet begrænset, og der er yderligere begrænsninger i antal og type af redskaber, der må anvendes. De regler, der gælder fra december 2008, er beskrevet herunder.
Hvad lystfiskeri angår, skelner bekendtgørelse nr. 1199 ikke mellem lystfiskere og fritidsfiskere. En lystfisker er defineret som en person, der anvender en stang med snøre og krog eller lignende lette håndredskaber. Lystfiskeri efter ål er ikke berørt af forvaltningsplanen og må udøves hele året i både ferskvand og saltvand, og fangsten må hjemtages.
For yderligere oplysninger, se her.
