– Klokken 08:00 om morgenen, får jeg en besked fra min ven Gong, fortæller Storm Lui. – Han spørger, om jeg har lyst til at komme ud og slå min PR-aborre, og svaret er selvfølgelig ja. Jeg tager afsted kl 09:00, og hopper på et tog mod fiskespottet. Jeg har aldrig rigtig været den store aborreentusiast, men jeg vil stadig gerne fange en over 40 cm. Jeg satte nemlig et mål i starten af året, om at jeg gerne vil fange en aborre over 40 cm i 2023.
– Vi begynder fiskeriet omkring kl 10:00. Det første spot skete der ikke det store ved. Lige indtil jeg får et dønner-hug fra helvede. Jeg tænker straks: “Ny PR-aborre”. Men da den kommer op, er det en fin torsk som også godt kan lide gummi. Herefter fisker vi i et par timer uden at få noget med noget størrelse. Det er alt sammen omkring 20 cm, så ikke noget at prale om. Vi kommer så til et spot, hvor at vi bruger omkring 1 time. Man kan tydeligt se, at der er mange aborrer, og at de er i nogle rigtig fine størrelser. Vi prøver alt muligt for at prøve at få dem til at hugge, men der sker ikke det helt store, så jeg prøver at lægge et kast langs noget siv, da jeg pludselig får et kraftigt hug. Jeg hiver den op, og det er en lille på omkring 30. Jeg mister lidt troen på, at det var muligt, men vi fisker videre. Jeg gør så præcis det samme igen, og så kommer det fineste lille hug, men da jeg så giver modhug, kan jeg mærke, at det her ikke er en lille fisk, og at den har størrelse. Da den kommer op til overfladen, kan vi tydeligt se, at det ikke er en lille fisk. Vi får den nettet, og vi er helt blæste over det. Aborren er 43 m og hele 1,8 kilo. Så får vi taget lidt billeder og får kigget godt på den, inden vi slipper den ud. Hold kæft en oplevelse.