– Jeg har netop fået en fisk, som jeg har jagtet i et par år, fortæller Claus Banholtz. – Og de seneste uger har jagten været særlig intens i håbet om, at den ville lege med i rogntung udgave:
– Vel ankommet til søen igen fik jeg lagt mine stænger ud på de samme udvalgte spots, som har været mine foretrukne på de sidste ture. Cirka klokken to om natten fik jeg et voldsomt screaming take, og fisken flåede linen af baitrunneren. Jeg væltede ud af sengen og fik fat i stangen – og mærkede en voldsom fisk i den anden ende. Efter en vild fight, som heldigvis resulterede i succes for mig, kunne den trætte fisk glide over netrammen, og mine drømme om netop denne fisk blev indfriet. Fisken, som vejede 16,4 kilo, blev taget på en Mojo/gul Nuttycrunch fra Vitalbaits Nu starter jagten på den næste targetfish.