– Dagen startede med lidt agnfiskeri, da vi desværre ikke havde så mange tobis i fryseren, fortæller Team Stormen Fishing om en uforglemmelig tur den anden dag. – Det skulle vise sig at blive en lille udfordring at skaffe agn, for de stod helt trykket til bunden og bidelysten ikke var særlig stor. Men det skulle der så vise sig, at være en grund til. Efter 5-10 minutters fiskeri hørte vi et KÆMPE plask 50-60 meter fra båden. Vi vender os om, og kan se der har været en STOR fisk ude af vandet. Vi tænker med det samme, at det har været en tun, der har været ude af vandet, da det er alt for voldsomt til at være et lille marsvin.

– Vi fisker videre, og cirka 30 minutter efter går vandet amok et stykke væk fra os, og her er vi ikke i tvivl – det er sgu´ TUN. Jeg ser to fisk mere, der går helt frit af vandet, og derefter forsvinder de. Hvilken sindssyg fed oplevelse det var, at se disse fantastiske fisk i vores Øresund. Billeder blev der desværre ikke noget af, da vi ikke var hurtige nok.

– Herefter blev vi lidt i området, men efter 20-30 minutter måtte vi jo tilbage til det fiskeri, som vi var kommet efter – nemlig hvarfiskeriet. Der skulle kæmpes for dem i dag, men vi havde nogle gode timer i ny og næ, hvor det godt kunne lade sig gøre at få lidt bid. Vi kom op på 12 stk, hvor den største fisk var en slethvar på 1350 gram. Vi fik også en super rød knurhane som bonusfisk på hele 670 gram, og dermed ny PR og BR i Team Stormen en realitet. På fredag går turen til Skagen, hvor der skal fiskes efter tun, og med den oplevelse i dag er tunfeberen ikke blevet mindre, slutter de.

PS: Der er også spottet tun ud for Hornbæk Plantage, beretter Jens Peder Jeppesen fra Øresundsakvariet på facebook.

 

Westin Cup 2025

 

Turens største slethvar

                                                                        Turens største slethvar

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This