jun 3, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Så er Westin Kystcup 2022 officielt afsluttet og status er at to dygtige lystfiskere præsterede at fange en flot fem kilo+ blank havørred på de danske kyster med enegrej fra Westin Fishing. Den største af fiskene var Henrik Hoves fantastiske 6,2 kilos havørred fra Østsjælland, der huggede på et Westin Sømmet på 22 gram i blå – og den anden var Anders Hansen der fik en gudesmuk blankfisk på 5,5 kilo på Westin Sømmet på 28g i sølv/blå.
Henrik Hove med sin flotte havørred der vandt Westin Kystcup 2022 – og udløste ne lækker Westin W10 Spin kyststang. Øverst Anders Hansen med sin flotte havørred, der også udløste en W10 Spin i Westin Kystcup 2022.
maj 5, 2022 | Nyheder
Henrik Hove har gjort det godt på kysten det sidste stykke tid – og har fået rigtig fint med fisk, som dog primært har været i den mindre ende af skalaen. Men det blev der grundigt ændret på her i går, hvor han fik det hug, som vi alle går og drømmer om:
– Jeg var så heldig at jeg kunne få fri fra arbejde her i går, og fridagen skulle bruges på kysten, fortæller han. – Jeg lagde ud tidligt om morgenen på to forskellige pladser, hvor det ikke gav noget særligt, hvorefter jeg flyttede til et nyt sted. Da jeg kommer der ned til det nye dejlige spot, hvor jeg har fisket så tit, er der de helt rigtige forehold til store fisk – nemlig god bevægelse i vandet og en fin strøm.
– Inden længe fik jeg et godt hug langt ude. Til at starte med føltes det som bundbid, men da bunden pludselig tog et langt udløb, var jeg ikke i tvivl om, at det var stor fisk. Det tog cirka 20 minutter at lande den flotte havørred, som var 6,2 kg og målte 80cm.
Drømmehavørreden, der blev fanget på Østsjælland, huggede på et Westins Søm på 22 gram i blå.
Westin Kystcup 2022 løber indtil udganen af maj, og der er stadig tre Westin W10 Spin kyststænger til en værdi af 3 x 7.499 kroner på højkant til dem, der inden da fanger en blank femkilos kystørred på over fem kilo på Westin endegrej. Læs mere om konkurrencen her.
apr 13, 2022 | Nyheder
I årets Westin Kystcup 2022 er der hele fem Westin W10 Spin stænger på højkant til dem, der fanger en femkilos blank havørred på Westin agn. Nu er den første landet – og her får du historien:
– Lørdag den 9. april mødtes jeg med en god kollega for at fiske havørreder på kysten. Jeg har kun praktiseret dette fiskeri i et par år, så enhver mulighed for at afprøve nye kyster og pladser udnyttes så snart muligheden er der. Jeg startede fiskeriet med et af favorit blinkene, nemlig Westin Sømmet i 21 gram sølv/guld. Dette gav hurtigt en mindre fisk på 46 cm, men desværre mistede jeg blinket kort efter. Prøvede herefter et par andre forskellige fabrikater af gennemløbere uden det store held.
– Jeg valgte derfor at gå tilbage til favoritten – Sømmet på 28g i sølv/blå. Kun tre kast skulle der til, før stangen bøjede godt sammen efter blot at have taget en omgang på hjulet. En stor fisk gik fri af vandet 2-3 gange langt ude, hvorefter en god fight begyndte. Efter ca. 10 minutter gled en stor, blank havørred i nettet, og en ny PR var en realitet. Fisken blev efterfølgende målt og vejet til 76cm og 5,5 kg.
Tillykke med fangsten – der er snart en Westin W10 Spin stang på vej til dig. Værdi: 7499 kroner.
Du kan læse meget mere om Westin Kystcup 2022 her. Der er stadig 4 Westin W10 Spin stænger på højkant i konkurrencen, der løber indtil 31 maj, så på med dine Westin kystagn – og send os en rapport, hvis du fanger en fem kilos blankfisk.
Den fantastiske 5,5 kilo blanke havørred Anders Hansen fik, huggede på Westins Sømmet. Fisken udløser en lige så vild præmine – nemlig Westins ikoniske feinschmecker kyststang – W10 Spin.
jan 12, 2022 | Nyheder
Hvad siger du til at vinde den ultimative kyststang – Westin W10 Spin? Det er meget simpelt. Alt hvad du skal gøre er at fange en lynende blank 5 kilos overspringer på en Westin agn, og tilmelde den konkurrencen. De første fem blanke femkilos havørreder, som overholder disse meget simple kriterier, vinder alle den ikoniske kyststang, som allerede har kultstatus – til en værdi af 7499 kr.
Konkurrencen løber fra nu og indtil den 31. maj 2022, så det er bare med at komme ud og fiske. Som dokumentation sender du et godt foto af dig selv med fisken samt et nærfoto af havørreden med den Westin agn, som den blev fanget på. Tag også et foto af fisken, hvor den ligger på jorden med et målebånd – eller andet, hvormed fiskens længde tydeligt kan bedømmes. Fisken kan ikke deltage i andre konkurrencer. Send venligst tilmelding til konkurrencen til os før du evt lægger den på Facebook eller Instagram. Farvede- og nedfaldsfisk tæller ikke med i konkurrencen.
Send straks efter fangsten disse fotos samt en god røverhistorie om fisken på mindst 10-15 linjer til jb@fiskogfri.dk, så er du med i konkurrencen. Husk at skrive dit fulde navn, adresse, e-mail og telefon nummer i mailen nederst, så vi kan få fat på dig, hvis du ender med at blive en af konkurrencens vindere.
Vinderne af Westins Kyst Cup offentliggøres løbende på fiskogfri.dk. Vi ser frem til at høre mere om dine fangster af solide, blanke havørreder på Westin agn!
Du kan frit vælge imellem de tre modeller af W10 Spin som du kan se her.
Tjek Westins video om W10 Spin her.
Læs Fisk & Fris anmeldelse af Westin W10 Spin her.
Præmien i dette års Westin Kystcup er en Westin W10 til de første fem, der får en femkilos blank havørred i perioden januar til udgangen af maj 2022
Westin W10 er mindst lige så unik at se på, som den er at fiske med!
Westin W10