DEN FØRSTE PIGHVAR
– Endelig fik jeg min første pighvar på land, lyder det fra Charles Lisbjerg. – Hvis altså lige vi ser bort fra den første, jeg fik på krogen for et par år siden, som var 3 cm… Vi skulle have en forlænget weekend til Henne Strand, og så kunne jeg jo lige så godt tage et par fiskestænger med.
– Da vejret på dagen var lidt gustent, tænkte jeg, at det måske var en god idé at køre til Vejers Strand, da vi så kunne parkere læskuret alias bilen på stranden, hvilket helt sikkert ville købe mig en time ekstra, da fruen så kunne sidde godt lunt og tørt. Der var mange lystfiskere på stranden, så jeg cruisede langs kysten lidt mod syd, hvor jeg fik øje på et par stykker, der var ved at afklæde sig sine waders. Jeg besluttede hurtigt, at det skulle være der i dag. En tysker parkerede ved siden af. Øv tænkte jeg, for de plejer altid at løbe med fiskene…
– Vejret var godt at fiske i med 5-6 m/s fra VNV og overskyet med lette regnbyger af og til. Vandet var uklart, bølgerne var vel 25 – 40 cm, og der var en del tang i vandet, så jeg måtte rense grejet for hver 4 – 5 kast. Der var en ret kraftig sydgående strøm, og det skyldes nok, at jeg stod lige på kanten til et mindre hestehul. Jeg fiskede med et standard købeforfang med to bomme og hvide perler. På enden havde jeg et ret tungt blink, til at holde grejet ved bunden i det urolige vand. Og da jeg for nylig var så heldig at finde et par poser agn af hornfiskefillet, som havde forputtet sig efter et par år i fryseren, var der selvfølgelig hornfisk på menuen til pighvarrerne.
– Efter at have stået og affisket vandet frem og tilbage rundt i 180 grader i lige godt en time uden at mærke det mindste liv, føltes det lige pludselig, som om at der var bundbid. Øv nåede jeg lige at tænke. Men så var det, at jeg kom i tanke om de gode programmer, jeg har set på TV med bl.a. ”Nak og æd” og ”Fangstgaranti”, hvor de fortæller, at pighvar suger sig fast til bunden, hvis de får muligheden for det.
– Med det i mente sørgede jeg for at holde konstant fleks på stangen og spidsen op i himlen, samtidig med at jeg rullede ind og bakkede op på stranden. Gud hvor det føles som en evighed, inden jeg så vidunderet første gang, og konstaterede, at den var over mindstemålet, for det havde bekymret mig, om min første pighvar skulle være lidt under mål. Det føles som om, at der gik lang tid, inden den var oppe på tør strand – væk fra de tyvagtige bølger, der forsøgte at komme den til undsætning. Tyskeren der havde stået ved siden af mig og fisket, kom hen og spurgte, om han måtte tage et billede for at vise til familien, at der faktisk ér fisk. Jeg glemte af begejstring at måle fisken på stranden, men synes at det så ud til at være en OK størrelse. Da jeg fik den målt hjemme i køkkenet viste det sig, at den var 47 cm lang og 36 cm bred. Vægten sagde 1,9 kg i renset tilstand, og jeg vil gætte på, at den vejede ca 100 gr mere i levende live.
