NYT STUDIE: HVAD VIL KLIMAÆNDRINGERNE BETYDE FOR LAKSENE?
Et nyt videnskabeligt studie af laksenes vandring i Nordatlanten ledet af Artcic University of Norway viser, at klimaændringerne sandsynligvis vil ramme de forskellige laksestammer ret forskelligt. Studiet, som for nylig er publiceret i Nature, er baseret på mærkning af 204 nedgængere fordelt på bestande overalt i Vesteuropa.
Generelt forholder det sig således, at de mere sydvestlige laksepopulationer fra fx Spanien og Irland migrerer til fødesøgningsområder længere sydvestpå end de danske og norske laks. De sydvestlige populationer spenderer en stor del af deres havtid udfor det sydlige Grønland, mens eksempelvis de danske laks primært opholder sig imellem Island og Svalbard. Studiet viser også, at en fællesnævner for alle laksestammerne er, at de alle foretager en meget stor og vigtig del af deres havfouragering på fx sild og tobiser i grænseområderne mellem den relativt varme Golfstrøm og de mere kolde arktiske strømme. Disse områder er ekstremt produktive med fødeemner, og data på hvor meget samt hvor dybt laksene dykker, viser at det viste bevægelsesmønster snarere tyder på fødesøgning end flugtadfærd. Selvom de alle fouragerer i de store strømskel langt mod nord, så gør de det i vidt forskellige områder, og på den måde er bestandene ret godt adskilt fra hinanden i deres havfourageringsområder. Meget tyder på, at de enkelte laksestammer vælger de dele af strømskellet, der er tættest på eller lettest at komme til via strømmen med mindst muligt energiforbrug undervejs.
Studiet konkluderer, at de sydlige populationer sandsynligvis vil blive hårdere ramt af klimændringer end de nordlige i eksempelvis Danmark, fordi strømskellet mellem de arktiske strømme og Golfstrømmen vil bevæge sig længere nordpå på en måde, der gør, at de sydlige populationer relativt set vil få længere ud til deres store fødekammer i havet. Det betyder, at de kommer til at bruge relativt mere energi på at migrere – og mindre tid på at fouragere samt tage så meget på i vægt, at de både kan klare hjemrejsen og de forestående gydevandringer. Denne problemstilling forestiller man sig bliver mindre udtalt for eksempelvis de danske og norske populationer.
Læs hele artiklen fra Nature her.