STERILE LAKS SKAL GENREJSE LAKSEFISKERIET VED BORNHOLM

Siden Fisk & Fri gennem en række debatartikler i 2021-22 pustede nyt liv i diskussionen om nytænkning i fiskeudsætninger, er der virkelig rykket noget med tilgangen til, hvad vi rent faktisk kan gøre for at få et bedre lystfiskeri i Danmark. I april 2021 publicerede Fisk & Fri artiklen ”Hvordan får vi flere fisk på kysterne”. I interviewet med Henrik Carl, lanceredes idéen om udsætning af sterile fisk, der ville kunne aflaste fiskepresset på vildfiskene uden risiko for genetisk forurening – samtidig med, at det potentielt ville kunne skabe grundlag for et langt bedre fiskeri efter fx havørred og andre laksefisk. Ikke som erstatning for miljø og vandplejearbejde – men som et supplement til at gøre fiskeriet bæredygtigt.

Siden da har emnet været flittigt diskuteret ikke blot på de sociale medier – men også der hvor beslutningerne træffes.

Udsætningsudvalget under Brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, der blev stiftet i 2021, har med Lars Frithjof Nielsen (ovenfor) fra Garmin Danmark som idémand og initiativtager, gennem et års tid nu arbejdet i kulisserne for at realisere udsætning af sterile laks ved Bornholm for på den måde at muliggøre et bæredygtigt laksefiskeri, hvor der er fisk nok til alle.  Og det har han gjort bedre end godt – for alt tyder på at et solidt grundlag for projektet ”Laks på Bornholm” nu er lagt – og at det faktisk er realiserbart!

– Vi har stærke tilkendegivelser fra DTU Aqua af, at de ikke ser nogen grund til at modsætte sig den type udsætninger, lyder det fra Lars. – Bornholm er og bliver en lakseø, så man bliver mødt med entusiasme for projektet overalt: Vi har en gryende alliance med erhvervsfiskerkredse, som naturligvis også drømmer om en genfødsel af de formidabelt succesfulde udsætninger. Der er tegn på massiv opbakning fra to forskellige EU-fonde, hvoraf den ene gerne vil støtte udviklingen af det lokale projekt, mens den anden er interesseret i at være med til at rulle det ud til resten af Østersøregionen, hvis det bliver en succes. Så det er rimelig vildt.

– Blå Bornholm er et nyt erhvervsnetværk, som søger nye veje til liv på de bornholmske havne, og udsætningerne er naturligvis med i deres idekatalog. Bornholm vil det her. Men – vi har jo brug for en decideret udsætningstilladelse. Hvis vi får den, vil næste skridt være at forsøge at aktivere Sjælland/Møn-siden rent økonomisk, så man i lighed med tidligere kan få en andel af fiskene sat ud her – som antydet ovenfor kan vi lige så godt indse, at laksefiskeriet tæt på Møn beror på udsætninger. Med tiden tænkes de løbende udsætninger naturligvis finansieret af en udsætningsfond i lighed med, hvad vi ser som fundament for det fantastiske fiskeri vi har i eksempelvis Vänern og Vättern: Det skal være fuldstændig naturligt, at fanger man en laks, så sender man en skilling til fonden. Er man erhvervsdrivende og får en handel fra en laksefisker, så sender man en skilling til fonden. Men det er rigtig mange millioner, vi skal have skrabet sammen i årevis, før projektet har kørt længe nok til at bære sig selv.

Læs mere her: https://dansklystfiskeri.dk/laks-paa-bornholm/

– Lystfiskeriet har ikke gode vilkår i Danmark i øjeblikket, men vi skal turde have ambitioner, som kan skabe en bedre fremtid. Tro mig – Dansk Lystfiskeri har andre projekter på tegnebrættet med enorme potentialer. Men vi skal simpelthen have alle med for at få noget slagkraft – hver enkelt lystfisker skal være medlem af Forbundet (et støttemedlemskab koster 100 kroner), og hver enkelt erhvervsdrivende skal være medlem af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri. Og så er der brug for et generelt opgør med det nejsigeri og whataboutism i lystfiskerkredse, som fastholder os i selvmorderisk passivitet – kravl ned fra træet og skub på, slutter han og tilføjer, at døren øjensynligt står åben for genoptagelse af kystudsætninger af havørred også – der skal bare være nogen, der tager teten, slutter Lars.

 

https://www.friluftsland.dk/

 

 

HAVØRRED: NÅR ARBEJDET ER FRITID & OMVENDT

Linda fisker selv meget på kysten – bl.a. efter de havørreder, som hun selv har været med til at producere.

Linda Bollerup er biolog, medlem af bestyrelsen i DSF, suppleant i bestyrelsen for Dansk Lystfiskeri – samt har arbejdet med produktion af laksefisk de sidste 18 år. Vi har fået en snak med Linda, der om nogen har stor praktisk erfaring med produktion og udsætning af ørreder.

 

AF JENS BURESELL

 

LINDA deltager gerne der, hvor hun føler, at hun måske kan være med til at gøre en forskel. Hun er uddannet biolog fra SDU i august 2004. – Jeg var så heldig at få arbejde på Fyns Laksefisk allerede fra d. 1. april 2004, og havde nogen hårde første måneder med færdiggørelse af studie samtidig med nyt job, fortæller hun. Jeg har taget diverse vandløbskurser igennem årene bl.a. elfiskekursus, bestandsanalysekursus, vandløbskurser, diverse akvakulturkurser m.fl. – og så har jeg fornylig færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse.  Mit arbejde er min fritid, og min fritid er mit arbejde. 

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Fiskemester på Fyns Laksefisk

Igennem de sidste 18 år har Linda været fiskemester hos Fyns laksefisk.  – Mine opgaver er meget alsidige. Jeg passer fisk/æg (daglige opgaver), gør anlæg rene, elfisker, stryger fisk, har rundvisninger, taler i telefon – og meget hvis du spørger andre, udtaler mig til pressen, deltager i mange møder med både interne og eksterne, arbejder i weekend og helligdage, er på tilkald, sætter fisk ud, laver bestandsundersøgelser, specialistopgaver for eksterne samarbejdspartnere samt en masse administrativt arbejde herunder søger diverse tilladelser, snakker med eksterne samarbejdspartnere, planlægger elfiskeri og udsætninger og meget, meget andet. Derudover så er jeg nærmeste leder for 9 medarbejdere. 

Eller sagt på en anden måde. Linda har utrolig stor praktisk erfaring med alt, hvad der vedrører opdræt og udsætning af ørred. Vi har stillet hende 8 spørgsmål:

Hvor mange kystørred er vildfisk?

 1 – Du fisker selv efter havørred på kysten, og kan som opdrætter let kende opdrætsfisk fra vildfisk. Hvad tænker du frekvensen af hhv opdræts og vildfisk er derude på kysten?

– Jeg fisker selv og det giver mig mange gode oplevelser, siger hun. – Jeg og mine medfiskere tjekker altid fiskene for at se, om de er vilde eller udsatte. Er vi i tvivl, så er de vilde. Fyns Laksefisk er blevet bedre til at lave fisk og de udsatte er blevet svære at genkende. Jeg har oplevet fisketure, hvor alle fisk har været udsatte (10 ud af 10) og ture hvor fordelingen har været mere moderat. Men jeg oplever næsten altid at se udsatte fisk. Et bud på en gennemsnitslig fordeling er ca. 60/40 (udsatte/vilde), der hvor jeg fisker. 

 

Linda tilbringer meget tid i og ved de danske åer - blandt andet for at elfiske.

                                                    Linda tilbringer meget tid i og ved de danske åer – blandt andet for at elfiske.

 

Udfordringer når der skal produceres udsætningsfisk

2 – Når moderfisk skal indsamles og æg/sæd skal befrugtes – hvilke praktiske problemstillinger kan der være – og hvad er den begrænsende faktor for hvor mange udsætningsklare fisk man får?

– Moderfiskene bliver fanget/elfisket af både personale på Fyns Laksefisk og en masse frivillige gode folk, forklarer hun. – Elfiskeriet i november/december foregår i tæt samarbejde mellem Fyns Laksefisk og sportsfiskerne. Sportsfiskerne yder en kæmpe indsats og uden det samarbejde, var der ikke noget projekt. Elfiskeriet foregår i mange forskellige åer på Fyn, og der er ikke to sæsoner, der er ens. Nogen sæsoner er der fra starten af meget vand, og det kan være svært at finde fiskene. Andre sæsoner er der ikke så meget vand, og fiskene er måske ikke trukket op endnu. Der skal foreligge tilladelser til alt, og der er ikke frit slag i bolledejen i forhold til, hvor vi gerne vil elfiske. Hvis der er meget vand i åerne, er fiskene trukket godt op i systemet – og måske til et sted, hvor vi ikke har adgang. Det betyder, at en begrænsende faktor kan ofte være, om vi har adgang til/tilladelse til at elfiske. Fiskene bevæger sig jo rundt op opad og står måske ikke lige der, hvor vi må fiske. En mere fleksibel adgang ville være ønskværdigt. ’

– Sammen med sportsfiskerne gør vi meget ud af at forsøge kun at tage fisk med hjem til lakseriet, som kan stryges. Det medfører så, at der sorteres grundigt i moderfiskene ved/i åen. Fisk der er udleget/delvis udleget, skadede fisk, fisk med svamp, hunner der slet ikke er klar til strygning osv. hjemtages ikke. Langt de fleste år opnår vi det ønskede antal æg, men nogen år skal der ledes lidt længere tid og gås lidt flere meter i åen for at finde moderfiskene. 

 

Udover at lede det daglie arbejde på Fyns Laksefisk, sidder hun også i bestytrelsen for DSF.

Udover at lede det daglie arbejde på Fyns Laksefisk, sidder Linda også i bestytrelsen for DSF.

Udfordringer med udsætningerne

3 – Hvad er dine oplevelser med mortaliteten: Hvilke fisk har en højeste overlevelserate i hhv åen og på kysten – og hvorfor?

– Hvis du spørger til smolt, der lige er sat ud tæt på mundingen, så er de helt sikkert et nemt offer for f.eks. skarver, men når først de er på kysten, så er min oplevelse, at de hurtigt søger skjul under tangplanter mm, fortsætter hun. – Det er derfor meget vigtigt at passe på smoltene de første dage efter udsætning i åen og især i nogen vandløb er det ekstra vitalt for fiskene. Fiskene er afkom af vilde fisk, så de har deres instinkter i behold – og når først de lige er “landet” i naturen, så opfører de sig naturligt.  

 4 – Hvis man ville skrue op for udsætninger – vil det kunne lade sig gøre at indsamle større mængder af fisk til strygning uden at det går ud over outputtet af vildfiskene gydning – og i givet fald, hvordan skulle man gøre det? 

– Der kunne godt indsamles lidt større mængder, siger hun. – I hvert fald i nogen åer/vandløb. I nogen vandløb trækker der så mange fisk op, at der ikke er gydemuligheder til alle og de gyder “oven i hinanden”. Et lokalkendskab samt en registrering af gydebanker/moderfisk ville være vigtigt forud for elfiskeri af “nye” vandløb. Min oplevelse er, at i nogen vandløb er der mange moderfisk og ikke plads til alle, og i andre vandløb skal man ikke elfiske flere moderfisk. 

 

Linda Bollerup i fuld færd med at indfange moderfisk.

Linda Bollerup i fuld færd med at indfange moderfisk.

Mundingsudsætninger af havørred

 5 – Hvad er din holdning til mundingsudsætninger som vi kender dem – og hvorfor?

– De mundingsudsætninger, som jeg har kendskab til, giver i stor udstrækning god mening og gavner fiskeriet uden at genere de vilde fisk, pointerer hun. – De er afkom af vilde lokale fisk, og jeg ser mange udsatte fisk, som er blevet store samt flotte. Disse fisk indgår i de nye generationer, og indgår således i fiskeriet. Det fynske havørredfiskeri ville slet ikke være det samme uden udsætninger. Når det er sagt, så skal vi blive ved med at arbejde for – samt have fokus på et bedre vandmiljø. Vores vandmiljø, herunder både vandløb og fjorde/havet, lider, og der forestår et langt samt stort arbejde. Jo flere der fisker, desto flere bekymrer sig for vandmiljøet – og jo flere får øjnene op for de unikke oplevelser, som fiskeriet kan give. 

6 – Hvordan kan det evt gøres bedre?

– Opdræt og udsætninger skal foregå på en bæredygtig måde forstået på den måde, at fiskene skal være afkom af vildfisk, opdrættet på en bæredygtig måde, sættes ud der hvor det giver mening og passes på i de første dage efter udsætning, fastslår hun. – Min tilgang er, at vi altid kan forbedre og optimere, så det vil give mening at forsøge at finde ud af, hvordan vi får mest ud af udsætninger. 

 

Linda med dagens elfiskefangst - en flot bækørred.

Linda med dagens elfiskefangst – en flot ørred.

Flere havørreder på kysten?

7 – Hvad er din holdning til evt kystudsætninger – og hvordan kunne man evt gøre dette bedre nu ifht halvfemserne?

– Jeg har ikke selv oplevet at fiske i de glade halvfemsere, da der var kystudsætninger. Men jeg ved, at man har tendens til at huske de gamle dage som meget bedre. Jeg har hørt om folk, der fangede mange flere og større fisk dengang, og jeg har hørt om folk der aldrig så skyggen af en havørred på trods af, at de fiskede meget. Til gengæld fangede de torsk. Jeg ved også, at de tidligere udsætninger af dambrugsørreder gav større fisk. De fisk, der udsættes nu, er afkom af vilde fisk, og det genetiske materiale er stort samt varieret, hvilket giver fisk i mange forskellige størrelser og ikke kun store fisk. Jeg tænker, at vi skal fortsætte med at avle på vilde fisk og lave fiskene så naturlige, som vi kan. 

8 – Hvis målet er et markant bedre kystfiskeri overalt i landet, hvordan ser du den optimale udsætningsstrategi på den lange bane?

– Jeg tror ikke på et markant bedre kystfiskeri overalt i landet. Jeg tro på, at det kan forbedres på flere måder – både ved udsætninger og selvfølgelig ved markant bedre vandmiljø – men vi er nødt til at se på, hvor det giver mening at sætte fisk ud. Vi skal ikke sætte fisk ud i blinde. Vi er også nødt til at tænke ud af boksen og prøve os frem med andre strategier f.eks. kystudsætning hvor det giver mening. Måske et forsøg med en prægning på et vandløb ved at have dem i et bur i et par dage, inden de sejles ud på. Jeg ved også, at skarver er et KÆMPE problem – også for ørreder. Et problem vi er nødt til at forholde os til. Og skarven forsvinder ikke, selvom der ikke sættes fisk ud. Skarven er et problem langt uden for Danmarks grænser. Da jeg i 2008 arbejdede sammen med en ungarer i Bosnien, talte han om skarver og om, hvor stort et problem de er i mange lande. Vi er altså nødt til at hæve os op i en helikopter og se ned på alle de forskellige udfordringer der er. Og arbejde sammen i stedet for at sidde bag skærmen og bekrige hinanden og tale om udsætninger eller ej. Der er desværre meget større problemer end hvor vidt vi skal have udsætninger eller ej. Vores natur lider og vi hjælper naturen bedre ved at stå sammen. 

 

Hvidovre Sport

 

Linda Bollerup med en flot han haværred hos Fyns Laksefisk.

 

 

162.000 1/2 års laks udsat i Skjern Å systemet

– Danmarks Center for Vildlaks har netop afsluttet årets udsætninger af laks og ørreder, fortæller Søren Larsen fra DCV. – Udsætningerne er, desværre kan man sige, en væsentlig del af årsagen til det gode lakse laksefiskeri i Skjern Å systemet. Alle udsætninger er efter anbefaling fra DTU nu omlagt til ½ års udsætninger. Tidligere blev en del af fiskene udsat som 1 års laks eller smolt. Resultaterne af ½ års udsætningerne har dog vist sig at være ret gode, så nu afprøver vi dette i en periode, hvorefter vi evaluerer resultatet.

Der er udsat 162.000 stk. som er fordelt rundt i store dele af systemet. Næsten alle laksene er udsat fra båd, så de bliver spredt bedst muligt. Der er udsat laks i Fjederholt Å, Rind å, Vorgod Å, Brande Å, Holtum Å, Omme Å, Hoven Å, Påbøl Bæk, Gundesbøl Å, Ganer Å, Kirke Å, Tarm Bæk og Tarm Møllebæk. Og selvfølgelig i det meste af Skjern Å. Steder med stor naturlig gydeaktivitet friholdes for udsætninger. Selvom 162.000 laks lyder af mange, er potentialet langt større. Beregninger fra blandt andet DTU, viser at der er plads til op mod 800.000 ½ års laks i systemet. Selvom den naturlige produktion efterhånden er væsentlig, kan der også sagtens udsættes flere laks i systemet. Imidlertid er økonomien en væsentlig faktor.

 

 

Ud over midler fra Fiskeplejen, bidrager Ringkøbing- Skjern Kommune og Herning Kommune til udsætningerne. Det samme gælder for Skjern Å Sammenslutningen, som via Laksekontingentet bidrager væsentligt.

DCV har sammen med Skjern Å Sammenslutningen sat fokus på ørrederne i Skjern Å systemet. Bestanden er helt i bund. Årsagerne er mange, men her og nu er der behov for en akut aktion. Genoptagelse af udsætningerne er en del af planen i de næste 5 år. Kommunerne har nedsat en arbejdsgruppe som skal kigge på udfordringerne, mens SÅS og DCV forsøger at holde bestanden oppe, indtil forholdene forbedres. I år er der udsat 15.000 ½ års ørreder. Fra 2022 forventes det at vi kan opfylde hele udsætningsplanen.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

 

Halvårslaksene udsættes fra båd så de spredes mest muligt.

Halvårslaksene udsættes fra båd så de spredes mest muligt.

 

 

HVORDAN FÅR VI FLERE FISK PÅ KYSTERNE? – del 1

Lystfiskeriet er boomet i popularitet, og i kølvandet på det, er presset på vores fiskebestande vokset betragteligt. Spørgsmålet er – er der fisk nok? – og er det bæredygtigt med yderligere vækst i lystfiskeriet, hvis ikke der først kommer flere fisk? Vi har taget en snak med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om, hvad han mener problemstillingen er – samt hvordan man måske kan løse den.

AF JENS BURSELL

BÆREDYGTIGHED defineres ikke af gode intentioner, men af mængden af ressourcer set i forhold til forbruget – her og nu. Overført til vores fiskebestande betyder det, at bæredygtigheden af vores fiskeri handler om, hvor mange fisk der er lige nu – set i forhold til det aktuelle fiskepres i samspil med de øvrige faktorer, der kan påvirke bestandene negativt.

Vores fiskeri her og nu bliver altså ikke nødvendigvis bæredygtigt af, at vi parallelt med et stigende fiskepres igangsætter tiltag, der måske på lidt længere sigt kan øge bestandene. Det bliver først bæredygtigt, når bestandene rent faktisk er så store, at vores fiskeri her og nu ikke påvirker bestandene negativt. Hvorvidt det er tilfældet nu er så spørgsmålet?

Er dansk kystfiskeri bæredygtigt?

Vi har talt med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om status i dansk kystfiskeri, samt hvad man kan gøre for at forbedre bestandene og ikke mindst fiskeriet for alle de mange danske kystfiskere.

FISK & FRI: Tror du der er naturligt reproducerede vildfisk nok langs kysterne til, at det markant stigende antal lystfiskere, som vi ser lige nu, ikke vil betyde faldende bestande og forringet fiskeri for alle?

Henrik Carl: Nej, det tror jeg ikke, og vi skal huske, at den naturlige reproduktion af vildfisk i forvejen var så utilstrækkelig, at man laver bestandsophjælpning mange steder. Det synes sandsynligt, at den merfangst, som boomet i lystfiskeri (og fritidsfiskeri) har medført, må beløbe sig til 10.000-vis af ørreder, og det har naturligvis en betydning. Allerede nu melder erfarne kystfiskere om meget svært fiskeri ved adskillige af vore kyster, og jeg hører om mange nye kystfiskere, som er ude rigtig mange gange, før det lykkes at fange noget. Lystfiskeriet har således allerede taget skade i et eller andet omfang. Om ynglebestandene i sig selv tager egentlig skade kommer an på, om antallet af gydefisk falder så meget, at de ikke er i stand til at producere yngel nok til at udfylde vandløbenes bærekapacitet. Det er nok for tidligt at svare på, men i nogle åsystemer kunne man sagtens forestille sig dette senarie.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

 

FISK & FRI: Kan man risikere, at fastholdelse af den nuværende udsætningspolitik kombineret med et stigende antal lystfiskere, faktisk ikke vil være bæredygtigt, fordi presset på vildfiskene simpelthen bliver for stort?

Henrik Carl: Jeg er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet har kunnet bruge ordet bæredygtigt om et fiskeri, der i forvejen er båret oppe af udsætninger, men situationen vil naturligvis blive værre, hvis man fjerne flere fisk fra bestanden uden at den bliver hjulpet ekstra andre steder. Med den interesse, der er for havørredfiskeri, er jeg dog i tvivl om, hvorvidt åerne nogensinde vil kunne producere tilstrækkeligt med fisk til at følge med efterspørgslen – uanset hvor produktive de så end måtte blive.

Flere fisk og bedre habitater

Det giver god mening at gøre alt, hvad man kan for at ophjælpe bestandene af vildfisk samt skabe habitatsforbedringer, så fiskene på den lange bane bliver selvreproducerende og kan klare sig selv. Men – alt dette er jo en proces, der kan tage årtier selv i politisk medvind. Spørgsmålet er derfor – hvad kan vi gøre imens, så vildfiskebestandene ikke overfiskes af det stigende pres fra lystfiskere?

FISK & FRI: Hvilke former for udsætninger laver man typisk nu til dags – og vil de på den korte og lange bane være nok til at supplere de vilde bestande og i tilstrækkelig høj grad kompensere for et øget fiskepres fra lystfiskerne?

Henrik Carl: Lige nu udsættes yngel, ungfisk og smolt i åer og åmundinger. Da især yngel og ungfisk er afhængige af vandløbenes tilstand, er der grænser for, hvor mange man kan sætte ud, da en øgning af antallet blot vil medføre en større dødelighed. Det forholder sig lidt anderledes med antallet af mundingsudsatte smolt, da de i hvert tilfælde i teorien svømmer ud i havet ganske hurtigt efter udsætningen. Desværre ser man undertiden, at de ikke forlader å og åmundinger, hvorfor man kan frygte, at mange går til grunde. Der har været beretninger om, at de svømmer tilbage op i åerne, og når de står samlet i åmundingerne er de et let bytte for fx skarver.

Flere udsætninger er ikke nødvendigvis uforeneligt med kampen for flere vildfisk

FISK & FRI: Når man hører beretninger fra firserne og halvfemserne, hvor der var kystudsætninger, er der meget der tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre dengang? Hvad skal der til for at nå dette niveau igen – og kan det ske, uden at det går ud over målsætningen med flere vilde fisk og større selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: Der er ingen tvivl om, at kystfiskeriet var langt bedre i dele af landet, da man lavede kystudsætninger, og hvis der var politisk vilje til at genoptage kystudsætningerne, ville man kunne skabe et meget attraktivt fiskeri i løbet af nogle ganske få år. Da der ikke er grund til at tro, at konkurrence om føden er en begrænsende faktor for ørrederne i havet, bør kystudsætninger i sig selv ikke påvirke de vilde bestande.

FISK & FRI: Hvad var egentlig argumentet været for at stoppe kystudsætningerne – og holder det?

Henrik Carl: Problemet med kystudsætninger er, at fiskene mangler et vandløb at vende tilbage til (den såkaldte homing), når de bliver kønsmodne. De strejfer derfor rundt på må og få og trækker mere eller mindre tilfældigt op nærliggende vandløb, når de bliver kønsmodne. Derved kan de lave en genetisk forurening af bestandene. De fleste steder er problemet til at overse, da ørredbestandene alligevel er skab af/suppleret med udsætninger fra mange forskellige steder gennem tiden, men som udgangspunkt er det fornuftigt af prøve at forhindre yderligere genetisk forurening.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres - men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres – men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri. Det mener biolog Henrik Carl ikke.

Hvordan kan vi få flere kystørred – uden at spænde ben for flere vildfisk

FISK & FRI: Vil man, som det ser ud i 2021 kunne supplere med flere eller andre former for udsætninger, der vil kunne give flere fisk til lystfiskerne og samtidigt mindske presset på vildfiskene – uden at det risikerer at gå ud over målsætningen med vilde og selvreproducerende bestande? Eller er der andet, man kan gøre for at beskytte bestandene?

Henrik Carl: Hvis fokus primært er på at skabe et bedre lystfiskeri til glæde for både eksisterende og nye lystfiskere, er det hurtigste naturligvis at skrue op for antallet af smolt, der udsættes. Desuden kunne man overveje midlertidigt at genoptage kystudsætningerne og ikke kun sætte ud i åmundingerne. Hvis fokus er på at beskytte de vilde bestande, kunne man overveje at hæve mindstemålet til fx 50 cm og/eller indføre såkaldte ”baglimits” (fx 3 ørreder pr. fisker pr. dag). Disse tiltag bør selvfølgelig gå hånd i hånd med miljøforbedringer i vandløbene på den lidt længere bane.

FISK & FRI: Hvis man skulle tænke i helt nye baner – hvad kunne man så gøre for at give dansk kystfiskeri et seriøst boost – stadig uden at gå på kompromis med målsætningerne om flere vildfisk og selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: En oplagt mulighed var at lave kystudsætninger af sterile fisk (enten havørreder eller andre laksefisk). Derved ville man være ude over problemet med genetisk forurening. Hvis man fx finneklippede de sterile fisk, som man gør med laksene nogle steder, kunne man kende dem fra ”vildfiskene”. Derved ville man vide som lystfisker, hvilke fisk man med god samvittighed kunne tage med hjem. Udsætning af sterile fisk er for øvrigt ikke ”at tænke i helt nye baner”. I store dele af Nordamerika er lystfiskeriet båret oppe af sådanne udsætninger, og det er en milliardforretning. Meget ofte er det forskellige ørredhybrider, der udsættes i Nordamerika, men man kan også fremstille sterile fisk af de rene arter. Allerede nu udsættes fx sterile regnbueørreder i mange af landets put-and-take-søer. Der vil sikkert være modstandere af at omdanne kysterne til en slags put-and-take-fiskeri, men på sin vis er både lakse- havørredfiskeriet allerede et put-and-take, og bestandene/fangsterne skal nok ikke falde meget fremover, hvis vi skal fastholde nogle af de nye lystfiskere i fiskeriet. Og jeg synes, at de skal fastholdes i fiskeriet! Det er nemlig de personer, der interesserer sig for naturen, der passer på den – også selv om de lige nu lægger lidt ekstra pres på ørredbestandene!

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

 

Havørred - Refleksioner på kysten