GEDDER: KONTANT AFREGNING PÅ WOBLER
Geddefiskeriet er red hot lige nu, hvor den første kulde er kommet – uden at det er blevet så koldt, at det bliver svært på fx spin. Eller sagt på en anden måde – det er lige nu, at der er gode chancer for en rigtig god fisk på fx spinnegrejet. Nogle af dem, der har været ude i efterårsferien for at udfordre de grønne, skarptandede er Storm og Mads Poulsen fra Sorø:
– I går havde vi lokket vores far, Anders, til at køre os ned til Tystrup-Bavelse søerne for at fiske i det fine vejr, fortæller de. – Gedderne var heldigvis også i bidehumør, og der gik ikke længe, før vi havde kontakt med den første. Fire gedder var oppe og vende i båden med den største på 5,6 kg. Den blev fanget af Storm på en wobler, slutter de.
Du kan læse meget mere om geddefiskeri i artikelarkivet her. Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et par gode fotos til jb@fiskogfri.dk eller sms til 30 70 02 36.

Storm med en af sine fine gedder fra Tystrup Bavelse Sø. Øverst Mads med en flot gedde.