MED TUNGSTENSBLINK PÅ KYSTEN

Tungstensblink kaster 50 % længere end blink af samme størrelse og form i lettere mateiraler som fx zink – hvilket naturligvis giver nye, spændende muligheder fra kysten.

Nogle dage handler det ikke om størrelsen men vægten – altså på blinket. Tungsten er blevet det nye sort i blink-verdenen, og med god grund. Det er nemlig muligt at lave små tunge blink, der kaster, som var de skudt ud af en kanon.

 

TEKST KARSTEN BECH, FOTO: JENS BURSELL OG KARSTEN BECH

 

FISKEDAGEN er startet i læ-siden. En kraftig nordvestenvind flyver hen over landet, men på nordsiden af fjorden er der læ, og vandet er helt blikstille. En times fiskeri uden resultat, tvinger mig dog videre til sydsiden, og en direkte pålandsvind. På trods af den kraftige vind og de høje bølger, er vandet fint klart. Grejæskens største og tungeste blink bliver sat for enden af linen, og sendt ud i bølgerne. Kort tid efter, er der bud efter blinket. En havørred følger med ind, og vender i en af de store bølger lige foran mig. Få kast senere sker det samme. Det er tid til at prøve noget nyt.

 

De mindre udgaver af tungstensblink som dette Diamond Sandeel fra Rhino, kan sagtens bruges på lavt vand i fjorden, når der spindes hurtigt.

Denne fine fjordørred nappede det lille bitte 12 grams tungstensblink Diamond Sandeel fra Rhino. 

Den tungeste ”joker” i æsken

I æsken har jeg min seneste ”joker” i form af et lille blink af tungsten. På trods af sine kun 28 mm længde, vejer blinket 12 gram, og er meget kompakt i sin form. Helt perfekt til at skære gennem vinden og give lange kast. Og det er det helt rigtige valg. Efter få kast, hamrer den første ørred på blinket helt ude i enden af kastet. Den kraftige vind gør det svært at få ordentligt styr på linen, og fisken ryster sig fri efter 3 spring. Der skal dog kun to kast til, før næste fisk hugger. Jeg får styr på linen, og efter en kort fight, kan jeg lande en fin fjordfisk på 45 cm.

 

Diamond Sandeel fra Rhino fås i flere varianter og mange farver. Efterhånden er jeg begyndt at skifte den medfølgende trekrog ud med en Rhino Claw Connector Lure. Det er et system bestående af en tynd wire med en tungstensperle og en lille trekrog størrelse 12. Wiren og tungstensperlen giver den optimale krogningsvinkel på den lille trekrog. Og det giver bare langt flere landede fisk.

Diamond Sandeel fra Rhino fås i flere varianter og mange farver. Efterhånden er jeg begyndt at skifte den medfølgende trekrog ud med en Rhino Claw Connector Lure – især på de større udgaver. Det er et system bestående af en bøjet tynd wire med en tungstensperle og en lille trekrog størrelse 12. Den kurvede wiren og tungstensperlen giver den optimale krogningsvinkel på den lille trekrog. Og det giver bare langt flere landede fisk.

Tungsten – et blink til hårde forhold

Det er ikke altid at kraftig blæst giver fisk, men generelt må man sige, at jo mere gang, der er i vand og vind, desto flere fisk fanger man. Et problem ved dette, er at den kraftige vind ofte betyder, at man skal bruge store tunge blink, og det er ikke altid, at fiskene vil hugge på det store blink. Løsningen til at lave mindre blink med stor massefylde (høj vægt), er at bruge en anden legering end den man bruger til normale blink, som ofte er støbt med en legering baseret på zink eller hvidmetal. I samarbejde med Jens Bursell har Rhino udviklet Diamond Sandeel. Et blink støbt af tungsten. Fordelen ved tungsten er, at det har en massefylde som er næsten 3 gange så stor som zink. Det vil lidt forsimplet sige, at hvis man støber et samme blink i zink og tungsten, vil blinket af tungsten veje 3 gange så meget som blinket af zink.

 

Denne superflotte fjordørred huggede på et langt kast med 28 grams versionen, der af en rutineret fisker let kastes ud på 110 meter eller mere.

Denne superflotte fjordørred huggede på et langt kast med 28 grams versionen, der af en rutineret fisker let kastes over 100 meter.

Kastekanoner af tungsten

Små tunge blink har nogle absolutte fordele ved kystfiskeri. Den mest tydelige fordel er selvfølgelig kastelængden. Små kompakte blink med høj vægt er nogle rene kastekanoner, der kan kastes helt op til 50% længere end normale blink. Det giver en kæmpefordel de dage, hvor havørrederne viser sig uden for kasteafstand af normale blink. Her vil Diamond Sandeel vise sig helt suveræn. En anden fordel er ved fiskeri i kraftig vind. Her vil de kompakte blink skære sig gennem vinden, og man kan derfor fiske selv i meget kraftig vind.

Tungsten – også perfekt til makrel, havbars og torsk

Men det er ikke kun kystens ørreder, der hugger på Diamond Sandeel. Den mindste udgave på 12 gram og 28 mm længde er helt oplagt i de store P&T-søer. Her vil fiskene ofte koncentreres ude omkring midten af søen, og succesen ved søen vil derfor afhænge af, at man kan kaste rigtigt langt. Den største udgave på 28 gram og 68mm er desuden perfekt til fiskeri fra moler og høfder efter makrel, havbars og torsk.

 

Læs meget mere om de mange fordele ved tungstensblink – og se detaljer fra kastetest i artiklen her.

Du kan også læse en masse om tungstensblik i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)

 

 

Forshaga Akademin

 

 

Tungstensblinkene virkerhelt eminent til makrel. Her en fin fisk til Jens ursell taget ved Thyborøn.

Tungstensblinkene virkerhelt eminent til makrel. Her en fin fisk til Jens ursell taget ved Thyborøn.

 

Den store 28 grams version af Diamond Sandeel kan også fiskes med releasetakel, for at perkektionere krogning. Læs hvordan dette takel bindes i bogen "Havørred - Refleksioner på kysten".

Den store 28 grams version af Diamond Sandeel kan også fiskes med releasetakel, for at perfektionere krogningen. Læs hvordan dette takel bindes i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.

Hvidovre Sport 2025

NY VIDEO: FISK & FRI TESTER WESTINS DROPSHOT OG BULLET WEIGHTS

De nye tungsten Dropshot og Bullet Weights fra Westins Add-it serie er helt perfekte til det delikate finessefiskeri efter især aborrer og sandart. I denne video har Jens Bursell fra Fisk & Fri kigget nærmere på de nye lodder til softbaitfiskeri – og du får et par dugfriske tips til, hvordan du rigger taklerne op – samt justerer dem under det praktiske fiskeri.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal lige her.

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

Hvidovre Sport 2025

VIND RHINO DIAMOND TUNGSTEN BLINK – OG KAST LÆNGERE

Det er denne kollektion af Diamond tungstensblink og kroge fra Rhino, som du kan vinde i konkurrencen.

Rhino og Zebco Europe har som de første i verden netop lanceret en serie af blink i tungsten målrettet kystørred, der kaster markant længere end noget andet blink af tilsvarende form på markedet. Nu får alle de lystfiskere, der abonnerer på Fisk & Fris youtube kanal, chancen for at vinde den kollektion af tungstensblink, som du ser på billedet – samt en solid stak kroge, du kan montere dem med. Blinkene vejer fra 12 til 28 gram.

 

For at deltage i konkurrencen skal du blot give dit bud på, hvorfor blink af tungsten kaster længere end normale blink på det opslag op Fisk & Fris facebook, hvor vi laver PR for denne konkurrence.

Tungsten er næste tre gange så tungt som de materialer, man normalt anvender til støbte kystblink – nemlig zink og hvidmetal. Massefylden er 19,3 gram/cm3 hvilket er samme massefylde som guld. Zink har en massefylde på 6,6 gram/cm3 og hvidmetals densitet er 7,3 gram/cm3. Til sammenligning vejer bly 11,3 gram/cm3

Kastetests viser ikke overraskende, at de nye tungsten blink fra Rhino kaster cirka 50 % længere end zink og hvidmetal blink af samme størrelse og form – samt 20 % længere end zink/hvidmetal blink af samme vægt, men forskellige størrelse. Endvidere giver tungmetalblinkene større præcision, fordi de simpelthen skærer knivskarpt igennem vinden. At tungstens blink kaster markant bedre en blink af metaller med lavere massefylde er næsten indlysende, men den bedste måde at blive overbevist er at prøve dem selv. Skynd dig derfor at deltage i konkurrencen.

Vinderen af de viste Rhino Diamond tungstensblink, som du ser ovenfor, bliver fundet og offentliggjort fredag den 12 februar kl 12 på fiskogfri.dk.

 

Diamond er det første kystblink af tungsten fremstillet specifikt til fiskeri efter havørred og regnbueørred

Rhinos Diamond er det første kystblink af tungsten fremstillet specifikt til fiskeri efter havørred og regnbueørred.

 

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt - og giver en højre fra af præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal,

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt – og giver en højre fra af præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal,

 

 

Hvidovre Sport 2025

KYST & PUT: KAST 50 % LÆNGERE MED ØRREDBLINK AF TUNGSTEN

Ja – du læste rigtigt. Det kan faktisk lade sig gøre. Og ikke nok med det – du kan samtidig opnå større præcision. Her får du historien om verdens første tungstensblink, der er fremstillet specifikt til kystfiskeri efter havørred samt P & T fiskeri efter regnbueørred. Tungsten er næsten tre gange så tungt, som det zink og hvidmetal, de fleste ørredblink er lavet af, så når det drejer sig om kastelængde, er denne nye type af blink uden sammenligning den mest revolutionerende nyhed til ørredfiskeri i årtier – både på kysten og i put and take´en.

AF JENS BURSELL

HVEM HAR IKKE PRØVET SITUATIONEN, hvor ørrederne viser sig lige uden for kastevidde, og man bare ikke kan nå ud til dem… Det har vi alle vist, og det var netop sådan dag på kysten, hvor fiskene hoppede langt uden for normal rækkevidde, at jeg fik den skøre idé at lave en serie af kystblink i materialet tungsten eller wolfram, som det også kaldes. Materialet er med sin massefylde på 19,3 gram/cm3 dobbelt så tungt som bly (11,3 gram/cm3) – og lige så tungt som guld (19,3 gram/cm3), så det er ikke raketvidenskab, at man vil kunne fremstille et ekstremt langkastende blink med dette unikke materiale. De fleste traditionelle gennemløbere og trådblink til ørredfiskeri er lavet i zink eller hvidmetal, som har en massefylde på blot 6,6 – 7,3 gram/cm3.

Men et er at få idéen – noget andet er at virkeliggøre den.

Jeg allierede mig derfor med Zebco Europe, som jeg i forvejen designer en del ørredgrej til. Min idé var at lave en blinkserie, der i sin overordnede grundform ligner de traditionelle velgennemtestede fiskeimitationer, men at gå helt væk fra det organiske look og gøre dem mere kantede for at skabe en anden type af reflekser, der bryder på en mere varieret måde i vandet – og som derfor kan ses på stor afstand af ørrederne. Planen var med andre ord at skabe en nyfortolkning af de klassiske arketyper af kyst- og putblink – ikke blot i et nyt materiale, men også med et unikt futuristisk twist.

En sen aften i 2019 satte jeg mig computeren sammen med min søn Max, der med stor rutine i CAD materialiserede mine idéer til digitale prototyper på den ørredblink serie fra Rhino Inshore, der nu er kommet til at hedde Diamond – med reference til det facetslebne look, som blinkene har.

Fordelene ved tungsten til blink til ørred

Den ekstremt høje massefylde giver en række helt indlysende fordele. Ikke blot vil man kunne kaste længere – man vil også kunne få et langt bedre greb i vandet under svære vind- og strømforhold, af den simple årsag blinket på grund af den høje densitet skærer sig godt ned i vandet. Det kan både være en stor fordel, hvis man vil fiske lidt dybere, men det kan også være et stort plus, når der bare skal afsøges en hel masse vand på kortest muligt tid med høj fart gennem den øverste del af vandsøjlen. Præcis som rigtig mange danske kystfiskere afsøger kilometer efter kilometer af de danske kyster.

Det siger sig selv, at der også kan være fiskesituationer, hvor tungsten bliver for tungt – eksempelvis hvis man vil fiske langsomt hen over lavt vand eller bevoksningsbælter. Her vil det normalt være bedre med et lettere materiale, og af samme årsag, har vi også lavet det samme blink i zink, der med sin massefylde på 6,6 gram/cm3 egner sig bedre til dette. Dette blink hedder Salty Sprat.

Tungstensblinket Diamond Sprat på 28 gram (1) kastede 50 % længere end zinc versionen af samme design (2) og 20 % længere end Salty Sprat på 28 gram af samme design og form .

Tungstensblinket Diamond Sandeel (der ved en fejl er kaldt Diamond Sprat på forpakningerne) på 28 gram (1) kastede 50 % længere end zinc versionen af samme størrelse og design på 12 gram (2) – samt 20 % længere end  Diamond Sprat på 28 gram af samme design og form (der fejlagtigt er kaldt Salty Sprat på forpakningerne). Disse navngivningsfejl fra producentens side er rettet i 2. batch af disse blink, der kommer på markedet senere i 2021.

Tungsten kaster længere og mere præcist

Ja – det gir´ sig selv. Allerede ved det første testfiskeri på Stevns i 2020 var vi ikke i tvivl om, at vi havde skabt nogle blink, der kastede markant længere end noget andet i æsken – selv de blink med små hemmelige krydser på… Men et er at tro og fornemme – noget andet et at vide.

For at få et mere præcist billede af kasteegenskaberne lavede jeg derfor en lang kastebane på en græsmark med markeringer for hver 10 meter samt et stort orange pejlemærke ude på 110 meter, for at have noget nemt at sigte efter. Alle afstandmarkørerne lå i en lige ret linje, med det formål også at måle kasteafvigelsen ud til siderne, for dermed også at få en idé om kastepræcisionen.

Der er grundlæggende to måder at teste på – enten at sammenligne to blink af identisk størrelse og form med forskellige vægt – eller at teste to blink med identisk form og vægt, men af forskellige størrelse:

På banen lavede jeg derfor 10 kast med to blink af samme størrelse og design – nemlig Salty Sprat på 12 gram og Diamond Sprat på 28 gram. På denne måde kunne jeg teste betydningen af massefylden på kastelængde og præcision. Herefter testede jeg det samme 28 grams tungstensblink mod et en blink i samme design og form, men i en større model, der også vejer 28 gram – nemlig Salty Sprat på 28 gram.

Her kan du se resultatet af kastetesten, er blev foretaget med en svag rygvind 4 m/s.

Her kan du se resultatet af kastetesten, der blev foretaget med en svag rygvind 4 m/s.

Resultatet af kastetesten med tungsten vs zinc blink

Det viste sig hurtigt, at der var en kæmpe forskel på kastelængen, uanset om man brugte den ene eller den anden metode. Som du kan se i resultatskemaet nedenfor kastede tungstensblinket over 50 % længere end et zinc blink af samme størrelse og form – og mere end 20 % længere end et zincblink af samme vægt og form, men i forskellige størrelse.

Blink af tungsten er ekstremt tunge, og det siger derfor næsten sig selv, at de selv i meget besværlige vindforhold skærer som en kniv igennem luften. Samme egenskab medvirker naturligvis til, at kastene bliver længere, da tyngen stabiliserer blinket, så det ikke så let flakser i luften og øger luftmodstanden – hvilket bringer os videre til præcisionen:

Det, at blinket ikke så let påvirkes af turbulens og vindstød – og dermed ikke så let kommer til at flakse i luften, har også positiv betydning for kastepræcisionen. Det var tydeligt at se i kastetesten, hvor variationen i både kastelængde og hvor meget ud til siderne blinket ramte, var markant større på de lette zinc link end de tungere tungstensblink.

Tungsten – perfekt, når der skal fiskes dybt

Både på kysten og i putten vil man komme ud for situationer, hvor der skal fiskes relativt dybt for at udløse huggene, og også her er tungstensblinkene virkelig effektive, da man let kan opretholde en effektiv afsøgningsfart samtidig med, at man holder dybden. En anden fordel ved den høje massefylde er, at det bliver lidt lettere af holde god kontakt til blinket også på større dybder, så man let kan mærke selv det mindste nap.

 

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt - og giver en højre fra af præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal,

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt – og giver en højere præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal.

Bedre krogning med tungsten

Hvorfor nu det, vil du sikkert tænke. Jo sagen er nemlig den, at mindre agn typisk kroger bedre end større agn af den simple årsag, at små agn lettere kommer ordentligt ind i munden på fiskene. Har du eksempelvis brug for at kunne kaste fx 80 meter for at kunne afsøge dit kyststræk effektivt, vil du måske med normale zinkblink få brug for et 8-10 centimeter langt blink, mens du med tungsten vil kunne kaste samme distance med et blink af samme design, der er under halvt så stort. Præcis hvor meget, det kan betyde for landingsraten, er svært at sætte tal på, men er der tale om mindre-mellemstore fisk vil jeg ikke være overrasket, hvis det kunne betyde 5-15 % flere fisk.

Diamond og Salty Sprat

Til at starte med fås Diamond Sprat som trådblink til 99 kroner stykket i fire størrelser på 12, 17, 21 og 28 gram i længder på 3,5 – 7 centimeter – samt otte klassiske kystfarver: sølv, hvid-glow/alu, rød/sort, oliven/alu, sort/hvid/glow, kobber/rød, chatreuse og pink-hvid/alu. Det samme design af blinket fås også i zink, som 7-9 centimeter lange gennemløbere med navnet Salty Sprat i samme vægte og farver. Her ligger priserne på 59 kroner stykket.

Diamond Sprat på 28 gram går super lokkende i vandet og roterer som et klassisk rotationsblink på spinstoppet. De mindre udgaver af tungstensblinket er designet som kølblink, der vrikker uimodståeligt gennem vandet. Alle størrelser på Zink versionen – Salty Sprat – går attraktivt gennem vandet som et klassisk rotationsblink.

De nye ørredblink fra Rhino lander på det tyske lager den 20. januar 2021 og fås i velassorterede danske grejbutikker fra starten af februar. På Fisk & Fri holder vi en af de nærmeste dage en konkurrence, hvor du kan vinde nogle af de første tungstensblink, der kommer til landet – så husk at følge med på fiskogfri.dk de kommende dage.

 

Her kan du se nogle af de farver den første batche af de nye blink fra Rhino Inshore kommer i. De allermindste 12 grams tungstenblink er oplagte til når der skal fiskes dybt i put and take´en.

Her kan du se nogle af de farver, som den første batch af de nye blink fra Rhino Inshore kommer i. De allermindste 12 grams tungstenblink er oplagte til, når der skal fiskes dybt i put and take´en.

 

Denne flotte havørred på 3,5 kilo lod sig nare af Diamond Sprat på 28 gram i tungsten fisket med en Claw connector.

Denne flotte blanke havørred på 3,5 kilo lod sig narre af Henning Trier med en Diamond Sandeel på 28 gram i tungsten fisket med en Claw Connector og en str. 12 trekrog.

 

 

 

 

Hvidovre Sport 2025