TOTALT LAKSESTOP & FORTSAT TORSKESTOP – VI HOLDER VEJRET

De endelige slutforhandlinger om evt. fiskeribegrænsninger i blandt andet Østersøen er startet i EU her i dag. Her behandles de tidligere forslag om blandt andet fortsat stop for rekreativt torskefiskeri samt et totalt stop for laksefiskeri i den sydlige Østersø.

Fisk & Fri har i dag været i kontakt med en talsmand fra EU, som siger, at man endnu ikke er nået til enighed – og at den endelige afgørelse forventes at blive truffet i morgen i Bruxelles.

Den danske regering, som ved mødet er repræsenteret ved Jacob Jensen – Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, støtter et totalt forbund med ordene: “Regeringen støtter fastsættelse af restriktioner for det rekreative fiskeri for bestande, som er i meget dårlig tilstand. Regeringen kan således i lyset af den alvorlige situation for torsk i Østersøen støtte, at forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk videreføres i 2025. Regeringen kan ligeledes acceptere, at der ikke kan finde rekreativt fiskeri efter laks sted i 2025.” Læs mere på side 13 øverst her.

Vi følger situationen nøje og informerer, når de endelige beslutninger er taget.

Læs om det oprindelige forslag i denne gamle nyhed på fiskogfri.dk: 

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

Hvidovre Sport 2025

EU FORESLÅR FORTSAT TORSKESTOP I 2025

I forbindelse med EU-kommissionens udspil om Østersøens fiskeriforvaltning i 2025, som vi har fortalt om tidligere i forbindelse med forslaget om det totale stop for rekreativt laksefiskeri i den sydlige Østersø – er man også kommet med et udspil på, hvad der skal ske med lystfiskerfangster af torsk: Torskestoppet, som allerede har været implementeret i 2024 – fortsætter i uændret i 2025. Dette gælder alle de indre farvande som bælterne og Øresund.

Fisk & Fri har været i kontakt med EU´s talsmand, som udkrystaliserer udspillet således: ”The Commission proposes to maintain the existing measures for 2025 for western Baltic Sea cod, including the prohibition of recreational fisheries. That includes recreational catch-and-release fisheries of cod.”

Vi har talt med Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, der også udtaler sig for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri: ”Vi er igen forundrede over, at vi ikke bliver hørt i denne sag, der er så afgørende for lystfiskeriet i Øresund. Samtidig undrer vi os over, at der fra politisk side ikke bliver gjort noget for at oplyse ICES om, at man ikke kan sammenligne Øresund med resten af den vestlige Østersø, da Øresund rent biologisk er et helt anderledes og meget sundere havområde end de øvrige områder. Eller sagt på en anden måde – der burde være lidt mere lempelige restriktioner i Øresund, så man med respekt for, at bestandene skal kunne komme sig, fremover kan dyrke et begrænset og bæredygtigt lystfiskeri efter torsk her.

Forslaget kommer til endelig afstemning og evt. vedtagelse i slutningen af oktober. 

Læs om EUs forslag til laksestop 2025 i den sydlige Østersø her.

Læs mere om forslaget med totalt stop for torske og laksefiskeriet i den sydlige Østersø her.

læs mere her

 

Forshaga Akademin

 

 

Der vil fortsat være et totalt stop for alt rekreativt torskefiskeri i de indre danske farvande i 2025.

Der vil fortsat være et totalt stop for alt rekreativt torskefiskeri i de indre danske farvande i 2025, hvis EU-Kommissionens forslag vedtages til oktober..

Hvidovre Sport 2025

ØRESUND OG BÆLTERNE: RISIKO FOR TOTALT FORBUD MOD TORSKEFISKERI I 2024

I dag og i morgen afholdes Fiskeriministerrådsmøde i EU i Luxembourg, og noget tyder på, at et totalforbud mod torskefiskeri – ikke blot i den østlige Østersø, som det er tilfældet nu, men også i den vestlige Østersø – inklusiv Øresund og Bælterne på vej i 2024. Det er den 12. oktober varslet fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – Jacob Jensen, at det også skal gælde lyst og sportsfiskere, hvis der opnås politisk enighed om det til mødet: – For det rekreative fiskeri efter torsk foreslås en fuldstændig lukning i 2024, mens de nuværende restriktioner for laks foreslås videreført, siger han ifølge et notat fra ministeriet den 12. oktober. – Det er en svær situation i forhold til det rekreative torskefiskeri. I lyset af den alvorlige situation for torsk har jeg dog forståelse for, at alle må bidrage til genoprettelsen af torskebestanden. Jeg vil understrege, at forhandlingerne ser meget vanskelige ud. Det er ikke et nemt udgangspunkt. Læs notatet her.

I et andet notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 4 oktober kan man læse det forslag fra EU-kommissionen, der bl.a. danner grundlag for ministerens varsling af det totale torskefiskeforbud:

– Der foreslås (fra EU-kommissionen, red.) som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø i 2024, samtidig med at det nuværende forbud i østlig Østersø videreføres. Ifølge forslaget vil der som udgangspunkt uændret som i 2023 være forbud mod rekreativt fiskeri efter laks, dog må hver rekreativ fisker bringe én fedtfinneklippet laks i land pr. dag.

Endvidere hedder det i notatet:

– For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24 (se nedenfor)) foreslår Kommissionen et fuldstændigt forbud hele året (I 2023 er der fastsat en “bag limit” på et styk torsk, som hver rekreativ fisker må bringe i land pr. dag, bortset fra i lukkeperioden 15. januar til 31. marts, hvor der er et total forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. Dog må rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 24 i 2023 alene finde sted ud til seks sømil målt fra basislinjen.). Læs notatet her.

Et totalt forbud mod torskefiskeri vil være endnu et hårdt slag mod turbådene, hvor mange desværre allerede har måttet dreje nøglen om de sidste par år. Vi følger derfor situationen tæt og vender retur med mere info, så snart der er nyt i sagen.

 

Forshaga Akademin

 

 

ICES-zoner. Kilde: EEA-Europe.

ICES-zoner. Kilde: EEA-Europe.

Hvidovre Sport 2025

DER VAR ENGANG – STORTORSK PÅ SUNDET

Der var engang, hvor dette var et helt almindeligt syn på Øresund: Hård strøm, tungt grej og hårdt spændt for… 

Idag løfter man øjenbrynene, når en 6-8 kilos torsk klasker i dækket, men der var engang, hvor de indre danske farvande bød på et fornemt fiskeri efter stortorsk. Det er faktisk slet ikke så lang tid siden, at en “måler” på over 10 kilo stadig var realistisk i fx Øresund, men lige nu er torskene fredet indtil 31. marts – og der er desværre nu meget langt imellem de store fisk. Så mens vi venter på den kommende torskesæson, får du her en beretning fra de gode gamle dage i 2016, med håbet om at vi forhåbentlig engang vil komme til opleve stortorsk igen i Øresund. Følg med Fisk & Fri på en lærerig torsketur med Team Svinet og Jesper Lyngsie bag roret.

 

 AF REDAKTIONEN

 

DET ER VINTER og bidende koldt, men heldigvis er vinden ganske svag, da vi mødes på Helsingør Nordhavn. Jesper Lyngsie, Jesper Willestofte og Nikolaj Hjorth har allerede sat båden i og er i fuld sving med at klare de fornødne forberedelser, inden vi stævner ud på Sundet. Jeg springer i tørdragten og tømmer hurtigt bilen for det gear, jeg skal have med og støder til. – Det er kanon-forhold i dag, indleder Jesper med en sikker stemme på vej ud af havnen. – Forhåbentlig finder vi nogle store.

 

Forshaga Akademin

 

Vi er ikke de eneste, der har fået den gode ide at tage på havet denne stille januardag. Et mylderaf tur- og småbåde fræser omkring i deres søgen efter torskene. –  Der er fanget godt med målere på det seneste, fortsætter Jesper, mens han finder sin smartphone frem. Han bladrer lidt i billedarkivet og viser en stribe imponerende torsk frem, som er taget fra hans båd, First Timer, på det seneste. Forventningerne stiger i takt med, at vi nærmer os dagens første stop i det nordlige Øresund. Jeg har fisket torsk før, men er på ingen måde erfaren udi vinterbulefiskeriet, så jeg forventer en stejl læringskurve i selskab med en af Øresunds skrappeste besætninger.

 

Den erfarne havfisker Nikolaj Hjort med en af dagens mange målere.

Den erfarne havfisker Nikolaj Hjort med en af dagens mange målere.

Kunsten at fange de store torsk

 Torskefiskeriet er en svær kunst at mestre, især hvis man vil fange målere over 10 kilo. Det er nemlig på ingen måde nemt at lokalisere de store fisk, og ej heller at prikke dagen, hvor de er til at få i tale. Team Svinet dyrker især fiskeriet på Øresund, hvor de fanger torsk året rundt. En af deres vigtigste nøgler til succes – ud over et enormt omfattende pladskendskab og nogle skarpe mavefornemmelser – er en enorm vedholdenhed samt vilje til at lære nye ting. Desuden er båden First Timer, en Orka 540 med en 115 hk Honda på hækken, pakket med fintfølende elektronik, som er nøje udvalgt til netop dette fiskeri.

Båden er udstyret med en Garmin xsv 7410 netværksplotter, et Garmin xsv 7412 netværksekkolod tilsluttet to styk GT51 transducere, et Humminbird TCR Color1 med 455 kHz og sidst men ikke mindst det gode gamle Koden 841 ekkolod tilsluttet to styk B45 Airmar transducere. Der er således ikke meget, som går Team Svinets tryner forbi.

 

Jesper Lyngsie og Jesper Willestofte med fast fisk i dybet. Det er ikke ualmindeligt med flere fisk samtidig, når man fisker på loddede fisk.

Jesper Lyngsie og Jesper Willestofte med fast fisk i dybet. Det var i 2016 ikke ualmindeligt med flere fisk samtidig, når man fisker på loddede fisk.

Stortorsk i farvandet

Tilbage på Sundet styrer Jesper First Timer i stadig mindre cirkler om »byttet«. Stemningen i båden er intens og til at tage og føle på. Vi har allerede fanget lidt mindre torsk, men de store er indtil videre udeblevet. Drengene er klar, og det fornemmes tydeligt, at der ikke er plads til slinger eller fodfejl, hvis vi skal fange dem.

Bulefiskeri er i den grad en »holdsport«, som kræver tæt samarbejde mellem skipper og besætning – og Team Svinet er en velsmurt maskine i denne sammenhæng. Jesper styrer kyndigt båden op over de loddede fisk og stopper den resolut, hvor han mener, det passer i forhold til strømlag og afdrift.

– Så er det nu, siger han, mens han slipper pirken mod den lille bule, han har loddet på bunden. – Der er ikke mange, men forhåbentligt er de store. Jeg er udstyret med en helt almindelig pirk, og det mærkes tydeligt, at den ikke har den samme fart som resten af besætningens agn, der er specialfremstillet til formålet. Inden jeg når til bunden, står Nikolaj med krum stang og et bredt smil. – Jeg tror sgu, det er dagens første, siger han selvsikkert, mens han gelinde presser fisken fri af bunden.

Dybe rusk og udløb mod bunden indikerer, at det er en fisk af anseelig størrelse. Jesper bakker båden efter den, så Nikolaj kan lægge pres på fisken ovenfra. Efter nogen tid kommer en stor hvid plamage til syne under First Timer. En torsk på den rigtige side af 10 kilo – en måler som de kaldes – har taget Nikolajs pirk. Fisken kommer hurtigt indenbords, og så går det stærkt. Den 12,3 kilo tunge torsk bliver hurtigt vejet, fotograferet og genudsat.

 

Skipper på First Timer, Jesper Lyngsie med dagens største torsk – en flot fisk på 13,6 kilo.

Skipper på First Timer, Jesper Lyngsie med dagens største torsk – en flot fisk på 13,6 kilo.

 

– Vi fisker efter madfisk, men der er grænser for, hvor meget vi tager om bord, forklarer Jesper og fortsætter. – Derfor genudsætter vi så vidt muligt de store her på First Timer. Mellemfiskene på 4-8 kilo, som der mange af på denne årstid, er bedre madfisk og desuden vil vi jo gerne passe på målerne, som er vigtige for bestanden og et fortsat godt fiskeri. Og det er da heller ingen hemmelighed, at vi gerne vil have chancen for at fange trofæfiskene igen, når de er endnu større, smiler han.

På jagt efter nye stortorsk

Vi genoptager vores søgen efter fiskene, som vi for længst er drevet forbi, og jeg kigger nysgerrigt med på loddet for at lure, hvad det er, Jesper søger efter. – På dage som i dag, hvor der er mange både på Sundet, kan torskene godt forsvinde hurtigt, forklarer han og fortsætter. – De bliver simpelthen skræmt af støjen fra alle bådenes transducere, og derfor kan det tit være udslagsgivende at søge sine egne veje. Alternativt skal man være vedholdende og lære at finde de helt små buler. Når, der er sparsomt med fisk, eller hvis de står trykket mod bunden, kan de være enormt svære at se, uddyber han. Her kommer erfaring med at kunne skelne skidt fra kanel på loddet ind i billedet. Selv det mindste »fnuller« over bunden kan være fisk, man skal bare indstille apparaterne korrekt, og vide hvad man skal lede efter, pointerer den erfarne skipper.

– Er det kun her om vinteren, at det forholder sig sådan, spørger jeg nysgerrigt. –Nej på ingen måde, er svaret. – Fiskene står i større og mindre buler det meste af året, fastslår Jesper og uddyber. – Når du ser fisk i buler over bunden, er de ofte fødesøgende. Begrebet »bulefiskeri« har altså ikke noget specielt med gydende fisk at gøre.

 

Nikolaj Hjorth sender en måler retur med et tak for kampen. Om bord på First Timer forsøger man så vidt muligt at genudsætte torsk over ti kilo.

Nikolaj Hjorth sender en måler retur med et tak for kampen. Om bord på First Timer forsøger man så vidt muligt at genudsætte de store torsk.

 

Vi fisker os længere ned i sundet, hvor der er lidt mindre kamp om pladsen, og så går det løs. Fiskene er pludselig lettere at finde, og stoppene bliver hyppigere. Inden for få timer fanger vi en del flotte vintertorsk. Jesper Lyngsie fanger dagens største på 13,6 kilo, jeg får en PR på 13,5 kilo og Nikolaj snupper yderligere en måler.

Jesper Willestofte fanger også godt med flotte torsk, men har stadig en måler til gode – og det er oven i købet hans fødselsdag. Så da vi ud på eftermiddagen sejler Nikolaj, som har andre planer, I land, forslår skipper, at vi tager en time mere og finder en fødselsdagsmåler til Jesper. Det lykkedes heldigvis. 12,6 kilo vejer den for at være helt præcis – og er en flot afslutning på en fiske- og lærerig dag.

Fakta om bulefiskeri efter torsk

Bulefiskeri er i alt sin enkelthed fiskeri efter torsk, der står tæt samlet fra bunden og op i vandet, hvor de ses som små eller store buler på loddet – heraf navnet. Bulefiskeri kan dyrkes hele året og kan være mindst lige så effektivt om sommeren som om vinteren. Bulefiskeri forbindes og forveksles ofte med fiskeri udelukkende på gydende fisk, men det er ikke helt sandt. Vist bliver der fisket intenst i torskenes gydeperiode, hvor bl.a. deres rogn er en eftertragtet delikatesse, men under selve legen står torskene pelagisk midt i vandet, hvor de ikke er til at fange og altså ikke står i buler på bunden.

 

 

En stor del tiden går med at finde fiskene, når man fisker vintertorsk. Til gengæld kan fiskeriet være enormt hektisk, når fiskene først er fundet.

En stor del tiden går med at finde fiskene, når man fisker vintertorsk. Til gengæld kan fiskeriet være enormt hektisk, når fiskene først er fundet.

Jespers tips til stortorskene

 1: Vedholdenhed er et must på havet. Det er langt fra hver gang fiskeriet spiller fra første stop, og her gælder det om at hænge i, indtil du finder melodien. Det er heldigvis på sådanne svære ture, at du bliver bedre til at fiske.

2: Øresund og flere andre indre danske farvande er strømsatte. Der kan være flere strømlag, hvor strømmen skifter retning og hastighed flere gange mellem overflade og bund. Lær dig at læse strømmen og korriger kontinuerligt timingen af dine stop mm. efter dette.

3: Hvis du ikke kan få fiskeriet til at køre, så korriger dine metoder systematisk, en variabel af gangen. Lad endelig være med at ændre på for mange parametre på samme tid, så bliver det nemlig uvist, hvilke ændringer, der er udslagsgivende.

4: Lær dit lod, din båd og resten af dit udstyr godt at kende. Det tager tid, men det er enormt svært at optimere fiskeriet, hvis man ikke kender sit gear og har erfaringer med dets muligheder og begrænsninger.

5: Læs fiskenes adfærd. Bliv bedre til at gisne om hvilken retning fiskene generelt bevæger sig. Det gør det noget nemmere at finde dem igen – især på store ensartede områder.

6: Prik dagene, hvor det er værd at tage på havet. Som udgangspunkt er strømskift på Øresund dårligt for fiskeriet. Om det er udsving i saltholdigheden, byttefisk som flytter sig eller helt andre faktorer, der gør sig gældende er uvist, men faktum er, at strømskift har negativ indvirkning på fiskeriet.

Du kan følge Team Svinet både på deres hjemmeside og facebook.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016

 

Hvidovre Sport 2025

 

Hvidovre Sport 2025

ABONNER GRATIS PÅ FISK & FRIS YOUTUBE

Som du sikkert har set, producerer Fisk & Fri en del inspirernde videoer om mange forskellige former for fiskeri – lige fra bækørred, havørred og laks til torsk, fladfisk, makrel, gedder, sandart, karper og stør. Og der er mange flere på vej – både i år samt i 2022, hvor vi planlægger at skrue endnu mere op for kadencen på dette område.

Lige nu er torskefiskeriet med let grej og softbaits på det 5-8 meter lave vand superhot, og der bliver hver dag landet mange fine fisk. Her får du lidt inspiration til 3 fede videoer som beskriver det sjove fiskeri – samt en video, der viser, hvordan du filetterer din torsk, når du kommer hjem:

“Torskefiskeri på lavt vand med gummidyr” (turbåd)

“Softbaitfiskeri efter torsk med Rhino”

“Sådan fanger du torsk på jigs og softbaits”

“Sådan filetterer du din torsk mest effektivt”

Vi ses på Fisk & Fris YouTube kanal

 

Friluftsland
Hvidovre Sport 2025

TORSK: NÅR ALTING SPILLER PÅ ØRESUND

Jens Bursell fra Fisk & Fri med sin flotte Øresundstorsk på 6,8 kilo. Fisken huggede en gul/orange Prorex Shad fra Daiwa fisket på et 35 grams jighoved med stinger.

Findes der noget federe end en smuk og lun forårsdag på Øresund i selskab med gode folk, en kølig bajer –  og så en hel masse bidelystne torsk? Følg med en tur på det gode skib Øby og oplev torskefiskeriet på lavt vand, når det er bedst.

AF JENS BURSELL

KLOKKEN er otte om morgenen, og det summer af liv på Lautrupkaj i Kalkbrænderihavnen. Eller det vil sige – der er godt med liv på det gode skib Øby fra Spar Lystfiskeri, hvor folk dimser rundt for at gøre klar til en dejlig dag på vandet. Solen skinner, der er ikke en vind, som rør sig – og forventningerne til dagens fiskeri er høje, da der stadig er fanget godt med fine torsk på det lave vand, hvor fiskene stadig et par uger endnu er på jagt efter krabber over muslingebankerne på 5-10 meter vand.

Torskehug i første kast

Inden længe er vi på vandet, og vi lægger ud med at sejle 30 minutter for at komme nordpå til et sted med god strøm i forhold til de relativt stille forhold på dagen. Undervejs er der god tid til at udveksle røverhistorier og få opdateringer på det seneste fiskeri rundt omkring. Og mens snakken går, forsvinder tiden som dug for solen. Pludselig er den halve time gået, uden at man opdagede det. Klokken ringer på helt traditionel vis for at signalere, at det er nu, der skal friskes. Men vi har ikke travlt, for det er helt almindeligt drivfiskeri, hvor der ikke stoppes oven på en specifik bule, men snarere over et godt område, hvor fiskeriet har været fint på det sidste.

Allerede i første kast har min makker – Niels Buch Jørgensen – et fint hug på det lette spinnegrej. Sekunder efter sker det samme for sidemanden – og da Niels får sin torsk til overfladen har jeg mit første hug på jiggen helt nede over bunden. Det er sgu ikke så ringe endda…

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Åresund - og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Øresund – og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H.C retur som skipper på Øby

Den ene af fiskene har lidt mere gods bag sig, og inden vi har nået at blinke, er vores gode skipper – Hans Christian Madsen – bedre kendt som H.C. – på pletten med gaffen, så torsken kan komme sikkert på dæk. H. C. har været skipper på Øby i mange år, men har været væk i et år og er nu kommet tilbage. Og man må sige han har lagt hårdt ud, for der er blevet fanget masser af flotte torsk på skibet, siden han er kommet retur i styrhuset.

Vi er ikke de eneste, der har fået fint med fisk. Det næste stykke tid er der godt med spredte hug rundt omkring på båden, men det er især oppe i stævnen, at der næsten konstant er bukkede stænger og lyde fra torsk, der plasker i overfladen og ryger retur med et plask, der klinger en smule anderledes. Kvoten er jo fem torsk, så de fleste mindre torsk ryger retur, så der spares op til at få de lidt bedre fisk med hjem.

En af Øbys glde gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

En af Øbys glade gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

Et tungt torskehug på gummiet

De fleste af fiskene ligger i 1-3 kilos klassen, og det er bare super sjovt på det lette grej. Dagens recept er for de fleste af dem, der får mange hug, softbaits på 10-13 centimeter med jighoveder i 25-35 grams klassen – typisk shads i røde, brune og gule farver. Eneste undtagelse er vores sidemand, der fanger rigtig fint med fisk på et kobberfarvet 60 grams Koster-blink, som han rutineret bumper hen over bunden. Så selv om jigs bare fungerer suverænt, skal men ikke glemme de gode gamle blink fisket på rette måde hen over bunden.

Midt i mellem alle de mindre fisk, for jeg pludselig et tungt hug, hvor det giver nogle solide rusk i det lette grej. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en massiv fisk et godt stykke over gennemsnittet, så jeg giver mig god tid med at fighte fisken op til overfladen. Halvvejs oppe tager den et par fine udløb, hvilket bestyrker mig i min tro om, at det ikke bare er en af de sædvanlige stegetorsk. Vandet er sprit klart og næsten helt stille, så allerede et godt stykke nede i vandet kan vi se fisken – og fornemme, at det med sikkerhed ikke er en fisk, man kan hive ombord i sin 0,10 mm line…

Kort tid efter er H.C. klar med gaffen, og et øjeblik efter klasker en super flot torsk i dækket. OK – den er på ingen måde stor efter den gamle Øresundsskala, men ret skal være ret: I forhold til, hvad der er blevet landet tidligere i år på Øresunds turbåde er den faktisk temmelig pæn. H. C er på pletten med bismeren, der efter et par sekunder falder i hak ved 6,8 kilo, hvilket med god margin er den største torsk, der er landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i 2021.

Stemningen er i top – og champagnefiskeriet fortsætter lidt endnu med fine fisk på dækket til mange. Undervejs bliver vi afbrudt af Svend – skibets bedstemand – som i dagens anledning, serverer diverse torskedishes. Ført bliver jeg budt på sprødstegte torskehapser halvvejs igennem en fin torskefight – og derefter står den på timian torsk, mens jeg er ved at skifte til et nyt softbait. Det er slet ikke så ringe at være på havet…

Daiwa Prorex shad er en fantastisk agn til sundets torsk - her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Daiwa Prorex Shad er en fantastisk agn til sundets torsk – her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Strømmen stopper – og torskene holder pause

I løbet af en halv times tid stilner strømmen af, og i takt med, at dette sker, dør fiskeriet mere og mere ud. H. C. arbejder bravt et par timer på at finde et sted med noget mere strøm, og til sidst lykkes det at finde et par steder, hvor der er lidt gang i den. Fiskeret bliver dog aldrig lige så godt som om morgenen og formiddagen – og da klokken er 14.30, ringer H.C.  af for at sejle retur mod Kalkbrænderihavnen. Øresund er bare et fantastisk sted på en lunforårsdag.

 

Hvidovre Sport 2025

 

Niels Buch Jørgensem kranede torsk i land det meste af dagen . Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

Niels Buch Jørgensen kranede torsk i land det meste af dagen. Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

 

 

 

 

 

Hvidovre Sport 2025

KÆMPE 20 KILOS TORSK TAGET PÅ NORDSØEN

For seks dage siden blev der fanget en kæmpetorsk på Nordsøen fra båden Seahawk. Her får du for første gang hele historien bag den flotte fangst – direkte fra fangeren selv.

AF JENS BURSELL

– Vi var fire mand fra Mols afsted på havtur med båden Seahawk, fortæller Peter Mejer. – Tidligere har vi hovedsageligt fisket fra Hanstholm, men da bådene dernede ikke sejler om vinteren, måtte vi til Hirtshals i stedet. Ingen af os havde prøvet at sejle med Seahawk tidligere. Det tætteste vi har været på, var en aflyst tur pga vind.

– Vejrudsigten meldte godt vejr, og den blev egentlig bare bedre og bedre, jo nærmere vi kom. Lørdag mødtes vi for at pakke bilen, og gav skipper Mikael et kald. Han kunne fortælle, at fiskeriet om lørdagen havde været rigtig godt. De havde været på vrag, og det var også planen søndag. Vi smed et par extra 400 grams pirke i bilen, og var nu bare endnu mere klar.

Et dejligt fiskevejr på Nordsøen

– Da der ikke er meget dagslys på denne årstid, skulle vi først sejle kl 8.30. Det var luksus at kunne ”sove længe”. Vi ankom i noget god tid, men da skipper og besætning allerede havde båden klargjort, kunne vi hoppe direkte om bord. I forvejen er der god plads på Seahawk, og da der kun sejles med 10 personer pga Corona kunne vi brede os ekstra meget. Der blev sat morgenmad frem til os, og der var en fin stemning. Vi havde bestilt en såkaldt servicepakke, så øl, vand, mad, rensning og filetering af fisk var inkluderet. Det til vælger vi også næste gang!

– Ud af havnen, var vi spændte på, hvordan sådan en katamaran opfører sig. Nogen stor udfordring var det nu ikke. Havet var helt roligt, og vi kunne stå op uden at holde fast – selv med 20 knob. Allerede efter cirka 40 minutter var vi ved det første vrag, og nu var det bare om at komme i gang. Nu er det jo sådan med fiskeri, at to dage sjældent er ens. Der var masser af fisk i fjernsynet på de første vrag, men der skete ikke meget. De ville ikke rigtig bide. Et par pæne fisk kom op, men flere baljer var stadig tomme.

Peter mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk

Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.

 

Masser af torsk på ekkoloddet

– Da vi havde prøvet en række vrag, hvor der var masser af fisk på ekkoloddet, men for lidt krogede fisk, sejlede vi på Revet for at prøve drivfiskeri. Men det var ikke meget bedre. Efter nogen tid sejlede vi tilbage på nogle nye vrag. Her mødte vi et par småbåde, der havde fået nogenlunde med fisk, og en 10-kilos på toppen. Og nu var det som om, at der kom lidt mere liv i fiskene.

– Jeg selv fik et par mindre fisk, inden jeg krogede den store. Det var tydeligt, at den var pænt stor, men selvfølgelig var det svært at vurdere i detaljer. Jeg var dog sikker på, at det var en 10+er. Da den kom op, var det min makker der så den først, da den kom lidt skråt bagfra pga afdriften. ”Hold da kæft”, sagde han, og kan det nok være, at vi fik kaldt på gaffen.

Stortorsk på dækket

– Den store torsk blev sikkert gaffet, og da den kom op over rælingen kunne man høre folk på hele båden komme med udbrud. 20 kilo med 3,5 kg rogn!! Vildt fedt. Det er mange år siden, at jeg har set så stor en torsk i Danmark. Vi endte dagen med flere fine fisk på båden, og der var fisk i alle baljer. Både torsk, sej, langer og sågar en rødspætte taget på pirk. Det er ikke sidste gang vi er med Seahawk. Båden er fed, og skipper Mikael samt Henrik og Torben er hyggelige fyre.

 

Forshaga Akademin

 

Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.

Hvidovre Sport 2025

Super sjovt torskefiskeri på Øresund lige nu

– O’høj Fisk & Fri, lyder det fra Jan Svenstrup, der er fiskeguide på bl.a. Øresund. – Lige nu er der super fiskeri efter torsk i Øresund. Jeg har haft fin succes med på det lave vand på 7-13 meters dybde i Øresund på det sidste – og fiskeriet fortsætter indtil omkring nytår – hvis vandet ikke bliver for koldt . Vi har typisk fanget alt fra 5-30 torsk på en tur 2-4 mand, og det bliver bedre, når det bliver koldere. Vi har taget det antal pr mand der var brug bart og lovligt, og mindstemålet på min båd er 40 cm (normalt 35). Vi bruger normalt 7 fods stænger på 30-100 gram og 0,20 mm spunden line med 0,60 fc forfang på 70 cm, som er rar, når fisken skal løftes ind i båden.

– Den bedste jig er i min optik en orange /gul 42 grams version af Sandy Andy fra Westin Men ellers bare vælge noget med orange. Denne farver er især god fordi de spiser mange krabber der er lidt ovre i det orangebrune. Glow er godt på overskyet dage, og – jeg giver dem med mobil blitz, inden jeg fisker med den, så den lades op.

– Husk og spin langsomt ind og lav flere stop på vejen, så den er tæt på bunden. Er der der cirka 1-2 knob strøm, som sidst vi var ude eller let vind 5-7 m/s, så kaster jeg ud og står helt stille med stangen. Nu og da giver jeg line, så den dumper på bunden igen – hvor jiggen arbejder og svømmer selv.

– Vil du med ud at fiske i efterårsferien, har jeg stadig ledige pladser. Jeg kombinerer gerne turene på Øresund som starter fra Kbh. Nordhavn med fiskeri efterfladfisk. Jeg er fleksibel med hensyn til arter og start/slut tider, men typisk er turen fra kl 08-13. Jeg sejler alle dage, hvis der er kunder og ikke mindst vejr til det. Vi har alt grej og sikkerhedsudstyr ombord, slutter Jan.

 

Hvidovre Sport 2025
Hvidovre Sport 2025

En fantastisk torsketur på revet

Der er blevet taget en del rigtig flotte torsk på Det Gule Rev den seneste tid. Lars Mikkelsen er for nylig vendt hjem fra en fantastisk tur på det gule rev med M/S Muddi fra Emmaline i Thyborøn:

– Efter nattens sejlads 50 mil ud til vrag og stengrund, fik deltagerne ombord en enestående oplevelse, da en vågehval passerede båden med hvidnæse delfiner springende omkring, fortæller han. – Lidt senere dukkede tre spækhuggere pludselig op i tågen omkring båden, og turen ud blev til sidst krydret med følgeskab af syv hvidnæser på boven.

– Fiskeriet startede lidt sløvt, da strømmen var i nul, og der blev forsøgt på tre vrag på de 60 meter. Skipper Birger Lundsgaard Jørgensen gav dog ikke op og søgte over på noget stengrund, hvor han fandt et guldspot med rigtig store torsk. Kasserne blev nu hurtig fyldt, og der kom rigtig mange fine fisk om bord. Jeg fik en “næsten” måler på 9.3 kg og flere fik rigtig store fisk.

– Pludseligt stod skipper Birger med et mega hug, og der måtte kæmpes en del for at få syn på fisken, som viste sig at være en torsk på 16.5 kg, der kun var halvandet kg fra hans PR. Fisken var i øvrigt let kroget på et mini sæt blæksprutter. På næste tur over spottet fik jeg mit livs hug og kunne næsten ikke få fisken fra bunden på det ellers fine grej. Den stod helt stille, og efter 10 minutter var den kun kommet få meter op. Desværre slap den halvvejs oppe. Så den mistede megafisk spøgte også på denne tur, for der kan kun gisnes om, hvad der havde været for enden af linen. Men en + 20 kg er nok ikke helt fejlskudt.

Torskefiskeriet er fantastisk for tiden på revet og mange både melder ind om gigantisk fisk og fangster. Her kan du se en video fra turen. 

 

Friluftsland

 

En flot torsk bryder overfladen

En flot torsk bryder overfladen.

 

Spækhuggere i dansk farvand!

Spækhuggere i dansk farvand!

 

Bagerst vågehval og forrest hvidnæse

Turen til Det Gule Rev bød på fantastiske naturoplevelser: Bagerst vågehval og forrest hvidnæse.

Hvidovre Sport 2025