apr 9, 2024 | Nyheder
Jan Larsen har traditionen tro været i smut i Spanien for at fiske bækørred på tørflue – og det gik bedre end godt:
– Så gik forårsfisketuren igen mod Spanien for at fange monsterbækørred på tørfluer og nymfer, og denne gang havde jeg Peter Norsker med, fortæller han. – Stængerne blev klargjort og vi bevægede os ned mod elven. BUM – allerede i tredje kast hugger uhyret, som du ser ovenfor…. Det var en vild start på #5 grej og 0.15 mm tip. Adrenalinen bankede og ørreden, der var 80 centimeter, gik med fuld skrald 25 meter opstrøms og dykkede ned i en trærod. Vi fik den dog fri med nød og næppe, hvorefter den på ny susede ned i noget grøde
– Det gentog sig et par gange, for det var jo en gammel klog ørred på måske 8-10 år. Til sidst overgav den sig til guidens net, og fiskelykken var enorm. Hele turen var reddet bare efter 20 minutter for mit vedkommende. Senere landede Peter en i næsten samme kaliber, og han måtte tilstå, at det var en fuldstændig en vild oplevelse – og han taler ud fra sin mangeårige fiske erfaringer fra hele verden.
Læs om Jan Larsens sidste tur efter spanske bækørreder her.

Peter Norsker med fuld flex på klingen. Øverst Jan Larsen med sin fantastiske 80 cm bækørred taget på nymfe.
aug 12, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Siden syvårsalderen har jeg drømt om at fiske stallinger på tørflue og nymfe, fortæller Christian Lang Jensen fra Team Sportex. – Jeg har imidlertid aldrig haft muligheden for dette fiskeri. Det ændrede sig dog i år, da min gode ven Rasmus inviterede min bror og mig med på en tur til Lapland, hvor han har fisket gennem flere år.
– Det er ikke nogen nem opgave at regne ud, hvornår fiskeriet vil toppe, da vinterens varighed er en væsentlig faktor i denne sammenhæng. Dybest set handler det om at ramme det tidspunkt, hvor insekterne sværmer over elven i stort antal. Er man for tidligt på den, er stallingerne ikke villige til at tage tørfluer, og fiskeriet er generelt svært, hvis temperaturen er for lav. Kommer man for sent på sæsonen, er der en risiko for, at de store klækninger af insekter er ovre, hvilket også besværliggør fiskeriet. Heldigvis har Rasmus fisket området så mange gange, at han ved nogenlunde, hvornår fiskeriet vil toppe.
– Derfor var turen sat til uge 27, da det før har vist sig at være et godt tidspunkt på året deroppe, og i år var på ingen måde en undtagelse. Allerede den første aften var der insekter i luften, og min bror Martin, min kammerat Brian og jeg fik alle vores første stalling nogensinde. Jeg havde sågar held med at overliste en sand drømmefisk på 50 centimeter på nymfe. På nogle få timer landede vi 15 stallinger og en håndfuld fine bækørreder. Vi troede derfor, at vi allerede nu oplevede højdepunktet for fiskeriet, men vi tog fejl.
– Fiskeriet blev kun bedre og bedre de efterfølgende dage, og et meget forsigtigt estimat efter små fire dages fiskeri lød på mere end 250 landede stallinger, hvoraf hovedparten var mellem 45 og 50 centimeter. Vi fik sågar allesammen fisk på 52-53 centimeter, og til sidst holdt vi ganske enkelt op med at måle dem, da vi ikke kunne følge med. Mange blev taget på nymfe, og vi fik flere fine fisk på små spinnere. Dog var tørfluerne helt eminente de to sidste dage, og man skulle næsten anstrenge sig for ikke at få fiskene til at tage tørfluerne.
– Jeg eksperimenterede sågar med at strippe en stor majflue-imitation hurtigt hen over overfladen, hvilket stallingerne til min store overraskelse elskede. De tog fluen utroligt aggressivt – nærmest som aborrer – og det var ganske enkelt noget af det mest underholdende fiskeri, jeg nogensinde har oplevet. Min Sportex Synoris Fly kom dermed på arbejde et utal af gange, og det samme gjorde brormands Sportex Kyanite Fly.
– Alt i alt havde vi oplevelser, jeg aldrig vil glemme, og jeg håber på, at vi kan få lov at opleve bare en smule af dette fiskeri igen næste år. Udover at vi havde et unikt fiskeri, var det sociale samvær også helt i top, og jeg håber, at hele banden er klar på endnu en tur næste år, slutter han.
Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.

maj 6, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Jan Larsen med sin superflotte 75 centimeters bækørred taget på tørfluefiskeri i Spanien.
Flere steder i Spanien kan du opleve et eksklusivt fiskeri efter store bækørreder, men det er på ingen måde fisk, der er lette at fange. Tværtimod. Tag med Jan Larsen et smut sydpå.
AF JAN LARSEN
JEG HAR IGENNEM MANGE ÅR HØRT, at bækørrederne skulle vokse sig kæmpestore i Spaniens floder. Det er dog først i år, at jeg selv har fået tid til at opleve dette unikke fiskeri.
I flyet på vej mod den iberiske halvø tænker jeg, om det overhovedet er muligt at lande en vild bækørred på over fem-seks kilo på 0.18mm forfang og en 0.15mm tip, der er seks meter lang? For det er det, der efter sigende skal til for at overliste de både sky og store bækørreder, jeg er på vej til Spanien for at fange.
Da vi ankommer til logden ved jeg, at det vil blive megasvært, og jeg viser min ydmyghed over for guiderne ved at sige, at jeg bare er her for at lære og dygtiggøre mig – en slags skoleophold. Svaret kommer prompte: – Det her Jan er IKKE en skole, men Universitetet! Og det skal vise sig, at han har fuldstændig ret. De næste par dage bliver min sværeste udfordring nogensinde i hele mit fiskeliv på snart 50 år.
Kæmpestore bækørred i de spanske floder
Det er selvfølgelig muligt at fange en stor bækørred i de spanske floder, men alt skal gå op i en højere enhed. Vejret, vandstanden, præsentationen og grejet skal toppe 100% – og så skal der også en stor portion held til.
Spanien byder på noget af Europas bedste fiskeri efter store bækørreder, men de fleste tænker nok ikke lige frem denne destination, når der tales om dette super spændende fiskeri. Det smukke land har tusindvis af kilometer ørredfloder, som gør det til et paradis for fluefiskere. Den spanske varme giver ideelle betingelser for klækninger af fluer, og majfluerne sværmer ofte rundt i varmen. Hertil skal det også lige nævnes, at der er både havørred og laksefiskeri i Nordspanien.

Bækørrederne i det krystalklare vand er så sky, at det kun er muligt at få hug med 6 meter lange forfang med ultra tynd spids.
Bækørredfiskeri til direktørtid
Dagen begynder omtrent klokken tolv ved floden, hvor man ofte bare slapper af og spejder efter overfladeaktivitet i 2-3 timer. Oftest starter fiskene først deres aktivitet i overfladen omkring klokken 15, og det slutter typisk klokken 17.
Vi har altså maksimalt to timers effektivt fiskeri om dagen for at kroge en ørred, og gennemsnitslængden er 55cm. Bækørrederne er utrolig lette at skræmme i det krystalklare vand, og nogle dage har man kun 2-3 muligheder for at lave den perfekte præsentation, når den ringer i overfladen. Hvis fluelinen ”klasker ” bare én gang forkert i vandet, så er chancen forspildt: Ørreden stopper prompte med at indtage fluer, og aktiviteten dør.

Det tog noget tid at lære at kaste med de lange, tynde forfang – men da rutinen kom, huggede fiskene.
For at fange disse ørreder benyttes der ekstra lange forfang og spidser, som det næsten er umuligt at kaste med i starten. Efter et par dage kører det dog bedre, og herved er mulighederne øget betragteligt. Forfangets længde skulle efter sigende optimere tørfluens fisketid samtidig med, at fisken ikke skræmmes på samme måde, hvormed fangstchancerne bliver betydeligt større. Vi prøvede faktisk i starten med kortere forfang på 9 – 12 fod, men oplevede ingen kontakter.
Når det endelig lykkes at kroge en bækørred på en lillebitte tørflue, giver den fight til stregen. Her gælder det om at lade den arbejde i strømmen uden at lægge for meget pres på, for presses den får hårdt, så knækker linen. Ofte tager den udløb nedstrøms, hvor det kan være svært at følge efter pga. dybe huller i floden, hvilket ikke gør fiskeriet lettere. Hvis man ikke får fisken presset opstrøms, og fighter den forsigtigt på ”sytråden”, går den derfor let tabt.
Grejet vi bruger er # 5 enhåndsstænger samt forfang på 0.21-0.18 mm med en tip på 0.15 mm og en totallængde på 24 fod. Fluerne er Royal Wullf , CDC mm i str. 18-20.

De spanske bækørred findes med vidt forskellige farvetegninger – ofte domineret af brune nuancer som her.
Drømmefisken hugger på tredjedagen
På tredjedagen kroger jeg så min drømmefisk – en vild bækørred på 75 cm. Fisken vender sig i overfladen og tager et tungt udløb nedstrøms. Pulsen stopper, hvorefter fighten starter på den næsten ubeskriveligt tynde line. Fisken bestemmer det meste af tiden, indtil den til sidst overgiver sig ganske langsomt og bevæger sig opstrøms. Linen presses til det yderste, samtidig med at der er koldsved for linebrud, inden den til sidst heldigvis landes i nettet. Var der gået et par sekunder mere, var forfanget muligvis knækket.
Fisken har haft alle odds med sig, så belønningen for at fange netop denne store og smukke bækørred på tørflue er ren fiskelykke. Følelsen af glæde er simpelthen helt enorm! Den super flotte bækørred udsættes selvfølgelig nænsomt igen efter et par fotos.

Tidligt på eftermiddagen bruges der ofte flere timer på at spejde efter tegn på overfladeaktivitet fra ørrederne.
maj 25, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri
Denne hunfisk på 51 centimeter stod helt inde under bredvegetationen og tog de majfluer der af vinden blev blæst mod den ene brev.
Majfluefiskeriet er højdepunktet på sæsonen for de fleste danske tørfluefiskere – og det lige nu i slutningen af maj og starten af juni, at det sker. Følg med Chiel Robben til åen, når de store bækørreder kommer frem fra deres skjul.
Tekst og fotos: Chiel Robben
PÅ INTET ANDET TIDSPUNKT af året viser den danske natur sig fra så en storslået side, som når majfluerne sværmer. Titusindvis af insekter danser i luften over åen, og vingerne funkler i aftenlyset fra solens skær. Hannerne danser deres karakteristiske dans. Først flyver han lodret opad i adskillige meter for derefter langsomt at lade sig dale ned. Denne forførende dans gentages i timevis, når de prøver at finde sig en mage. I græsset sidder hunnerne. En hun letter fra det græsstrå, hvor hun netop har forvandlet sig fra et lettere klodset dun til en pragtfuld spinner.
Vingerne er blevet glasklare med sorte vener. Hun når ikke at flyve længe før adskillige hanner får øje på hende. De styrter mod hende og prøver at gribe fat i hende med deres lange forben. Kun en enkelt han, den stærkeste eller den mest heldige, får omsider vristet de konkurrerende hanner væk fra hende. Selvom parringen blot varer få sekunder er det nok til at sikre den næste generation og artens overlevelse. Hannen, som er udmattet efter parringen, daler mod åens overflade. Hunnen flyver opstrøms for at lægge sine æg i åen, hvorefter også hun har fuldendt livets cyklus. Udmattet lader hun sig drive på overfladen ned ad åen.
Denne historie gentages tusindvis af gange, og hen på aftenen er næsten hele åens overflade dækket af døde majfluer. Under overfladen har bækørreden for længst opdaget dette, og i det faldende lys tør den stille sig ud i åen for at spise løs af de mange godbidder i overfladen. I et ganske roligt tempo kan fisken plukke præcis de insekter, der kommer drivende. Men – bækørreden bliver magelig, og der er noget oppe på landjorden den ikke har opdaget…

Forfatteren sniger sig ind på en ringende fisk. Den afgræssede eng giver ringe skjul, så derfor vades der forsigtigt langs bredden.
En aften i majfluernes paradis
Det er en skøn aften, hvor jeg endnu en gang befinder mig ved åen. Solen hænger lavt i himmelhvælvingen, og fuglene kvidrer. Ikke en vind rører sig. Det er perfekte forhold til tørfluefiskeri, tænker jeg for mig selv. Med mig har jeg min trofaste glasfiber stang på otte fod med en dobbelttaperet klasse 5 line spolet på hjulet. For enden af forfanget sidder en spinnerimitation, som jeg selv har bundet. Bagkroppen er af skum, og vingerne er dannet af to hanehackler, der er tvunget ud til hver side. Det er blot en impressionistisk udgave af den ægte vare, men jeg håber på, at netop denne flue kan narre bækørreden.
Selvom majfluerne sværmer i hobetal, virker åen underligt stille denne aften. Der er umiddelbart ingen fisk at se, så jeg bevæger mig langsomt opstrøms. Et par sving længere opstrøms ser jeg en fisk ringe. Jeg venter på den et kvarters tid, men den viser sig ikke igen. Det er underligt, tænker jeg. Måske er fiskene allerede blevet mætte oven på det ædegilde, som den forgangne uges klækninger har medført.

Ephemera Danica er det latinske navn for majfluen og de fleste tørflue fiskere vil nok være enige i, at det er et af de smukkeste insekter i den danske natur.
Bækørred i tusmørket
Duggen er faldet, og mine waders er blevet våde af at traske rundt i det høje græs. Der er ikke længe til solnedgang, og lyset begynder at svinde. Jeg tager mine polariserede briller af, da de ikke længere er til megen nytte. Pludselig ser jeg en forstyrrelse i overfladen godt hundrede meter opstrøms.
Det er svært at se, om det var en ringende fisk eller ej, men idet jeg kommer nærmere, er jeg ikke i tvivl. Med de mest delikate bevægelser tager fisken konstant tørfluer i overfladen, og da jeg ser snuden på fisken, er jeg ikke i tvivl om, at det er en god fisk! Fisken bevæger sig langsomt opstrøms, mens den med jævne mellemrum ringer. Der kommer så mange døde majfluer – eller spent spinners, som de også kaldes – drivende, at fisken en gang imellem ringer to gange lige efter hinanden med få centimeters mellemrum. Selvom fisken tilsyneladende har mistet alle sine hæmninger prøver jeg at holde hovedet koldt. Det er vigtigt ikke at være overilet og kaste fluen direkte ud til fisken.
Belært af tidligere erfaringer ved jeg, at store fisk som denne kan have en cyklisk fødesøgning, og måske vender den om for at tage samme tur opstrøms igen. Jeg sætter mig derfor i skjul mellem græsset for at lære fisken at kende. Da den når omkring tyve meter opstrøms mig stopper ringene. Fem minutter senere begynder fisken at tage insekter på overfladen igen, men denne gang tyve meter nedstrøms mig.

En gudeskøn hanfisk på 59 centimeter som sluprede spent spinners i sig hele aftenen.
En drømmebækørred
Jeg skjuler mig, så godt jeg kan. Fisken kommer tættere og tættere på, mens den æder løs af de mange majfluer. Pludselig ser jeg en stor skygge i åen foran mig. Denne bækørred er enorm! Idet fisken bevæger sig opstrøms, gør jeg klar til at kaste. Jeg løsner fluen fra krogholderen, tager løsline af hjulpet og begynde at kaste. Fluen lander heldigvis perfekt, cirka en meter foran fisken, men i stedet tager bækørreden et naturligt insekt bare tredive centimeter fra min flue. Øv, tænker jeg. Hurtigt tager jeg et kast til, men denne gang lander min flue for langt fra fisken, og jeg må vente til ørredens næste cyklus.
Fisken kommer forbi mig igen, og endnu en gang ignorer den min flue. – Hvorfor skulle den dog også tage min imitation, når der kommer tusindvis af naturlige insekter drivende, tænker jeg. Det er ved at blive så mørkt, at det er svært at se fluen. I min desperation for at miste muligheden for at fange denne fisk til nattens mørke, beslutter jeg mig for at følge efter fisken. Det er en risikabel strategi, da jeg let vil kunne komme til at skræmme den. Med en forholdsvis kort linemængde kan jeg gå opstrøms, uden at jeg bliver viklet alt for meget ind i bredvegation, og efter utallige kast sker der noget underligt. Fisken tager først et naturligt insekt, derefter et anden og endeligt et tredie hurtigt efter hinanden. Hvor er min tørflue, slår det mig pludselig! Instinktivt giver jeg modhug, og åen forvandles til et kaotisk skumsprøjt da den store bækørred finder ud af, at den er blevet bedraget. Selv er jeg i lige så stort et chok! Det føles næsten uvirkeligt, at jeg efter alle disse forsøg endeligt har kroget fisken, og jeg skynder mig at spole løslinen på hjulet. Jeg hopper i åen for at kunne styre fisken bedst muligt under fighten – og til alt held lykkes det mig at kane den i nettet efter en forholdsvis ukompliceret fight. Det er en gudeskøn hanfisk på 59 centimer og 2,3 kilo med de skønneste røde prikker og et kæmpe kæbeparti. Den perfekte afslutning på årets majfluesæson!

Skumkroppe har et ry for at kroge dårligt, men det kan der kompenseres for ved at bruge en større krog med en tynd wire. Her en størrelse 10 af typen der normalt bruges til tjekkiske nymfer.
Majfluefiskeriet efter bækørred er en fantastisk oplevelse
Lige siden jeg som juniormedlem i den lokale sportsfiskerforening blev introduceret for majfluefiskeriet, har det haft en speciel plads i mit hjerte. Det var i starten af det nye årtusinde, og når jeg husker tilbage er det som om, at der var stallinger i hobevis, der tog majfluer hver dag hele sommeren. Sådan var det nok ikke helt, og minderne er sansynligvis en romantiseret udgave af virkeligheden, men ikke desto mindre er majfluesæsonen her godt to årtier senere stadig en magisk oplevelse. I takt med man skaber sig erfaringer løbet af årene synes jeg at kunne genkende tre, næsten særskilte, faser i løbet af de to til tre uger majfluesæsonen står på.
Majfluernes udvikling
Det hele begynder med de første og mere sparsomme klækninger. Her er fiskene endnu meget forsigtige, og fiskeriet er egentlig ikke bedre, end når de mindre døgnfluarter klækker. Ofte vil man endda erfare, at ingen fisk rører ved majfluerne de første mange timer, indtil de langsomt begynder at få smag for dem. Den anden fase begynder nogle dage senere. I takt med det voksende antal insekter, der klækker, får ørrederne og stallingerne stadig større smag for dem. På de rigtige dage kan fiskeriet udvikle sig til et sandt bonanzafiskeri med ringende fisk i hele åen, der villigt tager fluen så længe den er nogenlunde præsenteret. Det er dette fænomen, der af englænderne refereres til som “Duffers Fortnight”. Den sidste – og for mange tørfluefiskere mest frustrerende fase, er når der godt inde i sæsonen er så ekstremt mange insekter på vandet. Fiskene kan nemlig blive uhyre selektive – især under spinnerfaldet om aftenen – og mange fisk er måske også blevet mætte. Der er således ikke så mange ringende fisk som tidligere, og når man finder en aktiv fisk, kan tålmodigheden blive sat på prøve, når man i timevis kan kaste til den samme fisk, der ignorerer alle ens tørfluemønstre. Det er dog også på denne tid, hvor nogle er åens største fisk er fremme, så med en vis portion held, kan man virkelig blive overrasket, når den store bækørred pludselig tager din flue!
maj 23, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Jan Larsen med en smuk iberisk barbe taget på tørflue.
Europas største barbeart – den store iberiske barbe – Luciobarbus comizo – er en fantastisk smuk fisk, der kan blive helt op til over tyve kilo. Som navnet antyder findes den udelukkende på den Iberiske Halvø – i Spanien og Portugal. Normalt bliver den fanget på traditionelt medefiskeri med bundgrej, men Jan Larsen har været sydpå for at prøve kræfter med de flotte barber på tørfluegrejet.
AF JAN LARSEN
COMIZO PÅ TØRFLUE… Man skal se det, før man tror på det! Jeg kontaktede derfor min ven Luis Meana, som er en af Spaniens mest passionerede tørfluefiskere. Han er kendt som journalist og forfatter til adskillige bøger, der beskriver hans unikke flueteknikker. Hans sidste bog er ”Dry fly Obssesion”.
Hans besked til mig var kort fattet: I insist you come Jan! Godt så. Turen gik hermed mod den Iberiske halvø, hvor jeg skulle prøve kræfter med de flotte iberiske barber på tørfluegrejet.
Den iberiske barbe lever i flere af de vestvendte iberiske floder som fx Tajo, Guadiana og Guadelqvivir. Der, hvor vi skulle fiske, var i søen Esparragosa de Lares, som er en del af Guadiana-systemet. I søen findes også hybrider mellem barbearterne samt almindelige skælkarper, og fiskeriet er det ypperste sightfishing, der foregår enten fra bred eller båd. I båd sejles der langs kanterne med el-motor med dyb koncentration hele tiden for at spotte fiskene.

Det meste af tørfluefiskeriet efter iberisk barbe foregik fra en båd som denne.
100 % koncentration på barberne
Guiden hvisker ……. attention, attention attention! Man er ikke kun 100% fokuseret, men 200 % på. Alt er gjort klart til kast med linen og enhåndsfluekæppen. Pludselig ser jeg en barbe, og fluen sendes afsted maksimalt 10 centimeter foran fisken. Den skal lægges helt præcist ellers bliver den skræmt med det samme, men til gengæld er belønningen stor, hvis det lykkes i første kast.
Der sker en mega eksplosion i overfladen, hvorefter barben tager et voldsomt udløb, og fighten tager 10 – 15 minutter med fuld flex på klingen.
Indimellem, når vi fisker til en ny fisk, hvisker guiden ”rapid”, og med det mener han, at barben er i fuld speed på vej væk fra bredden mod midten af søen. Og så følger man den bare hele vejen, hvorefter guiden igen hvisker …wait …wait ..wait….. CAST !!!!!!! Barben snupper fluen og er kroget! Man løfter stangen, mens man tænker – HOLD KÆFT HVOR VILDT !
Iberisk barbe: ”Ferskvandsbonefish på tørflue”
Nu er al skepsis fuldstændig forsvundet, og man tror på det. Franskmanden og de to gutter fra England jeg fisker med udtaler senere ved middagen: – Jan, this is not a joke – this is like flyfishing for bonefish – with the dryfly… Sommetider kan barberne dog være svære, men så bliver der fisket på almindelige karper, som også tager tørfluen. De er dog vanskeligere, men er både sjove og hårdtfightende sidegevinster.
De fleste af barberne og karperne vejer i spektret 1-5 kg. Det er varmt – meget varmt. Men på trods Spaniens høje dagstemperaturer, har turen fantastisk – samt enormt lærerig.
Grejet er en #5 enhånds fluestang med tørflueline og forfang af 0.18-0.22 mm. Fluerne er græshopper imitationer, som du også kan se på fotoet.

De stærke iberiske barber lod sig overliste af skumfluer som disse fisket på overfladen.
okt 11, 2021 | Nyheder
Her på denne tid af efteråret er det helt normalt, at der visse steder kan være et godt tørfluefiskeri efter kystens ørreder – et fiskeri der blandt andet dyrkes af Team Daiwas Gorm Andersen:
– Forleden havde jeg en stille dag med høj sol og klart vand samt lidt svag vind fra siden, hvilket var helt perfekt til tørfluefiskeri på kysten, fortæller han til Fisk & Fri. – Jeg fiskede med en størrelse 10 tørflue, som hurtigt viste sit værd kort tid efter ankomsten. Efter en fin fight i det stille vand efterfulgt af en sikker landing, kunne jeg lande den smukke ørred, som du kan se på billedet. Jeg har bundet nogle mørke tørfluer til de solrig stille dage på kysten, og det var netop en af disse, jeg havde succes med. Hvor er det dejligt at se, at de blanke overspringere med løse skæl er nær kysten allerede. Knæk og bræk derude.
okt 7, 2021 | Nyheder
– Jeg har netop været en super spændende dag på kysten med min gode ven Johnni, fortæller Gorm Andersen til Fisk & Fri. – Vi fandt nemlig nogle fine fisk over dagen i det stille og solrige vejr, og de fleste fisk fangede vi på sightfishing, som havde krævet lidt forberedelser og ekstra fluebinding aftenen inden, fordi jeg her bandt nogle tørfluer specielt lavet til de stille dage. Og de virkede rigtig godt. Blandt andet fangede jeg den her han havørred på tørflue, som du kan se ovenfor. Den huggede allerede efter et par kast: Fluen landede på overfladen, hvorefter havørreden ret hurtigt kom op og tog tørfluen hårdt. Den gav en solid fight i det stille vand – efterfulgt af en sikker landing. Havørreden blev genudsat, som alle de andre fisk vi fangede. Det er virkelig et spændende fiskeri på overfladen her om efteråret.

Tørflue kan være en effektiv fiskemetode til kytens ørreder om efteråret.
sep 16, 2021 | Nyheder
– Egentlig er det efterår, for ifølge kalenderen er vi i midten af september, men i aften er det sommer. Sådan lyder det fra fluefiskeren Per Kofoed. – Vi sidder ude og spiser lidt sen aftensmad – frisk Slethvar stegt i smør. Men det snurrer lidt i kroppen, og da klokken er lidt over syv rejser jeg mig hurtigt og siger til familien, at jeg lige snupper en time ved åen.
– Åen er Storåen bare fem minutter fra hjemadressen. En lodsejer, jeg kender, har et stræk langt oppe i åen, tæt ved Sunds hvor jeg bor. Her er den store å lille bitte, men med dybe huller og brændenælder i mandshøjde langs brinkerne, så jeg lister mig frem nede i åen, og mine hænder svier allerede rigeligt.
– Der er en ret god klækning af store klodsede insekter, der gir´den sidste dans, inden livet er forbi. Jeg sætter håbefuldt en stor klodset tørflue på, som jeg bandt en aften, hvor lyset var svagt og brillerne ligeså. Den første fisk, der tager fat er en flot skalle, som grådigt snupper den store flue i sin lille mund.
– Jeg går længere opstrøms og laver en del blindkast, da der ikke er noget der ringer, men reaktionen udebliver. Jeg kommer rundt om et hjørne, ja det er nærmere et hjørne end et sving, for åen er desværre stadig reguleret her. Den savner sine naturlige fine sving, som jeg håber den en dag får igen. Rundt hjørnet er der et roligt dybt parti lige efter et lille stræk med masser af store sten, der ilter vandet godt. Jeg laver et blindkast og et par meter inden topøjet, er der en lille reaktion på fluen, nærmest bare et ”jeg checker den lige ud”.

Det var denne tørflue, der lokkede Per Kofoeds fine stalling til overfladen.
– Med det samme lægger jeg den ud igen og samme sted kommer reaktionen prompte: En meget grådig fisk vender i overfladen, og i et stort slurp snupper den fluen. Jeg kan straks mærke, at det er en god fisk. Efter lidt tovtrækkeri på alt for lidt plads kommer den i nettet, og mine øjne spærrer sig lidt op i det tiltagende mørke. Det er en super fin stalling, som jeg måler på min vadestav. Herefter snupper jeg et par hurtige billeder og guider den stille tilbage i vandet og lader den svømme, da den får pusten igen. Det her er helt sikkert den fineste stalling jeg har fået på strækket, hvor jeg nu efterhånden har fisket i over 10 år. Fisken var 39 cm. YES, det er måske den positive effekt af genudsætning af fangsterne igennem årene.
– Flagermusene og halvmånen er kommet frem, og det er blevet for mørkt til mere fiskeri, men det her var også rigeligt for i aften – og måske for i år. Sæsonen er ved at klinge af, og der er ingen garanti for flere ture med tørfluen. Jeg tar´godt fat i planterne og brænder mine hænder endnu en gang, da jeg trækker mig op på brinken, men lige nu er det lige meget, for oplevelsen ligger på kameraet og nethinden. Snart har mørket og kulden taget over, og så sidder jeg igen og binder mine håbløse fluer ved bordet i værkstedet. Stadig med svage briller og for lidt lys. Men i nat vil jeg drømme om, at det en dag bliver forår og sommer, hvor insekterne klækker, og jeg binder en håbløs tørflue for enden af forfanget, Stallingen tilgiver mig og vender sig i overfladen med åben mund.

Det var her Per fik sin stalling i det tiltagende mørke ved øvre Stor Å.
jun 19, 2021 | Nyheder
– Majflue-sæsonen er så småt ved at være slut for i år, men det har alligevel lykkes mig fange en del ørreder på fluestangen samt mistet enkelte store fisk, fortæller Danni Kikkenborg. – Mange af de mindre bækørreder, som jeg har fanget på op til 41 cm, har ikke kunne stå for min French Partridge imitation, og det har endda også lykkes mig – endelig efter længere tids søgen – at rende ind i en noget bedre fisk på tørfluen:
– I det sidste lys stod jeg der ved åen, ædt i stykker af gnavpander, og fik kroget samt landet en helt fantastisk, smuk og dejlig guldbasse af en vild bækørred på hele 50 cm, som også ender med at blive min nye personlig rekord i bækørred på tørflue. Det var en helt fantastisk aften samt en perfekt afslutningen på majflue-sæsonen, som jo endte med at blive en succeshistorie for mit vedkommende. Endelig fangede endelig jeg trofæbækørreden, som jeg kom efter på tørflue!