PÅ KARPETUR TIL TJEKKIET

– I begyndelsen af maj tog et hold danskere til Tjekkiet på en karpetur. Niels Alex Larsen var en af dem, der var med, og han havde taget sin kæreste Heidi Olina, og deres 10 år gamle mops “Møffe” med til denne selskabelige hyggetur.

– Fiskeriet var nærmest allerede i gang på den udvalgte plads, jeg sad på, for jeg havde stort set ikke fået rigget de tre stænger til, inden den første stang gik af, fortæller Niels Alex. Kort efter var en mindre spejler på cirka 6 kilo min første tjekkiske fisk.

– Vandet skulle holde på nogle rigtig flotte karper op til over 30kg+, men ejeren af søen havde åbenbart sat nogle mindre fisk ud til at øge bestanden lidt, og det skulle vise sig, at de i den grad havde indfundet sig ved mit foder. Jeg måtte derfor skifte taktik, og prøve at fiske lidt større krogagn for at undgå de små fisk. Men – det gjorde også, at vi de næste tre dage mistede fisk på tabte kroghold. Dels fordi, at fiskene var forsigtige og vandet var koldt, men også fordi de mindre fisk ikke rigtig kunne gabe ordentligt over agnen.

Heidi med sin flotte skælkarpe.

Heidis superagn gav en 12 kilos skælkarpe,

Heidis superagn – pølse med vingummi – gav en 12 kilos skælkarpe. Øverst ses Niels Alex Larsen med sin flotte 20,3 kilos skælkarpe fra Tjekkiet.

 

– Anyway, så gjorde det, at man skulle op flere gange om natten, for at ryste en “kylling” af her og der. Til sidst kom de større fisk dog endelig og fik skubbet de små lidt på afstand. De var nu ovre hos naboen, og han kunne så få glæde af champagnefiskene… Vandtemperaturen var nu steget et par grader, og vi kunne lande nogle fine fisk imellem 10 og 20,3 kg de næste to døgn. Midt i dette krogede jeg et monster af en fisk. Jeg røg derfor ud i båden, så jeg kunne komme hen over den.

– I de næste 15 minutter blev jeg trukket rundt ude over dybt vand, og jeg så ikke fisken. Til sidst kom trykboblerne, som tegn på træthed, hvorefter den langsomt kom mod overfladen, og snart kunne jeg skimte en kæmpefisk under båden. Yeeees! Det var jo kæmpekarpen, vi var ude efter, og mine knæ rystede, så det gav bølger ud i hele søen. Men så skete det! Fisken kom nu helt til syne i overfladen, og forvandlede sig selv fra at være en imaginær stor spejlkarpe på cirka 130 cm til en stør… Ja, skuffelsen meldte sig må jeg jo nok indrømme. Og det på trods af, at det var den flotteste stør, jeg nogensinde har fanget… Tyk og rund var den også, og fisken klemte vægten ned over 26 kg… Puha, Sikke en fisk.

– Fiskeriet fortsatte med de gode fisk bl.a. en skæller på 18,4 kg og en på 18,8 kg. Heidi sluttede selvfølgelig af med at sige: Jeg vil også prøve! Herefter agnede hun en stang op med fransk pølse, vingummi og lidt grillpølse, kaster ud i “ingenting” og nappede en prægtig skæller på 12 kg.

– Alle fisk foruden Heidis skæller blev ellers taget på Successful Baits, Red Spice Fish, og GLM pellets – boosted godt i en masse dejlige fishy liquids, samt Red Spice Fish groundbait.

 

Friluftsland

 

Niels Alex Larsen med den tjekkiske stør, der gav ham kamp til stregen.

Øverst ses Niels Alex Larsen med sin flotte 20,3 kilos skælkarpe fra Tjekkiet.

OVER 100 TJEKKISKE STORKARPER TIL TO DANSKERE

– Vi har netop været en tur i Tjekkiet for at fiske efter karper, og jeg kan godt afsløre, at vi ikke fik særlig meget nattesøvn, lyder det fra Erik Rasmussen: – Turen gik til en 10 ha stor sø, hvor vi skulle fiske en hel uge med nogle svenskere, som min fiske buddy Peter Thomsen kendte, men COVID-19 plus andre omstændigheder gjorde, at de aldrig kom frem til søen… Det vil de nok ærgre sig over…

– Under de omstændigheder havde vi pludselig masser af fiskepladser at vælge i mellem. Vi landede om morgenen klokken 7 efter at have kørt i bil hele natten, og her skulle vi møde den kontaktperson, som lige skulle sætte os lidt ind i, hvor vi skulle fiske. Den flinke dame kunne dog kun snakke “russisk” – eller sådan lød det i hvert fald i vores ører, så det var bare frem med en translate App, og så gik det fint nok. Vi fik hele den ene ende af den aflange sø, og vi så masser af fisk i vores ende af søen, så selvom det småregnede lidt, var vi ikke til at holde tilbage: Vi skulle bare ud og sætte vores camp op, og det kunne kun gå for langsomt. Vi havde lidt info fra de svenskere, som skulle have været med, og rigtig nok så vi fisk i det område, de havde snakket om. Vi kørte med tre stænger hver, og havde aftalt at dele stænger, så vi kunne skiftes til at få fisk på land, i det tilfælde at den ene, ikke rigtig fik gang i fiskeriet.

– Vi lå tæt på hinanden, så det gav god mening med dele stænger. Jeg kender rigtig mange, der aldrig ville kunne finde på denne løsning, men det giver altså bare en rigtig god stemning, når man fisker sammen en hel uge – i hvert fald for os. Det skulle vise sig som en rigtig god idé. Min plads fiskede med 5-8 takes i døgnet, som ville være rigtig vildt i mange søer rundt omkring. Men – på Peters plads, var det så vildt, at havde vi ikke delt stænger, så havde han ikke sat stænger ud igen pga træthed af at hive fisk på land! Der var lige en enkelt eftermiddag, hvor han beklagede sig over, at hver gang der kom fisk på, og det var hans tur, ja så var han bare kørt helt i bund og tappet for kræfter. Han havde bare den ene store skælkarpe på efter den anden, så han var godt mør, men han kom da til kræfterne igen.

Erik Rasmussen med turens største spejlkarpe på over 22 kilo. Øverst ses Erik med sin PR skælkarpe.

Erik Rasmussen med turens største spejlkarpe på over 23 kilo. Øverst ses Erik med sin PR skælkarpe.

 

– Jeg ville da også indrømme, at jeg havde ondt alle steder i kroppen, for det var et vanvittigt pres disse fisk gav os, og jeg har aldrig selv prøvet noget lignende. Jeg har da haft gode ture i mit fiskeliv, men det her var godt nok sindssygt vildt! De to bedste dage landede vi 25 og 26 fisk! Vi tabte også kampen til mange fisk, som bare sled sig af under de hårde fights. Hovedparten af alle fisk var bomstærke skælkarper, og resten var spejlkarper – lige på nær tre græskarper.

– Det svenske spot gav os hurtigt fisk, men kun det første døgn, og så skete der ikke mere på den plads. Vi så dog fisk langt ude, men det var heldigvis ikke et problem, fordi vi havde baitboat med. Der var nu også båd med til hver plads, men det ville have taget en evighed at sejle ud hele tiden, for der var 180 meter ud til det område. hvor vi så mange fisk. Vi fik tit fisk på, inden at båden kom til land igen, så det var godt, at vi havde 2 sæt batterier med til vores baitboat. Der var strøm på pladsen, så det brugte vi flittigt. Vi kunne kun lige følge med at få opladt batterierne til båden, så mange gange skulle vi sejle ud på ny, fordi fiskene bare bed kontant. Faktisk var det så hektisk, at vi hverken kunne få morgen eller aftensmad uden at blive forstyrret af nye fisk!

Peter Thomasen med sin største skælkarpe på turen, der vejede 16 kilo.

Peter Thomsen med sin største skælkarpe på turen, der vejede 16 kilo.

– Om aften blev stængerne på land, når der var kommet fisk på, for ellers ville vi næppe få sovet. Det lyder jo fuldstændig galimatias, men det var bare så hårdt, at kæmpe med så store og stærke fisk, at man var ved at opgive, at kaste (sejle) ud igen. Jeg har da hørt om andre, der ikke fisket om natten for at få sovet, men jeg havde aldrig selv prøvet det. Men hold nu kæft, hvor var det fedt at prøve.

– Vi fiskede med Germany rigs og kroge str. 2-4 med boilies fra 14-20 mm. Og så brugte vi ellers 100 kg partikler samt 30-40 kg boilies til fodring. Det lyder lidt vildt. Faktisk kørte vi ikke med så meget foder af gangen, men vi skulle jo fodre op så mange gange, at det alligevel blev til en del. I alt landede vi utrolige 118 karper med langt de fleste over de 10 kg. Top fisken var spejlkarpe på 23.2 kg, som var ny PB til mig. Den største skælkarpe var 17.5 kg og også PB for mig. Og så var der ellers rå mængder af karper mellem 12-15 kg. Vi har landet over 1 tons karper tilsammen, og af en eller andet “heldig” grund, så havde vi kun 9 dobbelt runs. Alt i alt et drømmefiskeri, der bliver svært at slå igen. Vi så da andre fange fisk, men slet ikke i nærheden af det vilde fiskeri, som vi var løbet ind i, så vi har nok bare været helt vildt heldige med at ramme noget helt fantastisk fiskeri. Men – mon ikke man skulle prøve søen igen på andet tidspunkt, slutter han.

 

Tohatsu