KAN PFOS LUKKE ERHVERVSFISKERIET PÅ SØERNE?

Hvis det viser sig, at rovfiskene i vores søer inderholder for høje PFAS/PFOS værdier, vil det betyde, at erhvervsfiskeriet på disse arter må lukke øjeblikkeligt, da det selvfølgelig  ikke er tilladt at markedsføre/sælge fisk, der har et indhold af gift, som er over grænseværdierne.

Flere af vores vande er desværre forurenet med giftig PFAS/PFOS. Nogle er allerede undersøgt, men langt fra alle. Uanset hvor vi fisker, bør vi dog vide, om der er gift i de fisk, som vi fanger og evt. spiser. Forhåbentlig er der det ikke, men såfremt der er, vi det samtidig betyde, at det vil være forbudt at sælge fisk fra søen, hvormed erhvervsfiskeriet må lukke øjeblikkeligt. Ingen diskussion og helt uden lange politiske forhandlinger. En sådan test kan gøres på under én måned.

 

AF JENS BURSELL

 

De sundsskadelige flourstoffer PFAS – herunder PFOS – findes desværre næsten overalt, og i takt med at man begynder at tage flere prøver, opdages løbende nye områder, hvor enten jord, vand eller fisk er så forurenede, at grænseværdierne overskrides – eksempelvis i Mølleåsystemet, hvor man nu opfordrer til ikke at spise fiskene. Flourstofferne er svært nedbrydelige, hvilket betyder, at de ophobes – med fare for akkumulation op igennem fødekæden, hvor man finder de højeste koncentrationer hos fx rovfisk og rovdyr.

 

Grejxperten

 

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget?

Som lystfiskere har vi naturligvis en interesse i ikke at spise fisk, med en koncentrationer af PFAS/PFOS der er så høj, at det kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, fremprovokere abort eller svække vores immunforsvar. Men ikke nok med, at de færreste lystfiskere næppe har lyst til at spise forurenet fisk – det vil også være ulovligt at markedsføre/sælge fisk, hvor græseværdien for flourstoffer overskrides,  hvor med erhvervsfiskeriet på søen må ophøre øjeblikkeligt.

Gruppen af flourstoffer PFAS, hvoraf PFOS regnes som den mest skadelige, findes desværre mange steder i miljøet, fordi det som et fedtafvisende kemikalie gennem tiden har været anvendt i en lang række hverdagsprodukter – lige fra emballage og pizzabakker til maling og tøj. På det seneste har brugen af PFOS i brandslukningsskum fået stor opmærksomhed.

For nylig har Miljøstyrelsen derfor undersøgt en række vandløb, hvor tre ud af fire undersøgte vandløb på Sjælland havde et indhold over grænseværdien:

Udover ovennævnte hverdagsprodukter har brugen af brandslukningsskum været vidt udbredt – ikke kun, hvor der har været brandøvelsespladser. I Farum, hvor jeg oprindeligt kommer fra, blev alle børnene om sommeren inviteret til legearrangementer, hvor brandmændene sprøjtede med brandskum i store mængder – og i Slangerup, hvor min kone kommer fra – var det helt almindeligt at sprøjte med brandskum til skoleafslutninger. Så mon ikke også det har været sådan i mange andre kommuner, hvor der – desværre – over årene må være udledt alt, alt for mange flourstoffer.

Eller sagt på en anden måde – har man fundet overskredne grænseværdier på PFAS/PFOS i tre ud af fire testede vandløb på Sjælland, så kunne man med rette mistænke, at det ikke blot er større systemer som fx Mølleå-bassinet, der er forurenet. Hvem ved – måske er der også PFOS i Pøleå/Arresø – samt Susåen – og dens mange attraktive søer, hvor der blandt andet drives erhvervsfiskeri på Tystrup Bavelse.

 

Viuser det sig at der er for høje væreider af PFOS i vores rovfisk er det uendelige trist, men det vil til gengæld betyde art erhvervsfiskeriet efter dem må llukke øjeblikkeligt, hvilket på andre måder vil gavne søen, dens beboerer - og de lystfiskere., der primært fisker catch and release.

Viser det sig, at der er for høje værdier af PFOS i vores rovfisk, er det uendelige trist. Men – det vil til gengæld betyde at erhvervsfiskeriet efter dem må lukke øjeblikkeligt, hvilket på andre måder vil gavne søen, dens beboere – samt de lystfiskere, der primært fisker catch and release.

Og hvad kan vi så bruge det til?

Jo – vi skal selvfølgelig have tjekket, at fiskene i vores populære fiskevande ikke overskrider grænseværdierne for PFAS/PFOS, så vi ikke spiser forgiftet fisk. Hurtigst muligt. Ingen kan have interesse i at spise forgiftet fisk i ulykkelig uvidenhed. Og når vi nu er i gang, så kan vi passende starte med at undersøge de søer, hvor der er erhvervsfiskeri. For viser det sig, at fiskene overskrider grænseværdien, så kan de jo som sagt ikke sælges videre, hvorved erhvervsfiskeriet må lukkes øjeblikkeligt – uden at bruge mere tid på årelange politiske diskussioner om rekreative og socioøkonomiske værdier – samt overholdelse af målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver. Dermed ikke sagt at disse diskussioner ikke er vigtige – men vi kan spare vores krudt til bruge de samme vigtige emner som løftestang for andre målsætninger, der også har stor betydning for fiskeret samt vores natur og miljø.

PFAS/PFAS på Arresø?

Arresø har det ikke godt og er pt i ”dårlig økologisk tilstand” jfr. Vandrammedirektivernes definitioner. Over årene er der udledt masser af spildevand fra Hillerød og omegn – med varierende grad af rensning – og så vidt vi harkunnet finde ud af, er der ikke taget PFOS-test på rovfiskene her. Vandskellet mellem Mølleåsystemet og Pøleå/Arresø-systemet ligger ikke mere end cirka 5 kilometer fra hinanden, så det vil da være mere end oplagt hurtigst muligt at teste fisk voksne rovfisk fra Arresø: Såfremt grænseværdierne for PFAS/PFOS overskrides, vil det dels være rart at vide, så vi som lystfiskere ikke spiser forgiftet fisk. Det vil selvfølgelig være skidt for fiskene, hvis de er forurenet. Og det vil være en nitte, at lystfiskerne – indtil en evt. oprensning måske engang er forgået – ikke vil kunne spise deres fangst. Men – når det nu desværre er, som det er, og vi ikke kan skrue tiden tilbage, så vil det i det mindste have den store fordel for søen, at en evt kommende erhvervsfisker ikke vil kunne omsætte sin fangst – til glæde for søens fisk, søens økologiske tilstand – samt et potentielt super spændende catch & release fiskeri i fremtiden.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for de øvrige søer med erhvervsfiskeri i Danmark.

Undersøgelser kan ”let” finansieres

Ifølge Per Reimann fra det rådgivende ingeniørfirme DGE koster en enkelt stikprøve 2000 kroner, hvis der tjekkes 12 PFAS stoffer og 3000 kroner, hvis den indeholder 20 PFAS stoffer. Jævnfør linket til MST ovenfor tages normalt 1-5 prøver for hver art. Eftersom det i denne sammenhæng er konsumarter, som er i fokus, vil man på en indledende screening måske kunne starte med fx 1-2 rovfiskearter. På Arresø, hvor sandarten er den altdominerende rovfisk, kunne man således blot starte med 3-5 voksne fisk for at få en idé om en eventuel PFAS/PFOS forurening. Det ville koste 6-15.000 kroner + moms samt måske nogle tusinde ekstra til løn for en konsulent til tolkning af resultaterne. Lad os bare sige 20.000 kroner – et beløb som let ville kunne skrabes sammen på kort tid som fx crowdfunding med tilskud fra private samt lokale foreninger og erhvervsdrivende med interesse i søens rekreative og socioøkonomiske potentiale. Eller et beløb som de lokale foreninger måske bare vælger at betale, fordi man ønsker at redde søens fisk hurtigst muligt, inden de er bortfisket og balancen er ødelagt. Det ville næppe tage lang tid. Et par fisketure for at fange de nødvendige fisk til prøverne – og et par uger til at analysere dem. På fx Eurofins laboratorier tager det ikke mere end ti dage fra man afleverer en prøve – til man vil kunne have resultatet.

At man selvfølgelig bør søge at kompensere for fortidens syndere ved få fjernet forureningen, siger sig selv. Belært af historien kan det dog sikkert komme til at tage årtier, inden man får nogen til at betale for det – hvis nogen overhovedet. Og så kan man jo lige så godt passe bedst muligt på søen og søens beboere imens.

 

Grejxperten

Hvidovre Sport 2025

SÅ SLAGTES DE SIDSTE STORE SANDART PÅ TISSØ!

Tjek dette opslag på Instagrams ”fiskerikajen”, hvor man stolt proklamerer, at man fisker målerettet efter de sidste tilbageværende store sandart i Tissø, hvis sandartbestand i forvejen er fisket hårdt ned af erhvervsfiskeren siden 2015. På siden skriver man:

”Sandarterne fra Tissø i år kommer til at veje mellem 7 og 8 kilo, og er fisk, der er i deres 8 leveår, og derfor fisk, der har nået deres fulde vækstpotentiale. Vi fisker selektivt efter disse fisk, det kan vi, fordi vi fisker med gællegarn med store masker. Det er skånsomt og vigtigt for søen at give plads til de næste generationer”.

Skånsomt… – suk… Det er netop disse store fisk, med et kæmpestort rognpotentiale og store mængder velvoksne konkurrencedygtige æg, der skulle have været med til at sikre, at sandartbestanden kunne komme sig igen efter den hårde befiskning, som DTU Aqua har rådgivet til. Nu bortfiskes de selektivt!

Søen er blevet markant mere uklar, efter man har bortfisket den store sandartårgang med hård hånd, hvilket vil gøre det endnu sværere at nå i mål med målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand inden 2027. Og så slagter man de sidste store individer, der gerne skulle bringe bestanden på bane igen… Det er en skandale, at det får lov til at ske. Det bør stoppes NU.

Man kan jo starte med at opfordre alle til at boykotte køb af fisk på fiskerikajen.dk – og opfordre sine venner til det samme. Drop dem gerne din mening om målrettet erhvervsfiskeri efter de største sandart på deres instagram her

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

Hvidovre Sport 2025

TISSØ – yderligere oplysninger fra MST

I forbindelse med vores artikel ”Forringer erhvervsfiskeriet søernes økologiske tilstand”, er der netop indkommet svar på vores spørgsmål til MST om denne sag. Plottet og pointerne er stadig de samme: Da der var mange sandart i 2014-2015 var vandet mere klart – og efter de blev bortfisket efter rådgivning fra DTU Aqua, blev det markant mere uklart. Men – baseret på de supplerende oplysninger, vi har fået fra bl.a. MST, afspejles den forringede økologiske tilstand ikke som sådan i Vandområdeplanernes tilstandsvurderinger – dels fordi disse er baseret på nogle ret store intervaller på klarhed, som kan skjule udsving – og dels fordi den tilstandsvurdering som biolog Mark Wejlemann Holm fra Kalundborg Kommune, refererer til som værende fra 2017 – og som denne artikel bygger på – ifølge MST er baseret på tal, der ligger længere tilbage. Disse oplysninger fra MST ændrer altså intet på hovedkonklusioner og pointer i den nævnte artikel – det ændrer blot på, at det ikke er på bagrund af selve tilstandsvurderingerne fra Vandområdeplanerne, men i stedet andre officielle tal og oplysninger fra bl.a. odaforalle.au.dk , at de disse konklusioner kan drages.  

Hvad siger Miljøstyrelsen – MST

Her er hvad MST´s biolog Casper Risholt svarer på Fisk & Fris spørgsmål til artiklen:

Fisk & Fri: Har I nogensinde undersøgt, hvorvidt erhvervsfiskeriet på de danske søer forringer den økologiske tilstand, og om en fortsat tilladelse til dette, kan gøre det svært eller måske umuligt at opnå god økologisk tilstand og dermed indfri målene i EU´s Vandramme direktiver inden 2027.

MST: Miljøstyrelsen har ikke foretaget undersøgelser af erhvervsfiskeri´s betydning for den økologiske tilstand i søer.

Fisk & Fri: Meget taler for, at erhvervsfiskeriet i Tissø helt konkret har betydet en forringet økologisk tilstand, der er gået fra ”moderat” i 2010-2015 til ”ringe” i 2017. Hvad siger I til det?

MST: Den økologiske tilstand i Tissø blev i Vandområdeplan 2015 -2021 for Vandområdedistrikt Sjælland bedømt til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2007-2012 for fytoplankton (2007-2012), makrofyter (2008) og fisk (2008). I basisanalyse for vandområdeplan 2021-2027 (som udgør det faglige afsæt for de kommende vandområdeplaner 2021-2027) er den økologiske tilstand af Tissø ligeledes vurderet til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2013-2018 for fytoplankton (2014), makrofyter (2014), fisk (2014) og nationalt specifikke stoffer (2013). Vurderingerne af den økologiske tilstand i Tissø er i både vandområdeplanen for 2015-2021 og i basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 foretaget på baggrund af overvågningsdata fra år, der ligger forud for den intensivering af erhvervsfiskeriet i Tissø, som der ifølge ovennævnte publicerede artikel er sket siden 2015.

Fisk & Fri: I mange søer vil man betale i millioner for at biomanipulere fredfisk væk, for at få mere klare søer – på trods af, at stort set alle biomanipulationer ender med, at søen falder tilbage til sin gamle tilstand efter et par år. Var det ikke en bedre ide at gøre noget for at øge rovfiskebestandene, så man af naturlig vej permanent kan skabe mere klart vand og en bedre samt mere naturlig økologisk balance i søerne?

MST: Formålet med en opfiskning af fredsfisk er at skabe et skifte i søens tilstand fra en uklar tilstand med få eller ingen undervandsplanter til en klarvandet tilstand med stor udbredelse af undervandsvegetation. I den klarvandede sø har aborreyngel en fordel i fødekonkurrencen med skalleynglen. Begge fiskearter er som små ofte nødt til at opholde sig i planterne for at søge skjul for rovfisk, og her har aborren nemmest ved at manøvrere og finde føde. I den klarvandede tilstand har aborrerne derfor en bedre mulighed for at vokse sig store nok til at begynde at spise fisk. En biomanipulation har således bl.a. til formål at øge den relative andel af rovfisk i en sø set i forhold til andelen af fredsfisk og at skabe bedre vækstforhold for rovfisk.

Fisk & Fri: Hvis det generelt kan dokumenteres, at erhvervsfiskeriet i ferskvand har en negativ effekt på miljøtilstanden og den økologiske tilstand: Vil du være parat til at arbejde for at få det lukket eller udfaset?

MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.

Fisk & Fri: Synes I det er rimeligt, at én enkelt erhvervsfisker, der som et bierhverv fisker på flere af de største sjællandske søer, gør et enormt indhug i fiskebestandene med fare for at ødelægge søens økologiske balance – i stedet for at de samme ressourcer kunne være til glæde for mange flere mennesker og udnyttes rekreativt med en langt, langt større socioøkonomisk gevinst til følge?

MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.

Hvad nu?

Fisk & Fri følger naturligvis sagen nøje – og vender tilbage, når det er muligt at få nye og mere detaljerede oplysninger i sagen.

 

Friluftsland
Hvidovre Sport 2025

Erhvervsfiskerens syn på fiskeriet i Tissø

I kølvandet på Fisk & Fris artikel om konsekvenserne af erhvervsfiskeriet på blandt andet Tissø, har erhvervsfisker Axel Karshøj, som udøver dette fiskeri, ønsket at fortælle lystfiskerne om sit syn på fiskeret – samt hvordan det har udviklet sig. Her får du hans historie og syn på sagen – som på mange punkter ikke er sammenfaldende med Fisk & Fris holdning til fiskeriet og dets konsekvenser.

AF AXEL KARLSHØJ

Vi gennemførte i Tissø et prøvefiskeri i 2016, hvor vi talte med lystfiskere, for at danne os et indtryk af søens tilstand.  Vi fandt frem til, at Tissø i 2015 var domineret af to generationer sandart. Prøvefiskeriet viste en meget stor bestand af meget sultne 2 kg fisk, og en noget mindre bestand af 1,750kg fisk.  Mindre sandarter manglede fuldstændigt.  Gedderne var magre og utrivelige, så det styrkede mistanken om en tusindbrødrebestand af sandarter i søen.  Aborrerne, som tidligere havde domineret Tissø, var meget svagt repræsenteret, mens gedderne var syge og ekstremt magre.  Desuden drev mange sårfyldte gedder i land, både i 2015 og vinteren 2016.  Søen havde ikke haft erhvervsfisker i tre år, og situationen kaldte på handling.

Efter forudgående snak med Søren Berg DTU Aqua, lavede jeg følgende forvaltningsplan for Søen. For at undgå kollaps af sandartbestanden (som man havde set i andre søer) skulle vi tynde sandartbestanden så hurtigt som muligt.  Vi ville holde nøje øje med, hvornår sandarterne begyndte at have mad i maven, og begyndte at tage på.  Vi ville ikke fiske direkte efter gedderne, og genudsætte levedygtige eksemplarer over 7 kg.  Vi ville heller ikke fiske direkte på aborrebestanden.

Dette første år solgte Selchausdal 419 kg gedder, 204kg aborrer og 6292 kg sandart. Det svarer til 337gram gedde,  165gram aborrer og 5,074kg sandart pr. ha

Udviklingen i 2016

Her besluttede vi os for at dæmpe sandartfiskeriet noget, fordi vi nu kunne konstatere en tilvækst hos vore sandarter. Efteråret 16, så vi for første gang sandart yngel i søen.  Desværre så vi dem i maverne på de skarver, som druknede i nettene. Der var omkring 3000 skarver i Tissø vinteren 16/17.  Hver skarv, som druknede i vores garn, havde 6 – 8 sandart i maven.

Gedderne var stadig syge først på sæsonen, men de begyndte at blive bedre og tage på om efteråret.  Derfor fortsatte vi med at genudsætte levedygtige gedder over 7 kg. Det kneb fortsat med aborrerne, men vi begyndte nu at se mere aborreyngel i søen. Vi var meget bekymrede over antallet af skarver, som kom talrigt til søen, fordi der var en masse føde at få.  Ville sandarternes nye generationer blive ædt væk af skarver, eller kunne et passende antal af dem overleve skarvernes fødesøgning? 

Dette år solgte Selchausdal 2379kg gedder, 541 kg aborrer og 5001 kg sandart. Det svarer til 1 kg 919 gram gedder, 436 gram aborrer og  4kg 33gram sandarter pr. ha

Axel Karlshøj er selv ivrig lystfisker.

Axel Karlshøj er selv ivrig lystfisker.

2017

Gedderne var nu ovre deres sygdom, så om foråret udsætter Selchausdal Gods 27000 stk. 4cm gedder i Tissø.  Vi ser under ålefiskeriet i August/september, at udsætningen har slået godt an og glæder os over mængder af 20 cm fisk. Samme år ser vi en ny stærk generation af sandartyngel, som er på vej.  Vi ser dem desværre stadig i maven på de skarver, som vi fanger i garnene.  De går også i åleruserne, og vi ser for første gang stimer af sandartyngel inde i havnen. Der huserer stadig omkring 3000 skarver i søen hele vinteren.  Vi ved fra DTU Aquas undersøgelser, at 3000 skarver æder 1200 kg fisk om dagen, så vi får en reguleringstilladelse på 50 fugle.  Det rækker som en skrædder et vist sted, men kan bruges til at stresse fuglene.

Der er fortsat en begrænset mængde aborre yngel, men vi ser dog flere end tidligere under ålefiskeriet.

Sandarterne vejer nu ca. tre kg pr styk og har altid fisk i maven.  Vi taler stadig med DTU Aqua og beretter om, hvordan fiskeriet udvikler sig, ligesom alle fangster afregnes til Selchausdal gods, som står for fiskeriet, og har omsætningstilladelsen.  Dette sikrer at regnskabet er 100% gennemskueligt. Vi begynder at hæve maskestørrelsen på vore garn, fordi vi ønsker at koncentrere os om søens store generation af sandarter.

Dette år sælges 1979 kg gedder, 528 kg aborrer og 5028 kg sandarter. Det svarer til 1,596 kg gedder, 426 gram aborrer og 4,055 kg sandart pr. Ha.

Fiskeriet i 2018

Dette år ser vi fortsat en positiv udvikling for gedderne.  De er nu ved godt huld og stadig uden sår.  Om foråret ser vi en meget stærk naturlig generation af geddeyngel, så vi udsætter ikke opdrættede fisk.  Som noget nyt er det aborrerne, der dominerer årets yngel i 2018.  Om efteråret, hvor skarverne som vanligt ankom i for stort antal, viste det sig desuden, at det nu var aborrer, som dominerede deres kost.  Størrelsen på aborrerne viste, at der også i 2017 havde været en god aborregydning, så søen var på vej til at rette sig på alle fronter, og vi var glade for udviklingen.

Vi fortsatte vores strategi med at fiske på den store generation af sandarter.  Formålet var, at sikre bedst mulige betingelser for nye generationer af fisk i søen.  Samtidig vidste vi, at sandarterne ville dø af alderdom indenfor de næste fire år.

Dette år solgte Godset  837 kg gedder, 437 kg aborrer og 2116 kg sandarter. Det svarer til 675gram gedder, 352 gram aborrer og 1,7kg sandart pr. Ha.

2019

Gedderne fortsætter deres positive udvikling dette år.  Der er en supergydning om foråret og vi begynder at se masser af gedder i 2,5 kg klassen.  Vi kan naturligvis stadig se, at de ældre årgange er præget af den sygdomsperiode, som har tyndet grundigt i dem, men det er kun et spørgsmål om tid, inden Tissø igen får en stærk geddebestand.

Om efteråret får vi ny erhvervsfisker idet Carsten Krog overtager jobbet, mens Axel Karlshøj fortsat har ansvaret for at lave kvoter for de enkelte fiskearter, samt have kontakten til myndigheder og lodsejere.  Det er Stadig Selchausdal, som har omsætningstilladelsen, så alt fiskeri foregår for godset og afregnes gennem godset.

Carsten sætter maskestørrelsen på garnene op til 90 – 110mm, fordi de sandarter vi fisker efter nu vejer over fem kg pr. Stk.  Vi ønsker ikke at fange mindre sandarter, fordi strategien fra start har været, at alle årgange af sandarter skulle repræsenteres i søen.

Vi ser dette år lidt færre skarver på søen, og det de fangne skarver har i maverne viser at både aborre og sandartgydningen har været fin dette forår.

Dette års salg var 2530 kg gedder, 218 kg aborrer og 5565 kg sandarter. Det svarer til 2,040 kg gedder, 176 gram aborrer og 4,487 kg sandarter pr Ha.

Vi havde besøg af Søren Berg fra DTU Aqua, for at præsentere ham for vores fiskeri. Desuden ønskede vi at være bedst muligt klædt på til at lægge de fremtidige planer for forvaltningen af Tissø, og der er ingen tvivl om, at vi fortsat vil have fuldt fokus på vores store sandarter. Specielt fordi forventningen er, at de dør af alderdom i 2021 -22.  Vi håber naturligvis på et ekstra år, men det mener Søren Berg er urealistisk.

Erhvervsfisker Axel Karlshøjs konklusion

Tissøs problemer, når det gælder aborrer og gedder, kom i en periode, hvor der ikke var erhvervsfiskeri på søen.  Erhvervsfiskeriet på sandarter gjorde, at der igen blev fødegrundlag for gedderne, ligesom vores udsætning af 27000 smågedder, har været medvirkende årsag til, at geddebestanden igen er på vej op.  Aborrebestanden var helt i bund, da vi startede fiskeriet, men nu ser vi bestanden rette sig år efter år.  Sandartbestanden ville sandsynligvis være kollapset , hvis vi ikke var begyndt udtyndingen i 2015, det har man set i flere danske søer tidligere.  Vi har i hele perioden sikret en stærk sandartbestand, til glæde for både erhvervsfiskere og lystfiskere.  Det er da heller ikke tilfældigt ,når Gordon Henriksen i et nummer af Sportsfiskeren udtaler, ”at sandarterne i Tissø har haft en stigende gennemsnitsstørrelse gennem de sidste år.” 

Vi har i perioden overvåget og understøttet søens udvikling, ligesom vi har tyndet brasenbestanden, så denne fortsat ikke bliver bestemmende for Tissøs udvikling.  Søen rummer en bestand af meget store brasen.  Efter vi satte garnmaskestørrelsen op, har vi fanget flere brasen over 8 kg, så den nye Danmarks rekord svømmer uden tvivl rundt i Tissø. 

Vi ønsker fortsat et godt samarbejde med lystfiskerne,  og har også noteret os Lystfiskeriforeningens top 10 fangststatistik.  Den viser, at fem af de ti største gedder, som er fanget af foreningens medlemmer, kommer fra Tissø, som jo har haft erhvervsfisker det meste af perioden.  Medlemmerne har haft adgang til Esrum sø, Furesøen, Haraldsted sø, Gyrstinge sø, Tystrup Bavelse sø, Lyngby sø, Brakvandsgedderne i Stege Nord, Guldborg sund og så videre.  Det taler imod, at erhvervsfiskeri, drevet på den rigtige måde, er et problem for lystfiskeriet.  Vi har også noteret os, at Esrum sø er suveræn på sin aborrebestand, men hvad med Furesøen, Lyngby sø ,Haraldsted Sø, Gyrstinge sø og alle de andre søer uden erhvervsfisker?  De kan ikke være med på Esrum søs aborrestørrelse.  Det er derfor klart,  at en række faktorer spiller ind ,når man ønsker at afgøre hvad der er årsag til svingninger i en søs fiskesammensætning.  I Tissø opstod problemerne i gedde og aborrepopulationen i de tre år, hvor der netop ingen erhvervsfisker var. Vi forudser, at sandarter fra Tissø de kommende år vil blande sig i top ti på Lystfiskeriforeningens  hjemmeside.  Det er nemlig kort inden de dør af alderdom, fiskene når op omkring  8 -9 kg.

Vi se frem til et fortsat godt samarbejde med lystfiskerne omkring Tissø, og vil i den forbindelse glæde os over, at alle lystfiskere i dette land ved, at værdien af et kg lystfiskerfanget gedde kommer op omkring 1200 kr., som det fremgår af Sportsfiskeren.

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

 

Hvidovre Sport 2025

Storgeddernes rige

Der er igennem årene landet masser af gedder mellem 10 og 15 kilo på Tissø – og det er kun blevet bedre efter erhvervsfiskeriet blev stoppet. Følg med en tur på søen, hvor vi har taget en snak med de to lokale eksperter – René Jespersen og Kasper Andersen.

Af Gordon P. Henriksen

(mere…)

Hvidovre Sport 2025