WESTIN CUP 2026: NÅR MAN FANGER DEN FISK, SOM MOR SIR´ MAN IKKE MÅ FANGE

Når man nu er strandet i Thailand som følge af krigen i Iran, så kan man jo passende få tiden til at gå med en fisketur. Det var lige præcis, hvad Mikkel og Malthe Carl har gjort.

– Efter fem ugers rundrejse i Thailand var det egentlig tid til at skulle hjem, men da en mellemlanding i Doha blev aflyst, blev ferien forlænget, hvilket gav tid til en fisketur i en af Thailands mange fiskesøer, fortæller de. – Vi havde egentlig over telefonen lovet vores mor ikke at fange noget farligt, men man bestemmer jo altid selv, hvad der hugger. Første fisk var en fin øjeplettet flodpigrokke. Fishbase beskriver arten som ”extremely dangerous”, og det vidste rokken tilsyneladende godt, for den slog vild omkring sig med giftpiggen på halen. Den blev derfor håndteret så varsomt, som det nu kan lade sig gøre, når man står med den i vandet. Herefter fulgte en rødhalet malle og kort efter en siamesisk karpe på cirka 40 kg. I middagsheden gik fiskeriet desværre i stå, men senere kom endnu en flodpigrokke på land. Denne var mindre end den første, men havde flottere orange pletter, slutter de.

Fisken deltager både i Westin Cup 2026, hvor man kan vinde en valgfri W6 stang – samt lodtrækningen om vores vilde fiskedrømmerejse for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

 

Det lykkedes Mikkel (tv) og Malthe (th) at fange denne flotte siamesiske karpe.

Det lykkedes Mikkel (tv) og Malthe (th) at fange denne flotte siamesiske karpe. Øverst Malthe med den øjeplettede flodpigrokke, som var det eneste, de ikke måtte fange for deres mor.

 

rødhalet malle

Den rødhalede malle, som Malthe står med her, stammer oprindeligt fra Amazonas, men findes udsat i mange asiatiske fiskesøer.

Westin Cup 2026

THAILAND: MEGA GOURAMI OG KÆMPE SNAKEHEADS

Danske Mads Grosell, der udvikler grejet fra Savage Gear, er lige nu i Thailand for at tjekke op på produktionen af nyt grej, men det bliver også til en hel del fede fisketure i søer og kanaler i og omkring Bangkok.

Forleden fik han en ny PR på gourami: – Fisken kom cruisende under et stort træ, og det lykkedes mig at lave et perfekt kast til den med min SG TPE Mayfly blot en meter foran. Agnen dalede perfekt, fisken samlede den op, modhugget faldt – og så var jeg ellers spændt temmelig godt for med min SG4 7-23 grams spinnestang. Der var flere gange under den vilde fight, at jeg troede jeg skulle miste den, men i båden kom den til sidst.

– Men – mit fiskeri blev endnu vildere med et par helt sindssyge snakeheads op til hele 96 cm, som også er ny PR (ovenfor) taget på SG Line Thru Mullet 15cm. Dette var fra min første tur i det nye år. Fiskeriet i det spritklare vand er ret svært med ofte kun 1-2 hug på 8 timers fiskeri med en del mistede fisk, så man skal virkelig banke til dem med fire hårde modhug. De fighter super godt og sætter sig let fast i snags mv under vandet, så de får bare fuldt pres, når fighten er i gang. Der er snakeheads her helt op til over meteren og måske 110 cm, så jeg kør bare på for at fange de helt store, slutter han.

 

Garmin Marinedeal

 

 

Mads med sin nye PR på gourami taget på en SG TPE Mayfly fisket på spinnestangen.

Mads med sin nye PR på gourami taget på en SG TPE Mayfly fisket på spinnestangen.

 

 

Madses PR-anakehead huggede på denne Line Thru Mullet på 15 cm.

                                              Madses PR-snakehead huggede på denne Line Thru Mullet på 15 cm fra Savage Gear.

Westin Cup 2026

100 KILOS MEKONGMALLE TIL DANSKER

Kim Nielsen er lige for øjeblikket i Thailand for at fiske efter diverse eksotiske storfisk: – Efter at ha fisket i Jurassic Fishing Resort og Exotic Fishing sluttede min tur med en dagstur til Bungsamran Fishing Park. Der var Pickup på vores hotel klokken 06.00 og efter cirka 1 ½ time startede fiskeriet.

– Der skulle fiskes med flåd og en stor majsmels bolle på linen – samt ingen agn på krogen, som hænger lige under flåddet (en slags gigant flåd/feeder hair-rig). Det er den eneste lovlige måde at fiske på i denne sø, og det er super effektivt. Efter kort tid fik jeg min første mekongmalle på 25-30 kg. Efter et par timer fiskeri kom en af de større mekong´er og tog min krog – og efter 1 1/2 times fight lå der 100 kilos malle i nettet. Fuck de fighter hårdt og gir meget ømme arme. Denne fiske park kan varmt anbefales, og de har åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året, slutter han. Turen, som sluttede klokken 17 gav i alt 20 maller og 5 siamesiske karper (nedenfor).

Læs mere om fiskeriet i Thailand i denne artikel fra fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Westin Cup 2026

 

 

Kim Nielsen med en af sine siamesiske karper.

Kim Nielsen med en af sine siamesiske karper.

 

Kim Nielsen med sin flotte mekongmalle op 100 kilo fra Bungsamran i Thailand.

Kim Nielsen med sin flotte mekongmalle på 100 kilo fra Bungsamran i Thailand.

Westin Cup 2026

TIL ARTSFEST I THAILAND

Her i julen var vi igen rejst til Thailand for at fiske, og den her gang gik vi efter de mange forskellige arter i stedet for de helt store fisk, som vi plejer at gøre. Sådan lyder det fra Jannick Eggert.

– Vi startede ved Leks Fishing Park, hvor vi havde fem kanon gode fiskedage, men her får du historien om vores tur til Loei Jungle Fishing, fordi det overgik alle forventninger på alle måder. Her havde vi booket fem dages fiskeri, og når man booker ved Loei Jungle Fishing, så har du hele søen for dig selv.

– Min far og jeg delte det op, så han havde den ene halvdel og jeg havde den anden. Søen ligger 10 minutter fra byen midt ude i ingenting. Der er en bungalow ved søen, som man sover i, og der bliver lavet fantastisk mad til en. Ejerne af søen Jez og Pond er de mest gæstfrie mennesker, jeg har mødt. De tog os med ud for at spise hver aften, og de sørgede for alting. Den dag vi ikke fiskede, var vi ude og spise på en stor sø, hvor man får sejlet maden ud. Herfra tog vi videre sammen med dem ud for at se Mekong floden ved grænsen op til Laos. De to fiske guider, som hedder Ek og Anoong er også helt fantastiske. De går vildt meget op i at passe på fiskene, så der er stort set aldrig nogen skader på dem, og de er i perfekt stand. Det var virkelig fedt at se.

– Man fisker med tre stænger – fx 2 karpe stænger og 1 predator stang. Der er forskellige pop ups og pellets, som man kan fiske med, og så kan man købe majs på stedet. Predator stangen får man en kasse fisk til hver morgen, som man kan gøre med, hvad man vil. Groundbaiten, der bliver brugt, er et miks af Lahm pulver, brød og knuste pellets. Jeg fiskede med feeder på den ene stang, pellets og PVA på den anden karpestang og selvfølgelig fisk på predator stangen.

– Jeg fik en god snak med ejeren omkring søen, så jeg kunne lægge planer, og efter et kvarters fiskeri fik jeg landet en albino pacu efterfulgt af endnu en albino pacu og to albino sawai catfish. Kort efter fangede jeg den eneste jumbo koi i søen, og så døede det lidt i en times tid. Jeg skiftede taktik og byttede pellets ud med majs samt en pop up på feeder stangen. 20 minutter efter stod jeg med den eneste platinum mrigal carp, der er i søen. Det var helt sikkert den flotteste karpe, jeg nogensinde havde fanget, men den status blev i den grad ændret de efterfølgende dage.

 

 

Jannik fik mange spændende fisk - blandt andet denne catlacarp mirror-hybrid.

Jannik fik mange spændende fisk – blandt andet denne catla carp mirror hybrid. Øverst ser du ham med en redfin gourami.

 

– Resten af dagen kom der en græskarpe, en rohu samt en ny PB chinese black carp i nettet. De næste fire dage holdt jeg mig til de tre spots, jeg havde fisket på den første dag – samt skiftede lidt mellem majs og pellets. Det var den helt rigtige beslutning, for det gav mig de bedste fem dages fiskeri, jeg nogensinde har haft. Det er en meget spændende sø med en masse arter, som du ikke rigtig ser så mange andre steder. Hver gang jeg havde et run og kunne mærke, at det var lille fisk, blev jeg mere nervøs for at miste den, end jeg har været ved nogle af de helt store 100 kg plus fisk, som jeg har fanget. Man ved nemlig aldrig, hvad det kan være – og om man nogensinde får chancen for at fange sådan en igen. Ikke engang ejeren ved helt præcist, hvor mange arter der er i søen, så det er et mega spændende fiskeri.

– På de fem dage jeg fiskede, fik jeg fanget 60 fisk og masse nye arter, hvor der var nogle virkelig specielle i mellem. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, men det kunne fx være, at jeg fangede søens største mekong malle på omkring de 70kg. Den kom i søen for 4-5 år siden og havde aldrig været fanget før, så den fangst betød lige lidt ekstra, selvom det faktisk er den mindste mekong malle, jeg har fanget. Jeg fangede også alle tre typer af catla carp i søen. Den almindelige catla, og catla mirror hybrid som der kun er to af i søen – og så toppede jeg den lige med at fange en platinum catla, som er den eneste af sin slags i hele Thailand. Jeg fik også fanget min første ferskvands rokke. Det var godt nok en lille en, men den var virkelig flot og i perfekt stand.

– Den sidste dag fik jeg landet en chinese high fin shark, som virkelig er en trofæ fisk for rigtig mange artsjægere. Den findes så vidt jeg ved i to søer i Thailand, så det var endnu en vild fangst. Alt i alt var det derfor den perfekte fisketur ved Loei Jungle Fishing. Her er alle de arter og farvevarianter jeg fik fanget, slutter han: gourami, redfin gourami, albino pacu, albino sawai catfish, sawai catfish, rohu, græskarpe, black sharkminnow, spotted stingray, chinese black carp, mekong catfish, siameese carp, jumbo koi, koi catla carp, platinum catla, catla hybrid mirror, soldier river barb, mrigal carp (mudcarp), platinum mrigal carp, chinese high fin shark, julians carp og ripsaw catfish.

 

Westin Cup 2026

 

Udover de mange mindre arter fik Jannik også en mekong malle på 70 kilo.

Udover de mange mindre arter fik Jannik også en mekong malle på 70 kilo. Det er hans mindste af denne art, der kan blive betydeligt større.

Westin Cup 2026

ET PAR GODE FISKEDAGE PÅ JURASSIC MOUNTAIN RESORT

– Jeg er netop hjemvendt fra to ugers dejlig ferie i Thailand, fortæller Rasmus Petersen. – Inden afrejse havde jeg booket to dages fiskeri i Jurassic Mountain Resort. Søen ligger cirka 2 timers kørsel fra Bangkok nær Hua Hin. Det er en kunstigt lavet sø ved foden af et meget smukt bjerg, og stedet er omringet af frodig natur. Man kan bo på deres tilhørende resort, som har både, bar, restaurant, pool, gamer rum, grejshop og meget mere.

– I søen er der udsat rigtig mange spændende fiskearter i enorme størrelser, og der medefiskes efter alt fra arapaima, alligatorgar, maller og siamesiske karper til pacu og kæmpe mekong maller op til 300kg – samt mange flere arter.

– Hver aften kl. 19.00 er der lodtrækning om fiskepladser i baren, så de bliver retmæssig fordelt. Vi startede fiskeriet ved 8.00 tiden uden at have fået specielt meget søvn. Jeg havde tre kraftige stænger med tilhørende bailrunnerhjul og bidmelder til rådighed. Vi forfodrede godt op på pladsen, som guiderne havde påpeget skulle være godt. Foderet bestod af forskellige pellets og boilies, der var lagt i blød natten over i palmesirup, og man bruger op til 10kg pr. dag. 

– Jeg lagde ud med at fiske på bunden med 22mm boilies, men det viste sig dog, at fiskeriet var sværere en antaget. Der gik således nogle timer, inden jeg knækkede koden. Det var først, da jeg riggede om til flåd med boilies, at der skete noget. Jeg fandt ud af, at fiskene reagerede og huggede lige så snart flådet landede i vandet, men man skulle være enormt hurtig med tilslaget, for ellers blev agnen hurtigt spyttet ud igen. 

– I løbet af dagen landede jeg en stor pacu på 10-12kilo. Herefter blev det til to siamesiske karper op til 25kg. Alle fisk gav en super god fight, og alle billeder skulle tages i vandet, da man på resortet går enormt meget op i, at fiskene skal håndteres så skånsomt som muligt.

– På dag to blev vi førstevælgere i lodtrækningen. Vi valgte et spot, som flere havde anbefalet, på modsatte side af, hvor vi fiskede dagen forinden. På denne plads valgte vi at fiske med feeder på bunden og igen med store 22mm boilies, hvilket gav lidt mere action end dagen før. Vi mistede desværre en del fisk, som smuttede inden landing. Dagen gav samlet en stor siamesisk karpe på 30-35kg, en på 20 kg, en redtail cafish og igen en stor pacu. Redtailen gav en virkelig god fight med enormt mange og tunge udløb – og sikke en smuk fisk. 

Alt i alt et enormt spændende og krævende fiskeri, som helt sikkert kan anbefales hvis man skal på ferie på disse kanter. Prisen for 1 dags fiskeri inkl . logi og fúld pension er ca. 2000kr. Læs mere på reortets hjemmeside her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Rasmus Petersen med en flot siameese carp.

Rasmus Petersen med en flot siamesisk karpe.

Westin Cup 2026

GIANT SNAKEHEAD I BANGKOK

Mads Grosell rejser meget som led i sit arbejde som grejdesigner hos Pure Fishing, og er derfor konstant på nye fiskeeventyr, når lejligheden byder sig! Lige nu står den på urban fishing i Thailand og Bangkok’s mange kanaler, som er et vivar af jungle og storbymiljø. Under palmetræer med aber og enorme veraner, er der en god bestand af vilde giant snakeheads, som kan lures med skipcasting og buzzbaits – en super sjov og ikke helt let teknik, der har givet Mads en del super flotte fisk, som fx den du ser ovenfor, som han fik forleden.

 

ForshagaAkademin 2026

Westin Cup 2026

FULD FLEX I THAILAND

– Efter at have bestilt en rejse til “Exotic Fishing Thailand” i 19 som skulle foregå i 20, kom corona lidt i vejen, men endelig efter tre lange års venten, tog vi til “Exotic Fishing Thailand”, som er et 5 stjernet fiskeresort en times kørsel fra Krabi Lufthavn. Sådan lyder det fra Jan Ibsen.

– Fluefiskeri er en mulighed, men de fleste vælger medefiskeriet. Fluefiskeriet går mest ud på at lokke fisk, primært de store arapaimaer, på kastehold med flydende pellets eller fiskestykker – lidt ligesom hajfiskeri. Det mest spændende er dog de flydende pellets, der imiteres bedst med brune hjortehårsfluer, som flyder som en tørflue på en 1/0 Owner krog. Ellers er fluer i grønne og brune farver uden flash evt. med et rundt hoved, som imiterer byttefisk, der angriber foderet i vandet, et sikkert valg.

 

Jan Ibsen med en flot arapaima på flue.

Jan Ibsen med en flot arapaima på flue.

 

– Selvom man til tider kan opleve 2-3 arapaimaer indenfor 10 meters afstand, der langsomt stiger til overfladen og suger pellets ind i kæmpegabet med et gigantisk vakuum, så bliver de straks svære, så snart der er fjer og krog på. Ofte glider de langsomt tilbage i dybet, men nogen gange suger de fluen ind i gabet. Men inden den lukkes, har de ofte opdaget bedraget og spyttet fluen ud igen. Selvom man ligger sin flue nærmest oven på den flydende pellet, så fluen suges med ind, opdager de det. Men – når alt lykkes, så ser man en 2 meter lang fisk inhalere fluen og med 2-3 hårde stripset modhug, får man en fight på sin klasse 12 fluestang uden lige.

– Det lykkedes mig at lande to arapaima´er mellem 75 og 100 kilo. Når pelletfluen har suget meget vand, kan man også være heldig, at stærke fightere som Hovens Carp, der svømmer med bonefish speed, eller pacu -i dette tilfælde en albino pacu samt de monsterstærke amazon redtails tager fluen “on the drop”, hvilket tilføjer lidt ekstra spænding. Det bliver helt sikkert 5 dage i paradis, slutter Jan, der stadig er i Thailand. Øverst ser du ham med en flot siamesisk karpe, der også lod sig lokke.

 

Tradera

 

 

 

Jan Ibsen fik også en flot albino pacu på fluestangen.

Jan Ibsen fik også en flot albino pacu på fluestangen.

 

Det var pellets og fluer som disse der bliver brugt til fiskeriet efter blandt andet arapaima på fluestangen.

Det var pellets og fluer som disse, der bliver brugt til fiskeriet efter blandt andet arapaima på fluestangen. Den siamesiske karpe øverst blev dog ikke taget på flue.

Westin Cup 2026

SKØNNE FISKEDAGE I THAILAND

– Jeg er netop kommet hjem fra familieferie i Thailand, hvor det lykkedes mig at klemme et besøg på Gillhams Fishing Resort ind, fortæller Preben Riis Klausen til Fisk & Fri. – Pga covid har fiskepresset i søen været meget begrænset i de sidste to år, og efter Thailand åbnede op for et par måneder siden, har fiskeriet været helt fantastisk med fangster helt op til 30 fisk pr mand på en dag. Jeg var dog uheldig og ramte en periode med ekstrem varme, hvilket gjorde, at fiskenes bidelyst havde sat sig lidt.

– Efter en langsom start de første par dage lykkedes det mig dog at ende på 17 siamese carp efter 5 dages fiskeri med 4 over 100 lbs og den største på 130 lbs. Desuden fangede jeg pacu og asian redtail catfish i mindre størrelse plus en lækker Jullien’s golden carp på 40 lbs.

– 5 minutter i lukketid på den sidste dag fik jeg også et eksemplar af den underlige ripsaw catfish. Alle vægtene på Gillhams er anslåede medmindre der er tale om en mulig rekord. Fiskeriet er traditionelt karpefiskeri som vi kender det fra Danmark: Baitrunner, bidmeldere og bolies samt method feeder på bunden. Al sammenligning ophører dog når man første gang mærker suset fra en siamese carp på 50-60 kg eller måske endnu større. De har ufattelige kræfter og giver en fantastisk fight selv på det tunge grej. Min næste tur rumler allerede i baghovedet.

 

Tradera

 

 

 

Preben Riis Klausen med en fantastisk siamesisk karpe fra Gillhams Resort i Thailand

Preben Riis Klausen med en fantastisk siamesisk karpe fra Gillhams Resort i Thailand.

 

Preben Riis Klausen med sin ripsaw malle fra Gillhams Fishing Resort i Thailand

Preben Riis Klausen med sin ripsaw malle fra Gillhams Fishing Resort i Thailand.

Westin Cup 2026

BUNGSAMRAN: SPÆNDT FOR I VARMEN

Når temperaturerne daler, og vinteren snart er lige om hjørnet, kan det være befriende at tage sydpå og opleve et sveddryppende fiskeri med masser af action. Et af de steder, der ligger lige til højrebenet, er fiskeparken Bungsamran i udkanten af Bangkok i Thailand:

– Så blev fiskeriet her i Thailand afprøvet, lyder det fra Carsten ”Mede” Nielsen. – Vi har netop fisket i Bungsamran Fishing Park, som er en form for put & take med catch og release som en selvfølge. Jeg har i min fiskekarriere oplevet meget, og i dag var helt klart et af højdepunkterne. Det var simpelthen et totalt vildt fiskeri, hvor vi vik den ene store fisk efter den anden. Under vejs blev det til flere fisk som fx mekongmaller på over 50kg. Det er absolut ikke sidste gang, jeg har været der, slutter han.

 

Garmin Marinedeal

 

Westin Cup 2026