teknik Arkiv - Fisk & Fri

HAVFISKERI: HELLEFLYNDERTRICKS

apr 28, 2024 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri

Når storfisken hugger er det fedt at være flere kammerater og have oplevelsen sammen.

Havets dronning – helleflynderen – er med sin størrelse og styrke en sand trofæfisk. Her får du en række tips til hvordan du selv bedst kommer i gang med fiskeriet fra egen eller lejet båd.

AF FREDERIK ERITSIAN-HANSEN

ALT I ALT har jeg besøgt Helleflynderland 12 gange, og selvom fiskeriet har været forskelligt fra plads til plads, har jeg alligevel draget mig nogle samlede erfaringer. Her får du mine tips valg af plads, setup til fiskeriet samt de bedste affiskningsteknikker.

Valg af plads til helleflynderne

Det jeg typisk leder efter, de gange jeg ankommer til en helt ny plads, er en række faktorer som skal være opfyldt.

1) Ensartet bund uden vegetation.

2) Gerne i et område med strøm.

3) Dybt vand i umiddelbar nærhed.

Pladsen ved Nordkap er en nærmest ikonisk helleflynder-plads med et strømfyldt plateau tæt på meget dybt vand. Andre klassiske områder kan være sunde mellem øer, stort set alt hvor der er noget bevægelse i vandet. Et godt eksempel er et strømfyldt sund i Nappstraumen, hvor vi har fanget masser af flyndere. Dybder jeg helst fisker på er 7-40 meter. Fiskene står uden tvivl også dybere, men af hensyn til den måde jeg fisker på, er det nemmere at fiske på lidt lavere vand. Dybden, hvor fiskene helst opholder sig, kan variere fra område til område, men som udgangspunkt, bør man, efter min mening, sigte efter dybder fra 22-37 meter.

Ejer af Nordic Sea Angling – Jimmy Andersson er selv en inkarneret havfisker – og det er nok også en stor del af årsagen til den store succes, han har opnået.

Naturlig agn er fantastisk til helleflynder

I min optik er der ikke meget, som slår brug af naturlig agn til helleflynder – enten fisket i en baitholder, som fx Giant Baithead, hvor man fisker en lille sej, torsk eller makrel direkte i et jighoved, eller man fisker den efter et stykke bananbly, såsom Westin Halibut Anti-twist rig.

Selvom naturlig agn er uhyggelig effektivt, kan man sagtens have bonanza-fiskeri på kunstig agn. Vægtmæssigt behøver man ikke fiske med mere end 300 gram som udgangspunkt, men personligt kan jeg godt lide at fiske med lidt større jigs efter devisen – ”stor agn – stor fisk”. Her passer et softbait som 400 grams Crazy Daisy fint til mit temperament. Farvevalget tillægger jeg ikke den helt store betydning, men alligevel holder jeg mig typisk til to farve-kombinationer – enten guld (Fancy Cola-Cacao) eller lilla (Rainbow). Jeg fisker som udgangspunkt med to stænger – én med naturlig agn i ”vindsiden” – altså i slipstrømmen af bådens drift – og én med kunstig agn, som jeg fisker aktivt. Heldigvis går det som udgangspunkt fint at fiske stangen med naturlig agn, samtidig med, at man fisker med kunstig agn, da det er sjældent, at der er bundstrøm i modsat retning.

Kun i meget strømfyldte sund kan man få sin sag for, hvis man ligger og fisker i bagvandet. Her er linekontrol alfa og omega, og man bør vælge mellem naturlig agn eller kunstig agn. Ligger man i et sådan bagvand vil et takel med naturlig agn typisk have en tendens til at kludre, selvom man fisker det aktivt, og da linekontrollen er så vigtig, vælger jeg næsten altid kun at fiske med kunstagn i disse tilfælde. Er vind og strøm dog nogenlunde samarbejdsvillig går det fint at fiske med to stænger.

Som hjul til agnfiskeriet anvender jeg Shimano Tekota 600LC fyldt op med 80 Ibs fletline. Hjulet bruger jeg primært til mit trollingfiskeri, men det fungerer også eminent til mit agnfiskeri. Normalt er helleflynder-spin eller jig-fiskeri rimelig hårdt ved hjulet, men ved agnfiskeri fisker man ikke så aktivt, som ved kunstagn. Her lader jeg taklet køre ned til bunden og tjekker mit linetællerhjul. Hvis der er 30 meter vand på loddet og tælleren står på 32 meter ved jeg, at der er to meter difference til mit tællerhjul, hvilket selvfølgelig kan variere afhængig af strøm og vind – jo mere vind, jo større vinkel til agnen, og jo større difference.

Herefter sørger jeg for at fiske to meter over bunden, så jeg hele tiden er i ”danger-zonen”. Med intervaller af 4-5 minutter sænker jeg agnen ned til bunden og hæver den to meter igen – både for at være helt sikker, men også for at tirre en eventuel nysgerrig flynder, der står og kigger på den agnede sej eller torsk.

Her ser du en fin spisefisk på 15 kilo. Som udgangspunkt bør større fisk over 30 kg (130 cm) sættes ud igen – og fisk over 140-145 cm bør ikke løftes ind i båden inden genudsætning.

Helleflynder på jig

Når jeg fisker med kunstagn, sænker jeg typisk agnen ned til bunden, og fisker den op med langsomme pumpebevægelser, som hvis man fightede en fisk. Jeg fisker typisk jiggen op til midten af vandsøjlen.

Helleflynder-hugget kan komme som et lyn for en klar himmel, og andre gange kan den blot nippe lidt til agnen. I de sidste tilfælde gælder det om at holde hovedet koldt, og ikke give tilslag før man kan mærke vægten af fisken. Men når dette sker, gælder det så også om at plante et solidt modhug – og vigtigst af alt – vedholde et konstant pres på fisken. Rigtig mange fisk mistes i de første fem sekunder af fighten, hvor man giver tilslag til fisken – især hvis man har løftet stangen lidt højt og dernæst sænker den for at rulle line ind, så man ikke får givet konstant nok pres.

Det praktiske fiskeri efter helleflynder

En god affiskningsteknik er særdeles vigtig for at kunne dyrke et effektivt helleflynderfiskeri: Når jeg ankommer til en plads, der ser lovende ud, starter jeg altid med at lægge mig nogenlunde midt på pladsen hvor jeg vil fiske, og stopper motoren for at se, hvordan strømmen løber. Husk på, at der stadig kan være lidt afdrift fra båden efter, at man stopper, så lig gerne stille et minut og zoom så godt ind på plotteren.

Herefter kan du se, hvilken vej du driver – og hvor hurtigt. Dette giver en meget god indikation af hvor du skal lægge dit første drev, så din drift er optimal. En optimal drift er meget gerne på et plateau i nærheden af dybt vand. Du skal helst drive ind over ensartet bund. Når du er færdig med drevet, sejler du tilbage og forsøger én gang til. Har du mærket fisk, kan du drive ind over samme sted, men har du ikke mærket noget, så prøv at flytte dig en smule, så du ikke fisker ind over samme sted. Fisk måske en anelse dybere eller en anelse lavere.

Man kan også starte på en top og så drive ud over toppen – mod dybere vand. Men med de vekslende dybder bør man dog kun fiske med én stang, da det kan være svært at fiske effektivt, når dybden varierer hurtigt. Dette var mine egne tips til, hvordan du optimerer dit fiskeri og fanger så mange samt så store flyndere som muligt.

En klassisk helleflynder plads, er en top med fødefisk rundt omkring. Fisk gerne toppen nogle gange af med forskellige drev .

Hvad siger helleflynder eksperten?

Jeg har også udfrittet en helleflynder-kapacitet ud over det sædvanlige – nemlig ejeren af Nordic Sea Angling – Jimmy Andersson, der har fisket og testet det meste af helleflynderfiskeriet i Nordnorge:

– Det første jeg kigger efter, når jeg leder efter en ny helleflynderplads, er at dybden bør være mellem 10-40 meter, gerne med lidt flade partier, forklarer han. – Det må gerne være i nærheden af lidt større dybde, og der kan også være en top i nærheden, hvor fødefiskene godt kan lide at opholde sig. Endelig bør der være strøm på pladsen – eksempelvis i et sund eller omkring en pynt. Kender man til pladsen fra tidligere fiskeri, så er det især vigtigt at notere sig vandtemperaturen.

Hvis en plads fx plejer at være god i maj, og man kommer i maj – og pladsen ikke fisker godt, så kan dette sandsynligvis skyldes vandtemperaturen. Helleflynderfiskeriet afhænger nemlig meget af vandtemperaturen. I så fald skal man forsøge at være lidt fleksibel og måske teste fiskeriet på lidt dybere eller lavere vand.

Rent statistisk tror jeg, at den absolut største chance for at fange en helleflynder over to meter er ud for Å ved Lofoten i juli eller august, svarer han. – En konkurrent til dette kan være Havøysund i oktober. Når det gælder de helt store flyndere, så er det ofte de samme pladser, der leverer storfisk år efter år.

Flere mindre i stedet for få store helleflyndere

– Hvis jeg havde besluttet mig for at gå målrettet efter at fange eksempelvis 10 helleflyndere over målet på én dag, vil jeg sige, at Å eller Nappstraumen i maj kan være rigtig god antalsmæssigt, men også Havøysund i juni eller september er et godt bud til mange flyndere, understreger han. – Uanset om man kun fisker efter størrelse eller kun antal, så er det vigtigt at teste flere metoder, altså både jigfiskeri og fiskeri med naturlig agn.

Jeg anvender en Westin 6,8 fods stang i klassen 20-30 Ibs, fortæller han. – Som hjul bruger jeg et Maxel Transformer fyldt med 0,36 mm fletline fra CWC, der hedder Strike Wire. Forholdsvis lette grejer, men det klarer rigtig store fisk! Fisker man udelukkende efter helleflyndere, så kan jeg også anbefale Westin W6 Seajigging på 5,2 fod, som er en lidt kortere stang, men med en enorm løftekraft! Når det gælder valg af jig, så syntes jeg at Crazy Daisy jiggs’ne i 400 gram er det bedste, der findes på markedet – gerne i farverne glow/gadus, eller Fancy Cola Cacao, som er mine favoritter for øjeblikket.

Når jeg fisker med naturlig agn, såsom sej eller makrel, så er mit setup næsten udelukkende altid med glideflåd med 300 grams opdrift og blot én cirkelkrog gennem hovedet på agnfisken. Det er vigtigt at anvende en cirkelkrog, som kroger godt. Personligt syntes jeg, at Mustad Tuna Circle hook i str. 10/0 eller 12/0 er de bedste kroge på markedet. Man skal blot huske at ignorere ”modhugsrefleksen” – hvilket er meget vigtigt at undlade, når man fisker med cirkelkrog, da den kroger af sig selv, når man strammer linen op. Men er denne teknik på plads, så er det en utrolig effektiv måde at kroge på. Og så er det desuden sindssygt sjovt at flådmede helleflynder, slutter han.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

NY VIDEO: KYSTREGNBUER PÅ MIKROBLINK – SÅDAN GØR DU

nov 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Kystfiskeri, Spinnefiskeri, Video

Fiskeriet efter de bomstærke kystregnbuer er det vildeste visuelle adrenalinkick samt et super spændende fiskeri, der ofte foregår virkelig tæt på land over blot 30-50 centimeter vand. I denne video viser Jens Bursell dig den suverænt letteste måde at fange dem på – nemlig UL-spin med mikroblink. Dette er en super effektiv teknik, som alle kan lære – og har man en lille UL-stang er det pærelet at både kaste og præsentere selv små blink i 1-4 grams klassen ud på stor nok afstand til at udløse de vilde hug. I videoen gennemgås taktik, grej og præsentation – og du får også en masse tips til det praktiske fiskeri. Glæd dig til en actionfyldt film med hvinende udløb, springende fisk – og masser af sveddryppende action på det ultra lette spinnegrej.

Se videoen – “Kystregnbuer på mikroblink” på Fisk & Fris Youtube, her.

NY VIDEO: PÅ PUT AND TAKE FISKERI MED KINETIC

dec 6, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take, Video

I denne video er vi taget til Ørsted Ørredvand med Kinetics put and take ekspert Mathias Gundestrup, for at lære de mest basale teknikker til fiskeri med kunstagn i put and take søen. Vi kigger nærmere på spinnegrej, mikroblink og UL-gennemløbere – samt bliver introduceret til bombettefiskeri med både fluer og mikroblink. Undervejs får du masser af tips til det praktiske fiskeri – og på trods af et råt efterårsvejr med regn og rusk, bliver det også til et par smukke fisk undervejs.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her, hvor du kan abonnere gratis.

SWINGER-TEKNIKKER TIL NEDSTRØMS VÅDFLUE

jul 24, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri

Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.

Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred.

AF ERIK TVESKOV

DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.

Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.

Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.

Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.

KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.

– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.

Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.

Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.

Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.

FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.

Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.

Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.

Et besøg i Flemmings fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.

Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.

Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.

– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.

KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.

Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.

Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.

– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.

Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.

Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.

– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.