CUBANSK SØLV – EFTER TARPON I MANGROVEN

Brian O’Keefe har rejst til de fedeste fiske destinationer på kloden, og efter mange år kom turen endelig til Cuba, hvor den stod på tarpon og tarpon – serveret med lidt ekstra tarpon på toppen. Og Brian blev ikke skuffet!

 

AF BRIAN O´KEEFE

 

JEG HAR FISKET og fanget tarpon i over 20 lande, men jeg tror, at jeg har gemt det bedste til sidst – Cuba! I tre uger har jeg fisket med dygtige guider i fede fiskebåde i et forunderligt landskab, og landet tarpon 18 ud af disse 21 dage, samtidig med at jeg har haft kameraet i hånden oftere end fluestangen.

Det lyder måske som hårdt arbejde, og det ville det også være, hvis det alle var 50 kilos fisk, men fiskene varierede fra små 5 kilo til en heftig krabat på 50 kilo. Og så er det jo lige til at klare… Dem på omkring 25 kilo er dog mine favoritter. De hopper højt i luften, hamrer fluen kontant og river linen af hjulet med en svimlende hastighed.

 

ForshagaAkademin 2026

 

Man skal lede længe eftersmukkere omgivelser at kaste sin flueline i, end Jardinez De La Reina.

Man skal lede længe efter smukkere omgivelser at kaste sin flueline i, end Jardinez De La Reina.

Glade dage i Havana før tarponfiskeriet

En af de ting, der gør størst indtryk på Cuba, er Havana. Det er en fantastisk start på turen at blive kastet hovedkulds ud i den lokale kultur, som det i den grad er tilfældet i Havana. Her er flotte parker, klassisk europæisk arkitektur, gode restauranter samt masser af liv. Når først man får sin mojito, og den cubanske musik spiller, så er det svært ikke at blive lullet lidt i en trance, hvor man er fuldstændig ligeglad med mañana og bare lever i nuet. Næste gang skal jeg helt sikkert være flere dage i Havana.

I tarponparadis med fluegrejet

Min første uge gik med ophold på en husbådslodge ved navn Tortuga, som styres af firmaet Avalon. Denne tre etager høje flydende lodge, er hjem for alverdens lystfiskere med saltvand i årerne. Om aftenen er der frisklavede mojitos. Og mens vittigheder og røverhistorier kører for fuld fart, får man af og til et glimt af den tre meter lange alligator, der hænger ud i kanten af lyset fra husbåden.

Morgenerne foregår i et roligt tempo, for der er ikke langt til fiskepladserne. Tortuga Lodge ligger opankret i en beskyttet vig, og så snart du træder ombord i den lille flatsbåd, kan du faktisk begynde at kigge efter tailende bonefish, permit og rullende tarpon. Guiderne tjekker vind, vejr, tidevand og ikke mindst dine knuder. Kaster du bare nogenlunde, skal der nok blive rigeligt med action.

Tarpon rangerer højt på listen over de mest attraktive fisk blandt saltvandsfluefiskere, og mange vil nok sætte dem øverst på podiet på grund af deres hårde hug i overfladen, lange seje udløb og mest af alt deres akrobatiske spring. Det er ikke bare en fisk, der flyver op i luften, men en blanding af et massivt stykke sølvtøj kombineret med plasken, snurren og eksplosioner, som ingen anden fisk kan matche. Er man typen, der ikke bander – så bliver man det. Har man købt et billigt fluehjul – så fortryder man det. Betragtede man fiskeri som en hobby – ændres det til at blive en besættelse. Jo – tarpon er en fisk, der ødelægger arme, grej og sind…

 

Tarpon er en prægtig fisk,og det er ikke tilfældigt at den rangerer som nummer et på manges liste over yndlingsfisk.

Tarpon er en prægtig fisk, og det er ikke tilfældigt at den rangerer som nummer et på manges liste over yndlingsfisk.

Tarpon – overalt på Cuba

De cubanske tarpón findes i meget varierede områder – på indersiden af koralrevene, langs sandskrænterne ved flats’ene, lagunerne og langs mangrove bredden. Hver af disse steder har den sine foretrukne fluer. Min anden uge på Cuba foregår ombord på yachten, The Avalon Fleet. Dette luksusskib har alle de faciliteter, man kan drømme om – inklusiv gourmetkok samt, uendelige mængder af kolde øl og mojitos! Skibet ankrer typisk op i små beskyttede vige, få minutter fra de rullende tarpon. Hver morgen står vi tidligt op, griber et par stænger fra stangholderne og nupper et sæde i en af de små skiffs. Det dæmrer mod øst. Først bliver himlen lyserød – så orange og derefter glødende rød.

Guiderne slukker motoren og lader bare båden glide med tidevandsstrømmen Pludselig er de der: Tarpon – store stimer af rullende tarpon. De kan lide denne plads, hvor strømmen fører byttefisk og rejer ned fra flats‘ene og ud på det dybere vand, hvor de patruljerer. Det er ikke unormalt at være omringet af 30-50 rullende tarpon på disse magiske morgener. Når linerne kommer i vandet, går der ikke længe før én, to eller tre fiskere har fisk på. Tarpon´erne eksploder til højre og venstre og kameraerne bliver affyret i maskingeværstempo. Disse morgener må være den ultimative start på en dag, der knap er begyndt. Og efter solen står op og huggene stilner af, sejler vi bare tilbage til båden og til en stor gang morgenmad, inden dagen begynder endnu en gang. Jo det er livet!

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

1) En stille morgen på encubansk flat, mens tarpon ruller på alle sider af båden. Bliver det meget bedre? 2)

Omgivelserne er ikke så ringe endda på Cuba.

Efter tarpon med Cayo Largo

Min tredje og sidste uge i Cuba nød jeg på øparadiset Cayo Largo. Her er direkte fly fra Havana samt flere ugentlige fly fra Italien og Canada. Avalon har et lækkert fiskecenter her også. Her er resorts hvor al mad, drikkevarer er inkluderet.

Der står dygtige guides til rådighed, og der er selvfølgelig også en pool, så man kan svale sig efter de hektiske fights. Og efter at have været to uger til søs, er det lige sagen med sådan et resort. I den lokale by er der et diskotek, hvor der er fuld gang i tango, salsa og latinamerikanske rytmer. Vi midaldrende fluefiskere gemmer os dog i skyggen og undrer os over, hvordan man kan bevæge sin sådan… Men udover smukke dansere er der også et fantastisk fiskeri. Området er inddelt i zoner der befiskes på skift, så alle pladserne får pauser. Som de andre steder, er der gode chancer for Grand Slam, med permit, bonefish og tarpon på én dag, og vi så flere store tarpon op mod 50 kilo inde i de små laguner og kanaler. De ville have den sorte og røde flue. Nogle steder går den under navnet Red and Black – andre steder Black Death eller Belize Special. Uanset navnet, så er tarpon vilde med den og labber den i sig med stor ivrighed.

I flyet hjem tænker jeg tilbage på de 21 fantastiske dage. Jeg kigger på mine hænder, som er fyldt med ar og små sår. Jo turen har sat sine tydelige spor med masser af knudebinderi, genstridige øl oplukkere, kraftige tænger og håndtering af hidsige fisk – alt det har sat sine spor. Det er svært at tage kampen op mod de spektakulære tarpon uden at der kommer til at flyde lidt blod. Men alligevel vil jeg til enhver tid gentage turen.

 

Tarpon har en enorm styrke,og kæmper indtil det sidste.

Tarpon har en enorm styrke, og kæmper indtil det sidste.

Tips til tarponfiskeriet fmed flue på Cuba

Guiderne er alle garvede veteraner. Det ene øjeblik er de dybt seriøse, beregner vind, strøm og bådens drev, men når fisken er genudsat løsner de op, giver high five og er fuld af store smil. De elsker at fiske! Guiderne fisker et område pakket med hugvillige tarpon, og de har fisket med alle slags fiskere. Og når man fisker tarpon, er der unægteligt en del, der kan gå galt. Her er deres vigtigste tips, så du kan få så høj en succesrate som mulig på din næste tarpontur.

KAST: Ens kasteevner er afgørende ved dette fiskeri. Man behøves ikke at være meserkaster, men det er vigtigt, at man styrer dobbelttrækket uden problemer. En god ide er at øve hjemmefra med en klasse 12 – også i situationer hvor det blæser en del. Så er det nemmer at styre klasse 10’er, når der er en stor tarpon der ruller foran en…

STÅ RIGTIGT: Hugget fra en tarpon kan være voldsomt, og derfor anbefaler guiderne, at man har styr på sit fodfæste. Højrehåndskastere, bør have venstre fod forrest og læne sig lidt frem ad. På denne måde kan man lægge mere vægt i, når man skifter balancen til den bagerste fod, mens der gives modhug med et stripstrike.

STRIPSTRIKE: Øv modhugget hjemmefra ude på græsplænen, mens en kammerat pludselig træder på linen, idet du er ved at hive ind. Så skiftes vægten, og der gives et hårdt modhug. Når hugget fra en rigtig tarpon kommer, er det også vigtigt, at man har fokus på at få styr på sin løsline hurtigst muligt – og her kan kammeraten i båden også hjælpe til.

FIGHT: Det mest effektive er at fighte tarponen med den nederste tredjedel af stangen. De to øverste tredjedele er til at kaste med, men den nederste del har styrken til at udtrætte en fisk. Du burde endda kunne mærke den bøje lidt, helt nede i korken. Når du er klar til at lande fisken, så hold lidt afstand og pas på med at løfte stangen for højt, da den ofte knækker i sidste øjeblik på denne måde. Lad guiden få fat på forfanget og slæk så presset. Jeg foretrækker at tage fisken ind på det lave for at lade den få energien tilbage, før den genudsættes.

BABYTARPON: De små tarpon er enormt sjove og perfekte at øve sig på, før man går efter giganterne. Så spørg bare din guide, hvor de mindre tarpon er. Der er næsten garanti for en fed dag med en masse værdifulde erfaringer.

 

1) Permit er notorisk vanskeligeat fange, men chancen er der alligevel ofte på Cuba. 2) Nej det er ikke en lille sild, men en prægtig tarpon på halvanden meter der springer fri af vandet!

1) Permit er notorisk vanskelige at fange, men chancen er der alligevel ofte på Cuba. 2) Nej det er ikke en lille sild, men en prægtig tarpon på halvanden meter der springer fri af vandet!

Fluegrej til tarponfiskeriet

Siden de cubanske tarpon varierer så meget i størrelse, er det en god ide at have tre stænger rigget klar. Klasse 8 stangen kan stå som en bonefishstang, der hurtigt kan rigges om til baby tarpon. En klasse 9/10 er perfekt til de mellemstore tarpon samt fungerer også glimrende til permit og barracuda, mens en 10’er eller endnu bedre en 12’er er det der skal til for at tæmme de allerstørste tarpon dernede. Ud over en stang, der kan klare mosten, lærer man hurtigt, at et solidt hjul med en god bremse er afgørende, når det kommer til fighten. Alt mit fiskeri foregår med flydende line, men det er en god ide at have en klar intermediate tip samt synkespids line ved hånden til varierende forhold.

Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 2/2011

Læs alle vores artikler om tropisk fluefiskeri under rejseartikler i artikelarkivet her.

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

1) Selvom ens primære fokus erpå tarpon, er det svært ikke at lade sig friste når man ser en fin bonefish »taile« inde på lavt vand. 2) Der er både mulighed for at fiske snook, tarpon, bonefish og permit.

1) Selvom ens primære fokus er på tarpon, er det svært ikke at lade sig friste når man ser en fin bonefish »taile« inde på lavt vand. 2) Der er både mulighed for at fiske snook, tarpon, bonefish og permit.

Garmin Marinedeal

MONSTERHUG PÅ CUBA: UOFFICEL VERDENSREKORD FOR TARPON PÅ FLUE

Under en fisketur i Miami landede den svenske lystfisker Oskar Wignäs, grundlægger af fiskerejsefirmaet Outside Travels, hvad der formentlig er den største tarpon nogensinde fanget med flue.

– Turen blev foretaget sammen med en ven for at besøge en anden ven, der arbejder som fiskeguide i Miami-området, fortæller Get Outside Travels. – Over tre aftener og nætter fangede de tarpon, og adskillige imponerende fisk i vægtklassen 30 til 60 kilo blev landet under turen. På den sidste nat fangede Oskar noget helt særligt. Tarponen tog forsigtigt fat i fluen, og da den var kroget, lavede den straks flere kraftige spring. Først var de ikke klar over, hvor stor fisken egentlig var, men efter en intens kamp, ​​der varede omkring to timer, blev fisken endelig bragt til båden. Tarponen målte 238 centimeter fra næsen til midten af ​​halegaflen. Ved hjælp af den officielle tarponvægtberegner blev fisken anslået til at veje omkring 130 kilo eller 280 lbs.

Den kæmpestore fisk er sandsynligvis den største tarpon, der nogensinde er fanget på flue, og den er også blandt de største tarponer, der nogensinde er fanget samlet set. Efter et par hurtige billeder blev fisken sluppet fri og svømmede hurtigt væk. Den nuværende officielle verdensrekord for tarpon fanget på flue er 202 lbs eller på 91,5 kg.

Læs om Get Outside Travels her.

 

ForshagaAkademin 2026
Garmin Marinedeal

MED FLUE OG FLYDERING EFTER TARPON

Et vanvittigt projekt er lykkedes. Forfatteren kan triumferende løfte en vægtig fluefanget tarpon på mere end 100 lbs op af vandet langs siden af flyderingen. Og i løbet af hans ekspedition bliver han mere og mere overbevist om, at flyderingen er et perfekt redskab til tarponfiskeri.

Fluefiskeri efter den bomstærke og hektiske tarpon, som er kendt for sine krumspring og ikke mindst dens evne til at slide stænger og grej i stykker, er en ekstremsport i sig selv. At dyrke tarponfluefiskeri fra flydering grænser til det vanvittige, men det er netop hvad Daniel Göz har gjort. Her får du hans sensationelle historie, der er mindst lige så god i dag, som da den udspillede sig for over 25 år siden.

 

AF DANIEL GÖZ, OVERSAT AF JAN BACH KRISTENSEN

 

DET ER FØRST NU, hvor jeg er tilbage og uploader billederne fra min årlige tarpontur til computeren, at det går op for mig, hvad der rent faktisk skete. Så vidt jeg ved, er jeg den første, der har fanget kæmpetarpon fra flydering…

I lang tid havde jeg leget med ideen om at fange store tarpon fra flydering. Jeg elsker, når det, der virker som en skør idé, pludselig bliver til realitet og oveni købet viser sig at være en ultimativ og effektiv tilgang til noget helt fantastisk fiskeri. Jeg må også tilføje, at jeg foretrækker fiskeri, som foregår langt fra, hvor turister normalt sætter deres ben – at udforske områder hvor ingen andre tidligere har været med en fluestang.

Der var dog også en mere rationel forklaring bag valget om at bruge en flydering frem for den komfort, der følger med en fiskebåd. Brændstofpriserne er i det sidste årti steget dramatisk, og da jeg oftest rejser på et stramt budget, er flyderingens rugbrødsdrevne mobilitet en stor fordel. Derudover er der en stor tilfredsstillelse ved at fange fisk, som man rent fysisk har kæmpet for. Resultatet var, at jeg på denne tur til mellemamerika havde pakket min flydering sammen med et absolut minimum af grej, tøj og mad.

Strategien var egentlig simpel: Jeg ønskede at fiske i mindre junglefloder, bugte og flodmundinger – steder som ofte holder store tarpon. Bruger man båd med en støjende motor sådanne steder, er resultatet ofte, at fiskene vil have fortrukket allerede før første kast. Flyderingen tillader en fuldstændig stille og snigende tilgang, hvor man derudover har muligheden for lydløst at bevæge sig rundt mellem de forskellige fiskepladser og finde det perfekte sted at præsentere fluen.

 

Garmin Marinedeal

 

Den første tarpon fra flyderingen

Min første tarpon fra ringen er frisk i min erindring, da jeg kigger billederne igennem. Jeg drev langsomt langs bredden af en skræmmende stor flod, mens jeg blindkastede til vegetationen under de store træer. Min store Deceiver krogede en gren eller rod, og jeg kunne ikke trække den fri, så jeg vendte flyderingen og løsnede krogen med hånden. I stedet for at holde fluen i hånden droppede jeg den i vandet ved siden af ringen og sparkede roligt med finnerne for at få mig væk fra brinken. Jeg kunne se den hvide Deceiver synke langsomt tæt ved rødderne, og jeg strippede en enkelt gang for at få lidt liv i fluen.

Ud af ingenting dukker en kæmpe skygge op og inhalerer stille og roligt fluen. Jeg holder godt fast i linen, og da fisken vender sætter jeg tungt mod tungt, og den bliver kroget perfekt i hjørnet af den store kæbe. Alt sker i slow-motion mindre end fem meter foran mig. Jeg er pludselig midt i en seriøs salsadans med en meget stor fisk. En halv times tid senere kan jeg genudsætte en fed, storskællet tarpon, som vel er over de magiske 100 pund. Jeg vidste, at jeg ville danse igen!

 

Tarpon på flue fra flyderingen

Tarponen kommer gerne ud af ingenting og tager de store streamere, der fiskes med. Når den endelig er kroget, er man dog ikke i tvivl om, at fisken er der. I øjeblikkene efter krogningen er den nemlig mere over vandet end i.

Non-stop fluefiskeri fra flyderingen

De næste 10 dage forlader jeg næsten ikke min flydering. Jeg fisker alt lige fra små junglevandløb til store brede floder. Den indfødte stamme, som har givet mig tilladelse til at fiske i deres hellige flod ser måbende til, mens jeg padler vandet tyndt i mit lille fartøj, som de døber »Billy Boat«.

 Fordelene ved flyderingen viser sig hurtigt at være store. Jeg kan snige mig helt ind på store fisk uden at skræmme dem. Ofte kommer store tarpon op kun en meter ved siden afmig for at inhalere luft. Jeg finder snart ud af, at for fiskene cruiser rundt i et bestemt mønster. Med flyderingen kan jeg hurtigt placere mig sådan, at jeg kan placere et kast 180 grader i forhold til deres bane og placere fluen perfekt foran dem. Når jeg er doven flyder jeg i stedet stille ned ad floden, som var jeg på ørredfiskeri – mens jeg kaster streamere mod bredden. Forskellen er bare, at jeg ikke er efter kilosørreder på let fluegrej, men i stedet med min klasse 12 stang jager hidsige tarpon på den rigtige side af 100 pund…

Tarpons på multejagt

 Kæmperne jager også multer på bestemte dage, og denne jagt får mig til at tænke på »den stærkeste overlever « fra Darwin’s Arternes Oprindelse. Tarponen er utrolig god til at adaptere til sine omgivelser og fødeudvalg. I floderne har de udviklet en skånselsløs måde at jagte og dræbe multer på; et fænomen som er både fascinerende og ligefrem smukt at se på. Når stimer af store multer svømmer opstrøms tæt på overfladen bliver de overfaldet bagfra af mindre grupper af tarpon.

Tarponen sender multer flere meter op i luften med kraftfulde slagmed enten halen eller hovedet. Ind imellem når multen ikke engang at lande i vandet igen, før den forsvinder i det enorme gab på en stor, ophidset tarpon. Disse hektiske ædegilder kræver en forsigtig, men dog lidt anderledes tilgang. Selvom jeg vælger den største popper-flue i æsken, virker den helt mikroskopisk i forhold til multerne, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at en tennissko med en krog i havde været et bedre valg! Fluen bliver placeret midt i flokken af multer og strippes straks ind med aggressive tag. Der går ikke længe, før fluen bliver taget i et angreb, der ser ud, som om nogen har tabt et klaver i vandet fra 3. sal. Og havde jeg ikke siddet på første parket og set det udfolde sig kun få meter foran mig, havde jeg næppe troet det. Igen er jeg spændt op til dans med en af de største og vildeste tarpon, jeg har set.

 

tarpon fra flydering med fluestangen

Forfatteren med en vægtig tarpon lige inden genudsætningen. Et godt fast greb i tarponens benhårde kæft er hvad, der skal til, for at holde styr på den stærke og tilpasningsdygtige fisk.

Tips til flyderingsfiskeri efter tarpon

Knækkede fluestænger er noget nær en uundgåelighed. Der er ikke plads til en guide i flyderingen, så man må selv håndlande fisken og fungere som tre personer: Fisker, guide og hjælper. For at lande disse kæmper så hurtigt som muligt, bruger jeg et syv fods forfang primært af tykt shock tippet.

Af sikkerhedsgrunde er der i forfanget et kort stykke 24 punds såkaldt »class tippet«, der fungerer som knækline i tilfælde af, at man får en hånd eller andet viklet ind i linen. Til slut i fighten griber jeg forfanget og kan med handsker oftest hurtigt lande og genudsætte fisken. Det er dog en kritisk fase med fisken så tæt på, og et udfald eller slag med halen betyder oftest en knækket stang. Fluestænger nu til dags kan fås til en rimelig pris og med livsvarig garanti, så på en sådan tur kan jeg kun anbefale at tage så mange med som muligt. Når det kommer til fluehjul, så køb det bedste, du har råd til.

De vildeste tarponfights fra flyderingen

Fighten med en velvoksen tarpon fra flydering er ikke overraskende noget af det vildeste, man kan forestille sig. Den største fordel er, at man er mobil, hvilket må bruges til egen fordel. Man kan konstant ændre vinklen, hvormed man faktisk lægger et utroligt stort pres på den. Efter de første vilde og meterhøje spring falder de ofte lidt til ro, og man bør simpelthen lade dem trække sig rundt; det er supereffektivt til at udtrætte dem.

De kæmpe fisk trak mig ofte rundt i floden med overraskende stor hastighed, og man bør ikke være bange for at blokere hjulet helt med hånden. Der er ingen grund til at være forsigtig; med tilstrækkeligt pres er det nemlig muligt at lande fisk på under 30 minutter, mens man sidder komfortabelt i ringen. Det er utrolig vigtigt, at man med finnerne hele tiden justerer presset og vinklen på fisken. For eksempel er det ved slutningen af fighten muligt at lægge ekstra meget pres på ved at stikke finnerne direkte ned i vandet.

Intet andet fartøj giver dig mulighed for konstant at have den perfekte fightvinkel til fisken, hvilket er 180 grader mod dens svømmeretning. Flyderingens fordele til trods, så er fighten med tarpon på over 100 eller 150 pund i tropisk varme og høj luftfugtighed en kamp, som er fysisk udfordrende. Hav rigelig med væskemed dig og en smule at spise. Heldigvis er det let at lette blæren, specielt hvis man har shorts på. Forberedelse er vigtig – jeg havde før min tur trænet ved at padle min flydering mange kilometer op og ned af min lokale sø. Sørg for også at have trænet med en klasse 12 stang fra flyderen. At få krampe under fiskeriet må helt sikkert undgås – specielt under fighten.

Det kraftige forfang benyttes til at få fiskens hoved ind langs med flyderingen, og herfra kan den landes og genudsættes uden at den lider skade. Det er muligt at få fiskens hoved op over lårene, og på den måde er den pludselige ekstravægt distribueret jævnt over fartøjet. Forsøg aldrig at trække fisken op mellem benene, der er ingen støttende flydeevne her, og du risikere at glide i vandet.

Fjern krogen og lad forsigtigt fisken glide tilbage ned i vandet. Er det muligt at nå fluen og løsgøre den i vandet er det endnu bedre. Er fisken fightet hurtigt svømmer den af sted uden problemer. Er den mere udmattet, er det muligt at genoplive den på samme måde, som man ville gøre fra en båd. Hold fisken langs siden af flyderingen og brug finnerne til at få lidt fart på, for på den måde at strømme vand over fiskens gæller.

Til dato har jeg fanget de fleste af mine store tarpon fra flydering. Som tidligere nævnt vil jeg til enhver tid vælge en flydering over en flatsbåd. Folk der har fisket tarpon i Florida ved dog, at haj-angreb på krogede tarpon ikke er ualmindelige, og det kan virke farligt at sidde og vifte med tæerne som fiskesnacks. Floderne, jeg fisker i, har dog meget få hajer – faktisk har jeg aldrig set en eneste. Ved man, at der er hajer i farvandet, man fisker, er det dog en god ide at vælge en båd. Godt nok er der på verdensplan ekstremt få hajangreb hvert år, men der er ingen grund til at udsætte sig for ekstra fare. Med andre ord: Sikkerhed først!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009

 

Garmin Marinedeal

 

 

Tarpon springer ofte under fighten

Tarponen er en temperamentsfuld fisk, der eksploderer i serier af lange udløb og meterhøje spring, når den er kroget. Og ganske ofte er det tarponen og ikke fluefiskeren, der løber med sejren.

Garmin Marinedeal

TARPON PÅ FLUE: DRØMMEFISKERI PÅ LOS ROQUES

– Mit seneste eventyr i Los Roques, Venezuela, var intet mindre end vellykket, selvom vi kæmpede en del de første par dage, fortæller Murad Murad. – Det var min anden tur til denne utrolige destination, og igen blev jeg overvældet af dens skønhed samt alsidighed.

– Los Roques-atollen er en perlerække af små øer omgivet af krystalklart vand og smukke flats. Her sejler man dagligt ud til forskellige øer og flats, hvor fiskeriet enten foregår fra båd eller ved at vade på lavt vand tæt ved land. Det er en helt særlig oplevelse at sightfiske fisk i det lave vand, hvor hvert kast kan føre til et spændende hook-up.

– Det, der virkelig gør Los Roques unik er den enorme variation af fiskearter. Her kan man fiske målrettet efter ikoniske fisk som bonefish, triggers, permits, tarpon, snook og barracuda. Det giver mulighed for et alsidigt fiskeri, hvor man både kan fokusere på teknisk svære arter eller prøve kræfter med råstyrken fra en af de større fisk.

 

Friluftsland

 

 

Murad Murad med en af sine flotte fluefiskede tarpons fra Los Roques i Venezuela.

Murad Murad med en af sine flotte fluefiskede tarpons fra Los Roques i Venezuela.

Mit fokus på Tarpon

– Tarpon stod øverst på min ønskeliste under denne tur, og det er let at forstå hvorfor. Disse fisk er definitionen af råstyrke og ragnarok med deres eksplosive spring, lange udløb og uforudsigelige natur. På Los Roques er der både mulighed for at møde store stimer af baby tarpon i lavt vand og de legendariske giganter, der kan nå over 100 kg.

– Fiskeriet efter tarpon kræver dog tålmodighed og til tider god præcision. Vi så mange store tarpon over de 80 kg og endda et par enkelte, som kunne være over den magiske 100 kg-grænse. At få disse store fisk til at tage fluen er en kunst i sig selv, da de kan være ekstremt svære at overliste. Hver kast kræver nøjagtighed og timing, og det hele afhænger af at præsentere fluen i den rette position.

– På billederne her ses en af de tarpons, jeg landede, som guiden vurderede til at veje mellem 35 og 45kg. At kæmpe med sådan en fisk på fluestang er en oplevelse, der giver respekt for deres styrke. Selvom det var udfordrende at lande de største fisk, var jagten i sig selv en del af oplevelsen. Det er ikke kun adrenalinen, når man ser en stor tarpon gå efter fluen, men også de omgivelser, man fisker i – det krystalklare vand og de uendelige flats gør det hele til en magisk oplevelse. 

– Desuden var der også masser oplevelser med baby tarpon i mangroverne. Disse mindre tarpons (8-15kg) er stadig utrolig underholdende at fange. At fiske så tæt på mangroverne kræver præcision, da fluen skal placeres lige under grenene for at lokke fisken frem.

– Det var dog ikke kun tarpon, der gjorde turen mindeværdig. Mens jeg vadede efter bonefish, skete der noget helt uventet – en snook kom ud af intetsteds og tog min baitfish-flue. De samme oplevelser havde jeg med tarpon og permits, som uventet dukkede op. Jeg fik dog ingen af sidstnævnte, selvom der blev landet permit i gruppen.

– Los Roques er virkelig et paradis for fluefiskeren. Kombinationen af utrolige omgivelser, alsidigt fiskeri og adrenalinfyldte oplevelser gør det til en destination, der skal opleves. Uanset om du drømmer om bonefish, tarpon, eller måske endda en tailing permit i det lave vand, så er Los Roques et sted, hvor drømme går i opfyldelse. Jeg kan varmt anbefale at opleve denne destination med TopWaterTravel, hvor man rejser derned i en gruppe af lystfiskere som er ligeså passioneret omkring fiskeriet som en selv. Fiskeriet foregår med de dygtige tourguider Hanna Bossow og John Petermann ved roret, så vi var i trygge hænder hele vejen.

 

Westin Cup 2026

Garmin Marinedeal