KØBENHAVN: KOM TIL GEDDECUP I SCT. JØRGENS SØ 2. MAJ

Traditionen tro afholder Fiskeklub København for femte gang geddekonkurrence ved Søerne i København med Sport Dres som hovedsponsor.

Der er et deltagerloft på 100 personer, og konkurrencen er åben for alle, men det koster 125 kroner for ikke medlemmer at deltage. Konkurrencen starter ved Fiskeklub København-pavillonen ved søstien (“Svineryggen”) i bunden af Sct. Jørgens Sø lige ved det nordlige bassin tæt på krydset ved Kampmannsgade og Vester Søgade kl. 09.30. Det vil være tilladt for deltagere at fiske i de to Sct. Jørgen Søer fra kl. 10.00-14.00, og der er fine præmier til dagens tre længste gedder.

– Der oprettes et opslag på vores Facebook-side, hvor fangster skal uploades i kommentarsporet. Tidsrum for upload er kl. 10.00-14.00, skriver arrangørerne. Præmieoverrækkelsen sker klokken 14.15. Der må kun fiskes med én stang pr. person og kun med kunstagn.

Tilmelding sker ved at overføre til MobilePay nr. 7381PD – anfør “navn + GC26”.

Læs om Fiskeklub København her.

Tjek Sport Dres store udvalg af fiskegrej her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

80 CM+ BLANK HAVØRRED VINDER SD CUP FORÅR 2026

– Den store SD Cup Forår 2026 sponsoreret af Sport Dres blev her weekenden afviklet over tre dage, og man kunne deltage på samtlige kyster i hele Danmark, fortæller arrangøren Bo Teichert.

– Der var 152 deltagere, hvoraf 11 var i Ungdomsrækken. I alt var der 24 præmier fordelt med 7 præmier til hovedkonkurrencerne for voksene og ungdom, og de resterende 17 var traditionen tro lodtrækningspræmier, så man selv uden at fange fisk kunne vinde en præmie. 28 fisk blev indvejet online, og fredag på førstedagen, kom der meget tidligt samt hurtigt mange og meget store fisk ind. Jeg troede faktisk, at det ville blive voldsomt med antallet af fisk, men det tog dog noget af i løbet af lørdagen, og om søndagen var der vel maksimalt tre online indvejninger. Når der kommer så store fisk ind så tidligt, tænker man, at det her kan blive til hvad som helst, men vinderfisken var som sådan aldrig i fare for at blive slået, for det var en voldsomt stor havørred.

– Hovedkonkurrencen og dermed vinderen af SD Cup Forår 2026 pokalen, blev således vundet af Stefan Hemmingsen med sin 81,5cm store og 6,15kg tunge havørred (ovenfor), som iøvrigt er hans nye PR. Hans tidligere PR var på 58cm, så det var noget af en weekend, han valgte at tage den store kleppert på. Udover SD Cup pokalen vandt han selvfølgelig 1. præmien, som var et Daiwa Exist hjul og en Westin W10 spinnestang efter eget valg af størrelse fra vores hovedsponsor Sport Dres.

– I Ungdomsrækken blev vinderen Emil Kirkegaard (nedenfor) med sin havørred på 49cm. Der skal lyde et kæmpestort tillykke til dem begge samt alle de andre 22 vindere – plus de mange deltagere, der havde fundet vej ud til kysten, hvor de hyggede med familie, venner eller bare gik solo og nød fiskeriet. Alt i alt har det været en rigtig fin SD Cup Forår. Team SD Cup, vil gerne sige kæmpe stor tak til alle deltagere, men også tak de virkelig gode sponsorer, som har gjort en stor forskel for konkurrencen. Tusind tak for denne gang – vi glæder og allerede til den kommende SD Cup Efterår 2026, som afholdes 18. – 20. september 2026, slutter han.

 

Friluftsland

 

 

I Ungdomsrækken blev vinderen Emil Kirkegaard med sin havørred på 49cm

I Ungdomsrækken blev vinderen Emil Kirkegaard med sin havørred på 49cm. Øverst – Hovedkonkurrencen og dermed vinderen af SD Cup forår 2026 pokalen, blev således vundet af Stefan Hemmingsen med sin 81,50cm store og 6,15kg tunge havørred, som i øvrigt er hans nye PR.

 

drømmerejse iFish Travel

KOM TIL FISKERINGENS GREJAUKTION 2026

Onsdag den 25. februar 2026 kl. 19.30 afholder Fiskeringen, i samarbejde med Sport Dres, grejauktion på Skovlyskolen, Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte.

Der er eftersyn af de udbudte emner fra ca. kl. 18.30. Auktionen er åben for alle, og budsteps ligger på minimum 20 kr. Betalingen under auktionen sker med MobilePay eller kontanter og foretages ved hvert enkelt køb. Deltagere ved auktionen skal have et købernummer for at kunne byde. Nummeret udleveres ved indgangen. Der er gratis adgang, og der kan købes øl samt vand, slutter arrangørerne – Fiskeringen og Sport Dres.

Auktionsliste ligger på: Fiskeringen.dk og på Sport Dres´s hjemmeside her. 

Har du behov for yderlige info så skriv til: formand@fiskeringen.dk

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

FISKEGURU´EN JAN KRISTOFFERSEN STARTER HOS SPORT DRES

Jan Kristoffersen er en levende legende i dansk lystfiskeri, men på trods af de mange år bag stængerne er han stadig fuldstændig lige så fuld af energi, tips, røverhistorier og smittefarlig fiskefeber, som han altid har været.

Fremover vil du kunne møde Jan med tips, gode råd og tørfiskeri hver mandag hos Sport Dres samt udvalgte dage resten af ugen. Ud over at kunne nyde Jans selskab i butikken blænder han også op for en ny V2 af den super populære Jan´s Fiskeskole, hvor han hver tirsdag i sæsonen underviser i lystfiskeriets glæder i Københavns Havn, hvor du kan lære at fiske alt fra hornfisk, havørred og makrel til fladfisk og alt godt fra havet.

Sæsonen for Jans Fiskeskole starter tirsdag den 14 april. Du vil kunne læse nærmere detaljer på fiskogfri.dk eller Sport Dres´s hjemmeside, når vi kommer tættere på.

Bliv inspireret til den kommende sæson af Jans Fiskeskole i denne video om Fiskeskolen V1 i 2024.

 

Hvidovre Sport

 

 

Fremover vil du kunne møde Jan Kristoffersen i Sport Dres hver mandag samt varierende dage i løbet af ugen.

Fremover vil du kunne møde Jan Kristoffersen i Sport Dres hver mandag samt varierende dage i løbet af ugen.

drømmerejse iFish Travel

TAG UD EFTER FLADFISK I EFTERÅRSFERIEN MED SPORT DRES

Efterårsferien byder på masser af gode muligheder for fede fisketure, blandt andet kan du rive en dag ud af kalenderen, og komme med Sport Dres ud for at fange fladfisk, der er et fornøjeligt og normalt nemt fiskeri for alle.

– Vi sejler fra Vedbæk med M/S Jaws, som er et af Sundets bedste skibe, fredag den 17. oktober kl. 8.00–15.00, lyder det fra arrangøren. – Der er kun 22 pladser, så skynd dig at tilmelde dig. Prisen er 350 kroner, og der er mødetid senest 15 minutter før afgang.

– Børsteorm er ofte det mest effektive – og vi kan tage agn med, hvis du bestiller det ved tilmelding. Har du ikke prøvet fladfiskeri før, så tag fat i os; vi hjælper dig godt i gang. Der er tilmelding i butikken eller på 38 88 46 48, slutter Sport Dres, som også kan kontaktes via info@fiskegrej.dk

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

SPORT DRES FYLDER 60 ÅR

I år markerer Sport Dres 60 år som familieejet specialbutik for lystfiskere. Det var nemlig i 1965, at Andreas Jeppesen overtog den daværende butik på Frederikssundsvej 20 i København – en forretning, der dengang solgte både fiskegrej, jagt- og sportsudstyr samt mange andre ting.

Siden da er butikken flyttet to gange og har udviklet sig til en rendyrket grejbutik med fokus på lystfiskeri og outdoor. I dag ligger Sport Dres på Frederikssundsvej 50 og drives af Kris Jeppesen – søn af Andreas og anden generation fra familien i butikken. Også tredje generation er nu en del af hverdagen i butikken, hvor Kris’ søn, Jonas Jeppesen, har sluttet sig til holdet. Dermed føres både viden og traditioner videre – stadig med fokus på ordentlig betjening og kvalitetsgrej.

Vil du læse hele historien om Sport Dres gennem alle de 75 år – også de første 15 før Jeppesen overtog, kan du finde den her.

Se det store udvalg af fiskegrej og outdoorudstyr på fiskegrej.dk her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

KOM TIL PUT AND TAKE HYGGEKONKURRENCE I SØLLERØD FISKEPARK

Sport Dres byder på en spændende fiskedag ved Søllerød Fiskepark Skærtorsdag d. 17. april. – Vi har arrangeret to hyggekonkurrencer for alle, familier, nybegyndere og lettere øvede, fortæller Kris Jeppesen fra butikken.

Der vil i hver konkurrence være fine præmier til de tre tungeste fisk, og der udsættes 300 kilo fisk aftenen før konkurrencen. Prisen er 150 kroner pr. person, og vi tænder op i grillen, så der er to pølser og en vand /øl inkluderet i prisen, slutter han.

Du kan læse meget mere på Sport Dres´s hjemmeside her: 

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

KOM TIL FISKERINGENS GREJAUKTION 2025

Onsdag den 5. marts 2025 kl. 19.00 afholder Fiskeringen, i samarbejde med Sport Dres, grejauktion i Nærum Fiskeklubs lokaler under Skovlyskolen, Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte.

Der er eftersyn af de udbudte emner fra ca. kl. 18.15. Auktionslister vil ligge på Fiskeringens Facebookside fra den 1. marts 2025. Du skal indlevere dit grej til Kris i Sport Dres på Frederikssundsvej 50, 2400 København NV i perioden fra mandag den 10. februar 2025 til tirsdag den 25. februar 2025, begge dage inklusive.

Du bedes venligst medbringe en liste med navn på de enkelte effekter. Alle er velkomne til at indlevere – også ikke-medlemmer af Fiskeringen. Vi ønsker kun velfungerende og ordentligt grej, så sorter venligst i sagerne, inden du indleverer dem. Auktions udvalget forbeholder sig retten til at lade ting udgå inden auktionen. Man har mulighed for at sætte en mindstepris, dog kun på ca. 10 % af varerne. Der vil være en provision på 15% af salget til Fiskeringen, som sælger betaler.

Auktionen er åben for alle og budsteps er minimum 20 kr. Betalingen under auktionen sker ved MobilePay eller kontanter og foretages ved hvert enkelt køb. Deltagere ved auktionen skal have et købernummer for at kunne byde. Nummeret udleveres ved indgangen. Der er gratis adgang og der kan købes øl og vand.

Vel mødt – Fiskeringen og Sport Dres

Har du behov for yderlige info så skriv til: kris@fiskeringen.dk

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

TAG MED SPORT DRES PÅ FLADFISKETUR

– Riv en dag ud af kalenderen og kom med ud og fang fladfisk, opfordrer Kris fra Sport Dres. – Der er tale om et fornøjeligt og normalt nemt fiskeri for alle, så det er bare med at melde sig til. På efterårets to ture sejler vi med to af Sundets bedste skibe, M/S Fyrholm og M/S Jaws:

– Turen med Fyrholm er fredag d. 18. oktober fra kl. 8.00 til 15.00. Prisen er  375 kr. Vi sejler vi fra Helsingør, Statshavnen ved Kulturværftet, Værftspladsen, Flydebro 4. Fladfisketuren med Jaws er fredag d. 25. oktober fra kl. 8.00 til 15.00. Pris 300 kr. Mødetid senest 15 minutter før, og der er afgang fra Vedbæk på Inder Molen ved enden af Bro A.

– Den bedste agn er normalt børsteorm eller sandorm, som vi kan tage med til dig. Husk at bestille ved tilmelding. Hvis du ikke har prøvet denne type fiskeri før, så kontakt os. Der er bindende tilmelding i butikken eller på 38 88 46 48 eller på info@fiskegrej.dk.

Læs mere om turene her på Sport Dres´s hjemmeside.

Få historien bag Sport Dres her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel