UGENS KONKURRENCE: VIND SÖLV-KOLLEKTION AF SKÄRR OG SPIRR FRA ABU

I Ugens Konkurrence kan du som abonnent på Fisk & Fris YouTube nu vinde et sortiment med 8 lækre nye kystblink fra ABU´s Sölv serie – nemlig 4 Skärr gennemløbere og 4 Spirr kystblink (se ovenfor). Alt, hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare på følgende spørgsmål:

På hvilket af disse blink fanger Jonas Kærlin en super flot blankfisk på over 70 cm i videoen ”Kystørred med Jonas Kærlin” på Fisk & Fris Youtube. Svaret poster du i en af de tråde, der laver PR for konkurrencen på Fisk & Fris Facebook i den kommende tid.

Læs mere om Skärr-gennemløberne her.

Læs mere om Spirr-kystblinkene her.

 

Hvidovre Sport

 

Friluftsland

NY VIDEO: KYSTØRRED MED JONAS KÆRLIN

Jonas Kærlin fra Team Sölv er vild med at fiske efter havørred på kysten – og gennem de sidste 15 år har han fået stabile mængder af flotte fisk fra en lang række kystområder i både Danmark og Sydsverige. I denne video har vi fulgt med på fisketur, og får en snak om hans fiskeri på kysten, der startede med fluegrejet men nu primært foregår med spin.

I videoen ser vi også på hans grej og kigger nærmere på gennemløbsblinkene Skärr fra ABU´s Sölv serie, som han har været med til at udvikle og perfektionere over de sidste par år. Glæd dig til en film, der emmer af forår på kysten – og du bliver heller ikke snydt for et par rigtig flotte kystørreder taget på Skärr-blinkene.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.

 

Friluftsland
Friluftsland

SPIRR – NYE KYSTBLINK I ABU GARCIAS SÖLV-SERIE

Sidste år lancerede Abu Garcia deres nye Sölv-serie af produkter, som er designet til det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Til den kommende sæson i 2024 kommer der nu også to nye spændende tilføjelser til serien af effektive kystagn, heriblandt de nye Spirr-trådblink, som er et oplagte valg til de dage, hvor der skal fart på indspinningen, eller hvor kastelængden er afgørende. Med sin lange slanke kropsform skærer blinket igennem både vind og bølger, hvormed Spirr er som skabt til fiskeri på dage med hårdt vejr. Den asymmetriske kropsform giver desuden blinket en uregelmæssig gang med pludselige udslag, og ved spinstop falder Spirr forførende mod bunden.

Blinkene er blyfri og leveres med plastfri emballage. De er monteret med de ultraskarpe Fusion19-kroge og fås i vægte på 14, 18 og 22 gram samt kommer i 10 farver. Den vejledende pris er 59 kroner stykket.

Oplev Sölv Spirr-agnene fra Januar 2024 hos førende forhandlere landet over, eller check www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Sölv-sortimentet. Få mere info hos Pure Fishing Danmark via kundeservice@purefishing.com

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

De nye trådblink Spirr fra Abu Garvcias Sölv serie fåes i tre størrelser og 10 farver.

De nye trådblink Spirr fra Abu Garvcias Sölv serie fåes i tre størrelser og 10 farver.

Friluftsland

SKÄRR – NY SÖLV GENNEMLØBER FRA ABU GARCIA

I 2022 introducerede Abu Garcia deres nye Sölv-serie af produkter, som har det til fælles, at alt er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten. Til 2024-sæsonen kommer der nu også to nye spændende tilføjelser til serien af effektive kystagn, heriblandt de nye Skärr-gennemløbsblink, der allerede har vist sig at have en nærmest magnetisk effekt på kystørrederne.

– Med sin tynde og brede profil har Skärr et uregelmæssigt og lokkende bevægelsesmønster ved indspinning, og imiterer således effektivt en skadet byttefisk. Ved spin-stop vil gennemløberen begynde at rotere kraftigt med høj frekvens, og dermed skabe fantastiske vibrationer, der beviseligt har en hug-udløsende effekt på selv forsigtige havørreder. Skärr, der kan fiskes effektivt ved forskellige hastigheder, fås i vægte på hhv. 12, 18 og 22 gram – samt kommer i 10 specialudvalgte farver. Gennemløberne er blyfrie og leveres I plastfri emballage. Den vejledende pris er 54 kroner/stk.

Oplev Sölv-Skärr agnene fra Januar 2024 hos førende forhandlere landet over, eller check www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Sölv-sortimentet. Få yderligere info hos Pure Fishing Danmark via kundeservice@purefishing.com

 

Hvidovre Sport

 

Den nye gennemløber Skärr fra Abu Garcias Sölv-serie het med sin matte laks et lækkert og eksklusivt look, som havørrederne helt sikkert også godt kan lide.

Den nye gennemløber Skärr fra Abu Garcias Sölv-serie har med sin matte lak et lækkert og eksklusivt look, som havørrederne helt sikkert også godt kan lide.

 

Friluftsland

SUPER HAVØRREDFISKERI PÅ DET LAVE VAND

– Forleden holdt jeg øje med vejrudsigten hele dagen, for der skulle være opklaring sent på eftermiddagen, fortæller Jonas Kærlin. – Jeg tog chancen, pakkede og kørte ud, da yr.no havde lovet, at det skulle holde op med at regne.

– Det så da også lovende ud, da jeg kom, og skyerne var på vej nordpå. Godt ude på et lavvandet område, vendte skyerne pludselig og et ordentlig tordenbrag rullede lige over hovedet på mig. Kort efter – og med syre i benene, der kunne smages helt oppe i halsen, sad jeg og ventede stormen af under et træ…

– Da tordenvejret var godt inde over land begav jeg mig ud igen, og her havde jeg et fantastisk fiskeri på stimer af havørreder på det lave vand. En enkelt fisk over målet kom med hjem. Det er fantastisk at nyde efteråret på kysten. Jeg fiskede med en Ag1 stang, ALX 2500, fireline 0,17 og 0.30 Trilene forfang. Og så med vores nye “hemmelige” gennemløber, som jeg endnu ikke kan løfte sløret for.

 

Daiwa Open 2025

 

Jonas måtte løbe for livet, da et tordenvejr pludselig brød løs over kysten.

Jonas måtte løbe for livet, da et tordenvejr pludselig brød løs over kysten.

Friluftsland

NY UGEKONKURRENCE: VIND SÖLV KYSTAGN

Som gratis abonnent på Fisk & Fris Youtube får du nu chancen for at vinde et lækkert sortiment af kystagn fra den nye Sölv-serie – samt en Sölv Neckwarmer plus en Sölv Trucker Cap.

Alt hvad du skal gøre er at besvare spørgsmålet: Hvilken fisk er serien lavet til – og hvor mange forskellige farver fås kunstagnene i? Post dit svar i tråden om konkurrencen på Fisk & Fris Facebook i dag 1. marts. Du kan poste dit svar i tråden indtil 7 marts, hvor konkurrencen afslutters klokken 12.

Her kan du læse lidt om de tre forskellige Sölv-kystagn, som du kan vinde:

Penna er en serie af, velkastende gennemløbs-kystagn i den nye Sölv-produktserie fra Abu Garcia, som dækker over en række af gennemtænkte produkter, der alle er målrettet ogdesignet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten. Penna er en utroligt naturtro imitation af et af havørredens vigtigste byttedyr, nemlig tobiser, som findes i store mængder langs de danske kyster. Ved almindelig indspinning svømmer Penna roligt og jævnt i S-kurver, mens man ved at ”twitche” agnen hjem kan tilføje den en masse ekstra liv og uregelmæssige udslag. Kystwobleren fås i to længder på hhv. 10 og 12 cm. og i vægte på 13 og 18 gram. Agnen fås som de andre i serien i 10 farver. Penna er fremstillet af stærk og slagfast ABS-plast samt har blyfrit design og plastikfri emballage

Napp gennemløberne har en særdeles forførende gang. Ved indspinning svømmer agnen roligt og jævnt med små uregelmæssige udslag – en gang der effektivt imiterer en skadet eller flygtende byttefisk, som de færreste havørreder kan modstå. Blinket fisker utrolig effektivt ved langsom indspinning, og er den oplagte agn til fiskeri efter forsigtige fisk i eksempelvis koldt vejr eller på stille dage. Napp er som Penna fremstillet af stærk og slagfast ABS-plast samt har blyfrit design og plastikfri emballage – samt fås i 9 cm og 19 gram 10 farver.

Smakk kaster som et projektil og fisker som en drøm. Gangen er rolig, livagtig og forførende med små udslag – en gang der tydeligt imiterer en skadet eller flygtende byttefisk, og som de færreste havørreder kan modstå. Ved langsom indspinning fisker Sakk roligt og præcist, men prøv så at sætte fart på og se, hvad der sker! Du bliver ikke skuffet! Agnen fås i en længde på 90 cm med en vægt på 18 gram – i 10 farver.

Præmien består helt præcist af:

Sölv Penna 12cm/18g Baitfish

Sölv Penna 12cm/18g Blue Herring

Sölv Smakk 9cm/18g Smelt

Sölv Smakk 9cm/18g Sunrise

Sölv Napp 9cm/19g Chili Red

Sölv Napp 9cm/19g UV Pink Tail

Sölv Neckwarmer

Sölv Trucker Cap

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Friluftsland

SÖLV: NYE LÆKRE KYSTSTÆNGER FRA ABU GARCIA

De nye Sölv AG2- og AG3-spinnestænger er en del af et helt nyt koncept fra Abu Garcia, som omfatter en række nye og gennemtænkte produkter, der er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten. Produkterne lanceres samlet under navnet Sölv.

I AG2 serien er der fem forskellige stang-modeller, så her finder du let en model, der passer perfekt til de mest udbredte former for skandinavisk kystfiskeri. Sölv AG2-spinnestængerne er udviklet gennem et tæt samarbejde med de bedste havørredfiskere rundt om i Europa, hvilket resulterer i en række unikke kyststænger, der både er ekstremt lette, men som samtidig har fremragende kasteegenskaber. Desuden har stængerne masser af fleksibilitet, der sikrer et bedre krog-hold og dermed reducerer risikoen for at miste fisken i det afgørende øjeblik.

Foruden de smukke detaljer, er stængerne desuden monteret med de bedste Fuji-komponenter, der både gør stængerne superlette og følsomme, men samtidig også i stand til at modstå de krævende forhold på kysten. Endelig sørger den praktiske 3-delte klingekonstruktion for, at du let kan transportere stangen i din bil eller i rygsækken.

  • Ultralet og slank 3-delt klingekonstruktion
  • Klinge i premium-kulfiber (30/40T) for hurtig respons og høj sensitivitet
  • Special-tilpassede aktioner, der kombinerer fantastiske kasteegenskaber med enestående fleksibilitet
  • Superlette saltvandsbestandige Fuji Alconite stangøjer i rustfrit stål
  • Fuji VSS hjulholder for ekstra komfort og holdbarhed

Vejledende priser fra 2.499,-

Den nye Abu Garcia stang Sölv AG" er en fryd for øjet og er som skabt til - ja gæt selv.

Den nye Abu Garcia stang Sölv AG” er en fryd for øjet og er som skabt til – ja gæt selv. Følg med på fiskogfri.dk, hvor vi senere i dag laver en lille konkurrence, hvor man kan vinde netop denne stang.

 

AG3-serien af spinnestænger er en tak billigere end AG2. Her er der seks forskellige stang-modeller fra 8,6 til 11 fod med forskellige kastevægte, og hermed dækker serien både det lette fiskeri med små blink til fiskeri med tungere kastevægte op til 40 gram.

Stængerne er alle forsynet med Seaguide®-komponenter i høj kvalitet, der kombinerer overlegen styrke med en høj følsomhed, mens opbygningen i superlet 30T-kulfiber giver en yderst responsiv klinge med fantastiske kasteegenskaber og en fleksibilitet, der reducerer risikoen for at miste drømmefisken.

  • Superlet og slank 2-delt klingekonstruktion
  • Klinge i High Modulus-kulfiber (30/40T) for hurtig respons og høj sensitivitet
  • Special-tilpassede aktioner, der kombinerer fantastiske kasteegenskaber med enestående fleksibilitet
  • Superlette Seaguide®-stangøjer i rustfrit stål
  • Ergonomisk ”touch-blank” Seaguide®-hjulholder for ekstra følsomhed

Vejledende priser fra 1.799,-

Du kan allerede nu opleve de nye Sölv AG2 og -3 stænger hos førende forhandlere landet over eller checke www.abugarcia-fishing.eu for mere info om sortimentet. Læs mere om AG2 og AG3 stængerne her.

For yderligere info om SÖLV kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com

 

Sölv AG3 er lige en tak billigere end AG2, men stadig en super lækker kyststang.

Sölv AG3 er lige en tak billigere end AG2, men stadig en super lækker kyststang.

 

Daiwa Open 2025
Friluftsland

TILBAGEBLIK PÅ SEATROUT SMASH

– I foråret blev jeg inviteret med til optagelserne på Seatrout Smash 2 med ABUs Team Sölv, fortæller Jonas Kærlin. – Min holdmakker Henrik Larsen og jeg, var så heldige at få Stefan Skovbo som kameramand. Jeg har ikke deltaget i den slags før, men en hel weekend i fiskeriets tegn, er jo ikke noget nyt, og at få det hele filmet, er bestemt ikke noget, som jeg takker nej til.

– Fiskeriet var til dels svært, og vi havde en weekend med 14-16 m/s, hvor vi måtte gemme os på bagsiden af pynter og odder. I løbet af weekenden, havde vi mange større fisk inde og vende efter vores blink, dog uden at de rigtig ville hugge. Jeg mistede også en kæmpefisk på andendagen. Den sidste morgen, hvor vi var afsted, fandt vi dog en rigtig smuk fisk – faktisk en af de flotteste havørreder, jeg til dato har fanget. At Stefan fik det hele på film, så jeg kunne dele denne fantastiske oplevelse. med de to gutter, gjorde det hele endnu bedre. Den følelse af at kæmpe for at finde havørreden, og så blive belønnet med så flot en fisk, er der ikke mange ting i livet der kan slå. 

Fisken, der huggede på en Piil 1 gram i sort/sølv, har været holdt hemmelig indtil nu, men den er så blændende smuk at vi lige synes fiskogfri.dk´s læser også lige skulle have glædem af at se den.

 

Daiwa Open 2025

 

 

 

Havørred - Refleksioner på kysten

Friluftsland

ABU GARCIA SÖLV – NYT KYSTØRRED SORTIMENT

Abu Garcia har netop løftet sløret for, at de til 2022-sæsonen vil introducere en række nye og gennemtænkte produkter, som er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten.

Produkterne lanceres samlet under navnet SÖLV, og vil ifølge Abu Garcia omfatte både 2- og 3-delte spinnestænger, kystagn i specielt udvalgte farver og modeller samt en række af tilbehørsprodukter, som eks. kystnet, huer/caps, æsker, m.m.  Alt sammen tilpasset og udvalgt til skandinavisk kystfiskeri. Du kan se sortimentet her – og vil i den kommende tid gå i dybden med nogle af produkterne på fiskogfri.dk under “Grejnyt”.

Produkterne vil ifølge planen blive lanceret løbende hen over 2022-sæsonen, men allerede nu kan man få et ”sneakpeak” i Seatrout Smash sæson 2, som kan ses fra i aften den 7. september 2021, kl. 20.00 på Youtube og på www.justfishing.dk

For yderligere info om SÖLV kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com

 

Sölv Abu Garcia

Friluftsland