GIGANT STORSKREI TIL TEAM SVINET

– Kim Jæger og jeg er lige nu sammen med Jonas Dam og Jonas Eiberg Holm på Sørøya hos Sørvær Gjestehus, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Som sædvanlig har vi bokset lidt med vejret heroppe, men det er blandt andet blevet til en lille flyndertur.

– Forleden var den første rigtig gode dag, og jeg skal love for, at det blev en god dag. Der var nemlig hugvillige skrei hele dagen igennem, hvilket var årsagen til, at vi alle var fuldstændig flade nu. Det blev til hele 10 over 20 kg med den største på flotte 29.3 kilo til Kim, hvilket var et virkelig godt resultat. De fleste af de store torsk blev selvfølgelig genudsat, inklusive den store madame. Vi fangede allesammen 20′ ere, men både kim og Jonas, var fantastisk fiskende.

– I går lykkedes det så at få den drømmefisk, som vi alle havde håbet på: Jonas Dam slog sin egen personlige rekord noget så eftertrykkeligt, og kunne lande en kæmpe torsk på intet mindre end 35.5 kilo. Jeg havde lovet, at Jonas og jeg ville tage revanche efter forleden, og selvom jeg fik et par 20′ ere, så var det Hr. Dam, der fik vist “hvor skabet skulle stå”. Nu skal vi på kroen, slutter han.

Læs mere og følg Team Svinet på deres Facebook her.

 

Team Svinet

 

Friluftsland

 

 

Jesper Lyngsie med en af sine mange storskrei fra Nordnorge.

Jesper Lyngsie med en af sine mange storskrei fra Nordnorge.

Friluftsland

SØRØYA: TEAM SVINET PÅ SKREIFISKERI

Jesper Lyngsie fra Team Svinet er lige nu på Sørøya som guide hos Sørvær Gjestehus. – Jeg har sejlet guidebåden sammen med Anders, Gunnar samt Kristoffer, og fiskeriet har for det meste været godt, fortæller han. – Og når hugperioderne har toppet, har fiskeriet været rigtig godt. Vi har landet en hel del 20’ere med min største på 26.5 kg.

– For nogle dage siden tog Anders Christenson og jeg en lille tur – og det fortrød vi ikke. På 3.5 times fiskeri fangede vi mange store torsk, hvor 5 var over 20 og den største på hele 30.5 kg til Anders. Det var ny PR i torsk til ham, så stort tillykke. Vi havde hele aftenen store jagende torsk under båden, så det var skreifiskeri, når det er bedst. Tak for en super uge til Gunnar og Anders.

– Forleden kom Kim, Jonas og Sebastian op, og vi har bestilt de nye Premium-rejser som Anders og Daniel nu tilbyder her i Sørvær. Et koncept hvor standarden på land er meget høj, og vi har et hus for os selv, hvilket er lækkert, når der skal hygges om aftenen eller på indedagene.

– Senest har jeg fået selskab af Gustav, som er en af Gjestehusets guider. Det tror jeg han blev glad for, for først landede han en flot skrei på 21,5 kilo og siden slog han til med et monster på 35.5 kilo. Man må sige, at det er fint at have en PB på 35.5 kg i torsk som 19-årig.

Du kan følge med i Team Svinets bedrifter på deres hjemmeside her.

 

Hvidovre Sport

 

35,5 kilos skreitorsk til Gustav fanget med Team Svinets Jesper Lungsie, som du ser foroven med en 26 kilos torsk.

                      35,5 kilos skreitorsk til Gustav fanget sammen med Team Svinets Jesper Lyngsie, som du ser foroven med en 26 kilos torsk.

Friluftsland

SKREI: TEAM SVINET SLUTTER AF MED MANÉR

Det sidste stykke tid har de hårde havfiskegutter fra Team Svinet være i Nordnorge, og der har mange dage været solidt flex på klingen, men det har heller ikke været lige let hele tiden. Nu er de snart på vej hjem:

– En samlet opdatering for de sidste par dage lyder på, at vi helt generelt har kæmpet med at finde de store stimer af skrei, som vi normalt fisker i, fortæller de. – Fiskeriet har mere lignet punktfiskeri, som vi kender det hjemmefra. Vi har været på vandet de seneste dage, hvor fiskeriet har været godt. En del 20’ere er landet med de to største på 27.5 kilo til kaptajnen og 29.4 kilo til Kim. I dag blæser det og i morgen vender vi snuden hjemad. Men vi kommer tilbage. Over and out, slutter de.

Vil du læse mere om småbådsfiskeri, så tjek vores mange havfiskeartikler i fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

Tjek Team Svinets facebookside her.

Daiwa Open 2025

 

Friluftsland

30 kilos skrei i båden

Kim Jæger og Jesper Lyngsie fra Team Svinet er lige nu i Nordnorge for at fiske skrei med Nichlas Iversen og Jonas Johansen fra Team Stormen, og det har givet massevis af målere med en del rigtig store imellem.

– I dag var det muligt at komme en hel dag på vandet, så det skulle udnyttes, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Selv kaptajnens ryg kunne holde til strabadserne, og igen fandt vi godt med fisk og mange målere blev landet. Dagens mand i skysovs blev helt klart Nichlas, der forbedrede sin PR hele tre gange i dag – først med en fisk på 24.0 kilo, dernæst med en på 29.0 kilo og til sidst med en af de helt store skrei torsk på 30.5 kilo. Resultatet i dag blev dermed otte over “målet”, som heroppe er 20 kilo. I aften skal de ømme kroppe plejes med antibiotika mod corona.

– Vi bor på Sørvær Gjestehus, som nu ejes af Navia-drengene Daniel og Anders, og de skal nok levere varen, fortsætter han. – Efter de obligatoriske blæsevejrsdage, har vi været på vandet et par hele og halve dage hen over de sidste par dage, hvor det på trods af et begrænset antal timer på vandet er blevet til mange stortorsk hvoraf de syv af dem rundede 20 kilo. Her landede Kim fem af de syv med den største på 26 kilo og Jonas fik en flot fisk på 25 kilo.

– Status er altså nu 15 over de 20 kilo med fem over 25 kilo indtil videre på turen, slutter Jesper.

Har du også oplevet noget vildt, så husk at kontakte redaktionens samme dag, og gerne mens du står med fisken mellem hænderne, så vi kan få en dugfrisk beretning til Fisk & Fri.

 

Friluftsland
Friluftsland