jun 18, 2025 | Nyheder
Helt nye britiske undersøgelser publiceret den 9 juni på gov.uk viser, at en effektiv beskyttelse af marine områder over en tyve årig periode – potentielt set vil kunne give samfundet en økonomisk gevinst på faktor 400 i forhold til, hvis der tillades bundslæbende redskaber i området. Ja du læste rigtigt – faktor 400!!! Ok – der er rundet op fra faktor 397,43, men budskabet bør stå lysende klart for vores politikere. Det bør være fuldstændig slut med at betragte dansk erhvervsfiskeris systematiske og mangeårige ødelæggelse af de danske have som en hellig ko.
Det er ikke længe siden, at Fiskeriministeriet gik ud med, at de ville stramme gevaldigt op på reglerne med forbud mod det skadelige trawlfiskeri i 37 områder tæt på de danske kyster, men i dag highlighter DR, at en meget stor del af de ”beskyttede områder” faktisk slet ikke reelt set er beskyttede. Årsagen er et meget væsentligt aberdabei med potentielt store negative konsekvenser for havmiljøet: Områder med fiskeri for en værdi af over én million kroner skal nemlig friholdes fra forbuddet i en række Natura 2000 habitatområder indenfor tremilesøgrænsen. Det har mødt stor kritik fra både forskere og miljøfolk.
– Det er paradoksalt, at Fiskeriministeriet sætter så lav en pris på beskyttede havområder, der inkluderer uvurderlige Natura 2000 habitatområder i fx Skagerrak og både Unesco Verdensarvs og Natura 2000 habitatsområder i Vadehavet. Det er meget uheldigt, og kan føre til store skader på økosystemerne i disse områder, kommenterer Mads Christoffersen, der er chefbiolog hos Tænketanken Hav til Fisk & Fri.
Konklusionen af undersøgelsen om den samfundsøkonomiske gevinst ved at lukke ned for blandt andet bundtrawlfiskeriet lyder helt præcist således:
“The total benefit over the 20-year appraisal period, accounting for total net costs to UK businesses and public bodies of £7.8 million, and the benefits from enhanced environmental protection, including enhanced fish populations, nutrient cycling and climate regulation is estimated to be approximately £3.1 billion”.
Man skal være mere eller mindre ligeglad med både miljø, natur og hvad der er bedst for samfundet som helhed, hvis man vælger at vende det blinde øje til disse britiske undersøgelser. Vi må håbe på, at Fiskeriministeriet bliver tvunget til at revurdere undtagelserne, så vi kan få skabt de bedst mulige rammer for at beskytte de danske havområder til glæde for både naturen og samfundet.
Vi ses derude – Jens Bursell
Læs om den britiske undersøgelse på gov.uk her.
Læs artiklen om Fiskeriministeriets undtagelser for travl i beskyttede områder på dr.dk her.
Tjek denne fine artikel om emnet fra The Guardian.
Læs DSF høringsvar til de nye udspil om bundslæbende redskaber her.
jun 8, 2023 | Nyheder
Svenske Leif Krause var forleden ude at havfiske på Skagerrak: – Mindre end ét minut inden vi havde planlagt at stoppe fiskeriet, fik jeg turens sidste nap. – Inden fisken, der viste sig at være en grønlandshaj, var ved båden, sikret, fotograferet og sluppet fri igen, var der gået tre en halv time. Hajen der var 364 cm lang og 178 meter i omkreds er uden sammenligning den største fisk, jeg nogensinde har fanget. Ifølge den længde/vægt skala jeg har kunne finde frem til, har fisken været i omegnen af de 400 kilo. På turen fik jeg også to fine brosmer med den største som ny PB på 15,4 kilo, slutter han.
Læs mere om grønlandshajen her.
Leif Krause med sin 400 kilos grønlandshaj fra Skagerrak.
Leif Krause med sin nye PR på brosme.
aug 29, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Spinnefiskeri
Storsejen er en fantastisk fighter, der med udløb på op til 70-80 meter kan få sveden til at pible på en dejlig varm sommerdag som denne, Her har Bo Hall fået endnu en storsej på krogen.
Sejen er en fantastisk fighter, og har du en havgående båd, så byder Norskerenden mellem Danmark og Norge på et godt sejfiskeri. Følg med Fisk & Fri’s havfiskeekspert Bo Hall – og få opskriften på hvordan i denne artikel fra 2014.
AF BO HALL
FISKERI EFTER GRÅSEJ på dybt vand er utroligt spændende – og det vil fremover kunne bidrage til at forme en helt ny dimension af dansk havfiskeri, da det adskiller sig radikalt fra fiskeriet på lavtvand eller vrag. Der fiskes nemlig oftest pelagisk over helt op til 3- 400 meters dybde.
Forskellen er især, at det er afgørende at vide, hvor dybt man fisker – og et hjul med linetæller er derfor et must, men alternativt kan man også bruge liner med farvemarkeringer for forskellige dybder. Og så er der lige bremsen, som skal være god – det er nemlig helt normalt, at en storsej tager 70-80 meter i første udløb!
Pelagisk storsej i midtvandet
Taktikken til pelagisk sej er normalt at sænke et makreltakel ned på 20-40 meters dybde. Får man da småsej på 1-3 kilo, som oftest jager småsild på 6-9 centimeters længde, så ved du, at du fisker for højt. Stimen er nemlig tit lagdelt med forskellige størrelser fisk i forskellige lag – og fanger du ikke de større fisk – er det bare med at forsøge sig dybere, indtil der er bonus. De store sej på 4-10 kilo eller over finder man som tommelregel tit på 1/3 del af dybden i et 10-15 meter dybt lag – så er der 210 meter dybt, er 70 meters dybde et godt udgangspunkt at søge i.
Skagerrak byder på et næsten uopdyrket fiskeri efter flotte sej som denne.
Eftersom du skal passere de små fisk for at komme ned til de store, gælder det om at bruge så store agn, at småsejen ikke kan tage dem. Vægten på agnen afhænger af strømretning og styrke – samt hvor hurtigt båden driver. Hård strøm, der kræver tungere vægte, giver ofte godt fiskeri, mens dage med næsten ingen strøm, ofte byder på dårligt fiskeri. I sidstnævnte tilfælde kan det hjælpe at fiske mere aktivt med taklet, da det lettere får de sky fisk til at hugge pr. instinkt: Start indspinningen 80 meter nede og hjul så hurtigt ind du kan – hvorefter de stopper på 50 meters dybde. Herefter frikobler du og lader taklet synke til 80 meter igen, hvorefter du gentager proceduren. Men – sejen kan også hugge på droppet – så hvis spolen pludselig stopper med at rotere – for derefter at rotere endnu hurtigere – så er det bare med at være vågen og give modhug.
Supersejen i dybet
De allerstørste sej findes endnu dybere – og ofte i en zone, som kan være blot 6-7 meter høj – typisk i 120- 125 meters dybde. Fisker du med den rette agn og formår at holde den i samme dybde, indtil fisken hugger – kan dette give nogle virkelig store fisk i helt op til 20-30 kilo! Dette er trofæfisk, der for alvor vil kunne trække igennem – og få løftet øjenbrynene hos de danske lystfiskere, hvor rekorden for gråsej er på 17 kilo.
I september 2013 guidede jeg den første målrettede svenske storsej satsning i området fra turbåden Pequod der udgik fra Göteborg. Her fiskede vi på sydkanten af Norskerenden nord for Skagen på 160-270 meters dybde – og vi fik så mange sej, at vi næsten ikke orkede at trække dem op. Men det var kun dem, der fiskede i den helt rigtige dybde, som fangede de helt store – bl.a. Anders Sager – havfiskeeksperten fra EL-GE Sportfiske i Göteborg, som fik en flot storsej på 15,3 kilo i præcis 120 meters dybde. Fisken tog 80 meter line i en sådan fart, at man knapt kunne se farveskiftene på linen… Denne supersej er den næststørste svenske sej nogensinde. Desuden blev der på denne tur taget fisk på 12,5 kilo – samt mange omkring de ti kilo.
Softsbaits som denne shad kan være en fantastisk agn, når strømmen ikke er alt for stærk.
Jeg er sikker på, at det herude er muligt at bryde den hidtil uopnåelige 30 kilos grænse for sej – og at nogen snart vil slå den danske rekordsej på 17 kilo, hvis de prøver – er det blot et spørgsmål om tid. I efteråret 2012 blev der Nordvest for Skagen fanget en sej på ufattelige 29,5 kilo på en gummimak– og samme dag blev der fanget en del fisk i 23-29 kilos klassen – der aldrig blev anmeldt som rekorder. Men et er at kroge en sej i denne vægtklasse – noget andet er at lande den. En ting er sikkert – du skal nok blive spændt godt for.
Kun én krog til storsej
Taklet til storsej skal maksimalt være med én krog – alt andet er idioti. Selv tokrogstakler af 1,0 mm nylon kan nemlig slides næsten i stykker, hvis man kroger et par fisk i 10 kilos klassen. Jeg har selv prøvet at få flået et 1,4 mm tykt takel over – så jeg gentager: Brug kun én eneste krog til storsejen.
0,8-1,0 mm nylon er fint, så længe du kun anvender en krog på taklet – det være sig et efterslæbt takel eller et paternoster takel. Førstenævnte er helt klart min favorit, fordi det er lettere at justere krogtafsens længde efter forholdene med dette takel. Er der svag strøm og sky fisk – skal krogtafsen være længere – og omvendt i hårdt vejr, hvor fiskene går til stålet.
Sej som disse vil kunne lokke selv de mest garvede havfiskere ud på Skageraks vilde vover.
Mål dybden med linetællerhjul
Linetællerhjul er som sagt en fordel, og her er modeller som fx ABU Ambassadeur 7000, Alphamar 20, Daiwa Saltist samt Shimano Tekota gode valg – og det skal være modeller, som kan måle i meter, da usikkerheden på fod angivelser er større – især når der fiskes på rigtig dybt vand. Som stang er 10-15 kilos stænger helt perfekte.
Vælg den rette agn til sej
Superagnen kan variere efter forholdene, men røde blå og brune farver er ofte gode – og tit er det de lidt større agn, der giver flest fisk. På dage, hvor sejen jager sild, er store gule, lyse eller især helt hvide agn tit gode. Vigtigst er det helt klart at have så store agn – at man kan trænge igennem småsejen ned til de større fisk. Held og lykke derude, hvor dine vildeste sejdrømme vil kunne gå i opfyldelse.
Sejstimerne står typisk pelagisk, og det kan kan være over flere hundrede meter vand. De små sej står typisk højere, mens de større fisk er helt nede på op til 125 meters dybde.
Fisk i den rette dybde efter sej
Har du ikke et linetæller hjul, er der selvfølgelig også råd for det. Her kan du i stedet bruge en line med forskellige farver som markerer afstanden – hvilket også indebærer, at du kan fiske med et godt fastspolehjul. Det kan fx være en line som har forskellige farve for hver femte eller tiende meter. Alternativt farver du selv en hvid line med tusch hver tiende meter– og jeg foretrækker Spiderwire Invisebraid. Lav fx 5 cm lange sorte markeringer ned til 40 meter. Lav flere markeringer jo længere ned du kommer – fx én ved 10 meter, to ved 20 meter osv – så du lettere kan bedømme den præcise dybde, når linen løber hurtigt af hjulet. På halvtreds begynder du med en længere 15 cm rød markering og så videre.
Highend fastspolehjul har ofte en bedre bremse end mange multihjul – og de vil for mange være lettere at kaste med, når det på grund af strøm eller vind kræves for at nå ned i rette dybde på rette måde. Så det med at farve linen er helt klart noget, du bør overveje.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 6/2014.
Et hjul med linetæller er alfa og omega, så man let kan holde den rette fiskedybde til de pelagiske sej.
En fin sejdoublet på vej op fra
dybet. Taklet skal være kraftigt
for at kunne holde til to så store
og stærke fisk.
sep 10, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Miljø og debat
Endnu en flot tun kommer til overfladen i årets tunmærkningsprojekt i Skagerrak.
Det store mærkningsprojekt med Østatlantisk tun i Skagerrak stoppede for fem dage siden. Her får du en status over det vellykkede projekt fra svenske SLU, der sammen med danske DTU Aqua har stået for projektet.
AF JENS BURSELL, FOTO: JONAS GADE LØGSTED
– I lørdags den 5 september traf man den beslutning af stoppe årets mærkning af tun i Skagerrak efter syv dages fiskeri, lyder det fra SLU Vilt, Fisk & Miljø, der har stået for den svenske del af projektet, som er lavet i samarbejde med danske DTU Aqua.
– Fiskeriet efter tun med stang indebærer en del ventetid, og et groft skøn er, at der behøves cirka 100 timer med krogen i vandet, før man kan regne med at få et nap, siger de. – Og det at man får et hug, betyder ikke nødvendigvis, at man også lykkes med at få fisken op til bådsiden – selv når man bruger det helt rigtige grej, som formår at presse fiskene hårdt nok. Marginalerne er små – og af og til sker det, at linen knækker eller, at krogen eller knuden løsner sig.
Målet næsten nået
– Tilsammen har de 121 fisketeams sammen med os og DTU Aqua mærket i alt 98 tun – og vi har dermed næsten nået målsætningen, som var at mærke 100 tun, fortsætter de svenske forskere. – Efter at både svenske og danske både de første dage fangede og mærkede fisk i samme område, søgte de danske fiskere mod slutningen af fiskedagene længere nordpå, hvor de ledte efter fisk i området NV for Skagen. Her fandt de masser af tun, og mærkede på blot to dage over 30 fisk.
– Det næste, der kommer til at ske, er nogle måneders dataanalyse, som bliver virkelige spændende, afslører SLU. – Faktisk er det næsten mere spændende end selve fiskeriet, for det er her, at vi får svarene på, hvad der sker med den nye og spektakulære bestand, som er dukket op i vores farvande efter næsten tres års fravær. Senderne fra sidste års mærkninger er allerede nu begyndt at give os vigtig viden om bestanden, og det vi ser er, at mange fisk vender retur til Skagerrak efter, at de har været et år ude i Atlanten. Vi ser dog også, at en del af de fisk, som vi mærker, havner i Middelhavet lukket inde i tanke, hvor de levende venter på bestillinger fra det japanske Sashimi-marked.
Dødeligheden på C & R fiskeriet efter tun i Skagerrak er ifølge forskerne kun cirka 3 %. Til sammenligning er dødeligheden på C & R efter gedder 7 % og ved fiskeri efter laksefisk cirka 14 %.
Hvad gør tunene nu?
– Inden længe vil de tunfisk, som vi har mærket, begynde at forlade Skagerrak og trække ud i Atlanten. Sandsynligvis svømmer de lidt op langs den norske kyst, hvor de eksponeres for det kommercielle fiskeri, hvor der alene i Norge er en kvote på flere tusinde fisk. Det er kun fra studier som det, vi foretager her, at vi kan få de data, der skal bruges for at kunne argumentere for en bæredygtig forvaltning af bestanden. Årets totale kvote ligger på 36.000 blåfinnede tun i den østlige del af Atlanten – og det forudsiges, at kvoten vil blive øget over de kommende år. At nedfiske en bestand som denne kan gå hurtigt, og uden viden om bestanden kommer, vi aldrig til at forvalte den korrekt, hvilket er særligt vigtigt, hvis bestanden i Skagerrak på et tidspunkt begynder at blive decimeret eller helt forsvinde.
282 tun er fanget siden projektets start
– Af de 282 fisk, der er fanget siden 2017 er ni døde, hvilket giver en dødelighed på 3 %, forklarer de. – På trods af, at vi løbende arbejder med at forbedre vores metoder for at minimere stress og skader på fiskene, så sker der uheld. I 2020 døde der således fem tun under fiskeriet. I 2021 arbejder vi med muligheden for at anvende et alternativt krog-fiskeri, som minder om de gamle metoder, man anvendte i Skagerrak for over 60 år siden. Stangfiskeriet er dog den metode, der anvendes internationalt for at fange store blåfinnede tun til mærkning. Årsagen er, at tillader et selektivt fiskeri, hvor man fanger enkelte fisk i stedet for større grupper af tun samtidig, hvilket let kan skabe svært håndterlige situationer for både fisk og mærkere. Fordi vi sætter sendere på fiskene, og der igennem kan se, hvordan de bevæger sig, kan vi dog tydeligt se, at vores nuværende metode fungere godt i forhold til overlevelse og registrering af adfærd.
– Vi vil løbende publicere resultaterne for de forgående års mærkningsstudier. Dette kommer først til at ske i videnskabelige tidsskrifter, hvilket indebærer, at de gennemgår videnskabelige reviews af international fiskebiologer og forskere. Denne proces kan tage lidt tid, men vi håber på at kunne dele nogle af vores resultater i løbet af de kommende måneder, slutter forskerne Gustav Hellström, Andreas Sundelöf og Tomas Brodin deres beretning fra facebooksiden SLU Vilt, fisk & miljö.
sep 2, 2020 | Nyheder
I går blev der som nævnt tidligere på fiskogfri.dk taget 7 tun, hvilket pr i går aftes bragte det samlede antal af mærkede tun op på 59 ifølge fiskepleje.dk, hvor du kan læse meget mere om DTU Aqua tunmærkningsprojekt, der er finansieret af EU midler. De svenske lystfiskere, der fanger fisk til SLU mærkede 6 fisk i går.
Vi har nu haft den femte fiskedag, og der er landet hele 19 danske fisk, forlyder det fra bådene. Meget tyder derfor på, at DTU Aqua vil nå deres mål med antallet af mærkninger her i år, hvis tunene fortsat vil lege med og vejret arter efter vejrudsigten. – Teams’ene er også blevet bedre i af få dem ind hurtigt, med den hurtigste fangst på kun 19 minutter, lyder det forskerne.
Fiskeriet er planlagt til at stoppe den 6 september, men der er noget, som tyder på at de sidste dages fiskeri, let kan gå hen og blæse væk.
ARKIVFOTO: JOHNNY JENSEN. JJPHOTO:DK
sep 1, 2020 | Nyheder
I dag har mange både været på vandet, og der har været en del hook-ups samt både mistede og landede fisk. Flere af de lystfiskere, som har været med i DTU Aquas mærkningsforsøg siden det startede for 4 år siden, har bemærket, at gennemsnitsfiskene er blevet større. Hvor tunene det første år typisk havde en snitlængde i omegnen af 230-35 centimeter er snittet år år tættere på de 250 centimeter, hvilket selvfølgelig skyldes, at en stor del af tunene er de samme fisk, der vandrer frem og tilbage mellem Middelhavet og vores farvande – i takt med, at de bliver ældre og større.
Lige nu er de fleste på vej ind, og der er mærket cirka 7 tun af de danske fiskere i dag. Pt ser vejrudsigten fin ud til på torsdag, hvor det til gengæld sandsynligvis blæser så meget op, at fiskeriet sikkert må indstilles nogle dage. Og – da tunfiskeriet officielt set stopper den 6 september, kan de næste par dage meget vel blive den sidste chance for at fange og genudsætte årets tun.
Tunfiskeriet er jo som sagt et led i DTU Aquas mærkningsforsøg, og på deres hjemmeside kan man læse mere om projektet. Samme sted kan du blandt andet læse følgende om selve mærkningen:
”Med hensyn til mærkerne anvender vi forskellige typer, som er designet til at give viden om tunens adfærd, vækst, fangststed, temperatur-, dybde- og lysforhold som tunen opholder sig under.
Floy tags fra ICCAT (tunkommissionen). Et floy tag er et lille plastic mærke som har et unikt nummer, en adresse og en besked om at finderen får en dusør for at levere det tilbage til ICCAT. På den måde får ICCAT information mærke og fangststed og hvor meget fisken har vokset.
Pop up satellit archival tags (PSAT) mærker. Det er et mærke som gemmer oplysninger om de temperatur-, dybde- og lysforhold som fisken opholder sig under. Mærket er programmeret til at frigøre sig fra fisken og stige op til overfladen, hvor den sender de gemte data op til nogle satellitter hvorfra vi kan hente dem. Ved hjælp af at sammenligne data fra fisken og fra andre kilder, kan vi med en vis nøjagtighed beskrive hvor fisken har været i den tid mærket har siddet på.
Akustiske mærker, som udsender et kodet lydsignal, der bliver opfanget i et globalt system af lyttestationer organiseret under organisationen Ocean Tracking Network (OTN). Det specielle ved de mærker er, at de virker i mindst 10 år. Da tunen kan blive op til 40 år, giver et sådan mærke rigtig gode muligheder for at undersøge om tunen gentager sine vandringsmønstre år efter år.
Accelerometer mærker. De er nyudviklet og bygget til at sidde på tunen i ganske kort tid og måle fiskenes svømmeadfærd meget nøjagtigt. Herved kan vi meget detaljeret beskrive hvad fisken laver ude i havet under selve svømningen og fødesøgning.
Samlet giver de forskellige mærker vigtig viden og forståelse omkring tunens adfærd og det er nødvendigt for at kunne undersøge hvad, hvor og hvorfor tunen opfører sig som den gør. Hele dette setup kræver en stor indsats og derfor kan man ligeså godt få mest muligt ud af det og anvende de bedste mærker og et tilstrækkelig antal tun. Projektet kræver en kæmpeindsats og der deltager flere hundrede frivillige hjælpere.
Tunen bliver håndteret så skånsomt som muligt og der bliver selvfølgelig gjort meget ud af at gøre mærkningen så kort som overhovedet muligt. Hvis vi er i tvivl om fiskenes tilstand bliver den ikke mærket men genudsat med det samme.”
ARKIVFOTO: JOHNNY JENSEN – JJPHOTO.DK
aug 28, 2020 | Nyheder
– Det er efterhånden blæst så meget op nu, at alle er på vej ind, fortæller Emil Østergaard Engelbrecht fra Fishingbeyond og båden Sally. – Det blæser cirka 12 m/s fra NØ, og der er pt over 2 meter høje bølger, så dem der ikke er kommet ind endnu, de får en hård tur hjem. Der er fanget og genudsat i omegnen af 5-6 fisk i dag – og vi var også så heldige at få en:
– Vi lå fint i et område med masser af makrel, men fik ikke rigtig noget, fortsætter han. – Mine gaster Thomas og Henrik insisterede dog på, at vi liiiige skulle give den 10 minutter mere. Og det var godt, at de gjorde det, for lige pludselig blev vores løsline makrel i 5 meters dybde taget med et hvinende udløb på 250 meter i første run, som varede beskedne 20 sekunder….Efter en hård kamp på cirka en time kunne vi lande og genudsætte en super flot tun på 263 centimeter og estimerede 300 kilo+
– Vi er nu ved at pakke sammen og gøre alt klart til på søndag, hvor der igen ser ud til at blive gode forhold for tunfiskeriet i Skagerrak.
aug 28, 2020 | Nyheder
Her til morges stævnede cirka 35 både ud fra Skagen Havn på vej mod på det område, hvor mange af de blåfinnede tun lige nu befinder sig i Skagerrak. Der ligger cirka 60 både klar til at fiske, men cirka halvdelen af dem har valgt at blive inde i dag, da det er ved at blæse op. Midt på dagen forventes cirka 10-12 m/s fra Sydøst, så her stopper fiskeriet nok for i dag.
På fotoet ovenfor ser du en flot 260 cm lang blåfinnet tun taget af skipper Bernhard Christensen på båden Hunter – sammen med Søren Jensen og Hans Hagerup. – Tunen snuppede vores agn, som var en makrel 20 mil nord for Skagen, fortæller de. – Den huggede 20 meter fra overfladen og 200 meter over havbunden. Det var virkelig en oplevelse, at mærke og se så voldsom og smuk en fisk! På billedet du ser ovenfor, har vi netop overleveret den til biologerne på mærkebåden efter halvanden times fight, hvorefter den blev forsynet med mærke og datalogger. Herefter blev den nænsomt sat tilbage i Skagerrak. En fantastisk fisk og en oplevelse, som vi aldrig glemmer, slutter de.
En anden af de både, der også fik fine fisk i går, var Anders Bjørn Wolf´s båd med, hvis fisk du ser nedenfor. Den blev fanget på makrel i 10 meters dybde. Fighttiden var 75 minutter. Fisken var 250 cm, og den vejede cirka 250 kg. Den blev tagget med stor succes, og svømmede rigtigt fint videre overvåget af flere både. Som gaster ombord var Mette Stenbroen, Søren Krog og Fritz Pedersen.
Som vejrudsigten ser ud lige nu, bliver der ikke fisket i morgen lørdag, men perioden søndag til onsdag ser lovende ud. Fiskeriet er planlagt til at skulle stoppe den 6 september – alt efter hvor mange tun, der er blevet mærket til den tid. Indtil videre blev der i går mærket 14-15 tun ud af de cirka 20-25 stk, som blev fanget og genudsat. Og så er der alle de mistede fisk og knækkede stænger…
Det er ikke kun i Skagerrak, at der er tun lige nu. Der er ligledes godt med tun andre steder længere inde i de indre farvande – blandt andet i Øresund, hvor der næsten dagligt spottes springende tun.
aug 27, 2020 | Nyheder
Her til morges stævnede en masse danske både ud på Skagerrak for at hjælpe DTU Aqua med deres tunmærkningsprojekt. Egentlig skulle fiskeriet have været startet for et par dage siden, men for kraftig vind gjorde, at fiskeriet måtte skydes til mere stille forhold – hvilket vi har i dag.
Kl 12.35 har vi netop fået en melding om, at den første tun er nu landet fra Emil Theodor Østergård Engelbrecht fra Fishingbeyond på båden Sally. Vi afventer lige nu, at båden får signal, så vi kan få billedet af den første tun frem til dig her på fiskogfri.dk – samt selvfølgelig historien om, hvordan den blev fanget.
Alle tun i projektet bliver mærket, så forskerne fra DTU Aqua kan følge deres færd – hvorefter de bliver forsigtigt genudsat.
Stay tuned!
ARKIVFOTO: JOHNNY JENSEN, JJPHOTO.DK
