mar 22, 2026 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri, Nyheder
Rune Weischer med sin PR skrubbe på 1,2 kilo. Fisken blev fanget i oktober på Tippen i Københavns Havn.
Kystmede efter fladfisk er en meget overset samt super sjovt og hyggeligt. Her får du en guide til de sjællandske toppladser, hvor der er bedst chance for at slå dine PR i fladfisk.
AF RUNE FICH WEISCHER
FISKERI EFTER FLADFISK fra kyst og mole er nok den form for fiskeri, som de fleste har startet deres lystfiskerkarriere med og bestemt ikke uden grund. Ved stort set alle danske kyster, findes skrubber og isinger, som uden alt for meget grej, teknik og besvær kan fanges og endda forvandles til et lækkert måltid den samme aften. Selvom fladfiskeriet langs de sjællandske kysterne ikke er lige så godt som det har været, er der dog stadig mange muligheder for at godt fiskeri, hvis man fisker de rette steder. Vælger man at gå skridtet videreog fiske målrettet efter de lidt større fladfisk, kræver det lidt mere planlægning af både grejvalg, teknik og ikke mindst valg af fiskeplads.
Det bedste grej til fladfisk fra kysten
Grejvalget skal ikke nødvendigvis være specielt avanceret og med en spinnestang, en pakke børsteorm og et færdigbundet forfang til 15-20 kroner, er man i fuld gang med fiskeriet. Fisker man mere målrettet, kan det betale sig at købe nogle lidt mere specialiserede stænger og ikke mindst binde sine forfang selv. Selv fisker jeg altid med to stænger. Den ene en surfstang, som jeg fisker 100 til 150 meter ude. Den anden stang er en 10 fod D.A.M »Sumo« stang med en kastevægt på 90 gram, som jeg fisker aktivt med.
Jeg kaster langt ud, og spinner langsomt ind med rigeligt af pauser på et minuts tid. Typisk ligger skrubberne samlet i såkaldte smørhuller og har man først fundet et sådan, kan det på kort tid blive til rigtigt mange fisk. De store skrubber har det dog med at opholde sig alene, så er man efter dem, skal man ikke dvæle for længe ved smørhullerne.
1) En agnnål er nærmest uundværlig når flere orm skal trådes på en lille krog. Bemærk kombinationen af børste- og regnorm, hvilket giver optimal duft og bevægelse. 2) Her er det Torben Søllling med hans PR rødspætte på
1,1 kilo taget på en rød Gulp! Børsteorm.
Medbring rigeligt med orm til fladfiskene
Agn er noget de fleste tager som en selvfølge, da man jo blot køber en pakke orm og så må det jo være godt nok… Man fanger jo også fisk, men vil man gerne fange lidt mere eller lidt større, kan det betale sig at kigge mere på måden man præsentere sin agn. Sand orm vil i næsten alle sammenhænge udfiske børsteorm, men desværre er de vanskelige at holde i live og således dyre for slutbrugeren. Af samme grund er de fleste forhandlere gået bort fra sandorm og børsteormene er da også et udmærket alternativ.
Jeg bruger altid rigeligt med orm på hver krog. Typisk to til tre stykker. For at få dem kroget let og hurtigt, er en agnnål en nærmest uundværlig hjælp. Børsteormene knæk ker let og således vil løse ender blive revet af under kastet. Det er et faktum af en bevægelig agn virker ekstremt tillokkende på fisk af alle arter og for at give agnen den effekt, krydrer jeg børsteormene med et par tigerorm som spræller godt og gør agnen mere levende.
Sådan finder du de store fladfisk
At finde fiskene er noget som forbavsende få tænker over når det gælder fladfisk, men ikke desto mindre er der en hel række ting at tænke over. Isingerne finder man ofte på det lidt dybere og strømfyldte vand, hvilket under molefiskeri vil betyde i selve sejlrenderne.
Anderledes er det med skrubberne som gerne ligger i læ på banker mellem strømskel. På den åbne kyst kan det således betale sig, at kigge efter revle gennembrud, da der på hver side af gennemstrømningen, som regel indfinder sig skrubber i alle størrelser. Rødspætterne hører ikke blandt de mest almindelige fangster fra kysten, men kan bestemt opnås. De findes typisk på banker med hjertemuslinger, så det kan betale sig at holde øje med, hvilke type skaller som ligger i vandkanten. Så se bare at kom af sted. Her får du en række konkrete pladser, hvor der er rigtig gode muligheder for større fladfisk.
Efter fladfisk ved Helsingør
Helsingør er givetvis den mest besøgte moleplads på Sjælland og bestemt ikke uden grund. Her landes alt fra målertorsk til forpustede smukke gylter og specielt fiskeriet efter fladfisk kan være godt. Der er langt mellem de helt store, men til gengæld kan man fange både rødspætte, skrubbe, ising og med lidt held også tunge.
Havnens bedste skrubbeplads er uden tvivl Opmarchbåsene hvor bilerne holder i kø til færgerne. Her fiskes over en sandbund hvis udformning, er stærkt afhængig af dagens vind og vejr. Desuden findes også et lille, men næsten sikkert rødspættespot. I starten af båsene findes en orange trekantet plastboks, som indeholder en redningskrans. Stiller man sig ved denne og kaster ca. 100 meter lige ud (og her er surfstænger en fordel), vil man ramme et rev med hjertemuslinger som altid holder en spætte eller to.
Nordmolen ved lystbådshavnen er et andet hotspot til både skrubber, isinger og spætter. Skrubberne tages på den inderste halvdel af molen, mens isingerne tages på den yderste. Omkring midten knækker molen ca. 30 grader og her findes igen et lille rev med hjertemuslinger, som kan nås med et langt kast i retning af Kullen. Også her holder der som regel et par spætter til.
Fladfisk ved København
Københavns Havn og Tippen skal bestemt også nævnes. Der kan i dag fanges fladfisk over hele Københavns Havn, men helt i særklasse er Tippen yderst på Nordhavnen. Her kan findes både spætter, ising og skrubbe. Typisk fiskes for stenene på molen, hvorfra der kastets ud i Øresund, men vælger man at gå om bag Skudehavnen og fiske direkte ind i Svanemøllebugten, er der her chance for seriøse skrubber over kiloet.
Store fladfisk langs Lolland og Falsters kyster
Lolland og Falster huser også seriøst store fladfisk. Storstrøm og Stegebugt er rigtig gode pladser, men helt suverænt bliver fiskeriet når vi kommer til Lolland, Danmarks bedste storskrubbe destination. Rødby Havn er nok lidt overset i den brede befolkning, man her landes gigantiske skrubber fra havnens moler og er nok et godt bud på en ny kystfanget Danmarksrekord. Således er der fanget skrubber op til 1700 gram i havnen!
Onsevig er nok bedst kendt, som en udgangshavn til det legendariske fiskeri efter såvel fladfisk som sommertorsk i Langelandsbæltet. Udrustet med surfcastinggrejet, kan man fra den åbne kyst, gøre store fangster af skrubber og der er ikke sjældent fisk over kiloet i mellem.
På flere af de bedste pladser går de store flade lidt længere ude, og så er det en klar fordel med surfcasting grej.
Til Korsør og Kobæk Strand efter større fladfisk
Kobæk Strand og Korsør er klassiske pladser, som giver godt med fisk i alle størrelser, de største når ikke helt samme format som i Onsevig, men stederne har sin faste kreds af tilhængere, som også gør glimrende fangster. Bor man på Korsør egnen og er efter en guldnålskrubbe, er der dog også råd for det. Kun 15 kilometer nordpå, ligger Reersø der som bekendt er en fabelagtig plads til ørreder. På de selv samme pladser findes gigantiske skrubber og sjældent specielt langt ude. Man kan glimrende nå fiskene med en almindelig spinnestang, men med en kraftig kyststang kan du affiske et betydeligt større område.
Et godt fiskeri efter fladfisk i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn ligger lidt længere nordpå og også her fanges mange fine fisk. Specielt i det varme kølevand fra Kalundbordværket, samles alle repræsentanter fra fødekæden, hvilket i sidste ende giver store rovfisk, herunder de flade. Der er dog lang imellem de helt store, men gennemsnittet ligger langt over middel. Det samme gælder for Røsnæs som nok er en af landets mest klassiske fladfiskestræk gennem tiden.
Fra Sejerøbugten og Havnsø til Sjællands Odde og Gilleleje efter fladfisk
Sejerøbugten og Havnsø er et andet og måske nok lidt glemt sted. De store fisk er her bestemt og tages ofte fra båd, men det er sjældent, at der kommer specielt mange fangstrapporter fra land fra dette område. Bankerne vest for havnen, er ikke dog nogen dum idé at satse på.
Fra Sjællands Odde til Gilleleje ligger et større antal af mindre havne, hvorfra der bydes på et fantastisk spændende og alsidigt fiskeri – også efter de flade. Typisk for nordkysten er dog, at fiskene er af en noget begrænset størrelse, så går du efter en personlig rekord, vil det bedre kunne betale sig, at kaste blikket syd over. Vi ønsker jer stor succes på disse pladser og håber at modtage en masse fangstrapporter på store flade fra vores mange læsere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Se hvordan du filetterer en fladfisk her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra båd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
jan 3, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Nordkysten er en af sjællændernes foretrukne legepladser, når det kommer til kystfiskeriet, og der fanges masser af fisk her hvert år. En vis andel af disse er over årene taget af de dygtige fluefiskere, Kern Lund og Toke Trentemøller. For nogle tilbage siden tog Fisk & Fri med på kysten for at lure deres bedste tips samt pladser af, og artiklen her byder på masser af guldkorn – uanset om du er til spin, bombarda eller flue. Toke (ovenfor) er desværre ikke blandt os længere – æret være hans minde.
AF GORDON P. HENRIKSEN
ÅRET RUNDT er der fisk på Nordkysten. Og året rundt er der lystfiskere. Og det er med god grund. Fra Hundested til Helsingør, ligger suveræne kystpladser som perler på en snor, og de fleste er inden for rimelig afstand fra den mest befolkede del af Sjælland.
Især fluefiskerne er begejstrede for de nordsjællandske pladser, hvor havørrederne kommer tæt på land, og der er masser af badekar, tangbælter, rev og andre spændende fluefiskepladser. To fluefiskere, der har dyrket fluefiskeriet rigtig meget på Nordsjælland, er Kern Lund og Toke Trentemøller, så vi tog på kysten en morgen for at få anbefalet en stribe pladser og få en snak om deres indgangsvinkel til nordkystfiskeriet.
1) Selvom du ikke er fluefisker, kan du sagtens gøre brug af Toke og Kerns pladser såvel som erfaringer og råd. Prøv fx en rejeflue fisket med bombarda. 2) Toke Trentemøller genudsætter en undermåler med et snuptag. Dem er der mange af her ved Tisvilde, men de større fisk er her da også til tider.
Morgenfiskeri efter havørred ved Tisvilde
Vi mødtes lige før solopgang på parkeringspladsen ved Tisvilde: – Morgenfiskeriet kan være rigtig godt, og desuden kan der være flere om buddet, og så gælder det altså om at være først på pladsen, fortæller Toke, mens han hiver fluestangen frem fra bagagerummet.
Inden vi kan komme i gang, skal Toke lige nasse et par af Kerns flotte rejefluer, og det er som at se en knægt i mormors kagedåse, når Toke får lov at plukke et par fluer fra Kerns æske. Jeg skal da også lige have fingrene i fadet og får scoret et par stykker, inden vi rykker ned på stranden. Toke og Kern er begge 100% enige om, at nordkystfiskeri som regel er lig med rejefluer og Kern binder nogle helt fantastiske rejeimitationer, så hvorfor fiske med andet? Kerns fluer har bl.a. vundet Danmarks Sportsfisker Forbunds konkurrence Årets Flue og fået to andenpladser ved Mustad Open, så mon ikke også de kan fange en fisk eller to? Ifølge Kern er de designet ved at bruge de bedste elementer fra de bedste rejefluer. Således kan man se inspiration fra Morten Ølands Speyshrimp, Morten Valeurs STF Reje, Kerns egen Aura Reje og frem for alt Henrik Agerskovs Honey Shrimp.
Kerns rejer er ekstremt realistiske med små gummiben, flotte øjne og som en ekstra lille detalje er Kern glad for at give rejerne en lille klat orange eller rødt materiale omkring rejens mund. – Om det provokerer, ligner rogn, eller bare gør rejen mere synlig er svært at sige, men det virker i hvert fald for mig, fortæller Kern. – Og mig, indskyder Toke, mens han smilende binder en af Kerns flotte rejefluer på sit forfang.
Upside Down Flexireje
Kystfluegrej til Nordkystens havørreder
Grejudrustningen er Toke og Kern også meget enige om. De bruger begge en #6 kyststang og et let synkende, klart intermediate skydehoved. – Den vi begge kører med lige nu, er det nye intermediate skydehoved fra Rio, fortæller Kern. Denne type line er effektiv, når der skal søges efter fiskene og fiskes hurtigt gennem vandet.
Skydehovedet kaster fint, og man kan hive fluerne ind i et højt tempo, uden at de går for højt oppe i vandet. – Det kan godt være, at rejer ikke lige svømmer i det tempo, vi hiver dem ind i, men havørrederne kan lide det, fortæller Toke. Man får dækket mere vand, og så tror jeg, at den korte betænkningstid samt illusionen af et byttedyr, der flygter udløser hugrefleksen hos ørrederne. – Desuden er det meget sjovere, fordi ørrederne også hugger det mere aggressivt og hårdt, tilføjer Kern.
– Den eneste undtagelse er, at jeg enkelte gang kan finde på at fiske små tangloppeimitationer langs med sten og høfder i et langsommere tempo i vintermåneder. Men en hurtigt fisket reje er næsten altid førstevalget, konkluderer han.
Toke render op og ned ad stranden og får prøvet adskillige pladser, hvor mørke pletter tang lokker Toke og måske også ørrederne. – Vi kan også sagtens nå at afprøve flere steder på en dags søgen efter fiskene, fortæller Toke, der tydeligvis har krudt i røven, når det kommer til kystfiskeriet. Og det virker tilsyneladende også. Både Kern og Toke, udnytter perioden i morgenlyset til at lande og genudsætte et par mindre havørreder, mens jeg knipser på kameraet, før vi sætter os for at få en kop kaffe og en sludder om nordkystfiskeriet og pladserne.
Leo Shrimp
Mange små, men også kæmpestore havørreder på Nordkysten
Fiskene heroppe er desværre oftest små, til gengæld er der mange af dem, og der kan til tider være rigtig godt gang i den. Men der fanges dog også store fisk heroppe, og så er de til gengæld rigtig store, fortæller Toke og henviser til bl.a. Kent Billes skønhed af en havørred på 10,3 kilo taget på Hornbæk Plantage en junimorgen i 2004. Både Toke og Kern har haft et par rigtige bamser af nogle fisk følge fluerne ind. – Men vi har stadig den rigtig store til gode, griner de og tager en slurk af kaffen.
Sæsonen heroppe er stort set året rundt, men ligesom så mange andre steder topper fiskeriet i forårs- og efterårsmånederne. Vinterfiskeriet heroppe har sin charme, og her kan være mange små fisk, men de store overspringere er her som sagt også. Sommermånederne er her mange badegæster, men når de går hjem, er der et godt nattefiskeri på mange af de små rev, hvis man er til den slags.
Vejret er desværre mere afgørende end noget andet. Hvis vinden står ind fra nord, kan vi fluefiskere godt pakke sammen, fortæller Toke og Kern der begge foretrækker en let sydøstlig vind. – Nogle kan godt lide vandet er oprørt og går kun ud, når vinden har stået på, men klart og roligt vand generer ikke mig, tilføjer Kern.
De bedste havørredpladser på Nordvestkysten af Sjælland.
De bedste fiskepladser til havørred på Nordkysten
Hemmelige pladser er der ikke mange af heroppe fortæller Toke. – Til gengæld er der rigtig mange pladser. Man fristes jo næsten til at sige, at hele nordkysten er et stort hotspot. I det følgende får du en stribe gode pladser at tage udgangspunkt i, men jeg vil da også opfordre folk til at opsøge flere.
Groft sagt kan man dele nordkystens pladser ind i tre typer: Rev, badekar og tangbælter. Der ligger flere kendte såvel som ukendte rev langs nordkysten og Google Earth er et udmærket sted at lede efter disse, før man tager hen på pladsen. Fisken kan stå på kanterne eller oppe på selve revet, så her skal det hele bare gennemfiskes, fortæller Toke.
Badekarfiskeriet er nok min personlige favorit, fortæller Kern. Rigtig mange stræk langs Nordkysten har en revle, der ligger 20-30 meter fra strandkanten og mellem revlen og kysten kan fiskene til tider lide at trække og guffe bl.a. rejer. Disse pladser er oftest lavvandede og fiskene er småsky og fokuserede på små byttedyr, men de er inden for kastehold, hvilket er ideelle forhold for en fluefisker.
Sidst men ikke mindst er der bare mange gode pladser, hvor bundforholdene tiltrækker fiskene. Blæretang, ålegræs og andre tangbælter meget gerne kombineret med store sten er ofte gode pladser. – Jeg foretrækker klart pladser, hvor tangbæltet går på en stribe langs med land, hvor man kan dække stor set hele bæltet i kastet. For det første trækker og hugger de ofte langs med kanterne, og for det andet tror jeg mere på, at min flue er, hvor fiskene er, hvis tangbæltet ikke strækker sig hundrede meter ud fra kysten. Et sådan område skal bare fiskes med mange kast og et par skridt mellem hvert kast. Finder men først aktivitet, kan man koncentrere sit fiskeri i det område.
På Nordkysten er vi jo også så heldige at have mange pladser, hvor man kan stå oppe på skrænterne og lure de fedeste pladser af, før man går ned og fisker dem igennem, tilføjer Kern.
Efter havørred på kysten ved Knud Rasmussens hus
Parker ved P-pladsen til Knud Rasmussens hus øst for Hundested Havn og gå ned af trappen foran huset. Her er en god varieret bund med forholdsvis dybe partier imellem bølgebryderne. Du kan både gå øst eller vest, da området strækker sig fra havnen og ca. 1,7 kilometer østover. Her er der god varieret bund med store sten og blæretang, i efteråret tages der ofte store fisk her.
Der er fart over feltet når Toke og Kern fisker, men der er da også altid tid til at sætte sig og få en kop kaffe og en sludder.
Kystørredpladser ved Spodsbjerg Fyr og Kikhavn
Parker ved fyret og gå ad stien øst over ca. 600 meter til en trappe ned til vandet. Her kommer der igen et område med bølgebrydere, hvor der er et par små rev ud for et par af dem. Generelt er der ret sandet imellem bølgebryderne, men de små partier med sten og tang ud for bølgebryderne holder tit fisk.
Ved Nøddeboshuse er der flere smårev langs strækket, og imellem revene er der mørke partier. Man kan flere steder gå på sandpartier og fiske de mørke områder af. P-pladser finder du langs Nødebovejen.
Havørred hotspots på kysten ved Hald Strand
Parker på P-pladsen ved Klintevej og gå ned af trappen der. Nede foran trappen er der et område, hvor man kan gå på sand og fiske ud på et mørkt område. Herefter kommer der mod højre nogle lækre områder med bølgebrydere og blæretang. Hele dette område holder tit fisk, og det kan godt betale sig at vandre frem og tilbage langs kysten for at spotte fisk, hvis man i første omgang ikke får noget.
Efter havørreder ved Liseleje og Asserbo strand
Du kan parkere på den store P-plads på Lisehøjvej eller på P-pladsen ved N.R. Olsensvej. Gå østpå mod Tisvilde og fisk i de mørke områder og badekar. Her skal man som altid ved fiskeri i badekar være forsigtig med at vade ud, inden området er fisket af, da der tit står fisk helt inde i strandkanten. Området fisker rigtigt godt når efteråret rigtigt sætter ind, og vandet er ca. ni grader. Området strækker sig ca. seks kilometer østover og ændrer sig fra år til år, hvor der kommer nye badekar og tangområder til.
Kern Lund er sandsynligvis blandt landets dygtigste når det gælder om til at binde rejefluer. Her fremviser han lidt af godterne. Bemærk at der slet ikke er andre typer fluer i hans
nordkystæsker!
Kystpladser ved Tisvildeleje og Kaprifolievej
Parker ved P-pladsen på Kaprifolievej og gå mod vandet af stien. Lige når man kommer ned til vandet er der et stort område, som er interessant og bl.a. indeholder et lille rev midt på det mørke område.
Heather Hills havørredspots
Her kan du parkere på P-pladsen ved Rågelejevej og gå af stien ned til vandet. Området er ret stort, og man kan hurtigt danne sig et overblik over området fra skrænten, inden man går helt ned til vandet. Her kan man med fordel vade strækket igennem, imens man fisker det af. Dette stræk har igennem tiden kastet mange gode fisk af sig.
Havørredfiskeri på kysten ved Udsholt
Her kan man parkere ved P-pladsen på Udsholt Strandvej ved vandet, men vær opmærksom på, at det lille vandløb her er omfattet af et fredningsbælte, så man skal gå et stykke østpå, før fiskeriet kan begynde. Man kan med fordel parkere på P-pladsen i bunden af Fyrrestien, så er du fri fra fredningen. Strækket er ca. to kilometer langt, hvis man bevæger sig østover, og her er der god varieret bund og bølgebrydere længst østpå.
Kystfiskeri efter havørred ved Gilleleje Feriecenter og Gilbjerg Hoved
Parker ved P-pladsen lige vest for Gilleleje Feriecenter og gå ned til vandet af stien. Strækket starter lige neden for P-pladsen og stækker sig ca. to kilometer østover. Den første del man kommer til er skiftevis sand og tangbælter, hvor man kan vade på sandet og fiske ud på de mørke områder. Her er der god dybde, og der bliver periodevis fanget rigtigt mange fisk. Hvis man bevæger sig ca. en kilometer længere østover, kommer Gilbjerghoved strækket, som er utroligt spændende med mange bølgebrydere og dybt vand imellem. Et super område at gå og spotte fisk. – Og husk at fiskene her tit står tæt på land.
Kystpladser på den Nordøstsjællandske kyst
Efter havørred på kysten ved Gilleleje og Nakkehoved
Hvis du vil fiske her, kan du parkere ved Fyrkroen på Fyrvejen og gå ned af trappen. Her er der et par store bølgebrydere lige nedenfor, hvor der tit står fisk udenfor. Resten af området er fuld af halvstore sten med blæretang. Man skal dog med fluestang passe på i hård sydlig vind, da de stejle skrænter laver turbulente vindforhold.
Havørreder langs stranden 7. Tangvej
Parker på den lille P-plads ud til Strandvejen og gå ned til vandet af 7. Tangvej. Lige når man kommer ned, ligger der en stor sten i vandet, som nemt kan nås med fluestang, og der står tit fisk i dette område. Stenen er ca. to meter høj, så her er tale om en plads, hvor der er dybt helt inde under land. Lige til venstre for stenen er der en lille pynt med et rev med mange store sten. Denne plads er utroligt spændende, og der er faktisk ret dybt i dette område. Men de store sten kombineret med blæretang kan gøre, at man tit får bundbid alligevel.
Dette område har igennem tiden været en klassiker men er i perioder mennesketom, og den er helt sikkert et besøg værd. I nordenvind plumrer den dog desværre til.
Storørred langs kysten ved Hornbæk Plantage
Lige øst for Hornbæk ligger Hornbæk Plantage, og her er det nemmeste sted at parkere P-plads nummer tre fra Hornbæk. Herfra kan man gå vestpå mod havnen og fiske i et område med store sten og blæretang. Her bliver der i efteråret altid fanget nogle gode fisk både på spin og flue. Pladsen er dog meget besøgt, og man skal i de gode perioder tidligt af sted for at være sikker på en plads.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
sep 3, 2024 | Nyheder
– I år har jeg allerede fanget fine laks og havørreder, så jeg manglede bare en rigtig flot bækørred, fortæller Karl Stjernegaard. – Det havde længe været en drøm at få en af de helt store gyldne skønheder med store røde pletter, så jeg tog til en lille å på Sjælland i håbet på at få sådan en fisk.
– Da vi ankom til åen tog jeg tre kast, og så fangede jeg en rigtig flot bækørred på 48cm. Efter den oplevelse fiskede vi i cirka to timer, indtil jeg fik et tungt hug på min spinner gule 5 grams spinner. Jeg troede først, at det var bund, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet, da den sprang fuldstændig fri at vandet og tog et kæmpe udløb. Da jeg havde fightet den i cirka 10 minutter fik jeg den endelig i nettet. Det viste sig at være en mega flot bækørred på 58cm og 2,3kg. Efter vi fik taget et par gode billeder, var det virkelig en god oplevelse at se min drømme fisk svømme tilbage i åen.
Læs mere om fiskeri efter bækørred her.
jun 24, 2024 | Nyheder
Når lystfiskerne indberetter deres fangster til DTU Aquas Fangstjournalen, bruges data dels til at følge, hvordan det går med bestandene – og dels til at indsamle biologisk relevante oplysninger, der kan have interesse for forskningen på den ene eller anden måde. En af de seneste udmeldinger på datamaterialet fra 2016-23 på fiskepleje.dk er, at når man kigger på havørreder over mindstemålet, så er havørreder over målet på Sjælland i gennemsnit ca. en centimeter længere (48,3 cm) end de tilsvarende havørreder fanget langs de fynske (47,6 cm) og jyske kyster (47,4 cm).
Resultaterne er ifølge forskerne helt i tråd med data, som blev præsenteret for noget tid siden, som viste, at sjællænderne fanger flere større kysthavørreder pr. time end jyderne. DTU Aqua opfordrer til, at du tilmelder dig Fangstjournalen og får dine fisketure registreret, så man kan blive klogere på fiskeriet og holde øje med, hvordan fiskebestandene har det. Husk at det er super vigtigt også at indberette nulture.
apr 1, 2024 | Nyheder
– Det er forår, vandtemperaturen er kommet lidt op og er tæt at være mere eller mindre 6 grader, fortæller Lukas Kohl. – Forleden kunne jeg mærke, at der begyndte at komme den der specielle duft i luften, nemlig duften af fine fangster på kysten. Derfor besluttede jeg mig for at ta´ en lille kysttur med Steven, aka @gadefiskeren. Vi kørte ud af byen og nærmede os en af de helt hotte steder på Sjælland.
– Det første spæde lys var lige akkurat på vej, da vi riggede vores stænger op. Forholdene så faktisk relativt rolige ud, og vandet var nærmest spejlblankt. Vi mødte andre folk på pladsen, så derfor besluttede vi os forat fiske spottet hurtigt af, og så ellers finde noget nyt vand. Efter en lille time på stedet, hvor alle andre på pladsen havde givet op, bevægede jeg mig mod parkeringspladsen og afsøgte vandet med en 14g Sandy Inline i UV Transparent Motoroil, samt en lille Brenda variant som ophænger.
– Vi havde set et par fisk i overfladen, men der var ingen reaktion. Efter et par kast langs med land og derefter skråt ud mærkede jeg en fisk, der lige så stille havde hugget under helt langsom indspinning. Først føles den OK, men ikke som et monster, men det var svært at få fisken ind mod land. Der gik dog ikke længe, inden jeg mærkede de første tunge hovedryst, så min W6 Spin flexede fuldstændig igennem. Lige pludselig startede den med at hoppe, hvormed fisken afslørede sin enorme størrelse. Fighten fortsatte dog rimelig roligt. Jeg holdt bare linen stram og lod fisken bestemme samt suse rundt derude.
– Da den store havørred kom lidt tættere på, kunne jeg mærke, at denne fisk var et ordentligt svin. Dens forholdsvis rolige adfærd gjorde mig lidt nervøs, og efter det første mislykkede netningsforsøg gik den amok samt startede for alvor med at springe og tage lange udløb. Efter endnu flere hop, vilde, lange udløb og to mislykkede netningsforsøg, lykkedes det endelig at få fisken i nettet. Vi var begge to overraskede over, hvor stor den egentlig var. Den målte 77cm, og vi skød den til at veje over fem kilo.
– Efter vi havde nydt den vildeste fight og synet at en drømmefisk, besluttede vi at køre længere sydpå. Vi fik yderligere tre fisk med en målsfisk og en flot farvet slut 50´er til Steven. Jeg fik en 60+ er nedfaldsfisk på samme agn. Alle fisk blev genudsat nænsomt og svømmer forhåbentlig stadig, slutter han.
Lukas Kohl med sin flotte havørred fra den sjællandske kyst, som blev genudsat.
Tjek lige haleroret på denne ufattelig flotte blankfisk. Godt fisket, Lukas!
okt 5, 2023 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri
Der er gennem mange, mange år ikke brugt så meget som en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af reel relevans for de danske søfiskere. Tværtimod er Fisketegnsmidlerne brugt til at rådgivning, der på mange områder skader søfiskeriet – fx biomanipulation og hård nedfiskning af sandartbestandene. Og nu er så det første reelle projekt, der – på en god dag – måske kunne have gavnet søfiskeriet, afblæst.
AF JENS BURSELL
For et års tid siden fik man den ide at iværksatte en undersøgelse, der havde til formål ”1) at undersøge hvor stor økonomisk omsætning lystfiskeriet på de sjællandske søer skaber, og 2) at ”tage temperaturen” på søfiskeriet, herunder bl.a., hvilke søer der bliver foretrukket, hvilke fiskearter der fiskes efter, hvordan bliver der fisket, hvor ofte bliver der fisket m.v.”
Men nu er undersøgelsen stoppet – og godt det samme kunne man fristes til at tænke. Undersøgelsen var nemlig ringe gennemtænkt samt virkelig dårligt eksekveret – og ville med det oprindelige set-up alligevel have givet et helt skævt billede af søfiskeriet. Men mere om det senere.
DTU Aqua samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som står for undersøgelsen, har i går på e-mail meldt følgende ud til de tilmeldte: ”Tak for din tilkendegivelse om at vi må sende dig et spørgeskema omkring søfiskeriet på Sjælland. Desværre har opbakning til undersøgelsen været så lav at vi ikke kan gennemføre undersøgelsen på en måde, så det giver fagligt mening. Vi har derfor besluttet ikke at gennemføre undersøgelsen. Vi vil gerne sige mange tak for din ulejlighed”.
Der er i årtier ikke brugt en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde en smule relevans – kuldsejlet. Primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.
Manglende deltagere i projektet – selvforskyldt
Jo tak – det er da klart, at man ikke får nok tilmeldte, når man 1) kun henvender sig til foreningerne, som måske blot udgør halvdelen af søfiskerne – og primært dem der fisker fra båd, 2) primært henvender sig via foreningernes e-mail lister – godt nok to gange, hvor en stor del – især de yngre – ikke kan forventes at læse dem, 3) ikke følger godt op med massiv PR for undersøgelsen på alle tænkelige sociale medier – som dækker alle aldersgrupper – og som rammer målgruppen bullseye over en bred kam. Eneste SoMe PR – som ikke havde karakter af en tilfældighed -var – så vidt vides – et forkølet, halvhjertet opslag på DSF´s mindste FB profil facebook – ”Talerøret”, som nærmest ingen søfiskere læser. Gruppen har blot 1550 medlemmer – og hvis man medregner algoritmen for at nå ud til folks feed – samt hvor lille en procentdel af brugerne, der er søfiskere, har man næppe ramt mere end 50-100 søfiskere, med den opfordring der var til at deltage her.
Hvis man virkelig ville det – hvorfor så ikke lave PR på alle kanaler – fx DSF hoved FB-side, som når ud til langt flere – samt DSFs blad, hjemmeside, Instagram, Youtube, Youtube shorts, stories, reels og nyhedsmails? Hvorfor ikke målrettet og organiseret sprede nyheden til alle større internet fiskemedier I Danmark – samt de vigtigste facebookgrupper og influencere inden for søfiskeriet. Det har man ikke gjort. Man har ikke engang været i nærheden af gøre det. DSFs direktør, Lars Rasmussen, bekræfter her til formiddag til Fisk & Fri, at det eneste PR DSF har lavet for undersøgelsen – er foregået via den lille facebookgruppe “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund”.
At det kom på fiskogfri.dk skyldes ikke en planlagt PR-indsats fra DTU Aquas side – men blot, at jeg privat modtog e-mail som medlem af LF – og af eget initiativ lavede en kort nyhed om undersøgelsen på det på fiskogfri.dk. Men – jeg var på vej ud og rejse – og kunne derfor ikke gøre noget stort ud af det – samt ikke følge op på det på SoMe. Man kan da ikke – som dyrt betalte ”professionelle” – planlægge PR til en undersøgelse ud fra, at nogen tilfældige tilfældigvis skriver om det eller deler det…. Med så ringe en PR indsats – så tror da pokker, at ingen tilmelder sig… Så med udgangspunkt i denne dårligt planlagte lancering af projektet, peger pilen primært på én når det ikke lykkes – og det er dem, der har taget sig dyrt betalt for at lave undersøgelsen.
Og – selv med dem, man havde lokket så langt som til selve tilmeldingen, har man sandsynligvis hægtet alt for mange af igen med en ubehjælpelig langtrukken afkrydsningsliste – hvor man let falder fra. Og hvis ikke man var i en forening, blev man efterladt med det indtryk, at man ikke kunne deltage.
En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land – og uden for foreningerne. Man kan derfor undre sig meget over, at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne – og dermed i høj grad bådfiskere. Her Jens Bursell med en fin søaborre fanget fra land – i et vand, der ikke hører under foreningerne.
Groft mismatch mellem undersøgelsens formål – og hvervningsstrategi
Men som sagt, godt det samme. For selv hvis undersøgelsen var blevet gennemført som skitseret – så ville den ikke medtage måske halvdelen af søfiskerne – blandt andet karpefiskere og alle de mange, der mede- og spinnefisker fra land på de sjællandske søer, hvormed den alligevel ville have været ubrugelig til at give et retvisende billede af det sjællandske søfiskeri. Bredden i og værdien af det sjællandske søfiskeri er jo overhovedet ikke med uden alle dem, der fisker fra land. Man kunne næsten fristes til at tro at DTU Aqua & Co eksempelvis ikke har opdaget, at karpefiskeriet eksisterer – eller måske bare, at de slet ikke regner det for noget. Eller tilfældigvis har glemt, at der er massevis af folk der blot fisker fra land med både mede- og spinnegrej. Det er simpelthen amatøragtigt.
Spørgsmålet er så – hvor meget har dette flop kostet de danske lystfiskere? – og vil de penge, der spares på ikke at gennemføre undersøgelsen – så blive brugt til projekter, der kan gavne søfiskeriet? Det vil tiden vise.
Fisk & Fri har stillet projektlederen fra DTU Aqua følgende tre spørgsmål:
- Har du lyst til at kommentere, hvorfor man kun har medtaget foreningerne – og dermed udelader måske halvdelen af søfiskerne fx de fleste af dem, der fisker fra land (fx rigtig mange mede-, karpe- og spinnefiskere). Mener I det giver et retvisende billede af dansk søfiskeri – og i fald hvorfor?
- Hvis I gerne ville have mange deltagere, hvorfor har I så ikke målrettet organiseret en kampagne på alle danske fiskemedier samt etableret et samarbejde med de for søfiskerne mest vigtige sociale medier og influencere?
- Hvor meget kommer den del af undersøgelsen, der allerede er lavet, til at koste de danske fisketegnsløsere – og vil de penge, som der spares på ikke at gennemføre projektet, blive brugt på andre projekter, der kan tænkes at gavne dansk søfiskeri?
Han har desværre ikke ønsket at svare. Man kan spørge sig selv, om ikke det er på tide at projekter under Fisketegnsmidlerne kommer i udbud for at få bedst muligt kvalitet af arbejdet – til færrest mulig penge. Kvalitet er i hvert fald ikke, hvad man kan kalde forarbejdet til dette projekt.
Baggrunden for at afblæse undersøgelsen uddybes i e-mailen til ”deltagerne” med:
For at opnå et tilstrækkelig antal deltagere til at sikre, at undersøgelsen vil give et validt fagligt resultat, har vi samarbejdet med en lang række lystfiskerforeninger, som ville opfordre deres medlemmer til at deltage i undersøgelsen. For at sikre mindst muligt besvær for foreningerne i forhold til GDPR lovgivningen, foregik rekrutteringen af deltagere ved, at foreningerne delte et link, hvor medlemmer kunne tilmelde sig undersøgelsen med navn og e-mail adresse. På trods af foreningernes gode indsats for at rekruttere deltagere i løbet af foråret og sommeren 2023 og en række efterfølgende kampagner på sociale medier, initieret af blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, må vi konstatere at blot ca. 15% af de forventeligt ca. 3000 lystfiskere, som fisker på de sjællandske søer, har tilmeldt sig undersøgelsen. Dertil kommer, baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser, at det næppe er alle tilmeldte deltagere, der i sidste ende vil kunne finde tid og/eller energi til rent faktisk at udfylde spørgeskemaet. Dvs. at man forventeligt vil ende med en markant lavere deltagelse i selve spørgeskemaundersøgelsen end de 15% de i første omgang har sagt ja til at deltage. Samlet set vurderes dette ikke at være et tilstrækkeligt solidt videnskabeligt grundlag til at opfylde ambitionen om at opnå et repræsentativt resultat i undersøgelsen, dvs. hvor et bredt udsnit af lystfiskere er repræsenteret.
jun 12, 2023 | Nyheder
– Jeg har jagtet en stor sjællandsk bækørred det meste af mit liv, fortæller Viktor Lindholm. – Og i denne sæson har jeg virkelig fået gjort noget ved det. Således har jeg trasket kilometervis af vand af de sidste to måneder, hvor det indtil i lørdags var lykkedes mig at lande tre fisk mellem 45 og 55 cm. Det er jo egentlig godkendt, men jeg har altid drømt om en fisk over 60 cm.
– Sammen med en ven havde jeg lokaliseret en god fisk i løbet af ugen, som vi også havde gjort et forsøg på, men klog som den var, skræmte vi den. Der skulle noget andet til. Derfor opsøgte jeg fisken igen lørdag aften, mens mørket det faldt på. Men nemt skulle det ikke være. På vej op mod standpladsen, fik jeg først skræmt en stor fisk, som jeg blev bange for kunne gøre den anden fisk nervøs. Jeg fik også lige bidt i min egen line ved spinnerskift, så jeg knækkede en tand, men jeg kom derop. Jeg kravlede helt hen til åen, og jeg så fisken cirkulere i hullet. Jeg tog et par kast til den, men ak – jeg sad fast i et træ, som kostede mig en ny spinner. Samtidig var jeg helt sikker på, at fisken var væk, og at den havde set mig.
– Pladsen er svær. Den befinder sig under to udhængende træer, der er vokset sammen, og jeg fisker altid denne å fra brinken for ikke at skræmme fiskene. Jeg gik lidt rundt nedstrøms pladsen for at give fisken en pause. Og der opdagede jeg et lille udhæng, der gjorde det muligt at stå og samtidig sende spinneren langt opstrøms for fisken, så den havde god til at reagere. Det var efterhånden blevet rigtigt mørkt, og det var ikke bare turens, men min sæsons sidste kast. Denne å gror til i juni, så mit håb var stort, men chancerne små med en nervøs bækørred. Kastet blev lagt perfekt. Men der skete intet, da spinneren gled forbi fisken. Først i sidste øjeblik rejste åen sig, og en bækørred smækkede til om spinneren.
– Herfra startede en dans. Fisken tog ikke lange udløb, men hoppede og dansede 360 grader rundt om mig, der stod bukket under træerne. Jeg var heldig. Efter en hurtig med en intens fight, fik jeg presset fisken i nettet. Der lå den – en rødplettet, gylden og 60 cm lang bækørred fra et sjællandsk vandløb langt ude over markerne.
Læs mere om spinnefiskeri efter bækørred i artiklen her – eller se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
maj 25, 2022 | Nyheder
– Mig og min fiskemakker tog fra Nordjylland til Sorø, på Sjælland for at fiske til World Carp Classic Qualifier, beretter Lasse Christensen. – Det foregik fra fredag klokken 14 til søndag kl 12. Vi ramte desværre ikke fiskene i søen denne gang, men heldigvis er der ét forsøg igen om 3 uger!
– Vi havde dog stadig masser af gå-på-mod, så vi ville fiske i endnu et vand på Sjælland. Inden længe ankom vi til søen og fik stængerne i vandet. Det første døgn gik uden hug, så stængerne blev endnu en gang lagt om. Der kom en del regn om natten, men Klokken 04.00 om morgenen løb bidmelderen forsigtigt med små bib, og 15 minutter senere kunne jeg lande denne flotte spejlkarpe på 18 kilo og 93 cm!
apr 23, 2022 | Nyheder
Så er de ved at være her – de længe ventede musikål. Der er de sidste par dage spredte meldinger med mindre-moderate mængder af hornfisk – nu også Fyn og Sjælland, hvor der blandt andet er fanget enkelte fisk ved Nyborg og Kronborg.
Hornfiskene opholder sig om vinteren i Nordsøen, hvorefter de i april trækker via Skagerrak og Kattegat ind i indre danske farvande og Østersøen, hvor de gyder på lavt vand. Herefter trækker de retur til det åbne hav i september. Det er derfor normalt, at de første meldinger om hornfisk kommer fra Nord- og Østjylland, hvorefter det er SØ-Danmarks tur et par dage efter. Der går sandsynligvis blot et par dage nu, før de er overalt i store mængder.
En af de heldige fangere på Vestsjælland er Jannie Kristiansen: – Jeg tog ud til Halsskov Rev ved 13 tiden i går og fiskede først med blink og silketråd tæt ved broen, fortæller hun. – Der skete ingenting. Valgte så at gå længere ud mod spidsen af revet og skiftede mit blink til en sølvpil på 24 gram med en str. 10 trekrog, som havde farver efter en tobis. Så gik der ikke mange kast, før jeg havde bid. Jeg troede faktisk først det var bundbid, da der ikke rigtig havde været tegn på liv. Men det viste sig at være en fin hun hornfisk på et halvt kilo, som du kan se nedenfor, slutter hun.
Her får du lige et par gode links, så du kan forberede dig til den obligatoriske, superhyggelige årlige hornfisketur:
Tjek fx denne video på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor vi gennemgår nogle af de mest almindelige teknikker med spin – eller denne video, hvor vi også har nogle af de mest almindelige medeteknikker med.
Læs også artiklen “Den store hornfiskeguide” her.
Jannie Kristiansens fine hornfisk fra Vestsjælland.
