sep 3, 2024 | Nyheder
– I år har jeg allerede fanget fine laks og havørreder, så jeg manglede bare en rigtig flot bækørred, fortæller Karl Stjernegaard. – Det havde længe været en drøm at få en af de helt store gyldne skønheder med store røde pletter, så jeg tog til en lille å på Sjælland i håbet på at få sådan en fisk.
– Da vi ankom til åen tog jeg tre kast, og så fangede jeg en rigtig flot bækørred på 48cm. Efter den oplevelse fiskede vi i cirka to timer, indtil jeg fik et tungt hug på min spinner gule 5 grams spinner. Jeg troede først, at det var bund, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet, da den sprang fuldstændig fri at vandet og tog et kæmpe udløb. Da jeg havde fightet den i cirka 10 minutter fik jeg den endelig i nettet. Det viste sig at være en mega flot bækørred på 58cm og 2,3kg. Efter vi fik taget et par gode billeder, var det virkelig en god oplevelse at se min drømme fisk svømme tilbage i åen.
Læs mere om fiskeri efter bækørred her.
jun 24, 2024 | Nyheder
Når lystfiskerne indberetter deres fangster til DTU Aquas Fangstjournalen, bruges data dels til at følge, hvordan det går med bestandene – og dels til at indsamle biologisk relevante oplysninger, der kan have interesse for forskningen på den ene eller anden måde. En af de seneste udmeldinger på datamaterialet fra 2016-23 på fiskepleje.dk er, at når man kigger på havørreder over mindstemålet, så er havørreder over målet på Sjælland i gennemsnit ca. en centimeter længere (48,3 cm) end de tilsvarende havørreder fanget langs de fynske (47,6 cm) og jyske kyster (47,4 cm).
Resultaterne er ifølge forskerne helt i tråd med data, som blev præsenteret for noget tid siden, som viste, at sjællænderne fanger flere større kysthavørreder pr. time end jyderne. DTU Aqua opfordrer til, at du tilmelder dig Fangstjournalen og får dine fisketure registreret, så man kan blive klogere på fiskeriet og holde øje med, hvordan fiskebestandene har det. Husk at det er super vigtigt også at indberette nulture.
apr 1, 2024 | Nyheder
– Det er forår, vandtemperaturen er kommet lidt op og er tæt at være mere eller mindre 6 grader, fortæller Lukas Kohl. – Forleden kunne jeg mærke, at der begyndte at komme den der specielle duft i luften, nemlig duften af fine fangster på kysten. Derfor besluttede jeg mig for at ta´ en lille kysttur med Steven, aka @gadefiskeren. Vi kørte ud af byen og nærmede os en af de helt hotte steder på Sjælland.
– Det første spæde lys var lige akkurat på vej, da vi riggede vores stænger op. Forholdene så faktisk relativt rolige ud, og vandet var nærmest spejlblankt. Vi mødte andre folk på pladsen, så derfor besluttede vi os forat fiske spottet hurtigt af, og så ellers finde noget nyt vand. Efter en lille time på stedet, hvor alle andre på pladsen havde givet op, bevægede jeg mig mod parkeringspladsen og afsøgte vandet med en 14g Sandy Inline i UV Transparent Motoroil, samt en lille Brenda variant som ophænger.
– Vi havde set et par fisk i overfladen, men der var ingen reaktion. Efter et par kast langs med land og derefter skråt ud mærkede jeg en fisk, der lige så stille havde hugget under helt langsom indspinning. Først føles den OK, men ikke som et monster, men det var svært at få fisken ind mod land. Der gik dog ikke længe, inden jeg mærkede de første tunge hovedryst, så min W6 Spin flexede fuldstændig igennem. Lige pludselig startede den med at hoppe, hvormed fisken afslørede sin enorme størrelse. Fighten fortsatte dog rimelig roligt. Jeg holdt bare linen stram og lod fisken bestemme samt suse rundt derude.
– Da den store havørred kom lidt tættere på, kunne jeg mærke, at denne fisk var et ordentligt svin. Dens forholdsvis rolige adfærd gjorde mig lidt nervøs, og efter det første mislykkede netningsforsøg gik den amok samt startede for alvor med at springe og tage lange udløb. Efter endnu flere hop, vilde, lange udløb og to mislykkede netningsforsøg, lykkedes det endelig at få fisken i nettet. Vi var begge to overraskede over, hvor stor den egentlig var. Den målte 77cm, og vi skød den til at veje over fem kilo.
– Efter vi havde nydt den vildeste fight og synet at en drømmefisk, besluttede vi at køre længere sydpå. Vi fik yderligere tre fisk med en målsfisk og en flot farvet slut 50´er til Steven. Jeg fik en 60+ er nedfaldsfisk på samme agn. Alle fisk blev genudsat nænsomt og svømmer forhåbentlig stadig, slutter han.
Lukas Kohl med sin flotte havørred fra den sjællandske kyst, som blev genudsat.
Tjek lige haleroret på denne ufattelig flotte blankfisk. Godt fisket, Lukas!
okt 5, 2023 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri
Der er gennem mange, mange år ikke brugt så meget som en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af reel relevans for de danske søfiskere. Tværtimod er Fisketegnsmidlerne brugt til at rådgivning, der på mange områder skader søfiskeriet – fx biomanipulation og hård nedfiskning af sandartbestandene. Og nu er så det første reelle projekt, der – på en god dag – måske kunne have gavnet søfiskeriet, afblæst.
AF JENS BURSELL
For et års tid siden fik man den ide at iværksatte en undersøgelse, der havde til formål ”1) at undersøge hvor stor økonomisk omsætning lystfiskeriet på de sjællandske søer skaber, og 2) at ”tage temperaturen” på søfiskeriet, herunder bl.a., hvilke søer der bliver foretrukket, hvilke fiskearter der fiskes efter, hvordan bliver der fisket, hvor ofte bliver der fisket m.v.”
Men nu er undersøgelsen stoppet – og godt det samme kunne man fristes til at tænke. Undersøgelsen var nemlig ringe gennemtænkt samt virkelig dårligt eksekveret – og ville med det oprindelige set-up alligevel have givet et helt skævt billede af søfiskeriet. Men mere om det senere.
DTU Aqua samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som står for undersøgelsen, har i går på e-mail meldt følgende ud til de tilmeldte: ”Tak for din tilkendegivelse om at vi må sende dig et spørgeskema omkring søfiskeriet på Sjælland. Desværre har opbakning til undersøgelsen været så lav at vi ikke kan gennemføre undersøgelsen på en måde, så det giver fagligt mening. Vi har derfor besluttet ikke at gennemføre undersøgelsen. Vi vil gerne sige mange tak for din ulejlighed”.
Der er i årtier ikke brugt en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde en smule relevans – kuldsejlet. Primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.
Manglende deltagere i projektet – selvforskyldt
Jo tak – det er da klart, at man ikke får nok tilmeldte, når man 1) kun henvender sig til foreningerne, som måske blot udgør halvdelen af søfiskerne – og primært dem der fisker fra båd, 2) primært henvender sig via foreningernes e-mail lister – godt nok to gange, hvor en stor del – især de yngre – ikke kan forventes at læse dem, 3) ikke følger godt op med massiv PR for undersøgelsen på alle tænkelige sociale medier – som dækker alle aldersgrupper – og som rammer målgruppen bullseye over en bred kam. Eneste SoMe PR – som ikke havde karakter af en tilfældighed -var – så vidt vides – et forkølet, halvhjertet opslag på DSF´s mindste FB profil facebook – ”Talerøret”, som nærmest ingen søfiskere læser. Gruppen har blot 1550 medlemmer – og hvis man medregner algoritmen for at nå ud til folks feed – samt hvor lille en procentdel af brugerne, der er søfiskere, har man næppe ramt mere end 50-100 søfiskere, med den opfordring der var til at deltage her.
Hvis man virkelig ville det – hvorfor så ikke lave PR på alle kanaler – fx DSF hoved FB-side, som når ud til langt flere – samt DSFs blad, hjemmeside, Instagram, Youtube, Youtube shorts, stories, reels og nyhedsmails? Hvorfor ikke målrettet og organiseret sprede nyheden til alle større internet fiskemedier I Danmark – samt de vigtigste facebookgrupper og influencere inden for søfiskeriet. Det har man ikke gjort. Man har ikke engang været i nærheden af gøre det. DSFs direktør, Lars Rasmussen, bekræfter her til formiddag til Fisk & Fri, at det eneste PR DSF har lavet for undersøgelsen – er foregået via den lille facebookgruppe “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund”.
At det kom på fiskogfri.dk skyldes ikke en planlagt PR-indsats fra DTU Aquas side – men blot, at jeg privat modtog e-mail som medlem af LF – og af eget initiativ lavede en kort nyhed om undersøgelsen på det på fiskogfri.dk. Men – jeg var på vej ud og rejse – og kunne derfor ikke gøre noget stort ud af det – samt ikke følge op på det på SoMe. Man kan da ikke – som dyrt betalte ”professionelle” – planlægge PR til en undersøgelse ud fra, at nogen tilfældige tilfældigvis skriver om det eller deler det…. Med så ringe en PR indsats – så tror da pokker, at ingen tilmelder sig… Så med udgangspunkt i denne dårligt planlagte lancering af projektet, peger pilen primært på én når det ikke lykkes – og det er dem, der har taget sig dyrt betalt for at lave undersøgelsen.
Og – selv med dem, man havde lokket så langt som til selve tilmeldingen, har man sandsynligvis hægtet alt for mange af igen med en ubehjælpelig langtrukken afkrydsningsliste – hvor man let falder fra. Og hvis ikke man var i en forening, blev man efterladt med det indtryk, at man ikke kunne deltage.
En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land – og uden for foreningerne. Man kan derfor undre sig meget over, at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne – og dermed i høj grad bådfiskere. Her Jens Bursell med en fin søaborre fanget fra land – i et vand, der ikke hører under foreningerne.
Groft mismatch mellem undersøgelsens formål – og hvervningsstrategi
Men som sagt, godt det samme. For selv hvis undersøgelsen var blevet gennemført som skitseret – så ville den ikke medtage måske halvdelen af søfiskerne – blandt andet karpefiskere og alle de mange, der mede- og spinnefisker fra land på de sjællandske søer, hvormed den alligevel ville have været ubrugelig til at give et retvisende billede af det sjællandske søfiskeri. Bredden i og værdien af det sjællandske søfiskeri er jo overhovedet ikke med uden alle dem, der fisker fra land. Man kunne næsten fristes til at tro at DTU Aqua & Co eksempelvis ikke har opdaget, at karpefiskeriet eksisterer – eller måske bare, at de slet ikke regner det for noget. Eller tilfældigvis har glemt, at der er massevis af folk der blot fisker fra land med både mede- og spinnegrej. Det er simpelthen amatøragtigt.
Spørgsmålet er så – hvor meget har dette flop kostet de danske lystfiskere? – og vil de penge, der spares på ikke at gennemføre undersøgelsen – så blive brugt til projekter, der kan gavne søfiskeriet? Det vil tiden vise.
Fisk & Fri har stillet projektlederen fra DTU Aqua følgende tre spørgsmål:
- Har du lyst til at kommentere, hvorfor man kun har medtaget foreningerne – og dermed udelader måske halvdelen af søfiskerne fx de fleste af dem, der fisker fra land (fx rigtig mange mede-, karpe- og spinnefiskere). Mener I det giver et retvisende billede af dansk søfiskeri – og i fald hvorfor?
- Hvis I gerne ville have mange deltagere, hvorfor har I så ikke målrettet organiseret en kampagne på alle danske fiskemedier samt etableret et samarbejde med de for søfiskerne mest vigtige sociale medier og influencere?
- Hvor meget kommer den del af undersøgelsen, der allerede er lavet, til at koste de danske fisketegnsløsere – og vil de penge, som der spares på ikke at gennemføre projektet, blive brugt på andre projekter, der kan tænkes at gavne dansk søfiskeri?
Han har desværre ikke ønsket at svare. Man kan spørge sig selv, om ikke det er på tide at projekter under Fisketegnsmidlerne kommer i udbud for at få bedst muligt kvalitet af arbejdet – til færrest mulig penge. Kvalitet er i hvert fald ikke, hvad man kan kalde forarbejdet til dette projekt.
Baggrunden for at afblæse undersøgelsen uddybes i e-mailen til ”deltagerne” med:
For at opnå et tilstrækkelig antal deltagere til at sikre, at undersøgelsen vil give et validt fagligt resultat, har vi samarbejdet med en lang række lystfiskerforeninger, som ville opfordre deres medlemmer til at deltage i undersøgelsen. For at sikre mindst muligt besvær for foreningerne i forhold til GDPR lovgivningen, foregik rekrutteringen af deltagere ved, at foreningerne delte et link, hvor medlemmer kunne tilmelde sig undersøgelsen med navn og e-mail adresse. På trods af foreningernes gode indsats for at rekruttere deltagere i løbet af foråret og sommeren 2023 og en række efterfølgende kampagner på sociale medier, initieret af blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, må vi konstatere at blot ca. 15% af de forventeligt ca. 3000 lystfiskere, som fisker på de sjællandske søer, har tilmeldt sig undersøgelsen. Dertil kommer, baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser, at det næppe er alle tilmeldte deltagere, der i sidste ende vil kunne finde tid og/eller energi til rent faktisk at udfylde spørgeskemaet. Dvs. at man forventeligt vil ende med en markant lavere deltagelse i selve spørgeskemaundersøgelsen end de 15% de i første omgang har sagt ja til at deltage. Samlet set vurderes dette ikke at være et tilstrækkeligt solidt videnskabeligt grundlag til at opfylde ambitionen om at opnå et repræsentativt resultat i undersøgelsen, dvs. hvor et bredt udsnit af lystfiskere er repræsenteret.
jun 12, 2023 | Nyheder
– Jeg har jagtet en stor sjællandsk bækørred det meste af mit liv, fortæller Viktor Lindholm. – Og i denne sæson har jeg virkelig fået gjort noget ved det. Således har jeg trasket kilometervis af vand af de sidste to måneder, hvor det indtil i lørdags var lykkedes mig at lande tre fisk mellem 45 og 55 cm. Det er jo egentlig godkendt, men jeg har altid drømt om en fisk over 60 cm.
– Sammen med en ven havde jeg lokaliseret en god fisk i løbet af ugen, som vi også havde gjort et forsøg på, men klog som den var, skræmte vi den. Der skulle noget andet til. Derfor opsøgte jeg fisken igen lørdag aften, mens mørket det faldt på. Men nemt skulle det ikke være. På vej op mod standpladsen, fik jeg først skræmt en stor fisk, som jeg blev bange for kunne gøre den anden fisk nervøs. Jeg fik også lige bidt i min egen line ved spinnerskift, så jeg knækkede en tand, men jeg kom derop. Jeg kravlede helt hen til åen, og jeg så fisken cirkulere i hullet. Jeg tog et par kast til den, men ak – jeg sad fast i et træ, som kostede mig en ny spinner. Samtidig var jeg helt sikker på, at fisken var væk, og at den havde set mig.
– Pladsen er svær. Den befinder sig under to udhængende træer, der er vokset sammen, og jeg fisker altid denne å fra brinken for ikke at skræmme fiskene. Jeg gik lidt rundt nedstrøms pladsen for at give fisken en pause. Og der opdagede jeg et lille udhæng, der gjorde det muligt at stå og samtidig sende spinneren langt opstrøms for fisken, så den havde god til at reagere. Det var efterhånden blevet rigtigt mørkt, og det var ikke bare turens, men min sæsons sidste kast. Denne å gror til i juni, så mit håb var stort, men chancerne små med en nervøs bækørred. Kastet blev lagt perfekt. Men der skete intet, da spinneren gled forbi fisken. Først i sidste øjeblik rejste åen sig, og en bækørred smækkede til om spinneren.
– Herfra startede en dans. Fisken tog ikke lange udløb, men hoppede og dansede 360 grader rundt om mig, der stod bukket under træerne. Jeg var heldig. Efter en hurtig med en intens fight, fik jeg presset fisken i nettet. Der lå den – en rødplettet, gylden og 60 cm lang bækørred fra et sjællandsk vandløb langt ude over markerne.
Læs mere om spinnefiskeri efter bækørred i artiklen her – eller se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
maj 25, 2022 | Nyheder
– Mig og min fiskemakker tog fra Nordjylland til Sorø, på Sjælland for at fiske til World Carp Classic Qualifier, beretter Lasse Christensen. – Det foregik fra fredag klokken 14 til søndag kl 12. Vi ramte desværre ikke fiskene i søen denne gang, men heldigvis er der ét forsøg igen om 3 uger!
– Vi havde dog stadig masser af gå-på-mod, så vi ville fiske i endnu et vand på Sjælland. Inden længe ankom vi til søen og fik stængerne i vandet. Det første døgn gik uden hug, så stængerne blev endnu en gang lagt om. Der kom en del regn om natten, men Klokken 04.00 om morgenen løb bidmelderen forsigtigt med små bib, og 15 minutter senere kunne jeg lande denne flotte spejlkarpe på 18 kilo og 93 cm!
apr 23, 2022 | Nyheder
Så er de ved at være her – de længe ventede musikål. Der er de sidste par dage spredte meldinger med mindre-moderate mængder af hornfisk – nu også Fyn og Sjælland, hvor der blandt andet er fanget enkelte fisk ved Nyborg og Kronborg.
Hornfiskene opholder sig om vinteren i Nordsøen, hvorefter de i april trækker via Skagerrak og Kattegat ind i indre danske farvande og Østersøen, hvor de gyder på lavt vand. Herefter trækker de retur til det åbne hav i september. Det er derfor normalt, at de første meldinger om hornfisk kommer fra Nord- og Østjylland, hvorefter det er SØ-Danmarks tur et par dage efter. Der går sandsynligvis blot et par dage nu, før de er overalt i store mængder.
En af de heldige fangere på Vestsjælland er Jannie Kristiansen: – Jeg tog ud til Halsskov Rev ved 13 tiden i går og fiskede først med blink og silketråd tæt ved broen, fortæller hun. – Der skete ingenting. Valgte så at gå længere ud mod spidsen af revet og skiftede mit blink til en sølvpil på 24 gram med en str. 10 trekrog, som havde farver efter en tobis. Så gik der ikke mange kast, før jeg havde bid. Jeg troede faktisk først det var bundbid, da der ikke rigtig havde været tegn på liv. Men det viste sig at være en fin hun hornfisk på et halvt kilo, som du kan se nedenfor, slutter hun.
Her får du lige et par gode links, så du kan forberede dig til den obligatoriske, superhyggelige årlige hornfisketur:
Tjek fx denne video på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor vi gennemgår nogle af de mest almindelige teknikker med spin – eller denne video, hvor vi også har nogle af de mest almindelige medeteknikker med.
Læs også artiklen “Den store hornfiskeguide” her.
Jannie Kristiansens fine hornfisk fra Vestsjælland.
okt 24, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri
Sjællands Nordvestkyst er et af de smukkeste steder i hele kongeriget. Og sammenligner man med whiskeybæltets nordkyst eller de populære syd/østkyster, er nordvestkystens hot-spots nærmest mennesketomme. Til gengæld holder de havørred! Tag med på en tur fra Gniben til Korshage.
AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ
JEG SKAL IKKE forsøge at foregøgle nogen noget. Nordvestkysten er ikke et ørredparadis, hvor man bare tager hen og flår store, blanke havørreder op ad vandet. Nordvestkysten er de fleste steder både svær at vade og at få hul på. Der er længere mellem fiskene end andre populære lystfiskermål. Til gengæld er gennemsnitsstørrelsen over middel. Udfordringen er større og triumfen, når det lykkes, tilsvarende stor.
Vil du have de bedste chancer for en blank, så følg strømmen til Stevns. Kan du kun fiske med sandbund under vadestøvlerne, så kør til nordøstkysten. Er du ligeglad, om ørreden, du fanger er regnbue eller havørred, så tag til Sjællands Vestkyst. Men er du til øde kilometer i hårdt vadeterræn, strande uden plastic-efterladenskaber, hundeluftere og garnfiskere. Kan du lide bølger der rykker, og fisk der trækker…? Så skal du måske overveje, om din næste tur skal gå til Sjællands Nordvestkyst.
Tobias med et par flotte havørred fra den nordvestsjællandske kyst.
Havørred på Gniben
Sjællands nordvestligste punkt er kendt og elsket af mange lystfiskere og med god grund. Det er uhyre fristende at stille sig ud på spidsen, kaste agnen ud lige der, hvor vandene mødes, og hvor strømskellet gennem årtusinder har bygget på Sjællands Rev, som strækker sig kilometervis ud i vandet. Og det kan bestemt også være givtigt. Spottet holder fisk hele året, og en sommernat kan man stå i mørket høre fiskene springe som forårskåde rålam hele vejen rundt om én. Desværre kommer man ofte til at gnubbe skuldre med andre lystfiskere. Der er dog ingen grund til at fortvivle. Gniben har masser af andre spots at byde på, hvis moderrevet er overrendt.
Skilderhuset: Kør tilbage til hegnet og over fæ-risten. Der ligger en stor parkeringsplads lige udenfor søværnets hegn. Smid bilen og gå ned på kysten, der vender mod øst. Lige nede på stranden giver en fin sandbund godt fodfæste, mens et lækkert, tykt tangbælte lidt længere ude meget ofte holder gode fisk. Til tider endda kystlaks. Giver stykket med sandbund ingenting, går du sydover. Bunden bliver nu vanskelig at vade på. Glatte runde sten med alger på toppen gør fiskeriet udfordrende, men strækket holder fisk. Du kan fortsætte sydover et par kilometer, indtil du igen får sand under fødderne. Herefter dør fiskeriet ud.
Vestkysten: I princippet strækker dette stykke sig helt ude fra spidsen og ned til Odden Færgehavn. Selv stopper jeg dog i reglen, når jeg kommer ned omkring Strandmågevej. Eller også starter jeg dér og går så langt nordpå, som jeg orker. Det er ikke noget let stykke at gå. Det tager det meste af en anstrengende dag, selvom det ikke er længere end et par kilometer. Langt det meste af bunden er fuld af sten og blæretang afløst af giftige smårev med endnu flere sten og endnu mere tang. Der er dybt vand helt inde under land og ofte krappe bølger. Det er det rene guf for havørreder. Særligt har jeg haft succes på dette stykke i den kolde tid. Husk kaffe og varmt tøj!
Her kan du se nogle af de bedste pladser til havørred på den nordvestsjællandske kyst.
Efter havørred på kysten ved Ebbeløkke
Dette stræk hører også til de velkendte spots på Sjællands nordvestkyst. Det holder fisk hele året, men jeg søger det oftest sommer eller vinter. Alligevel er det meget sjældent overrendt. Sikkert fordi de fleste lystfiskere kommer langvejs fra, og når man nu alligevel er kørt så langt, kan man næsten lige så godt fortsætte til Gniben. Men snyd ikke dig selv for dette stræk.
Nyd synet oppe fra parkeringspladsen, inden du forcerer skrænten ned til kysten. Her er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene. Lige til venstre finder du et fint lille rev, som næsten altid holder en fisk eller to. Sjældent de helt store. Men et par småfisk kan være gode at stive selvtilliden af på, inden man giver sig i kast med nogle af de mere vanskelige stykker af kysten – som så til gengæld giver gode chancer for en tung, blank. Du kan fortsætte til venstre. Der er flere små rev nordvest for parkeringspladsen, og de kan alle holde fisk.
Prøv med et lille, livligt blink. Men drømmer du om den store, skal du til højre og øst på. Et par store sten på stranden 200 meter øst for revet markerer, at her sker der noget nyt. Her er der et stort fedt tangbælte helt inde under land, som strækker sig længere ud i vandet, end du kan kaste. Fisk det af på kryds og tværs! Der kan gå store fisk helt inde under land. Stenbunden gør stykket vanskeligt at vade, men det kan lade sig gøre, hvis man husker, hvordan pindsvin efter sigende elsker (meeeget forsigtigt).
Ud for kysten på to-tre meters dybde ligger en hel del meget store sten. Med tiden lærer du præcis hvor, indtil da, må du holde øje med overfladen. De giver lidt uregelmæssigheder i overfladen med bølgerne. Kast efter dem. De holder fisk. Strækket med det fede tangbælte er vel 150 meter rundt om en stor, blød pynt. Herefter bliver kysten lidt mindre barsk og lidt mere lavvandet. Du behøver dog ikke at vende om. Du kan fortsætte østover på ørredholdigt vand, helt indtil Fiskervejen, som er det næste spot på listen. Er I to, og har I hele dagen, kan i med fordel parkere en bil i hver sin ende af strækket og gå det hele.
Endnu en havørred taget på den nordvestsjællandske kyst.
Find havørrederne med Fiskervejen
Når du parkerer ved Fiskervejen, står du fem meter over vandet, og du vil sandsynligvis først undre dig over, at der ikke er en lystfisker at se i miles omkreds. Dernæst vil du være i tvivl om, hvilken vej du skal gå, når du kommer i vandet. Lækker bund med indbydende tangbælter strækker sig østover så langt øjet rækker. Mod vest lokker et fedt rev med store sten og labre strømforhold og dybe badekar på siderne.
Er du ligesom mig, vælger du revet. Og når du når hen til det, opdager du, at der ligger flere mindre rev så langt, du kan se med dybe badekar imellem. Fisk det hele af, men kæl lidt ekstra for det store rev. Kanterne kan holde meget gode fisk, og er de hugvillige, kommer du næsten med garanti ikke længere den dag.
Brug en stor agn, der går højt i vandet. Jeg har selv mest succes med blanke eller rå agn på dette spot. Men hvide blink og tobis-woblere kan også være løsningen. I de dybe vintermåneder, kan der være ræson i at prøve noget vildt og farverigt. Jeg har selv i irritation over at tydeligt tilstedeværende fisk ikke ville hugge på noget som helst, smidt et skrigende pink skeblink på og BANG! Fast fisk i første kast. Dette spot er også særdeles velegnet til fluefiskeri.
Efter kystørred ved Klint
Klint er ikke for svage sjæle. At fiske Klint er hårdt arbejde, men efter min ydmyge vurdering, et af de bedste vinterspots i hele kongeriget. Store onde stenrev med dybt vand på siderne og fede, fede tangbælter.
Kør til Klint Havn, kør forbi og fortsæt gerne ud ad grusvejen. Der er en bom, men den er i reglen åben. Første store rev ligger dog lige vest for havnen, og det er bestemt værd at fiske af. Derefter ligger der tre rev til med nogle hundrede meters mellemrum. Det kan være lidt svært at se præcis, hvad der er hvad, for hele stykket er bare én lang stenstrand.
Forbered dig ved at kigge på Google Maps, så er du godt med. Personligt kan jeg bedst lide revet ud for det gamle grusbrud. Du er ikke i tvivl, når du ser det. Der står en gammel betonmur nede ved stranden. Gå i vandet ud for den og fisk hele revet af – forsigtigt! Fiskene går helt ind under land her, så fisk af, inden du giver dig til at plaske for meget rundt. Chancerne for en stor, blank ørred er i den grad til stede på dette spot. Til gengæld er det forfærdeligt at vade på. Måske det sværeste på hele nordvestkysten, og det siger faktisk ikke så lidt. Nu ville det jo være fedt, hvis jeg kunne sige, at de andre rev ved Klint er næsten lige så gode, men lettere at gå på. Det kan jeg desværre ikke. De kræver alle, at man holder tungen lige i munden. Men gør det alligevel. Det er ikke rev, der holder mange småfisk, men de store er derude!
Brug store, højtgående agn. Spin i raskt tempo og lav masser af lange spinstops. Fisken hugger gerne splitsekundet inden, du hænger fast i bunden.
Havørredfiskeri ved Øvej
Spottet her er lidt mindre end de andre, og det fiskes mest af lokale og sommerhusgæster. Men tag ikke fejl; Det holder fisk. Og i hvert fald på den ene side af pynten, er det endda både let at fiske og relativt let at få hul på. Det giver næsten sig selv, at det lille rev ude på spidsen holder fisk. Der er ret dybt på venstre side af revet og stykket et par hundrede meter mod venstre holder tit en fin fisk eller to.
Ved lavvande skal det ikke anbefales at forsøge at kaste hen over revet, da det er en notorisk blinktyv. Store sten med kraftig tangbeplantning lige under overfladen, venter blot sultent på en uerfaren lystfiskers dyrtkøbte agn, Går du til højre for revet, bliver bunden leopardplettet og lidt halvblød.
Fisk gerne stykket grundigt af. Det holder ofte stimer af småfisk, og der kan sagtens gå en god fisk i mellem. Giv hele hele spottet en times tid eller to. Kaster det ikke noget særligt af sig, så kør videre.
Jeg fisker det selv primært med mindre skeblink eller anden livlig agn, som ikke går for dybt i vandet. Strækket til højre for pynten er lidt fjordagtig, og jeg bruger derfor samme agn. Det kaster tit en fin fisk af sig i efteråret og på vinterdage med sol.
Når turen går til Dybesø eller Korshage efter havørred
Korshage hører uden tvivl til de mest kendte spots på nordvestkysten, og det er langt fra sikkert, at du kan have det for dig selv. Det er der selvfølgelig en grund til. Der bliver hvert eneste år landet MEGET store fisk omkring Korshage og Dybesø. Men de fleste lystfiskere tager hjem derfra med tomme hænder.
Det skyldes efter min opfattelse, at de fleste fisker det forkert. Man parkerer på pladsen, går ned til vandet, fisker mod højre, og når revet på pynten er fisket af, går man hjem med kolde tæer og en lang næse. Jeg har bedst erfaring med at tage benene på nakken og acceptere den trælse spadseretur en kilometers penge vestover ned mod det enlige sommerhus, der ligger helt ud til vandet. Lige inden jeg når til huset, går jeg i vandet og fisker tilbage mod bilen. Det er et skønt og let stræk at gå.
Mestendels med sand inde mod land. Men ikke langt ude, løber nogle fine tangbælter med store sten og nogle besynderlige variationer i bundens højde, som gør, at der ofte går nogle virkelig interessante strømskel tæt på land. Særligt om vinteren holder dette stræk tit stimer af gode fisk. Ved parkeringspladsen går jeg faktisk oftest på land og går først i vandet helt henne ved revet. Og så fortsætter jeg rundt og ned ad østkysten. Her bliver det faktisk igen virkelig interessant, for der er store badekar HELT inde under land. I et af dem, blev der taget en havørred på 98 centimeter. Lidt mindre kan naturligvis også gøre det. Fisk badekarrene grundigt af med en let wobler helt oppe i overfladen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018
maj 28, 2020 | Artikler, Predatorfiskeri
Flere af de sjællandske søer rummer gode muligheder for at fange den eftertragtede sandart. Følg med Per Ekstrøm på en tur ud til sandartvandende og bliv inspireret til sæsonstarten, der jo er lige om hjørnet – nemlig den 1 juni.
AF PER EKSTRØM
SANDARTEN – fisken med de sære øjne! Sådan kalder Mogens Espersen sandarten i sin bog ”Så stor!” fra 1996. Og der er noget om snakken. Hvis et menneske var udstyret med et sæt øjne som sandartens, ville man påstå at vedkommende havde stærkt nedsat syn. Ikke desto mindre ser sandarten ganske udmærket, og er en fisk, der anvender synet, når den jager. 1. juni ophæves fredningen på sandarten, og så starter fiskeriet efter den attraktive fisk, der både giver en god fight, og tillige er en værdsat spisefisk.
Sandartbestandene i de enkelte søer bevæger sig med store udsving. Nogle år synes den at være fuldstændig væk og udslettet fra søkortet for året efter at optræde i mængder, man ikke troede muligt. Et rigtig godt eksempel er Furesøen. Her har bestanden virkelig kørt op og ned. For en halv snes år siden havde søen en af sine rigtig gode sæsoner, hvor alene de 5 største sandarter i Lystfiskeriforeningen vejede over 7 kilo. Et par år senere blev der slet ikke fanget nogen i nærheden af de vægtmål, hvorefter der gik et par år, og der atter blev fanget store sandarter. Andre år blev der kun fanget få sandarter, og de seneste 4 år har fangsterne kun været sporadiske. Forklaringerne og gisningerne om hvorfor har været mange. Måske har der været år, hvor temperaturen ikke har været optimal i gydningsperioden. Biomanipulationer for at få en klarere sø er en anden. Sandarten bygger nemlig en rede og vogter over æggene. Foretager man så en opfiskning af skaller og brasen for at reducere disse bestande, er der risiko for samtidig at få sandarter, og så er det næppe sandsynligt, at sandarten finder tilbage, selvom den efterfølgende skulle blive genudsat. Fælles for alle gisninger og forklaringer er, at der ikke findes dokumentation. Desuden skal tilføjes, at Furesøen er en svær størrelse at fiske på. Det er Danmarks dybeste sø og med en gennemsnitsdybde på næsten 14 meter, kan det være svært at lokalisere fisken. En ting er dog sikkert. Der findes stadig en bestand af sandart i Furesøen, og pludselig sker der noget – måske i år? Det fine sandartfiskeri i Furesøen har snart 40 år på bagen. Sidst i 70´erne foregik næsten alt fiskeriet i den store lavvandede bugt – Store Kalv. Her er dybden op til 4 meter, og for 40 år siden var sigtdybden i ”Kalven” meget ringe, og derfor ideel for sandarten, der ofte trives bedst i uklare søer. Formodentlig var det gydepladsen på det tidspunkt, men i takt med at søen, trods alt fik det bedre, med større sigtdybde, har sandarten flyttet sig. I hvert fald er de fleste de seneste mange år fanget udenfor ”Kalven”. Enten på kanterne af de mange banker, som Furesøen er så rig på, eller ude i de frie vandmasser.
Til højre Ulf Hansen med sin fantastiske danske sandartrekord på 11 kilo fra 1979, som stadig gælder den dag i dag. Til venstre Carsten Gilder. Begge fisk er fra Haraldsted Sø.
Hvordan skal man så fiske?
Hvor og hvordan skal man så fiske efter sandart? Personligt har jeg fanget sandart på agn, woblere og jigs på alle tider af døgnet, men det er klart, at nogle fiskemetoder på visse tidspunkter af døgnet kan være mere effektive end andre.
Skrøner findes der jo mange af, men forklaringerne på hvilken metode som er bedst, og hvilket tidspunkt der er det mest optimale, skal jeg afholde mig fra at komme ind på. Dertil er den statistiske usikkerhed for stor, men når jeg ser tilbage på mine sandartfangster på Furesøen, må jeg konstatere, at jeg har fanget sandarter på alle tider af døgnet. I bulderravende mørke og i højt solskin. Og i mørke har jeg både fanget på wobler og på agn, så sandarten jager døgnet rundt. Når det bliver mørkt, er der dog en tendens til, at der sker noget i søen. Ekkoloddet afslører, at fiskene trækker højere op i vandlaget, og der bliver en heftig aktivitet i vandet. Der sker en forandring.
Sommernætter på Furesøen med agnfiskeri efter sandart er også noget helt specielt og en rigtig hyggelig oplevelse. Mens solen for en kort stund langsomt glider ned bag horisonten ved Stavnsholt, sættes linerne ud. Ofte kan det betale sig at ankre op på en af kanterne eller ude over 20-25 meter. Ekkoloddet afslører, hvor langt nede fiskestimerne befinder sig. Det kan variere en del, hvorfor det kan betale sig at fiske på flere dybder, så der affiskes et større område.
En god idé er at anvende flåd, hvor man kan montere et knæklys. Så er det meget nemmere at holde styr på flåddene. Om man så skal anvende et forfang alene bestående af et stykke fluorocarbon line eller noget mere kraftigt, må være op til den enkelte. Det kan nemlig godt være et sats, da man godt kan ”risikere”, at selvom det er buldermørkt, så er det en gedde som hugger, og så kan risikoen for at miste fisken være tilstede, hvis ”bisserne” kommer i nærheden af den mere skrøbelige fluorocabon line.
Første gang, der blev udsat sandart i Furesøen, var i 1902, men der skulle gå næsten 20 år, før den første sandart blev fanget af en lystfisker. På Bagsværd Sø var succesen med udsætning af sandart langt større. Faktisk gik der kun 5 år efter udsætning af 300 styk sættefisk i 1951, før man så resultatet af indsatsen. Både et- og toårigt yngel kunne træffes overalt årene efter, og nogle af de udsatte fisk havde fordoblet deres vægt. I november 1963 kom fangsten op på 161 sandarter mellem 2 og 5 kilo, så udsætning af sandarten i Bagsværd Sø er en succeshistorie. Faktisk er der ikke siden udsat sandart i søen, og op til 1999 var fiskeriet stabilt med flere sandarter over de 7 kilo. På et tidspunkt i 70érne stammede den danske rekord fra Bagsværd Sø. Desværre skete der i 1999 en bundvending i søen, som gjorde et kraftigt indhug i bestanden, men den er efterhånden ved at komme op igen. Af uransagelige grunde fik Bagsværd Sø det prædikat, at man kun kunne fiske sandarter på søen efterår og vinter, og at det alene var fiskeri med wobler, som duede. Hvordan sådanne skrøner opstår, ved jeg ikke, men et par unge gutter, der fiskede på søen en varm sommerdag, fangede på jigs flere flotte sandarter. Så den myte er for længst aflivet.
Josef Hochmut med sin flotte sandartrekord på 9,3 kilo fra Furesøen.
En sø der indenfor de senere år er blevet kendt som en god ”sandartsø”, er Tissø. Tidligere har søen primært været kendt for sine fine bestand af aborrer og gedder, men de seneste 10 år er bestanden af sandart vokset. Søen er ikke særligt klar, men har alligevel en sigtbarhed, så både gedder og aborrer trives. Det mest effektive på søen er agnfiskeriet, selvom både jigs og woblere også fanger godt. Søen er ikke særlig svær at finde rundt på. Der er en stor banke i den østlige del – Aborreholm. Den er markeret med bøjer, da der kun er 20 centimeter vand, og på varme somre er den blotlagt. Fiskeri med agn langs denne banke eller på skrænterne langs søen er effektivt. Der kan dog også fanges sandarter ude over søens flade stykker, hvor dybden varierer mellem 8-12 meter. Desværre har et intensivt erhvervsfiskeri de seneste år reduceret bestanden kraftigt, så bestanden er reduceret markant. Gad vide hvornår politikerne får øjnene op for at erhvervsfiskeri på vores søer er noget, der hører fortiden til. Særlig i en tid hvor der råbes højt om biodiversitet.
Erhvervsfiskeriet og sandartens reproduktion
Når en fisk er populær, og der er ”penge” indblandet, så kommer der interessekonflikter mellem lystfiskere og lodsejere. De fleste søer rundt omkring er i privat eje, og en god bestand af sandart er ensbetydende med indtjening. De fleste lystfiskerforeninger har ikke midlerne til at opkøbe fiskeretten på søerne, så mange lystfiskere kunne få oplevelsen med at fange en sandart. Den opgave påtager en erhvervsfisker sig gerne. Desværre er det sådan, at når først erhvervsfiskeren har indfundet sig, så kan man roligt regne med, at bestanden kun går en vej – og det er ned. Et skrækeksempel er Haraldsted Sø ved Ringsted. For 40 år siden var der en kæmpebestand af sandarter, og den danske rekordsandart på 11 kilo er fra denne sø. I dag er det, så at sige, umuligt at ”stampe” en fisk op af søen. Erhvervsfiskeriet har simpelthen været for omfattende, så sandarten er væk. I den modsatte grøft er eksemplet Arresø. For 15 år siden var sandartbestanden, på grund af optimale gydeforhold, vokset helt utroligt, og bestod faktisk kun af magre fisk på 40-50 centimer. Faktisk var det blot at kaste et eller andet i vandet, så hang der en sandart på krogen, og det er jo ikke godt. Efterfølgende fiskede erhvervsfiskeren en stor del af bestanden op, så der i dag er mere balance i søen. Desværre er søen kæmpestor, og det afholder nok mange fra at investere den nødvendige tid til at lære søen bedre at kende. Måske skulle man alligevel tage sig tid, for sidste år fangede erhvervsfiskeren en sandart på hele 11,7 kilo. Så er er fisk med den størrelse, må der med garanti være flere.
Her ved indgangen til sandartsæsonen kunne det jo være, det er en god idé at satse på sandartfiskeriet på en eller anden sø, som måske er uudforsket – måske er der gevinst? Husk på, ”at den som intet vover, intet vinder!” Med disse ord er der kun at ønske en god sandartsæson.
Ulf Hansen med sin sandartrekord på 11 kilo – udstoppet og på forsiden af det svenske magasin Fiskejournalen.
