UL-SPIN: HORNFISK PÅ DEN LETTE MÅDE
Dragør Sydstrand er en skøn plads til hornfisk her i maj måned, især med det lette grej. Det kræver dog at man ikke er bange for at vade…
Hornfiskens fightegenskaber indbyder til ultralet udstyr, men problemet er, at dens hårde næb gør det svært at sætte krogene. Heldigvis er det super let at bruge silketråd i stedet. Læs mere om hvordan man gør her.
AF GORDON P. HENRIKSEN
HORNFISK anses af nogle som en uinviteret forårsgæst; måske endda en decideret pestilens. Men det er vi mange, der er uenige i. For mig er det ikke rigtigt forår, før den første hornfisk danser i overfladen for enden af min line.
Jeg værdsætter jagten efter store og svære fisk, men alligevel synes jeg, at hornfisken fortjener anerkendelse. Den har nemlig masser af underholdning at byde på, og så er den relativt let at fange i store mængder. Og så kan den fiskes side om side med kammeraterne eller familien – gerne på en solskinsrig forårsdag. Hertil kommer, at den smager forrygende røget eller vendt i rugmel samt stegt på panden. Hvis det ikke alt sammen er noget, der kan sprede lystfiskerglæde, så ved jeg ikke, hvad der kan.
Vil du have maksimal fiskeglæde ud af dine hornfisk er opskriften simpel: UL hjul i størrelse 15/1500, 0,10 mm fletline og 6 fods stænger med kastevægte op til 6 gram kombineret med lette blink og »silkekroge«.
Efter hornfisk på den sjoveste måde
Udfordringen ligger i at finde den måde, hvorpå man får mest mulig underholdning ud af væsenet med det pudsige udseende. Hornfisk er uden tvivl sjovest at fange på så let grej som muligt, men problemet er, at bløde stænger har for svært ved at bore krogen fast i fiskens hårde næb. Netop derfor er det smart at bruge silkekroge.
For dem der ikke kender silkekrogen, kan det fortælles, at de er et alternativ til traditionelle kroge, og de kan købes i de fleste grejbutikker. De består af løkker af små fine silketråde, som sætter sig godt fast i hornfiskens tænder. Man skal blot være opmærksom på, at man ikke skal give modhug i traditionel forstand, men bare lade hornfisken hugge stille og roligt, mens man fortsætter indspinningen.
I stedet for den 9 fods stænger og 18 grams blink jeg ofte bruger, har jeg medbragt min lille UL stang samt små blink på 5-8 gram rigget med silketråde, der kom med på årets faste hornfisketur med gutterne. Min kammerat Søren Lodberg var helt på bølgelængde med ideen. Han havde nemlig også det helt lette udstyr med.
Hornfisken – havstokkens balletdanser – er et studie i skønhed.
Hornfisk kan fanges på mange måder
Den årlige hornfisketur med klubben er faktisk en lidt useriøs konkurrence blandt mig og tolv af mine kammerater. Og jeg må med det samme tilstå, at det ikke lader til, at hverken Søren eller jeg skal vinde. Ham der fisker med den stive kyststang og det grønne Jensen Tobis blink rigget med linestump og trekrog – ja, han river i perioder den ene fisk ind efter den anden. Men selvom vi fanger lidt færre fisk end ham, har vi det helt sikkert sjovere. For hver gang en hornfisk hugger, sætter dens tænder sig perfekt fast i silketråden, og min lille 6 fods å-stang krøller fuldstændig sammen.
Den spinkle stang forbliver bøjet og spændt, mens bremsen på det lille hjul er stillet så tilpas let, at hornfisken får hjulet til at synge min yndlingsmelodi, hver gang den udfører sine udløb og luftakrobatiske undvigemanøvrer.
Havstokkens balletdanser, mener jeg, at den gode gamle Jens Ploug Hansen kaldte dem. Fighten er selvfølgelig langt fra det samme som at fighte en sejlfisk ombord på en mexicansk Big Game båd. Men solstrålerne, den spændte stang, lyden af bremsen og hornfiskens eksotiske udseende samt luftakrobatik, bringer alligevel associationer om sydens mere dramatiske fights – og det gør bestemt ikke noget. Det er faktisk lige det, man trænger til efter en kølig vinter præget af forfrosne fingre, termokander og is i stangøjerne.
I år har vi valgt Dragør Strand som målet for årets hornfiskebegivenhed. Her er både rigeligt med fisk og masser af plads. Efter en god dyst, hvor alle har fået fisk – nogle flere end andre, vader vi tilbage mod bredden, hvor der skal uddeles præmier, drikkes et par kølige og ryges et par hornfisk. Et par af de andre driller Søren og jeg med vores spinkle stænger, men vi er ikke i tvivl. Det er nøjagtig de samme stænger og lette blink rigget med silketråde, der skalmed til næste års hornfiskedyst.
Her er der forfatteren med en hornfisk taget på let UL-grej. En metode der helt klart kan anbefales til at få maksimal fiskeglæde ud af sine næbdyr
Grejet til UL-fiskeri efter hornfisk
Stængerne til dette fiskeri kan næsten ikke blive for lette, så længe man benytter silketråd i stedet for kroge. Lange stænger på ni fod kaster længst, men med en kort UL-stang på seks fod kan man virkelig mærke hornfisken for enden af linen. Hjulet skal være passende lille og let, men det skal dog have en vis linekapacitet, da der gerne må kastes langt, og hornfisken altså sagtens kan tage udløb… En tynd fletline på fx 0,10 mm er et godt valg, da der så kan ligge en del line på spolen. En høj udveksling er også en fordel, da man faktisk ikke kan spinne for hurtigt ind, når det angår hornfisk.
Med hensyn til blink er klassikere såsom Filur, Fight, Flash. Tobis og Toby alle gode valg. Hornfisk har altid været glade for slanke blink, men den lange silketråd giver også blinket en længere profil. Silketråden kan desværre virke lidt som halen på en drage og give blinket en mindre livagtig gang, end hvis man havde en krog på. Til gengæld har lettere blink, en meget mere livlig gang i vandet end deres tungere fætre. Kastene bliver desværre ikke så lange med UL-grejet, men så længe der er fisk i området, er det ikke rigtigt et problem. Silketrådene fås i et stort udvalg af farver, så også her er der mulighed for at eksperimentere lidt. Jeg foretrækker den røde og gule.
Hornfiskepladser på Amager
Sydenden af Amager har mange fine hornfiskepladser, der alle ligger inden for rimelig afstand fra storbyen. Der er store arealer med lavt vand og skiftende bælter af sand og tang, hvor hornfisken samler sig for at gyde. Der kan også være en del strøm, hvilket jo altid er en fordel, når man er ude efter næbdyr.
Kongelunden er en god plads, og den kan med lethed nås, ved at stille bilen på parkeringspladsen for enden af Kalvebodvej. En anden god plads – og det var dér sidste års klubtur gik til – er
Dragør Sydstrand. Parkér i siden af vejen på Søndrestrandvej, der hvor der findes en parkeringsplads med en iskiosk, eller plant alternativt bilen i siden af vejen ved den store række træer. Fælles for disse pladser er, at der er forholdsvis lavt, og at der skal vades rigtig langt ud. Og enkelte steder kan vandet komme lidt tæt på vaderskanten, hvis man skal helt ud på de yderste revler. Der er god plads til mange mennesker, og fiskene kommer ganske tæt på, så man kan stort set kaste i alle retninger, når først, man er vadet ud. Vi var en lidt større gruppe af sted sidste år og havde slæbt en flydering med ud, som fungerede som opbevaring til et par ekstra stænger, lidt snacks og en køleboks med kølige drikkevarer. Den teknik kan til hver en tid anbefales, når der står hornfiskehygge på menuen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2009
Der skal vades langt ud – og langt ind igen når man fisker hornfisk på Dragør Sydstrand. Her er det et par af gutterne, der bruger mere almindeligt hornfiskegrej i form af ni fods stænger og 18 grams blink.
