KLAR TIL ISFISKERI?

Nogle søer er allerede frigivet til færdsel – og flere er nok på vej i den kommende uge, hvor der er mild dagsfrost og hård nattefrost, så langt øjet rækker i vejrudsigten. Mange, men langtfra alle søer, har nu en istykkelse på over 10-13 centimeter, og der er flere steder målt istykkelser over 15-16 centimeter, hvilket er mere end rigeligt til isfiskeri. Pt vokser isen på en del søer cirka 1-1,5 cm i døgnet lige nu.

Generelt frigiver kommuner ofte udvalgte søer med en istykkelse over 13 cm. Der er typisk tale om mindre søer uden gennemstrømning, men der er også dele af enkelte større søer frigivet. På søer, hvor færdsel er frigivet, vil der normalt være skiltet med det – og man kan risikere en bøde på 1000 kroner for at færdes, hvor isen ikke er frigivet.

Gå ALDRIG på isen uden sikkerhedsudstyr, dvs som et minimum issyle hængende lettilgængeligt om halsen, så du kan komme op, hvis du falder i en våge – samt fx en varm flydedragt. Det aller bedste og mest sikre er selvfølgelig en tørdragt – gerne kombineret med CO2 vest eller lignende. Det er også altid en god ide at have reb med på isen, så man har mulighed for lettere at trække en kammerat op.

Tjek altid selv isens tykkelse i kanten med dit isbor, inden du går længere ud. Isen er ofte lidt tyndere i kanten tæt på land, fordi det ofte er her kildevæld med 7-8 grader varmt vand, løber ud tæt på isen. Vær altid opmærksom på isens udseende – især hvis du pludselig kommer til et område, hvor den ændrer sig markant. Går du fx på ”sort” blankis og kommer til et område med lysere eller grålig is, som ikke er snedækket  – kan det være tegn på en mere porøs og potentielt farlig is. Eller – går du på snedækket is – kan et mørkere parti indikere en våge med fugtig og porøs is under sneen. Har du planer om at isfiske på din lokale sø, så er det altid en god ide at holde løbende  øje med tilfysningsmønsteret. Vågerne er ofte de samme steder – og holder man øje med isen, mens den kommer – vil man også vide, hvor de mest usikre områder er, fordi man har set vågerne – ofte holdt åbne af fulge –  inden de til sidst frøs helt til.

Hvis du ser nogen gå igennem isen ring da 112 med det samme – og gå derefter i gang med at gøre det du kan, uden at bringe dig selv i fare. Hvis du også selv går igennem isen, er der ingen til at hjælpe.

Hvis du vil vide mere om isfiskeri, så publicerer vi en lille quickguide til geddemede på isen på fiskogfri.dk senere i dag. I videoen viser vi også det vigtigste is – og sikkerhedsstyr.

Se også denne lille video om, hvordan du lettest kommer op fra en våge uden sikkerhedsudstyr.

Læs også sikkerhedsråd om færdsel på is her.

På fotoes ses Søren Beck genudsætte en massiv isgedde. Hvis fisken skal genudsættes, og der er dagsfrost, er det vigtigt at fisken kun kommer få sekunder over vandet for at undgå frostskader på fiskens øjne og gæller. I de få sekunder fisken er oppe for at blive fotograferet, har du lidt 5-10 grader varmt vand i en flaske, som du konstant hælder oven fiskens øjen og gæller. Indtil du er klar med kamera, kan fiskens opbevares i en våd sack under isen. Undgå fiskeri i hård dagsfrost koldere end minus to grader – og det mest optimale er, når temperaturen er 0 eller lidt over. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt, hvis der er frost – og som sagt – kun i få sekunder og med konstant overhældning af vand.

Det gælder dit liv

 

Beklageligvis er emnet sikkerhed til søs evigt aktuelt. Hvert år sker der ulykker – også med dødelig udgang, men heldigvis er lystfiskere underrepræsenteret i statistikken. Og sådan skulle det også gerne forblive. Her får du en gennemgang af de vigtigste ting, du bør vide, for at komme helskindet hjem.

Af Flemming Madsen

 

Tradea brugt fiskegrej

 

(mere…)