KARPER PÅ SIDESCAN
– Karpefiskeri, når vandet er koldt, har aldrig været nemt – og kommer nok aldrig til at blive det, skriver Kristian Graubæk. – Fiskene er inaktive, og deres vinduer for fødeindtag er korte. Det stiller højere krav til fiskeren, for man skal være mere årvågen og mere opportunistisk end om sommeren. Man får måske kun én chance, og den skal udnyttes.
– På en karpetur til en dyb og kold grusgrav den forgangne uge, formåede jeg at få ét enkelt hug, der viste, at det gør en forskel at være opmærksom og udnytte de få chancer der er: – Efter en nats fiskeri uden tegn på fisk, sejlede jeg ved 9-tiden en runde med min lille båd, hvor der var monteret en Lowrance Elite ti2 kortplotter. Søen virkede tom for fisk og vandtemperaturen var blot 7 grader. Vinden var svag og stadig kold. De vanlige forårspladser ved de tykke sivbælter, var stadig uden synlige fisk. Men da jeg fem dage forinden så to større skælkarper sole sig ved en pilebusk på lavt vand, vidste jeg, at de var ved at være aktive. Så jeg havde blod på tanden. Fiskene skulle findes!
Her kan du se den karpe Kristian spottede ved hjælp af sidescan.
– På vej ud af en vig med 4-6m vand, så jeg fine fiskeaftegninger på min sidescan. Det lignede en stime karper, der trykkede sig i kanten af grøden på 6m vand. Jeg lavede straks et waypoint på touchskærmen og sejlede videre. Tilbage ved stængerne blev søkortet fundet frem på skærmen og vha. det indbyggede distancemålings værktøj, bliver der fundet en retning og en afstand til det waypoint på knap 60m og 30 grader fra nord. En chod stang blev wrappet op, clipset og kastet ud med en single hookbait – en 16mm rød Butterfish popup.
– Ved middagstid rullede en fisk 75m fra waypointet, og den fik straks en chodstang ”lige i nakken”. Et kvarter senere rullede en fisk meget tæt på der, hvor der blev set fisk på sidescan om formiddagen. Spændingen steg, og 10 minutter senere kom der et dyt fra den ene Delkim. Hangeren løftede sig, og med flere bip gled den langsomt op mod bidmelderen. Der bliver givet tilslag og en meget rolig fight med en del hovedrysten begyndte. Jeg sejlede efter fisken, for at korte fighten af, og efter kort tid gled den kompakte fisk over nettet, hvor jeg kunne konstatere, at krogen sad i den yderste flig af underlæben.
– Tilbage på land bliver fisken hurtigt afkroget, og taklet kastet ud igen med det samme – hvis nu der skulle være en fisk mere, som var nysgerrig nok til at samle den røde pop-up op. Der skete dog ikke mere det følgende døgn, men alt i alt var resultatet med ét hug og en højrygget spejlkarpe på 11,2 kg på land dog ganske tilfredsstillende under så svære forhold. Denne proces med at fange fisken sætter to fede streger under min målsætning for karpefiskeriet: For mig er det vigtige ikke at fange større fisk, men om at gøre det bedre hver gang. Og det lykkedes til fulde denne gang.
