KINETIC FISKECUP 2024: EN FLOT GEDDE PÅ RAWBITE WOBLER

– I sidste uge var jeg med kollegaer på kursus i Midtjylland, fortæller Mads Stentoft. – Solen skinnede, og dagene var varme, så en aften efter aftensmaden på hotellet fik en kollega fat i en båd, så vi lige kunne nå timers fiskeri, inden mørket faldt på. Vi riggede hurtigt stængerne klar med softbaits og dørgede stille der ud af. 

– Intet skete den første time, og der var nok en time dagslys tilbage, da jeg smed softbaitet tilbage i kassen. Jeg hev en stor fed Westin Rawbite wobler i farven Pike frem og satte på.  Der skulle kun tre kast til, før der kom et solidt hug, og fisken bukkede den tykke W3 powercast stang i fuld flex under båden. 

– Efter lidt tid kom en stor tyk gedde op. Jeg havde desværre ikke målebånd med, men alle os tre i båden var enige om, at det var en 90plus! Den var lige så bred som en halvstor planokasse over ryggen. Er hurtig billede blev taget, og den kom retur i suppen. Den sidste time skete der intet, og efter det blev mørkt døde det helt, men jeg var godt tilfreds med dagens fangst, slutter han.

Husk at du kan læse en hel masse artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Hvidovre Sport

 

 

Kinetic Fiskecup 2024

Hvidovre Sport

Jagten på storgedden

– Uret ringede tidligt lørdag morgen, hvorefter morgenmaden blev kastet ned, fortæller Mads Ramshøj Stentoft. – Turen gik til et privat stykke vand, som jeg var blevet inviteret med på af Thomas Petersen fra Westin. – Isen var knap forsvundet fra søen, men fiskes skulle der. Vi tænkte godt, at det ikke var i dag, vi ville fange mange, men jeg satsede på en stor fisk.

– Vi fik skubbet båden i vandet og sejlede mod fiskepladsen. Et stykke fra land smed vi vores Rawbite woblere overbord og dørgede det sidste stykke. Der gik ikke længe, før Thomas fik en lille gedde på krogen, og inden jeg havde set mig for, havde Thomas tre gedder på tavlen. Efter lidt kastefiskeri, drev vi over en sandbanke, hvor jeg fik en solid metergedde. Efterfølgende blev der taget nogle smågedder til os begge. På vej hjem over fandt jeg en stor Rawbite wobler frem og smid den i suppen. Jeg holdt stangen i den ene hånd og nød kaffen fra min termoflaske i den anden. Efter små fem minutter gav det et bump på linen, og jeg tænkte mest, det var en bundbid. Thomas slukkede motoren, mens jeg halede linen ind. Den sad godt fast, men lige pludselig blev bundbiddet til en fisk, som skulle vise sig at være en ny PR gedde på hele 108cm og 9,2kg. I alt 14 gedder kom i båden den dag, og det var slet ikke så ringe. Jeg ser nu frem til at fange gedden over 10 kilo næste gang!

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Hvidovre Sport