UAMBITIØSE ANBEFALINGER FRA FISKERIKOMMISSIONEN

– Fiskerikommissionen har netop afleveret sin rapport om fremtidens fiskeri til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V). Rapporten består af 19 anbefalinger til, hvordan fremtidens fiskeri skal se ud, hvor etableringen af et Havråd, mere selvforvaltning og økosystembaseret dansk fiskeri og anbefalinger om en trawlfri zone i Bælthavet er i blandt. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Blandt nogle af de anbefalinger, der potentielt vil kunne gavne lystfiskeriet, hvis vel og mærke de nødvendige tiltag eksekveres hurtigt og effektivt, er anbefalinger om ”håndtering af sæl og skarv”, ”implementering af en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang” samt den noget vagt formulerede ”reduktion af eksterne presfaktorer”.

Desuden nævnes ”mulig betaling for brugsretten til den fælles fiskeressource” – en interessant tanke, der måske kunne gavne fiskebestandene, hvis betalingen – i lighed med lystfiskernes fisketegn – blev brugt på tiltag, der kan styrke fiskebestandene.

Desværre ikke anbefalinger om totalforbud mod trawl

Endvidere er der ”anbefalinger om trawlfri zone i Bælthavet”, som desværre blot er nogle generelle anbefalinger til reducering af fisketryk med trawlfri zoner, men ikke et decideret totalforbud mod trawl overalt i fx Bælthavet. Man kan derfor have sin tvivl, om det reelt set vil have en særlig stor effekt.

I rapporten pointeres det – med rette, at det altoverskyggende problem i mange af de indre danske farvande er ildsvind forårsaget af især kvælstofudledning fra landbruget. Desværre virker det som om, at man indirekte bruger dette som én ud af flere undskyldninger for at undvige et totalt forbud mod trawl.

I rapporten hedder det: ”Dette medfører, at der er en stor uvished om, hvilke implikationer et generelt trawlforbud vil have for havbundens miljøtilstand i de områder, hvor iltsvind er hyppige. Fiskerikommissionen understreger derfor, at hvis formålet ved at indføre et trawlforbud i Bælthavet er at forbedre miljøtilstanden ved havbunden i området, vil det kræve virkemidler, der er målrettet årsagerne til de dårlige iltforhold i området. Dette betyder, at når/hvis der indføres begrænsninger ift. fiskeri med bundslæbende redskaber, skal der samtidig ske en betydelig reduktion af næringsstofudledning fra landbruget for på sigt at opnå den fulde miljøeffekt af indgrebet.”

Dette er som sådan en fin pointe, men brugen af ordet ”hvis” signalerer desværre, at en potentielt manglende handling overfor landbruges forurening, måske – og højest sandsynligt –  vil blive brugt som undskyldning for så ikke at gøre noget reelt ved de ødelæggelse af havbunden som trawlfiskeriet er årsag til.

Endvidere indeholder Fiskerikommissionens arbejde anbefalinger som fx ” Øget selvforvaltning” i dansk fiskeri. Når man ser på, hvordan begrebet ”selvforvaltning” – læs ”frivillighed omkring de tiltag, der er nødvendige for at styrke naturgrundlaget”, normalt foregår i primær erhverv som fx landbruget, kan man desværre godt blive lidt bekymret for, hvor meget godt denne forvaltningstilgang vil gøre for de danske fiskebestande. Det er i hvert fald ikke gået hurtigt med frivillige udtagelse af lavbundsjorder…

Læs Fiskerikommissionens rapport – samt ministeriets pressemeddelelse med hovedpunkterne her.

 

Friluftsland
Hvidovre Sport

NY RAPPORT OM FISKEBESTANDENE I KYSTNÆRE OMRÅDER

– I 17 år har frivillige amatør- og fritidsfiskere registreret deres fangster og stillet data til rådighed for forskere på DTU Aqua. Sådan lyder det i en udmelding på fiskepleje.dk i dag. Med en ny rapport har forskerne opsummeret de seneste tre års fangstdata for at tegne et billede af fiskebestandenes tilstand.

– Nøglefiskere er betegnelsen for frivillige amatør- og fritidsfiskere, som fisker for videnskaben, fortsætter udmeldingen fra DTU Aqua. – Det begyndte de med i et pilotprojekt i 2002. Pilotprojektet blev siden til et ”rigtigt” projekt, som repræsenterer den største og længste sammenhængende indsats for at registrere fangster i garn og ruser og dokumentere fiskeforekomster langs de danske kyster. Nøglefiskernes registreringer er den eneste overvågning af de danske fiskebestande i kystnære farvande og udgør således en uvurderlig samling af data.

– Resultaterne af registreringerne opsummeres hvert tredje år i en rapport. Den seneste rapport, som dækker perioden 2017-2019, er netop udgivet. Den præsenterer de seneste års data og sammenligner med årlige gennemsnitsfangster fra de tidligere fangstregistreringer (op til 17 års data i alt). Rapporten konkluderer, at forholdene for fisk fortsat er gode enkelte steder som i Roskilde Fjord og Isefjord og til dels i Sejerø Bugt indtil omkring 2018.

– Der er flere forhold, som tyder på en ikke særlig gunstig tilstand de fleste steder, understreger DTU Aqua. – Det drejer sig om den stigende mængde af krabber overalt og udviklingen i hummerbestanden i Limfjorden samt i Århus Bugt og Vejle Fjord koblet sammen med de lave fiskefangster. Dette bekræftes af de lave fangster af skrubber og ålekvabber, som anvendes som indikatorarter for den generelle tilstand i de kystnære områder. Den negative udvikling afspejles også i det forhold, at garnfiskeriet er opgivet flere steder i de seneste tre år på grund af de ringe fiskefangster og store mængder krabber og vandmænd i de enkelte områder.

Rapporten tyder på at der er en positiv udvikling i den lokale bestand af skrubber, der fanges i garn i Isefjord og Roskilde Fjord. – I samtlige andre områder er der ingen klar tendens eller en nedadgående tendens for antallet af fangne skrubber, lyder det. – Der fanges generelt meget få rødspætter i garn, men der kan noteres en positiv udvikling de seneste år i enkelte områder, viser Nøglefiskerrapporten, bl.a. i Roskilde Fjord og Isefjord, Lillebælt og Sejerø Bugt. I Sejerø Bugt er der dog kun positiv fremgang at spore indtil 2018.

– I hele landet fanges der meget få torsk i garn. I ruser, hvor der primært fanges unge fisk, kan der i data fra nøglefiskerne noteres en lille stigning i fangsterne i 2017 i den sydlige del af de indre danske farvande omkring Femern Bælt, Lillebælt, Fyns Øhav, Storebælt og Kerteminde Fjord, Århus Bugt og Vejle Fjord. I Sejerø Bugt og i Øresund og Faxe Bugt varierer fangsterne meget fra år til år, med enkelte år med meget lave fangster, slutter udmeldingen.

Du kan læse meget mere om rapporten her.

Hvidovre Sport