GEDDEFISKERI: ET HÅRD HUG PÅ PULSETAIL´EN

– Forleden besluttede min ven Jannick og jeg os for at tage et smut til Fyn for at give gedderne et skud, fortæller Hans Furbo Søndergaard. – Det var noget tid siden, jeg havde været ude, så jeg så frem til at komme ud igen.

– Efter en lille times fiskeri huggede denne smukke gedde på min SG-Pusletail trout i aborre farven – lige efter et spin-stop. Fighten var god, men landingen af fisken var mere dramatisk, da den var kroget temmelig yderligt. Men på land kom den dog; en 105 cm smuk gedde. Med de flotte omgivelser var det en helt ekstraordinær oplevelse, slutter han.

Du kan læse meget mere om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Westin Cup 2025

 

 

Hans Furbo Søndergaard med sin flotte gedde fra Fyn.

Hans Furbo Søndergaard med sin flotte gedde fra Fyn.

Hvidovre Sport

SMUTTUR GIR´ STORGEDDE

– Jeg havde valgt at tage en time tidligere fri fra arbejde, så jeg lige kunne nå en lille tur ud at fiske selv om det blæste en del, fortæller Mads Davidsen. – Efter min erfaring er kraftig blæst dog godt storgeddevejr. Søvalget faldt på en sted, som ligger tæt på, hvor jeg bor, da jeg ikke havde mere end et par timer til at fiske i, inden det ville blive mørkt. I søen her har jeg aldrig tidligere fanget storgedder, men der kan til tider være mange fisk.

– Da jeg kom til søen, var vinden den lidt forkerte retning, men skidt. Jeg fik rigget min stang til med en Savage Gear 3D Hard Pulsetail Roach på 95 gram, og nåede kun at tage fem kast, før jeg fik et godt tungt hug. Desværre missede jeg den, så min Pulsetail fik yderligere et par kast ud i samme område. Kort efter huggede den igen, og denne gang sad den der. Jeg kunne med det samme mærke, at det var en god tung fisk, og snart efter kunne jeg lande en meget tyk gedde på 103 cm og hele 9,3 kg. En perfekt start på weekenden.

 

Westin Cup 2025

 

Hvidovre Sport