PUT AND TAKE: FISKEMAGI VED OXRIVER

– Forleden var jeg ude at fiske ved Oxriver Put & Take, og det var intet mindre end en magisk oplevelse, fortæller Flemming Bjerrum. – Stedet levede virkelig op til sin berømmelse, og jeg oplevede et sandt bonanzafiskeri, hvor fiskene simpelthen ikke kunne modstå min agn – Fishnote Gummi Leech. Jeg blev helt overvældet af mængden af fisk, der blev landet, og det var en utrolig følelse at have en så succesfuld fisketur. Tak, Oxriver, for et mindeværdigt besøg og en fiskerioplevelse, jeg aldrig vil glemme. Jeg vil helt sikkert vende tilbage for at nyde det fantastiske fiskeri og den smukke natur igen, slutter han.

Husk, at vi i artikelarkivet på fiskogfri.dk har en masse store artikler om fiskeriet i put and take søerne – blandt andet med en hel masse viden om lokalisering og fisketeknikker.

 

Hvidovre sport - hornfisk

Hvidovre sport - hornfisk

Når man får nyt put and take grej

– Temperaturen lå på -4 grader med et kuldeindeks på omkring -12. På trods af det var jeg blevet lokket til Oxriver Put & Take af en kammerat, fortæller Henrik ”fiskejul” Jul. Jeg havde næsten lige fået en ny UL stang – en 7’5 fods Bonebreaker fra Skull Gear, så det var jo en mulighed for at få prøvet den.

– Vi ankom kl 13.30 og fandt et lille område uden is på. Jeg fik bundet en Præsten Classic i grøn/pink på, og gik i gang. Jeg opdagede hurtigt, at der skulle kæmpes med frossen fletline og is i øjerne på stangen, men fiskes det skulle der, når vi nu havde indløst et totimers kort.

– Efter en halv time faldt der et tungt hug, og lidt efter kunne jeg nette en virkelig flot regnbue på 7,68 kg, så det var en superfed debut, med den nye Bonebreaker stang. Flere gange måtte jeg holde en pause for at få varmet hænderne i et par gode handsker, men det var nu en fantastisk dag alligevel, da solen kiggede frem ind imellem.

– Det er utroligt, hvad vi lystfiskere sommetider udsætter os selv for, så vi kan komme ud og få stillet vores fiskefeber, og for at teste vores nye grej…

 

drømmerejse iFish Travel

 

Hvidovre sport - hornfisk