apr 14, 2025 | Nyheder
– Grusgraven er badet i fuldmånens skær, og jeg ligger i min sovepose og kigger ud over søen, fortæller Kristian Graubæk.- , Overfladen er spejlblank, og de eneste lyde kommer fra ugleparret og de tre par blishøns, der konstant kæmper om territorierne.
– Min ungdoms lyst til ålefiskeri er kommet tilbage, efter at være inspireret af en ny UK rekord ål, fanget under målrettet fiskeri. Det egentlige mål for denne tur er søens karper, men jeg har alligevel valgt at prioritere en enkelt stang til ålene. Rigget er et boltrig med 20 cm blødt forfang og en lille 8’er krog. Agnen er 3 store regnorm bundet på hairet. Tacklet er blot et blødt underhåndskast fra land og ligger på et par meter dybde. Aner ikke om det virker, men forventningerne er alligevel høje. Hvad kan gå galt?
– Ved 22 tiden kommer der et par bib fra ålestangen, og kort efter går min Delkim amok. Fra teltet kan jeg høre, at spolen drejer lystigt rundt på hjulet. Jeg når lige at tænke ’karpe’, inden jeg tager stangen op. Men ja, den var god nok. Det var en ål og endda en af de større. Fedt. Efter en kort fight bliver den nettet og afkroget. I retaineren vejer jeg den til 1,1 kg og det er ny PR, glæden er stor! Efter desværre 9 timers ubrudt søvn, stod det på nedpakning, fotografering og udsætning af ålen. Hverken billeder eller længdemåling gik helt efter planen, men det er okay. Sådan en bandit på en meters penge, må godt være lidt bøvlet af håndterere. Det er vist en disciplin, jeg hellere må træne en del mere, slutter han.
Ålen er som de fleste ved i kraftig tilbagegang lige, som så mange andre af de fisk, lystfiskerne fisker C & R efter. Vælger du at fiske målrettet efter ål, er det derfor vigtigt at bruge metoder, der ikke kroger dybt, så man let kan afkroge fisken uskadt – som fx her boltrigs eller ved at bruge cirkelkroge, der også er en god teknik.
jun 12, 2024 | Nyheder
– Egentlig skulle fisketuren ha´ været en tur efter havbars, da vejret var perfekt til det, fortæller Morten Lykke Kjær. – Men da vi kun har én bil, må man jo vente, til den er fri. Min kone og datter var ude ved deres heste, som skulle rides. Men det trak ud, og klokken blev mange, men sådan er det jo – ting tager tid. Jeg sagde til dem, at jeg hellere måtte vente med havbarsturen til dagen efter, hvortil min kone sagde, at jeg da bare kunne køre en lille tur til åen så.
– På det tidspunkt var klokken 21.20. Det det gør jeg sku lige, svarede jeg, og kl. 21.30 var jeg i gang ved Ryå. Klokken 21.40 gik proppen med ormen under, og jeg gav modhug, hvorefter fisken var kroget. Efter lidt tid kom havørreden til syne, hvor jeg kunne se, at det var en rigtig flot fisk – og den var helt sikkert ny PR. Først troede jeg, at det var endnu en laks, jeg havde fået på krogen, da den var meget blank. Efter flere udløb, besluttede jeg mig for at lave en lille film, hvorefter jeg fik nettet min fine havørred i andet forsøg, da første forsøg sluttede i endnu et udløb. Havørreden var 71cm og 4,02kg – og skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse mere om her.
Læs hvordan man fisker med prop og orm efter havørred i åen i artiklen Med prop og orm i åen her.
Find andre tips til åfiskeri efter havørred i disse artikler:
Med bulewobler i mørket efter åens havørreder
Sådan fisker du mere effektivt efter havørred med flue i åen
Den allerførste havørred i åen
Åhavørred – storfisk i småvande
Spotguide – efter havørred i Vejle Å
Åhavørred – på fiskeeventyr nordenfjords
Efter havørred i Karup Å
Fang flere havørred på spinneren med helikopter-rigget – sådan gør du
Lerkenfeld Å – Himmerlands perle
Med wobler efter åens havørreder
Med Claw-connector i åen
Med baglæns jig i åen
apr 16, 2024 | Nyheder
Siden i morges har det summet af aktivitet ved de vestjyske åer, for i dag er der laksepremiere. Allerede fra tidligt i morges er er landet fisk, og de første vi har hørt om her på redaktionen kom fra Storåen.
Den største, der er taget indtil videre, er så vidt vides Michael Malling Nilsens fisk, der lige er blevet landet lidt i otte. – Fisken huggede på orm og bundtakel, fortæller han. – Jeg går oppe ved Stenumgård, og det tog omkring ti hektiske minutter at fighte fisken, der blev landet med god hjælp fra nogle venlige sjællændere, som kom forbi. Laksen, der var 113 centimeter har vel været i omegnen af de 13 kilo. Nå – men jeg må løbe griner han, da vi har fat i ham på Messenger. – Nu har min makker nemlig også en fin fisk på!
Har du selv fanget en god fisk her til laksepremieren i de vestjyske åer, så send meget gerne et foto og nogle linjer til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Knæk & bræk derude.
apr 7, 2024 | Nyheder
Når forårsvarmen for alvor slår igennem, vågner karper og karpefiskere op. Finder man de områder i søerne, hvor karperne samler sig for at sole sig, kan man opleve et rigtigt fint fiskeri om dagen. Henrik Carl prøvede lørdag lykken på en større sø på Sjælland. – Ved elmotorens hjælp listede jeg mig frem i båden langs sivene, og efter omtrent 30 minutter fik jeg øje på en spejlkarpe, der stod og solede sig på cirka 50 cm dybde et stykke inde i sivene, fortæller han.
– Forsigtigt fik jeg stoppet båden og placerede et par regnorme 15 cm foran munden på karpen. Efter 30 sekunder skød fisken frem og inhalerede agnen, og allerede i første udløb satte den heldigvis kursen mod åbent vand, så fighten forløb uden den vilde dramatik. Få minutter senere så jeg den næste spejlkarpe kun ca. 100 meter fra den første, og seancen gentog sig – blot var karpen et par kilo større, og med sine 9,5 kg var det en af søens større fisk. Karperne stod tilsyneladende samlet i denne del af søen, for i løbet af den næste time så jeg yderligere omtrent 10 fisk, hvoraf det lykkedes mig at fanget de to – en spejlkarpe på 7,1 kg og en skælkarpe på 6,0 kg. Alt i alt en fin formiddagstur i dejligt vejr.
mar 11, 2024 | Nyheder
To kilo havørred kæmper for livet med dæmningen til Helnæs i baggrunden. De er ikke første gang, der er landet store fisk på netop den plads.
Havørrederne derude langs med kysterne er vilde med orm, der især her i foråret ofte står øverst på ørredernes menukort. Her får du en masse interessant viden om de orme der er vigtigt som bytte for kystørrederne – nemlig børste- og sandorm.
AF TERKEL BROE CHRISTENSEN
ER DER NOGLE FISK? – og hvad tager de? Det er vel nogle af de mest stillede spørgsmål blandt lystfiskere, der ude ved vandet. Det første jeg gør på en kysttur, er at se, om der er liv i vandet. Er der krebsdyr som rejer, tanglopper eller mysider, som vimser rundt mellem blæretangen? Eller er det småfisk som kutling eller hundestejle, man skræmmer, så de efterlader en hvirvelsky af sand, når de piler afsted mod et nyt skjul nogle meter længere fremme. Eller er der bare totalt dødt for liv og udsigt til en kedelig dag på kysten. Det er i sig selv spændende at se, hvad der rører sig af småliv på kysten, så man får et praj om, hvad der står på havørredens spiseseddel og dermed den optimale fiskemetode.
Børsteorme lever det meste af tiden beskyttet i et hul i havbunden. Men om foråret under gydningen sværmer de i overfladen eller langs bunden, og er der et vigtigt byttedyr for blandt andet havørreden.
Opportunistiske havørreder på jagt langs kysten
Min påstand er, at havørreden æder alt det, som kommer forbi dens næse, når den gider. Den eneste forudsætning er, at den kan gabe over det. Eller sagt med andre ord – havørreden udnytter de muligheder, som opstår. En biolog vil kalde den opportunist. Derfor finder man også alle typer af kystens dyr i deres maver, som fx en række forskellige små krebsdyr, rejer, orme og fisk. Jeg har indrettet mit fiskeri efter havørreder som æder disse byttedyr, men velvidende at de også tager andet. Måske er det også forklaringen på, at havørreden kan finde på at hugge på de mest mærkværdige agn.
Normalt vil maveindholdet svare nogenlunde til det dyreliv, som er til stede på kysten. Nogle gange kan man derfor finde fire-fem forskellige slags byttedyr, og andre gange er der kun en type. Eksempelsvis fik jeg et forår en fin havørred på 55 centimeter og 1,7 kilo på en børsteormsflue. Den har fyldt sig med fem 10-12 centimeter lange og blanke tobiser, en lille fjordreje og en endnu mindre tangloppe. Lidt senere på dagen på samme kyst kroger en kammerat endnu en fisk. Den er 45 centimeter og propfyldt med lange og grønne børsteorme og intet andet. Man må formode, at fødeudbuddet er nogenlunde det samme for de to fisk. Så mon ikke dette eksempel kan bekræfte, at fiskene æder det, der kommer forbi.
Skøn blank Odense Fjordørred på 60 centimeter + med maven fuld af børsteorm.
Havørred elsker orm
Biologiske undersøgelser viser, at kystørredens kost hovedsagelig består af tre typer byttedyr, nemlig krebsdyr, orme og fisk. I runde tal udgør de tre typer en lige stor andel af føden vægtmæssigt. Som nævnt æder de også andet. Ud over rariteter som fx blæksprutter, vil man også kunne finde insekter, der er blæst ud fra land – samt rogn fra forskellige dyr, snegle og muslinger.
Orme udgør en væsentlig del af havørredernes føde. De tilhører begge gruppen af havbørsteorme, der kan deles op i to typer; de fritlevende og de fastboende. De fritlevende er rovdyr og udstyret med kraftige kæber. De andre graver sig ned eller laver rør i havbunden Sidstnævnte lever af plankton eller af dødt organisk materiale i eller på bunden. Havorme findes lige fra de lavvandede kyster og ud på de dybeste områder. De er på alle typer bund fra den dybe sand- og mudderbund til lavt vand med stenbund. Alene i de danske farvande kendes der 500 forskellige arter, som hver især har forskellig levevis. De findes i store antal og udgør en vigtig fødekilde for især fisk.
Til forårsfiskeriet er børsteormsflue en sikker vinder, når børsteormene sværmer.
Havørrederne er vilde med børsteorm
Børsteorme findes der mange af i vore farvande. De hyppigst forekommende er almindelig børsteorm (Nereis diversicolor) og stor børsteorm (Nereis virens). Det er arter, som er kendt af de fleste lystfiskere, idet de bruges som madding til fiskeri efter fladfisk og kan købes levende i de fleste grejforretninger.
De lever normalt på eller nedgravet i bunden om dagen – og kommer frem om natten. Børsteormene følere sig mere i sikkerhed for rovfiskene, når de i ly af mørket søger ud i de frie vandmasser på jagt efter føde. Enten kravler de langsomt eller hurtigt hen over bunden. Andre gange svømmer de også afsted med bugtende bevægelser for at komme i nærheden af af smådyr og alger. De æder også forrådnet materiale i mudder med højt organisk indhold. Man ser derfor sjældent frit svømmende børsteorme, når man færdes ved kysten. Altså bort set fra om foråret. Her mister de al frygt og sund fornuft. Med forårets lys og varme er det tid til at gyde. Kønsdriften er så stærk, at de er fuldstændig ligeglade med havets rovfisk, herunder havørrederne, der er magre og sultne efter vinterens gydning. Det er typisk her, man som havørredfisker møder børsteormene frit svømmende i vandet eller liggende frit tilgængelige på bunden.
Ud over ændringen af adfærden forandrer de sig også fysisk. Det sker blandt andet ved, at de forreste fødder forandrer sig, så de bliver bedre til at padle med og dermed gør ormen til en bedre svømmer. Desuden vokser dens øjne. Alle individer i samme område gyder på én gang. Når de er klar til at gyde, søger de alle op nær overfladen og svømmer – eller sværmer, som det også kaldes, omkring med bugtende bevægelser. Man mener blandt andet, at det er månens cyklus, som styrer denne fælles adfærd. Børsteormene sværmer mest om natten, men man kan også sagtens opleve det en solrig forårsdag.
Topklasserevir for børsteorm – og havørred.
Børsteormen er almindelig føde for havørreden
Almindelig børsteorm er som navnet antydet en af de mest almindelige børsteorm – og den man oftest finder i havørredens mave. Den kan blive op til 10-15 centimeter lang, og findes primært på det lave vand i fjorde samt ved ferskvandsudløb, hvor saltkoncentrationen er mindre end i det åbne hav. Den skjuler sig under sten eller i op til 30 centimeter dybe og forgrenede gange, den selv graver i hav- eller fjordbunden.
Den er som de øvrige børsteorme nataktiv og sidder stille det meste af dagen i sin gang. Men det sker, hvis der pludselig dukker noget føde op nær gangen, at den også om dagen bliver fristet ud. Om natten er den mere modig. Så kommer den frem og æder, hvad den kan få fat i tæt på gangen. Den er dog alligevel så forsigtig, at den hele tiden har den bagerste del af kroppen i gangen, så den ved den mindste fare kan trække sig hurtigt tilbage i sikkerhed.
Er der mangel på føde, kan den dog godt forladt sit trygge skjul i bunden for at søge føde i meget større områder. Almindelig børsteorm er kødæder og lever fortrinsvist af døde smådyr, men kan også fange levende dyr som fx andre orme. Dens fjender er eksempelvis hestereje, strandkrabbe eller kutling. Heldigvis er der børsteorme nok til alle. Biologerne har for eksempel beregnet at der er mere end tusind børsteorme på hver kvadratmeter bund i Odense Fjord.
Denne havørred viste sig at have maven fyldt med fede børsteorm.
Når børsteormene sværmer
Det er en fantastisk oplevelse at fiske havørreder, imens i hundredvis af orme sværmer omkring benene på en. For så ved man, at havørrederne er i gang med at fylde sig med de lækre orm. Og fylde sig skal forstås bogstaveligt. Jeg har for eksempel en gang talt ikke mindre end 107 børsteorm i maven på en tre kilos havørred. Så er det blot et spørgsmål om at finde den rette agn: Børsteormsfluen er nok det man ser oftest ser fisket enten på en fluestang eller en spinnestang efter et bombardaflåd. Det kan være svært at imitere den levende orms langsomme slangebevægelser, når den svømmer gennem vandet. Men man kan forsøge at tage imitationen ind med langesomme glidende bevægelser. Man skal ikke holde pauser – for det gør ormen sjældent. Eventuelt kan man tilføre lidt variation og liv ved at vippe lidt med stangen. Der findes et utal af fluemønstre, som virker.
De fleste børsteorm gyder nær overfladen – et fænomen, der kaldes sværmning. Her svømmer de oppe i det åbne vand borte for sikkerheden ved havbunden. Parringen foregår i en forholdsvis kort periode, og mange individer deltager i agten. Går man i waders på en af de gode dage, vil man se hundrede- eller tusindvis af sværmende børsteorm på jagt efter gode partnere. Når de har fundet hinanden, vil hannen svømme omkring den udkårne i stadig mindre cirkler, indtil hun gyder æggene ud i vandet, som hannen efterfølgende befrugter. Når hunnen ikke har flere æg at bidrage med, synker hun til bunds og dør. Hannen kan tage et par runder mere med en ny hun, inden han også dør.
Tidspunktet for sværmning er stærkt arts-synkroniseret og finder sted i løbet af et par dage for alle individer af den pågældende art. Parringen følger dog ikke altid det mønster, som er beskrevet ovenfor. Hos nogle arter er det kun hannerne som sværmer, mens hunnerne sidder i deres rør og opfanger sæden. For eksempel gyder almindelig børsteorm ved, at hannerne opsøger hunnerne i deres gange i havbunden.
Berkleys Gulp-orm lavet af et blødt gummiagtigt materiale med kunstig smag og duft. Den er en rigtig god imitation af en levende børsteorm. Berkley producerer ormen i en snes farver, og den kan være yderst effektiv fisket langsomt efter en bombarda.
GULP er en fantastisk ormeimitation til havørred
Berkley producerer kunstige orme af blødt gummi med kunstig smag. De er rigtig gode imitationer af de levende orm, og havørrederne elsker dem. Om det er smagen, som gør forskellen, er ikke til at sige – men det er sådan set også ligegyldigt, så længe de virker. Berkley producerer ormen i en snes farver, og den kan være yderst effektiv fisket langsomt efter en bombarda med en enkelt krog i den ene ende. Det kan mange gange give fisk, når andet ikke virker, og især i marts og april, er denne metode særlig effektiv.
Monteringen af Gulp Alive Børsteorm kan varierer meget, alt efter krog type og størrelse. Man kan også sætte en levende orm på krogen og fiske den efter et flåd, men i forhold til en GULP-orm holder den ægte vare stort set ikke til noget.
Børsteorm kan bide
Som et koriosum kan det nævnes, at nogle børsteorme kan blive temmelig store. Den grønne børsteorm, der ikke så udbredt kan blive op til hele 70 centimeter lang og være tyk som en voksenmands underarm. Lige som den almindelige børsteormer den grønne børsteorm territoriehævdende og meget aggressiv. Den har som de øvrige børsteorme kraftige kæber, der benyttes til fødeindsamling, gravearbejde og forsvar. Det betyder også man skal passe på, hvis man møder dem. De største arter er faktisk i stand til at give et temmelig kraftigt bid. Ok – det med tykkelsen er nok lidt af en overdrivelse, men det er rigtig nok med de 70 centimeter…
Havørred og forår ved Lillebælt.
Havørrederne spiser også sandorm
De fleste kystfiskere kender sandormenes små karakteristiske bunker på de lavvandede sandstrande, hvor de er ret almindelige. Bunken, der er spiralformet, er ormens ekskrementer – det synlige resultat efter at sandormen har gravet gange i bunden og efterfølgende har ædt det usorterede mudder. Ormen sluger simpelthen sandet, hvorefter den sorterer alt spiseligt materiale fra. Ud i den anden ende kommer så den rensede sandbunke.
Ormen lever godt beskyttet for rovfisk i bunden. Her kan den sidde i måneder, og når den endelig forlader stedet, sker det oftest om natten. Når den er oppe i det fri, svømmer den omkring i det åbne vand, hvor den er et let bytte for rovfiskene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2016
Der skal altid være plads i flueboksen til børsteormsfluer.
