NORGE: STORTORSK, SEJBONBANZA OG SPÆKHUGGERE

De norske fjorde byder på et fantastisk havfiskeri efter en masse spændende arter.

iFish Travel har lige haft et hold havfiskere på øen Smøla i Norge. – Udover et fabelagtigt fiskeri efter torsk og sej bød turen på flere fantastiske naturoplevelser, fortæller Tue Blaxekjær fra iFish Travel. – Som altid var der mange fisk i farvandet ud for Smøla, så det var bestemt ikke action, der manglede, og ofte stod alle mand med flex samtidig. Den helt store oplevelse på turen var dog en stor flok spækhuggere, som vi delte fiskeplads med i et par timer. Det var fascinerende at komme helt tæt på de store dyr og se, hvordan de jagede sej i overfladen ved hårdt at slå halen ned i de enorme stimer af småsej.

– Næste tur til Smøla er fra d. 5. – 10. september, hvor det primære mål er helleflyndere og store langer. Alle deltagere på iFish Travels forrige efterårstur fik langer på over 10 kilo, med en topfisk på 16,5 kilo. I kan læse mere om den kommende tur med iFish Travel til Smøla i september her, slutter han.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

 

 

Jonas og Henrik med hhv fine sej og torsk på dæk.

Jonas og Henrik med hhv fine sej og torsk på dæk.

Tradera

GIGANT STORSKREI TIL TEAM SVINET

– Kim Jæger og jeg er lige nu sammen med Jonas Dam og Jonas Eiberg Holm på Sørøya hos Sørvær Gjestehus, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Som sædvanlig har vi bokset lidt med vejret heroppe, men det er blandt andet blevet til en lille flyndertur.

– Forleden var den første rigtig gode dag, og jeg skal love for, at det blev en god dag. Der var nemlig hugvillige skrei hele dagen igennem, hvilket var årsagen til, at vi alle var fuldstændig flade nu. Det blev til hele 10 over 20 kg med den største på flotte 29.3 kilo til Kim, hvilket var et virkelig godt resultat. De fleste af de store torsk blev selvfølgelig genudsat, inklusive den store madame. Vi fangede allesammen 20′ ere, men både kim og Jonas, var fantastisk fiskende.

– I går lykkedes det så at få den drømmefisk, som vi alle havde håbet på: Jonas Dam slog sin egen personlige rekord noget så eftertrykkeligt, og kunne lande en kæmpe torsk på intet mindre end 35.5 kilo. Jeg havde lovet, at Jonas og jeg ville tage revanche efter forleden, og selvom jeg fik et par 20′ ere, så var det Hr. Dam, der fik vist “hvor skabet skulle stå”. Nu skal vi på kroen, slutter han.

Læs mere og følg Team Svinet på deres Facebook her.

 

Team Svinet

 

Friluftsland

 

 

Jesper Lyngsie med en af sine mange storskrei fra Nordnorge.

Jesper Lyngsie med en af sine mange storskrei fra Nordnorge.

Tradera

FLOT NORSK HELLEFLYNDER TIL TEAM DURUP

– For anden gang har danske Team Durup besøgt “Go To Storekorsnes”, som er en fiskecamp beliggende 1 time nord for Alta i Nordnorge, fortæller Christian Durup.

Team Durup består af brødrene Christian og Joachim Durup, Zacharias, som er Christians søn og brødrenes far, Jørgen. Den velbesøgte fiskecamp, med tyske ejere, lukker normalt for besøgende fra begyndelsen af oktober, men da Team Durup tidligere havde besøgt det smukke Storekorsnes i uge 42, havde ejerne tilladt dette. Det kom de ikke til at fortryde!

– Efter et par dage med flere fine, men dog små, helleflyndere, besluttede vi at dørge efter helleflynderne på 20 meter vand, fortsætter Christian. – Det gav hurtigt resultater, og efter et par timers fiskeri var der allerede fire helleflyndere i båden.

– Da vi efter flere gode hug passerede et spot på 21,5 meter vand, fik vi et hug, som var væsentligt tungere end det hidtige. Det var nu farens tur til at kæmpe med de store og imponerende fisk, og det stod hurtigt klart, at det her var en fisk, som ikke ville give sig uden kamp. Efter 20 minutters fight viste fisken sig for første gang, og så blev der pludselig travlt i båden. En stor og bred helleflynder viste sig i dybet, og i samme ombæring steg intensiteten markant. Alt udstyr blev fundet frem, og nu kom fisken stille og roligt op til overfladen. Et brøl lød fra hele teamet, for vores håb blev i indfriet, idet en stor fisk havde taget agnen. Fisken blev sikret og målt til imponerende 185 cm! Ifølge omregningstabellen svarer det til en fisk på hele 85,4 kilo. En imponerende fangst, som da også var den største fisk i år på den norske fiskecamp.

Et stolt Team Durup fortsætter rejsen lidt endnu, og måske byder fiskeriet på endnu flere eventyr!

 

Westin Cup 2026

Tradera

MIDNATSSOL OG FANTASTISKE FISKEDAGE I NORDNORGE

– Min bror plejer at tage til et nyt sted i Norge med nogle venner hvert år. Vi er alle sammen Østrigere, og har boet i København i 25 år nu. I år sagde jeg ja til at tage med, både fordi jeg havde tid samt penge, og fordi årets AirBnB hytte bare så for fed ud. Sådan lyder det fra Hans Froschauer.

– Vi havde 10 dage i nærheden af Kjøpstad – omkring en time i bilen syd for Bodø. Som indledning vil jeg sige, at det var den bedste fisketur jeg nogensinde har været på. Vores hytte med rigelig plads til 5 gutter lå lige ud til vandet, og ud over jacuzzi på terrassen, egen strand og to både – en robåd og en motorbåd – oplevede vi en uge med 28C og solskin nord for polarcirklen. Det sker ifølge de lokale så godt som aldrig, og på grund af midnatsolen havde vi solskin 24 timer i døgnet.

– Vi fiskede en del i nærheden af hjemmet, mest fra en af bådene, og skulle ikke længere ud end 30-40 meter for at få 8-20meter dyb vand. Hver anden dag kørte vi ture med fiskegrejet i bilen til bl.a. en dæmning oppe ved en gletsjer, hvor jeg fiskede ørreder. Der var også en hule, og verdens bedste makrel spot med full house på sabiki-taklet i hver eneste kast – og det fra kysten. 

 

Hans Froschauer med sin fine sej fra Nordnorge.

Hans Froschauer med sin fine sej fra Nordnorge.

 

– Ud over ørred og makrel blev det også til masser af fine torsk, nogle massive helleflyndere samt store, aggressive kuller. En af dagene, på en lækker aftentur med vores båd i solskin selv efter klokken 23 var vi lige ved at runde af og tage hjem til de andre for at få os nogle Isbjørne Øl, som var vores standard forplejning deroppe. – Et sidste kast, tænkte jeg, mens jeg lod min Westin CreCraw jig på offset-krog med et 18g Cheburaska hoved hænge lidt ud i vandet, mens vi sejlede hjem. Og så kom biddet. Jeg ku’ med det samme mærke, at det ikke var en torsk. Det var noget som kæmpede virkeligt aggressivt. En helleflynder, tænkte jeg i første omgang. Efter lidt fight og flere ture ned til bunden kom den dog op ved siden af båden, og det viste sig at være en rigtig flot sej på 76cm. 

– Selv om vi fik større og tungere helleflyndere i løbet af ugen, var denne sej min absolutte yndlingfangst. Det var den første og den største sej jeg fik – og den smagte fantastisk på grillen dagen efter! For gear-nørdene bruger jeg en Abu Revo Beast som mit standardhjul med en SG XLNT2 8,6 fod stang med 30-80g kastevægt.

 

Tradera

 

Glade dage og havblik på fjoden.

Glade dage og havblik på fjoden.

 

PÅ turen fik de gæve gutter fra Østrig også en del fine flyndere som denne.

På turen fik de gæve gutter fra Østrig også en del fine flyndere som denne.

 

Tradera

SØRØYA: TEAM SVINET PÅ SKREIFISKERI

Jesper Lyngsie fra Team Svinet er lige nu på Sørøya som guide hos Sørvær Gjestehus. – Jeg har sejlet guidebåden sammen med Anders, Gunnar samt Kristoffer, og fiskeriet har for det meste været godt, fortæller han. – Og når hugperioderne har toppet, har fiskeriet været rigtig godt. Vi har landet en hel del 20’ere med min største på 26.5 kg.

– For nogle dage siden tog Anders Christenson og jeg en lille tur – og det fortrød vi ikke. På 3.5 times fiskeri fangede vi mange store torsk, hvor 5 var over 20 og den største på hele 30.5 kg til Anders. Det var ny PR i torsk til ham, så stort tillykke. Vi havde hele aftenen store jagende torsk under båden, så det var skreifiskeri, når det er bedst. Tak for en super uge til Gunnar og Anders.

– Forleden kom Kim, Jonas og Sebastian op, og vi har bestilt de nye Premium-rejser som Anders og Daniel nu tilbyder her i Sørvær. Et koncept hvor standarden på land er meget høj, og vi har et hus for os selv, hvilket er lækkert, når der skal hygges om aftenen eller på indedagene.

– Senest har jeg fået selskab af Gustav, som er en af Gjestehusets guider. Det tror jeg han blev glad for, for først landede han en flot skrei på 21,5 kilo og siden slog han til med et monster på 35.5 kilo. Man må sige, at det er fint at have en PB på 35.5 kg i torsk som 19-årig.

Du kan følge med i Team Svinets bedrifter på deres hjemmeside her.

 

Tradera

 

35,5 kilos skreitorsk til Gustav fanget med Team Svinets Jesper Lungsie, som du ser foroven med en 26 kilos torsk.

                      35,5 kilos skreitorsk til Gustav fanget sammen med Team Svinets Jesper Lyngsie, som du ser foroven med en 26 kilos torsk.

Tradera

SØRØYA: KÆMPE HELLEFLYNDER LANDET PÅ DØD AGN

Klokkens seks i morgens blev der ud for nordnorske Sørøya landet en helt fantastisk 228 centimeter helleflynder af fiskeguide Kristoffer Nordvall på død agn:

– Min kollega Daniel Lindblom og jeg havde været ude at fiske under midnatssolen siden klokken 21 i går aftes, og klokken seks i morges faldt dunderhugget over 45 meter vand 30 sømil ude fra Sørøya, beretter han til Fisk & Fri over telefonen. – Jeg fiskede min agn helt nede over bunden, så der var laaaang vej op for den kæmpestore helleflynder, der fightede i 20-30 minutter, inden vi fik den op til bådsiden.

I alt fik de to rutinerede guides 8 flotte helleflyndere – inklusiv fisk på blandt andet 130, 146, 140 cm – og så selvfølgelig den helt store. Under landingen kom Daniel Eriksson fra Camp Halibut os til hjælp, da han fiskede lige i nærheden. Den kæmpestore helleflynder, som lod sig friste af en død kuller, er ud fra helleflyndertabellen estimeret til 163,9 kilo! Fisken blev naturligvis genudsat.

Daniel og Kristoffer arbejder til daglig begge som havfiske guides for Sørvær Gjestehus.

Tidligere i dag landede Daniel Eriksson fra sin båd en anden vildt flot helleflyder på 201 kilo for Josephine Eriksson– en fisk vi viser fotos af senere i dag. Det er så vidt vides den største helleflynder landet af en kvinde nogensinde.

 

Tradera

 

Kristoffer Nordvall fra Sørvær Gjestehus, Sørøya - med sin 228 cm helleflynder.

Kristoffer Nordvall fra Sørvær Gjestehus, Sørøya – med sin 228 cm helleflynder.

Tradera

FORÅR & FØDSELSDAGSFLYNDERE

– Jeg fik for noget tid siden tilbuddet om at komme med på tur til Saltstraumen Brygge efter forskellige arter, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til, fortæller Mikkel Mahatma Altmann. – Turen lå hen over påsken, som for mit vedkommende altid bliver udnyttet til en eller anden form for fiskeri. Normalt er det karperne, der står for skud, men denne gang var det altså de mange arter i det norske.

–  Min fødselsdag havde jeg også glæden af at fejre i det norske, hvilket kun gjorde turen endnu bedre! I løbet af de 5 fiskedage havde et fint fiskeri efter bl.a. torsk og sej. Målet med turen var dog hovedsageligt de lumske helleflyndere. Der findes mange metoder til at fange disse, men jeg syntes klart, at kastefiskeriet med gummidyr er den sjoveste.

– Turen resulterede i flere flyndere på kastegrejet, men især én skiller sig ud – nemlig et fint eksemplar på 144cm og lige over 36kg. Den fine helleflynder blev endda fanget på min fødselsdag, og den var altså den bedste fødselsdagsgave, jeg kunne ønske mig, slutter Mikkel.

 

ForshagaAkademin 2026
Tradera

SKREI: TEAM SVINET SLUTTER AF MED MANÉR

Det sidste stykke tid har de hårde havfiskegutter fra Team Svinet være i Nordnorge, og der har mange dage været solidt flex på klingen, men det har heller ikke været lige let hele tiden. Nu er de snart på vej hjem:

– En samlet opdatering for de sidste par dage lyder på, at vi helt generelt har kæmpet med at finde de store stimer af skrei, som vi normalt fisker i, fortæller de. – Fiskeriet har mere lignet punktfiskeri, som vi kender det hjemmefra. Vi har været på vandet de seneste dage, hvor fiskeriet har været godt. En del 20’ere er landet med de to største på 27.5 kilo til kaptajnen og 29.4 kilo til Kim. I dag blæser det og i morgen vender vi snuden hjemad. Men vi kommer tilbage. Over and out, slutter de.

Vil du læse mere om småbådsfiskeri, så tjek vores mange havfiskeartikler i fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

Tjek Team Svinets facebookside her.

Hvidovre Sport Januar udsalg

 

Tradera

DANSKE GIGANT-TORSK FRA NORSKE SØRØYA

– Lige nu er et gæng danske havfiskere på 20 mand ved nordnorske Sørøya. Fiskeriet er svært, men alligevel er der kommet hele to torsk over 30 kilo op – nemlig en 30,5 kilos til Carsten Faber fra Hvidovre Sport – samt en gigant på intet mindre end 38 kilo til Lasse Thernøe. Begge kæmpetorsk blev taget på store jigs. Vi vender tilbage med mere nyt fra turen, der slutter på torsdag. – Desværre bliver der 14-19 m/s de næste to dage, men måske kan vi fiske indenskærs efter fx flynder, lyder det fra Carsten.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

 

Carsten Faber med sin 30,5 kilos torsk. Øverst Lasse Thermøe med sin gigantiske 38 kilos torsk.

Carsten Faber med sin 30,5 kilos torsk. Øverst Lasse Thernøe med sin gigantiske 38 kilos torsk.

Tradera