HAVØRRED – LYSE NÆTTER PÅ KYSTEN

Klar til natfiskeri på kysten efter havørred med en stor kystwobler.

Findes der noget bedre end en lun sommernat på kysten i selskab med et par gode kammerater og en stime hugvillige sølvblanke havørreder? Det skulle da lige være et par grillede pølser på bålet oven på en heftig fight i nattemørket. Her giver Henning Trier dig opskriften på den fiskemæssige side af sagen.

 

AF JENS BURSELL

 

SOLEN GÅR NED bag klinten, og inden længe er det sidste spor af dagen et sart pink skær over de tunge regnskyer, der hænger lavt og truende over horisonten. Pludselig giver det et ryk i stangen, og et splitsekund efter står den lette kyststang spændt i en fin bue. – Torsk, gjalder det ud over bølgerne, mens sidemandens stang næsten simultant flekser sammen i en bue med præcis samme krumning.

Og sådan bliver det ved. Hvert andet øjeblik ses ringende fisk blot 40-50 meter ude, og næsten hver eneste gang blinkene lander på overfladen, tages der blot nogle få omdrejninger på hjulet, inden de iltre og velfightende småfyre på 30-40 centimeter lader sig friste over måde. I takt med, at mørket tager til, bliver der længere og længere mellem snapsene, men pludselig brydes stilheden af et massivt plask, der minder en hel del mere om en gedigen havørred end en lille torsk.

Topfokuseret bliver der arbejdet med hver eneste lille bevægelse i blinket for at udløse hug refleksen, og inden længe høres den svage hvislende lyd fra et lynhurtigt modhug, der på et splitsekund forplanter sig til kystblinket, så havørreden i den anden ende ryger fuldstændig fri af vandet. – Ørred, lyder meldingen gennem den friske natteluft med en noget mere opstemt tone end da de første torskehug blev proklameret. Et par minutter efter er der opvisning i luftakrobatik helt inde i havstokken, og i det stadigt tiltagende mørke forstærkes plaskelydene, så fiskekammeraterne blot får endnu mere fiskefeber.

 

Jens Bursell med fin trekilosblankfisk fra Møn taget på en 28 grams rød/sort Bornholmerpil fisket på et release-takel lige i det mørket sænkede sig.

Jens Bursell med fin trekilos blankfisk fra Møn taget på en 28 grams rød/sort Bornholmerpil fisket på et release-takel lige i det mørket sænkede sig.

 

Friluftsland

 

En sølvblank havørred i sommernatten

Sikkert på land beundres den smukke, sølvblanke fisk i pande – lampens skær, men der hviles ikke for længe på laurbærrene. Selv på en sommernat som denne, gælder det nemlig om at være på dupperne, når først stimen er der. Hugperioden kan være kortvarig, så det er bare med at få sendt blink og kystwoblere retur til deres rette element. Der skal smedes, mens jernet er varmt, og det viser sig at være et godt valg, for efter en times hektisk aktivitet dør fiskeriet fuldstændig ud. Der er hverken plask, hvinende bremser eller lyden fra sølvblanke ørreder, som klasker i stenene.

Til gengæld ligger der et par fine havørreder på den store sten ved rygsækkene. Det eneste, man kan høre i miles omkreds, er dønningernes rytmiske skvulpen mod stenene. Men snart brydes stilheden af lyden fra et knitrende bål samt en diskret blanding af smaske- og klukkelyde akkompagneret med en lind strøm af sprudlende røverhistorier. Nu er det igen tid til igen at nyde sommernatten i fulde drag – bare på en lidt mere tilbagelænet måde. Jo – en god gang natfiskeri efter havørred er på alle måder en både spændende og hyggelig oplevelse. I nattens mulm og mørke spørger jeg ind til Hennings mangeårige erfaring med natfiskeri på kysten, så her får du lige en stak staldfiduser til de lune sommernætter:

– Der skal jo helst også være nogle store, fede, blanke havørreder at dvæle over, når først bålet bliver tændt, griner han. – Mit natfiskeri startede på de Vestsjællandske rev med bobleflåd og flue. – På det tidspunkt var der stort set ingen, som natfiskede. Det ændrede sig dog rimelig hurtigt op igennem halvfemserne, hvor flere og flere spinne- og fluefiskere fik øjnene op for, hvilke muligheder der ligger i dette spændende og til tider nærmest fortryllende fiskeri.

 

1) Henning Trier er en garvet rotte,når det gælder natfiskeri efter havørred på kysten. Her er han ved at line op med sin favorit Sandgrævling i kobber/sort, der dog først kommer frem, når det er buldermørkt. I tusmørket foretrækker han normalt gennemløbsblink i grøn/sølv – gerne Hugormen. 2) Jens Bursell med en fin natørred fra kysten.

1) Henning Trier er en garvet rotte, når det gælder natfiskeri efter havørred på kysten. Her er han ved at line op med sin favorit Sandgrævling i kobber/sort, der dog først kommer frem, når det er buldermørkt. I tusmørket foretrækker han
normalt gennemløbsblink i grøn/sølv – gerne Hugormen. 2) Jens Bursell med en fin natørred fra kysten.

Sådan får du succes med natfiskeriet efter havørred

 – At kender sine pladser er en af de vigtigste ting, hvis du skal have succes med natfiskeriet, pointerer Henning. – Mine erfaringer stammer primært fra Sjælland, og her er det i grove træk to forskellige typer af pladser, der tæller tungt i fangstatistikken. På Vestsjælland er det hovedsaligt de lavvandede rev med strøm – gerne pynter og odder. Disse typer af pladser er også gode om fx efteråret på Østsjælland, men når sommernatten sænker sig, er det i højere grad pladser med lidt dybere vand helt ind under land, der trækker fiskene til. Præcist, hvad det skyldes, er ikke godt at vide, men jeg tror, det har noget at gøre med, at de østsjællandske ørred i højere grad lever af tobiser, som har forkærlighed for disse pladser.

– Umiddelbart kunne tro, at det havde noget med saltholdighed at gøre, men det tyder resultaterne fra Flemming Andersens bog om de Vestsjællandske Rev ikke på. Jeg er selv biolog, og var med til at indsamle data på en række havørredrev. Her viste det sig, at der ikke var nogen sammenhæng mellem saltholdighed og forekomst af ørred om sommeren – selv når saltholdigheden svingede fra 8-26 promille.

– Især på Vestsjælland betyder tidevand og vandstand en hel del, for om der er fisk på pladserne. Generelt er det min erfaring, at ekstremer sjældent fisker helt optimalt. Helt lavt og højt vand er sjældent perfekt på mine favoritpladser. Springflod har jeg eksempelvis ret dårlige erfaringer med. På Vestsjælland har jeg især gode erfaringer med faldende vand, men når det er sagt er der også flere pladser, hvor det virker som om, at vandstand og tidevand ikke betyder så meget. Dette gør sig ifølge mine erfaringer gældende på mange af de Østsjællandske pladser.

 

 

Selvom sommernatten er kort,kan det blive svært at holde koncentrationen til morgen - fiskeriet, hvis ikke man lige tager sig en morfar midt på natten.

Selvom sommernatten er kort, kan det blive svært at holde koncentrationen til morgen – fiskeriet, hvis ikke man lige tager sig en morfar midt på natten.

De bedste forhold til natfiskeri efter havørred på kysten

 – Relativt klar vand – eventuelt med en anelse svæv er helt klart nogle af de mest ønskværdige forhold, fortsætter han. – Vinden skal ikke være alt for kraftig, men havblik er heller ikke godt. Der må meget gerne være rifler eller små bølger – så går fiskene ofte mere til stålet. Personligt foretrækker jeg sidevind, men det er mest af praktiske årsager, fordi jeg synes det er lettere at kaste med fluestangen. Drømmescenariet er for mit vedkommende stille, men riflet vand, hvor der under overfladen løber en jævn strøm, så der er noget bevægelse i vandet. Så kan man se fiskene trække ind og sightfiske til de enkelte – det er simpelthen bare for fedt.

Månens betydning til natfiskeri efter havørred

 – Månefasen betyder meget – især jo længere hen på sommeren man kommer, understreger Henning. – Hvis der eksempelvis er både fuldmåne og havblik, er der bare så meget blæs på lampen, at det kan blive svært at lave et fornuftigt bedrag. Lige efter ny- og frem til halvmåne er efter min mening de mest optimale forhold – nætterne er jo lyse nok i forvejen. Hvis der fiskes lige op til – eller under fuldmåne, skal der helst være lidt bølger og skyer, hvis ikke fiskene skal blive for sky.

De bedste kystørredfluer til natfiskeri

 – Til fluefiskeriet har jeg fisket en del med klassiske muddlere, men med tiden er jeg gået mere og mere over til zonkere i rød, sort og skrigende pink, afslører han. – Det er en stensikker metode, der bare virker. Især på Vestsjælland er det røde islæt godt at have med, hvis man skulle støde på en regnbue eller to. Fluerne har jeg især tidligere oftest bundet på en Kamasan str. 6 krog.

– Moderne skumfluer som fx Nightskater med sort hanehackle og en gang skum fungerer aldeles fortræffeligt. Det er en fantastisk fornemmelse at kaste til en fisk, og se fluen streame gennem overfladen, indtil der rejser sig en kølvandsbølge bag ved og – BANG. Så bliver det ikke bedre. Er det kun effektiviteten, der tæller, så er og bliver favoritten dog en tre centimeter lang zonker bundet på rør med en L-rig og en str. 12 Owner ST 36 BC i enden. De kroger bare rigtig godt. Læs om L-rigs i Jens Bursells kapitel ”De sidste 50 %” i bogen ”Refleksioner på Kysten” (REKLAME).

– Jeg tager fluen ret hurtigt hjem – næsten som om dagen, men er der meget strøm, skal man lige huske at korrigere for, at linebuen tilføjer fluen ekstra fart. Hvis jeg ved, at der er fisk, men ikke fanger noget, er jeg ikke bleg for at sætte en orm bag bombardaen. Orm slår alt andet med hestelængder. Det fås simpelthen ikke mere effektivt.

 

Når mørket falder på, er storekystwoblere som fx disse et godt valg. Øverst Kongetobis og nederst Sandgrævlingen – begge specialmalet fra OGP.

Når mørket falder på, er store kystwoblere som fx disse et godt valg. Øverst Kongetobis og nederst Sandgrævlingen – begge specialmalet fra OGP.

 

Mørke agn til kystspin om natten efter havørred

– Med spinnestangen fisker jeg traditionen tro med relativt mørke agn. I perioden indtil det er helt mørkt, fisker jeg ofte med gennemløbsblink i grøn/sølv eller sort– fx Hugormen eller Bornholmerpilen, men så snart det er buldermørkt skifter jeg til en stor kystwobler – eksempelvis en Sandgrævling i mørke farver, som giver en god og let synlig silhuet i vandet.

– Når det er sagt er det vigtigt at være åben over for variation. Fanger man for eksempel ikke på en Sandgrævling, så er det bare med at skifte til noget radikalt anderledes. Selvom man ofte går efter en stor silhuet, kan det i nogle til – fælde være mindre og mere diskrete fluer eller blink, der skal til – selv om natten.

 På listesko efter kystørred om natten

 –Diskretion er en dyd– også om natten. – Folk har en tendens til at tro, at bare fordi det er mørkt, kan man bedre tillade sig at plaske rundt. Men fisken kan også være sky om natten. Tilsvarende har folk en tendens til at fiske i blinde, fordi det er mørkt, men det er der ingen grund til. Når først man har vænnet sig til det, kan man se meget mere end man tror. Lettest er det at kigger mod nord – nordvest, som normalt er den lyseste del af nattehimlen. Kig og lyt hele tiden efter fisk – præcis som du ville gøre det om dagen. Og observerer du fisk, som er lidt længere nede af kysten, så flyt med det samme efter fisken. Det kan altid svare sig at være dynamisk i sit fiskeri. Det er en af de ting, der i sidste ende giver mig flest fisk.

Hugperioder efter kystørred i mørket

– De bedste tidspunkter varierer selvsagt utrolig meget fra plads til plads og fra område til område. Skal man generalisere lidt, så er mønstret på fx Østsjælland ofte det, at den hektiske hugperiode sent om foråret og om sommeren ofte falder i perioden fra skumring og en times tid efter, at det er buldermørkt. I samme periode på Vestsjælland er det dog ofte lidt tidligere, at fiskene går amok. Ofte vil man komme ud for, at der kommer en hugperiode til, når det så småt begynder at dæmre. Perioden midt på natten er derfor et godt tidspunkt, hvis man trænger til et lille powernap, slutter Henning.

Få det fulde overblik over kystfiskeriet efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten”, som du kan købe her (REKLAME)

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2010

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Frisk fra nettet og direkte påpanden...bedre bliver det ikke.

Frisk fra nettet og direkte på panden…bedre bliver det ikke.

 

Friluftsland

EN FANTASTISK NATTUR EFTER KARPER

– Forleden nat blev en nat, som jeg sent vil glemme, fortæller Asghar Sharbati. – Planen var egentlig at fiske hele torsdagen fra morgen til aften, da jeg havde fri fra arbejde – men min kone mindede mig om, at jeg alligevel aldrig kan sove natten før en fisketur. Så jeg besluttede i stedet at tage af sted onsdag aften og fiske igennem natten.

– Min faste fiskemakker og jeg tog som altid ud til vores lille, hemmelige sø. Den ligger tæt på et skovområde, hvor jeg tidligere har hørt grævlinger – noget der stadig sætter lidt gang i fantasien, når mørket falder på. Jeg havde endda engang hørt grævlingelyde direkte fra mit telt.

– Vi ankom ved solnedgang, og jeg begyndte at fiske omkring kl. 21:00. Det var stille i nogle timer, men omkring kl. 02:00 skete det pludselig. Før bidmelderen nåede at reagere, hørte jeg en mærkelig lyd lige uden for teltet – og to sekunder efter begyndte min bidmelder at skrige. Adrenalinen pumpede! Jeg var både spændt og lidt skræmt – for tanken om grævlingen sad stadig i kroppen. Jeg råbte højt og vækkede min ven, og sammen gik vi ud. Jeg greb stangen og landede en flot spejlkarpe på hele 11 kilo!

– En time senere – omkring kl. 03:00 – fik jeg endnu et hug. Denne gang en græskarpe. Og som prikken over i’et, så kom der kl. 05:00 en smuk skælkarpe på 12 kilo op af vandet. Jeg mistede også tre fisk i løbet af de 12 timer, måske fordi trætheden var begyndt at melde sig.

-Det blev en fantastisk tur – med tre stærke fisk, tre tabte, og en masse følelser undervejs. Der var spænding, grin, lidt frygt, og selvfølgelig den der dybe ro, som kun natfiskeri kan give. En påmindelse om, hvorfor vi elsker karpefiskeri – selv når grævlinger sniger sig tæt forbi teltdugen, slutter han.

Husk vi har flere fine karpe og medevideoer på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er jo gratis.

 

Friluftsland

Friluftsland

KYSTFISKERI OM NATTEN – INSPIRATION TIL HUSKELISTEN

Natture på kysten kan både være spændende og givende – men det kan bestemt også være koldt og mørkt. Her får du en stribe råd til grej du kan medbringe på natturen for at sikre at du får en behagelig tur, uanset om får fisk eller ej.

 

AF GORDON HENRIKSEN, FOTOS: MIKKEL JUNGERSEN, LARS LAURSEN & GORDON HENRIKSEN

 

NATFISKERI kendetegnes ved at det er mørkt og køligt, og måske ikke ligefrem noget der inspirerer til hygge og komfort. Men det kan der rådes bod på ved at medbringe lidt ekstra udstyr. Ofte foregår fiskeriet på et bestemt rev eller pynt, og man kan sagtens slæbe lidt mere udstyr med end man ellers ville og lave en basecamp.

Her får du lidt inspiration til hvad du kan tage med på din næste nattur. Det hjælper dig nok ikke med at fange flere fisk, men gør helt sikkert at natten bliver en fornøjelse.

 

Hvidovre Sport

 

Lys til natfiskeriet på kysten

Noget lys skal der til. Selvom fiskeriet foregå i mørke er det nødvendigt med lys, når der skal pilles med grejet, fisken skal landes osv. En almindelig lommelygte er ikke specielt handy når man står i mørket med en spændt fiskestang i den ene hånd og et fangstnet i den anden. Her er det essentielt med en pandelygte. Vælg en lille letvægtsmodel som er behagelig at have på selv når den ikke er tændt, så den altid den klar når lyset skal bruges. Er man typen der helst skal have kasket på når man fisker findes der modeller med indbygget lys og batterier. Nogle pandelamper har mulighed for at bruge et rødt lys – fordelen ved dette er at man ikke mister sit nattesyn når lampen tændes og igen. I letvægtsenden kan streamworks’ lineklipper med indbygget lys anbefales og jeg har også haft stor glæde af en større lampe, som bruges når man sidder ved basecampen eller skal gå ad stien tilbage til bilen.

Hold dig varm på natfisketuren

At holde på varmen er selvsagt essentielt, for selv efter en varm sommerdag kan det godt blive køligt på en skyfri nat. Et sæt solidt langt undertøj, samt en ekstra sweater eller fleece som man ikke regner med at bruge, men alligevel ender med at tage på er en rigtig god ting. Det samme er en kasket eller hue da en stor del af pølvarmetabet foregår via hovedet. Et liggeunderlag til at sidde eller ligge på samt en sovepose man kan tage en slapper i inden morgenfiskeriet er også et par fine ting at have med. Og så havde jeg næsten glemt den lille lommelærke – det er jo også en måde at få varmen på…

Se artikler om god beklædning i artikelarkivet på fiskogfri.dk her

Mad og drikke på natfisketuren

Uden mad og drikke duer natkystfiskeren ikke… Og allerhelst skal det være varm mad og drikke. En termokande med varm kaffe er selvsagt sagen på en nattetur. Koffeinen giver et lille pep, og den varme drik luner. Handpresso Wild giver mulighed for at lave frisk espresso på stedet hvis man er kaffe feinschmecker. Der er god tid til et par hyggelige pauser under en nats fiskeri og her en gang varm mad lige sagen.

Så tag røgeovnen eller et lille campingblus med, så man kan lave en gang ferskrøget havørred eller varme en gang gullasch.Til nød kan en kop Knorr i koppen og varmt vand fra termokande gøre det. Er man rigtig vildmarksgourmet skal maden selvfølgelig laves på bålet.

 

Der er ikke noget bedre end et bålpå natfisketuren. Det giver varme og hygge, kan bruges til mad – og så har det en helt speciel afstressende effekt.

Der er ikke noget bedre end et bål på natfisketuren. Det giver varme og hygge, kan bruges til mad – og så har det en helt speciel afstressende effekt.

 

Et hyggebål i natten

 Bål er lig med nathygge og skaber god stemning, varmer og giver muligheden for at grille et par pølser eller smide en fisk i sølvfolie. Medbring derfor gerne lidt alufolie og lidt citron, urter og smør i en lille mad kasse. Kombinerer det med en gang pulver kartoffelmos du blander med varmt vand fra en termokande og så garanterer jeg du bliver inviteret med på den næste nattetur igen. Husk et par aviser, sprit eller optændings blokke og evt. brænde. – Der er ikke noget værre end at skulle lege spejderhelt og ikke kunne få ild i bålet pga. af et mindre regnskyl for en time siden…

Få tips til at lave bål på kysten i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris YouTube.

God tur!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel
Friluftsland

GROV ABORRE NAPPPER SHADTEEZ I MØRKET

– Efter mine mange års intense sandartfiskeri, har jeg længe planlagt at skulle bruge en del flere timer på at jagte store aborrer, fortæller Rasmus Christensen til Fisk & Fri. – Og da jeg ofte helst vil fiske, hvor ingen andre gør, eller på tidspunkter hvor jeg har fiskeriet for mig selv, begav jeg mig ud i nattens mørke.

– Jeg fisker kun med kunstagn, da jeg syntes, at det gør det hele lidt sværere og derfor også gør følelsen af at fange den store fisk endnu federe. Jeg ankom til vandet ved 2-tiden og havde et par timer til at fiske, men det var mere end rigeligt. Valget var faldet på en lidt større agn for at sortere de mindre fisk fra og aktivt vælge de store. Kort efter fiskede jeg min Shadteez fra Westin i 12 cm langsomt over bunden, med bløde løft efterfulgt af lange pauser på bunden.

– Efter et lille løft faldt hugget i droppet. Bang. Det var først svært at se i mørket, hvad jeg havde kroget, men den tunge hårde fight gjorde, at jeg ikke var i tvivl om, at det var en aborre. Fisken kom i nettet og målte hel 51,9cm. Jeg havde kun en 2kgs vægt med, som fisken trak i bund. Mit bud er, at den vejede et sted mellem 2 og 2,2kg. Den præcise vægt er dog for mig lige meget, for det er en fisk, jeg blev sindssyg glad for efter en del timers fiskeri efter de helt store det her efterår. Men det fiskeri er heldigvis ikke er slut endnu.

Friluftsland

Friluftsland

HAVØRRED: TID TIL NATTERODERI

– Det sene aftenfiskeri og natteroderi er startet for mit vedkommende, skriver Mathias Jacobsen fra Fyn til Fisk & Fri. – De mørke timer har aldrig været min kop te, men i godt selskab og med kolde øl, så går tiden jo nemt. Klokken kan hurtigt blive mange, og når samtidig fiskene kommer svømmende ind på pladsen, så går det hele også lidt nemmere. De første fisk begyndte at vise sig ved 22.30 tiden, og en flot fisk huggede kort efter. Og så gik det ellers glidende resten af aftenen/natten med en del flotte fisk, der var oppe til afkrogning. En del fisk blev også¨mistet, og agnen, der virkelig viste at kunne noget særligt ind i mørket, var Kent Andersens “Den Stive” fra Jack Rapid, slutter han.

Husk, at du kan finde en masse fede artikler om kystfiskeri efter havørred i vores store artikelarkiv her.

Har du selv fanget en flot fisk på kysten, så tøv ikke med at sende os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk. Husk at alle har mulighed for at deltage i den store konkurrence Kinetic Fiskecup 2022, hvor der er masser af lækre præmier. Læs mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Mathias Jacobsen med en af sine flotte havørreder.

Mathias Jacobsen med en af sine flotte havørreder.

 

Friluftsland

NARDO SVINGER STADIG FLUEKÆPPEN MED MANÉR

– Skide spinne tosse, du kan ikke fiske med flue mere, hvorfor ser vi dig aldrig med fluestangen? – og hvad man ellers ikke skal høre for…. Sådan lyder det fra Lasse Nardo Pedersen, der forleden nat fik en fin havørred på spin. – Nå, en billig Scierra fluestang blev støvet frem i garagen, for at lukke munden på dem. Der blev suppleret med et Scierra fluehjul fuld af støv, og en flueline der var mere beskidt end Olsen Bandens straffe attest.

– På pladsen var der masser af strøm! Min makker havde stået et stykke tid ude i vandet og fisket, og havde set flere aktive fisk. Jeg spørger ham, om han fisker i overfladen eller under. Han svarer under, for det er ikke til med så meget strøm. Pjaaat siger jeg, og monterer en hjemmebundet skumflue. vader ud i vandet. Og jovist – strømmen hamrer ned af strækket. Linen bliver trukket af hjulet og gøres klar til nogle kast. Allerede efter få kast er den første oppe og stikke sig på skum fluen. Og efter kun 5 minutters fiskeri kommer et stort hoved op lodret og suger fluen i sig. Smaaaask, fish on!! Det er en kanon stærk fisk, der bare ruller i overfladen, tager udløb, og generelt bare er stærk! Den bliver holdt hårdt, da der er mange store sten på strækket. Fisken får jeg presset ind, og kan nu nette endnu en stål blank og flot fisk midt i 60erne. Jeg er lidt fræk og sige “nu ved jeg hvorfor jeg ikke fisker med flue mere, det er simpelthen for nemt” – håhå.

– Jeg må dog indrømme, at det har været lidt savnet, så tak for at irritere mig nok til at være en fluetøs igen efter et års tid uden at have en fluestang i hånden. Havørreden havde 5 sild i maven. Jo – Jo, den gamle fluefisker kan stadig kaste med snor!

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel
Friluftsland

HAVØRRED – TID TIL NATFISKERI

– Det er blevet tid til natfiskeriet på kysten, lyder det fra Lasse Nardo Sjøbjerg Pedersen. – Også selvom det kan være en kold fornøjelse, når duggen falder og det er skyfrit. Men – når den gamle indre nattefiskers stemme siger “Det er blevet tid”, så må man få rystet tøsedrengen af sig og komme i gang. 

– Forleden aften startede ud med masser af strøm og let pålandsvind – altså perfekte forhold. Fiskene havde ikke indfundet sig rigtig endnu. Jeg havde haft et lille svagt puf til min Savage Gear Sandeel, men ikke noget der indikerede jagende, sulte fisk. Det var først, da mørket faldt på og det sidste lys var forsvundet, at det skete. Agnen blev, som de sidste tre timer, sendt ud i strømmen, så den svingede tværs igennem vandet og blev ført forbi et strømhul, hvor der ligger en stor sten, som de oftest gemmer sig bag. Og her faldt hugget. Havørreden tog knaldhårdt, og i halvanden knob strøm fighter disse fisk bare enormt godt. Og da den tog små seje udløb på nogle meter af gangen og en masse overflade rusk, var jeg godt klar over, at det var en 60´er.  

– Fisken kom sikkert i nettet, og jeg havde en indre følelse af, at man skal lytte til sine instinkter og altid blive i troen på, at det man gør, er det rigtige. Det er bare en dejlig følelse. Mange ville nok være givet op for længst efter tre timer på sådan en plads, men min erfaring viser bare gang på gang, at lige pludselig, så sidder den der!

 

Daiwa Open 2025

 

Friluftsland

NY VIDEO: SÅDAN LAVER DU BÅL PÅ STRANDEN

Når du natfisker efter havørred på stranden er der ikke noget mere hyggeligt end at lave et bål, hvor man lige kan varme sig i pauserne under fiskeriet. På langt de fleste statsejede strande er det tilladt at lave et lille bål på den ubevoksede del af stranden – og i denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du let og hurtigt kan lave et hurtigt bål, så du og dine venner har noget at samles om i mørket, når der skal fortælles fiskehistorier i sommernatten.

Se filmen her.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal.

Du kan læse meget mere om båltændingsteknik i Jens Bursells bog ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”, som du kan købe her.

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal – det er gratis.

FOTO: KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Friluftsland

HAVØRED: Sommernatten er fantastisk

– Jeg havde længe gået rundt med tanken om en tur i natten efter de stærke sommer fisk, fortæller Jimmy Overby Storm. – Og som sagt – så gjort. Jeg landede på pladsen lidt tidligt klokken cirka 20.30, og efter nogle timer uden tegn på fisk, besluttede jeg mig for at holde en lille pause. Nu var solen næsten helt væk og strømmen var begyndt at løbe. Mens jeg holder pause springer en stor fisk fri af vandet og giver et massivt plask. Med et er pausen slut, og jagten på den fine fisk begynder.

– Først, da fluen lander midt på det lille rev, hugger fisken. En stærk havørred har inhaleret min store cigarflue, og kaster sig ud af vandet som en gal. Efter en lang kamp glider den smukke fisk over netkanten, og alt det bøvl med at jogge rundt i store rullesten, giver pludseligt meget mening. Havørreden vr 62 cm og dejlig rund.

 

Hvidovre Sport

Friluftsland