PÅ PIRKETUR MED NAKSSKOV SPORTSFISKERFORENING

– Søndag d. 23/4. 2023 afholdt Nakskov Sportsfiskerforening årets første pirketur på Langelandsbæltet, fortæller Jakob Brun. – Turen blev som noget nyt sejlet med skibet Drost fra Langø, med Mikael bag roret. På turen var der 10 deltagere, 6 mand fra NSF og 4 ikke medlemmer, der havde lyst til at tage med ud og prøve kræfter med det til tider udfordrende torskefiskeri. Der blev fra morgenstunden besluttet at prøve lykken på nogen af de mange vrag, der ligger i det sydlige Langelandsbælt. Det virkede umildbart som en god beslutning, da der på det første vrag blev fanget fint med pæne torsk. Men vragende der blev besøgt resten af dagen, holdt desværre ingen eller kun meget små fisk. Dagens resultat blev derfor kun 6 torsk med hjem til de 10 deltagere på turen. 

Dagens tre største torsk blev fanget af følgende: 

  1. Tor Bentsen                                 3,99kg. 
  2. Jakob Brun                                    2,92kg. 
  3. Lisbeth Jantzen                           2,32kg.

På billedet af dagens tre vindere ses fra venstre af: Jakob Brun, Tor Bentsen og Lisbeth Jantzen.

 

Tradera

Tradera

TIL KYSTKONKURRENCE MED NAKSKOV SPORTSFISKERFORENING

– 20 medlemmer var tilmeldt foreningens sidste kystkonkurrence i den forgangne weekend, men det blev til lidt af en halvkold og våd fornøjelse, da vejret ikke helt var med os, fortæller Søren Andersen. – Der blev dog fisket godt gennem det meste af dagen, hvor der blev landet et godt 25 havørred med mange under målet eller lige der omkring. Kun to havørred ramte vægtskålen: Brian Lund fangede vinderfisken på 1,728 kg og Jakob Brun kom på pladsen med en fisk på 1,544 kg.

– Tre af konkurrencens deltagere havde valgt at sejle ud til kysten, nærmere bestemt ud til Albuen, hvor de ankrede op og gik i land for at fiske på ydersiden af Albuen. Dette gav to mindre fisk, der kom ud igen. På hjemturen besluttede de at tage et par drev ved spidsen af Albuen, og efter ganske kort tids fiskeri lykkedes det Claus Bagger at lande et flot havørred på 4,350 kg og 73 cm. Den flotte fisk, som du ser ovenfor, kunne desværre ikke deltage i foreningens konkurrence, da den jo ikke var fanget på kysten men fra båd… Til gengæld er den nu tilmeldt som årets største i foreningen, men hold k… en flot fisk. Og – en god historie, om aldrig at give op og altid lige prøve én gang til. Som punktum på det hele blev der afsluttet på behørig vis med grillpølser, storfanger øl og masser hygge i klubbens baggård.

Læs mere om Nakskov Sportsfiskerforening her.

 

Garmin

 

Brian Lund fangede vinderfisken på 1,728 kg til Nakskov Sportsfiskerforening kystkonkkurrence i weekenden.

Brian Lund fangede vinderfisken på 1,728 kg til Nakskov Sportsfiskerforening kystkonkurrence i weekenden.

Tradera

NAKSKOV LF: KLUBMESTERSKAB I KYSTFISKERI

– Med en fornemmelse af forår i luften og næsten to cifferet temperatur på terrassen, afholdt Nakskov Sportsfiskerforening det årlige Klubmesterskab i Kystfiskeri for 2023, fortæller formand Søren Andersen. – 21 mand havde tilmeldt sig til mesterskabet, der i år var gratis for alle medlemmer af N.S.F. at deltage i. Vejret var perfekt med svag vind i det næsten lune forårs vejr, og der blev da også fisket igennem af de 21 deltagere på det meste af Lolland. Hen over weekenden blev der landet godt 70 Havørred af deltagerne, hvoraf mange dog var under målet eller lige over. De fik naturligvis alle deres frihed igen. Kun fire havørred ud af de godt 70 nåede indvejningen i klubben.

– Mads Larsen fik to Havørred indvejet, og det var vinder fisken på 1,726 kg samt en på 1,626 kg. Alt i alt en rigtigt god weekend med højt vejr og masser af fisk. Arrangementet blev traditionen tro, afsluttet i foreningens klublokaler søndag eftermiddag med præmie overrækkelse, grill i baggården og en masse hyggesnak fra weekenden der var gået.

Top 3 til konkurrencen blev:

  1. Præmie: Mads Larsen, med en Havørred på 1,723 kg.
  2. Præmie: Tristan Zachariassen (Junior), med en Havørred på 1,640 kg.
  3. Præmie: Bill Svendsen, med en Havørred på 1,482 kg.

 

Garmin

Tradera