nov 20, 2025 | ABORRE, Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Artiklens forfatter med en virkelig flot aborre fanget på en fluogul flue af cactus-chenille. Han ved om nogen, at langsom, sitrende og koncentreret indspinning er nøglen til et succesfuldt aborrefiskeri.
Spørger du aborreeksperten Jørgen Skårup, er naturlig agn altid nummer et, når det gælder om at fange aborrer. Men det er ikke altid, at man lige kan nå at skaffe små skaller eller fjordrejer til et hurtigt aborresats. Derfor falder valget tit på en anden metode, som også er hamrende effektiv – nemlig spinflue, som også kan dyrkes med mikrosoftbaits.
AF JØRGEN SKÅRUP, FOTOS: JØRGEN SKÅRUP OG RASMUS OVESEN.
NÅR TRÆERNE for alvor står i efter årets smukkeste farver og bladene falder, så starter min aborresæson. Nu falder rankegrøden, og skallerne har ikke længere skjul og må der samles i store stimer for at få en smule beskyttelse for rovfiskene i almindelighed og aborrerne i særdeleshed. Rovfiskene har sommeren igennem gået med meget slukne maver. Sommergedder og aborrer er ikke noget kønt syn, og de er ikke i topkondition, før godt hen på efteråret.
Det er nu, at aborrerne skal til at smovse sig i skallestimerne og skaffe sig kræfter til gydningen i april/maj. I perioden november til april er aborren bundnær, og derfor er spinflue en god metode. Det er en smule varmere ved bunden, og derfor foretrækker aborren at opholde sig der – det meste af vinteren igennem. De holder gerne til på hård og ren bund, så det er her, du skal forsøge, hvis du vil optimere dine chancer for mange aborrer.
Cactus-chenille fluerne forsynes med et lille knæk og et par tunge kuglekædeøjne, der gør, at krogspidsen altid peger opefter under indtagningen. På den måde kan man lettere fiske fluen helt henover bunden uden bundhug.
Spinflue med paternostertakel efter aborrer
Teknikken til fiskeriet er ganske simpel. Den går basalt set ud på at fiske en lille flue eller mikrosoftbait efter et lod på et simpelt paternostertakel. Jeg bruger en 7’’ stang med helaktion påmonteret et lille fastspolehjul med 0,10mm fletline. Stangen skal ikke være blød, men snarere det jeg kalder »elektrisk«. Dvs. at ethvert lille puf og enhver ændring i bunden skal kunne mærkes i stangen.
En god stang til dette fiskeri skal have så meget følsomhed, at du kan mærke det splitsekund, aborren har inhaleret fluen eller mikrosoftbaitet. Stangen skal også have så meget rygrad, at krogen kan sættes i aborrens forholdsvise hårde mund.
Fluen eller mikrosoftbaitet monteres for enden af et 25-40 centimeter langt 0,24 mm fluocarbonforfang, der bindes i et af sideøjerne på en tregangssvirvel. I svirvlens midterøje monteres et 15 centimeter langt nylonstykke, hvorpå belastningen monteres. Belastningen bør som regel være omkring de syv gram, og hvis rigget skal være ekstra følsomt, kan belastningen monteres på et rør, så linen kan løbe frit.
Sådan foregår aborrefiskeriet med spinflue
Indspinningsmetoden minder mest om vinterens isfiskeri. Store bevægelser er forbudt. Lad rigget synke til bunds, gerne med stram line, da hugget kan komme ned gennem vandet. Når bunden er nået, så gælder det om at give fluen eller mikrosoftbaitet liv. Dette gøres bedst med et par små vip med håndleddet efterfulgt at en pause. Hugget falder tit i pausen, så det er med at holde linen stram hele tiden. Hugget mærkes som et svagt ryk eller et lille puf, og så skal der gives kontant modhug. Fluen eller mikrosoftbaitet imiterer en lille fødesøgende fisk.
De små hop hen over bunden ligner en lille fisk, der finder fødeemner på bunden.
Selve taklet monteres for enden af fletlinen i en tregangssvirvel. Loddet tynger fluen mod bunden, og den efterhængte flue danser forførende i det lette spor af mudder, som hvirvles op af loddet. Dette kan aborren sjældent stå for.
Når aborren angriber din spinflue
Aborren har ikke deciderede tænder som mange af de andre hjemlige rovfisk. Mundhulen er besat med meget små tænder, som er svagt bagudrettede. Aborren kan derfor ikke spidde eller fastholde bytte som sandarten eller gedden. Aborren sluger i stedet føden i én mundfuld og synker i samme bevægelse. Den angriber gerne byttet skråt bagfra i den blinde vinkel. Den åbner sin enorme mund så hurtigt, at der skabes et stort vakuum. Herved suges byttet med hovedet først ind i munden, hvor det holdes fast og sluges helt i næste bevægelse. Dette undertryk er meget voldsomt, og når aborren i sensommeren jager løjer eller smelt i overfladen, så kan du høre de voldsomme »swop«-lyde fra aborrer, som forsøger at sluge deres bytte.
Det har altid undret mig, at selv små aborrer kan sluge spinnere, hvor hele trekrogen sidder fast inde i munden, selvom det næsten er fysisk umuligt at proppe den derind med håndkraft. Det siger noget om kraften i det vakuum, aborren benytter sig af under sin jagt.
Aborren sluger byttefisken med hovedet først
Under studier i et akvarium har jeg observeret, at ni ud af ti gange sluges småfisk med hovedet først, men ind imellem sker det, at de sluger den med halen først. Aborren er i stand til at sluge skaller, som er større end 2/3 af dens egen længde. Jeg har set aborrer fordøje så store skaller, at skallens hale stak ud af munden på en aborre i længere tid. Aborren har dog den specielle evne, at den kan tømme maven helt for indhold. Efter at have angrebet står den stille, indtil den sluger eller spytter agnen. Aborren spytter med det samme, hvis agnen ikke er spiselig. Det er derfor ekstremt vigtigt at være hurtig med modhugget, da aborren ikke kroger sig selv.
Det bedste farvevalg til aborrefiskeriet
Farvevalget er ofte essentielt. Gul og rød er de klassiske aborrefarver, som næsten altid virker. Jeg bruger dem mest i starten af sæsonen, hvor temperaturen stadig er over de 5-7 grader. Chartreuse bruges meget af lystfiskerne i Gudenåen nær Randers, og her fanger den godt. Fluer og mikrosoftbaits i hvid har vist sig også at være effektiv til brasen og store skaller. Jeg har endnu ikke fanget fredfisk på de andre farver, men det er mere reglen end undtagelsen, at jeg nupper en stor fredfisk under fiskeri med den hvide flue eller mikrosoftbait. Største fredfisk er en gråskalle på 800 gr. Hvilket fødeemne de tager den for, ved jeg ikke, men agnen sidder som regel langt inde i munden på fisken, så de tager den hårdt.
Pink er den bedste farve, når kulden for alvor sætter ind. Det er en gylden regel, at jo koldere vandet er, desto mere beherskede skal bevægelserne være med taklet. Så den lyserøde skal altså fiskes hjem med yderst forsigtige og små nøk.
Kun fantasien sætter grænser, når der skal bindes spinfluer til vinterens aborrer – her en kombination af cactus-chenille og et mikrosoftbait.. Blot skal man huske, at fluerne skal være så levende i vandet som overhovedet muligt.
Aborrerne kan på visse dage være totalt fikseret på bestemte farver. Salige Jens Ploug Hansen skrev i en af sine bøger, at han under aborrefiskeri slet ikke kunne få noget hug før han fik den ide at pynte agnene med et stykke flourød plast, som var hugget fra et vejarbejde. Herefter væltede han fisk op. Det er i sådanne situationer – på dage, hvor du har på fornemmelse at fiskene bare står og trykker sig dernede, at du skal hele boksen igennem, inden du rammer den farve, aborrerne er fikserede på. Og det er en særlig rar fornemmelse, at ramme den rette medicin med en sort eller grå agn, på en dag, hvor de andre ved vandet ikke kan producere et eneste hug.
Bind din spinflue til aborrer af cactus-chenille
Fluens krop bindes af cactus chenille. Det stritter pænt ud fra kroppen og giver fluen fylde, hvilket gør, at aborren lettere kan suge den i sig. Marabouhalen får fluen til at pulsere og virke lækker og levende, og når du har set, hvor levende halen ser ud i vandet, så vil du forstå, hvorfor aborren falder for bedraget. Ved at bøje krogen svagt, så den får en svag vinkel op fra bunden, kan man opnå en »stand up« virkning, der gør, at aborren får krogen rigtigt ind i munden, når den sluger jigfluen. Ni ud at 10 gange sidder krogen godt forankret i overmunden.
For yderligere at sikre, at krogspidsen peger opefter under indspinningen, kan man tilføje fluen lidt vægt under krogen. Hermed sikrer man også at fluen er lidt bedre grødesikret, hvilket i sidste ende betyder mere effektiv fisketid. Jeg har oplevet dage, hvor spinflue jigging har været den eneste metode, der har kunnet lokke de sommetider surmulende aborrer til hugget, så metoden er klart anbefalelsesværdig.
Aborrerne er derude lige nu, og med et par lodder og nogle gode fluer eller mikrosoftbaits er du også klar til vinterens fornøjelige fiskeri efter de sortstribede røvere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009.
dec 10, 2024 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take
Blandt Casper Larsens foretrukne bombarda flåd er disse her fra Lawson og Abu Garcia. Desuden benytter han ofte en lille gummiperle og en såkaldt Bomba Stick fra Jack Rapid.
Spørger du Put & Take eksperten, Casper Larsen, så er bombarda den mest sikre vej til succes i P&T’en. Han har benyttet dette universalværktøj i stor stil siden det kom frem. Her deler han ud af sine mange erfaringer med det lille stykke plastik, der har betydet så meget for hans fangster.
AF CASPER BJERREGAARD LARSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN
DET ER NITTEN ÅR SIDEN jeg første gang fik anbefalet et bombardaflåd af min lokale grejpusher. Til trods for den mærkelige form og det lange skrøbelige plastic rør, var jeg ikke sen til at købe et par stykker, for som så mange andre lystfiskere elsker jeg også at erhverve mig nyt grej. Jeg var allerede begyndt at benytte en svirvel som flådstop på bobbelflådet, så der var ikke det store at ændre i mit setup.
Til gengæld brugte jeg lang tid på at få ført firelinen igennem det forbandede lange plastic rør, men der er jo en første gang for alting, og siden er det gået meget bedre. Ja faktisk tager det ikke mere end et par sekunder, at føre linen igennem røret. Et godt trick i øvrigt, at linen og flådet skal være tørt, og linen ikke må være flosset i spidsen, så går det hele lidt lettere.
Her det Casper Larsen men en flot regnbue fra St. Rosenbusk på 9,45 kilo.
Hvorfor fiske med bombardaflåd?
Ja, hvorfor ikke fristes jeg til at skrive. For den aktive lystfisker er bombardaflådet en genial opfindelse, da dets fordele er ganske åbenlyse. Dets aerodynamiske udformning gør det til en leg at kaste langt og præcist med – selv på de mere blæsende dage. Hertil kommer, at de mange vægtklasser og varianter gør, at alle kan finde en model, der passer bedst til det aktuelle fiskeri.
At der er frit gennemløb i flåddet, er endnu en stor fordel ved bombardaflåd. Det betyder nemlig, at fisken ikke mærker vægten fra flådet, når den trækker væk med agnen. Flåddet er fremstillet til aktivt fiskeri, hvor det er i bevægelse mere eller mindre hele tiden. På grund af den aerodynamiske form, giver den ikke nær så meget modstand under indspinningen som et bobleflåd. Det føles derfor lettere at spinne ind, og skræmmer ikke fiskene så let. Dette betyder ikke, at flåddet ikke kan fiskes stationært, for her vil agnen blot dale mod bunden pga. det frie gennemløb i flåddet. Dette kan faktisk være en stor fordel, hvis du fisker med Powerbait. Bombardaflåd fås i flydende, intermediate og synkende, hvilket gør, at du som lystfisker selv kan styre, hvor i vandsøjlen du vil fiske. Der er sågar kommet bombarda switch flåd, hvor du ikke længere behøver at rigge om, men blot skruer klumpen af flåddet og sætter en ny klump på, hvis dybden af fiskeriet ønskes ændret.Tilsvarende findes der flåd, hvor du kan variere indholdet af vand, og dermed justere synkehastigheden fra flydende til intermediate. Her nogle guidelines, der kan lede dig på rette spor til det flåd, der passer til dit fiskeri.
Casper gør klar til at kaste bombardaen ud. Bemærk gummiperlen som Casper gerne holder et vågent øje med, så han bedre kan se fisken tage agnen.
Grejet til bombardafiskeri i put and take´en
Bombardaflåd laves primært i vægtene 10-40 gram, og det er et interval, der spænder rigeligt til det danske P&T fiskeri. Fisker du i søer med et stort vandspejl, store dybder eller i søer, der er ret åbne med meget vind, så er flåd i 30-40 grams klassen, højst sandsynligt det rigtige valg for dig. Kasteegenskaberne forbedres med en højere vægt, da flådet er mindre vindfølsomt og bare kaster længere på grund af sin højere vægt.
En af mine foretrukne stænger til dette er en Shimano Speedmaster 10” i 10-30 gram eller 15-40 gram. De kaster formidabelt med denne størrelse flåd, da den har den helt rigtige rygrad samtidig med, at den alligevel er følsom nok til at kaste ret præcist. Fisker du i mindre søer, kan flåd i 15-25 gram sagtens klare mosten. Så kan du vælge en lettere stang med bedre følsomhed, som også giver sjovere fights. Et godt allround bombardaflåd er efter min mening på 25 gram. Men vægt er ikke bare vægt, for fabrikanterne har valgt at fordele vægten ganske forskelligt i deres modeller. Kinetic og Ron Thompson laver nogle modeller i en form for skum, med belastning i bunden af flåddet, der gør, at flåddet rejser sig ved spinstop og viser sin position.
Forskellige typer af bombardaflåd til putfiskeri
Lawson og ABU samt flere andre laver modeller i hård plast. hvor vægten er ligeligt fordelt nede ved klumpen. Det gør, at flådet bliver liggende på overfladen samtidig med, at det er mindre vindfølsomt, hvilket er et stort plus i min bog. Så vær opmærksom på hvordan vægtfylden er fordelt, når du står ude ved forhandleren for flåddene egner sig bedst til hvert sit fiskeri – aktivt som stationært.
Variationer er der nok af. Flere producenter har prøvet sig frem med at lave flåd, der minder om halen på en dartpil, eller med en form for indikator i toppen af plasticrøret – typisk af skum i en pangfarve. Flere flåd laves også i hidsige farver og med plastic rør, der er farvet – alt sammen for at gøre brugeren opmærksom på flåddets position. Jeg er personligt kun tilhænger af den hvide og klare/gennemsigtige version med en fast oval klump for enden. De virker bare bedst efter min mening – måske fordi et farvet flåd også kan risikere at skræmme fiskene.
Bombardaen fyres derudaf. Lidt ekstra længde på stangen kan gøre det nemmere at styre kast og landingen, når der fiskes med lange forfang.
Vær opmærksom på, at plastic røret skal have en vis længde. Ellers har forfanget det med at fange hovedlinen i udkastet og kan lave en kludder omkring toppen af bombardaflådet. Det kan afhjælpes med en bombarda stick, som er et plastic rør på omkring 10 centimeter, der monteres mellem flådet og svirvlen. En vatpind kan benyttes.
Når du mener at have fundet det rigtige flåd, skal du ud og have et par småting mere for at komme godt i gang. Når linen er trukket gennem bombardaflådet, skal der monteres en perle og en svirvel. Perlen skåner knuden for de skader vægten fra bombardaflåddet kan give svirvlen – dels under accelerationen i kastet, men også når flåddet standses i luften kort før nedslaget på vandet. Det bedste er hvis du kan finde en blød perle, som kan skubbes ned på svirvlen, så de bliver sammen – og gerne i en meget synlig farve.
Når jeg mærker et hug venter jeg med modhugget til fisken strammer linen op. Falder hugget tæt på mig selv, holder jeg altid øje med min selvlysende grønne perle og giver først modhug, når den bevæger sig væk fra flåddet. Det kan tit være lettere at se perlenbevæge sig end hovedlinen. Derfor er det en god idé med en perle, som sidder på svirvlen, så man kan følge den visuelt.
Forfang til bombardafiskeri i put and take´en
Forfanget er også en rigtig vigtig faktor i stræben efter succes med bombardafiskeriet. Længden jeg går med, er altid minimum tre meter og ofte omkring de femmeter, hvilket kræver noget tilvænning. Jeg oplever stadig, at linen sætter sig op omkring hovedlinen, eller klumper sammen om det lille splithagl, jeg sommetider har monteret et lille stykke under flåddet. Men forfangets længde er en afgørende faktor, der ikke skal gås på kompromis med. Forfangets tykkelse er et spørgsmål om temperament – samt hvordan du fighter dine fisk. Personligt holder jeg altid mine fisk temmelig hårdt, og går aldrig under 0,25 mm i nylonline eller flourocabon. Brudstyrken skal være over fem kilo for at jeg vil benytte den til mit Put and Take fiskeri. 0,28 mm er det tykkeste jeg er villig til at fiskemed. Bliver linen tykkere mener jeg helt klart, at det går ud over præsentationen.
Mine favoritforfangsliner er Siglon V og Stren Original, som begge kendetegnes ved at være lette at binde. De har høj slidstyrke, og er rimelig billige. Derimod er flourcabon temmelig dyrt, men et must hvis du skal fiske med Powerbait, jigs, eller små ubelastede fluer, der skal gå lige under overfladen. Flourocabonforfanget synker nemlig en smule og trækker dermed agnen en anelse ned. Fisker du med nylon, er det nødvendigt at montere et lille splithagl – typisk i størrelsen 0,4 gram (BB) som monteres 20-40 centimeter under flåddet, for at få agnen til at gå perfekt lige under overfladen.
Fiskeri med bombarda giver utallige muligheder for at skifte imellem dine agn. Jeg benytter mig primært af følgende:
Blandt Caspers favorit agn er Powerbait, som han fisker på en lillebitte Mustad trekrog i str. 14.
Fiskeri med powerbait og bombarda i putten
Powerbait er uden sammenligning den mest benyttede agn i Put & Take. Hvad enten du fisker aktivt eller passivt, virker den fortræffeligt. Du kan dog altid optimere dine fangstmuligheder ved små, men vitale forandringer. Trekrogen skal være lille – rigtig lille faktisk. Jeg benytter mig af Mustad trekroge 3551 i str. 16, og viger ikke fra denne model.
Vigtigt er det at forme Powerbaiten i dråbeform, så trekrogen ikke stikker ud af klumpen. Powerbaiten rulles en smule op af linen. Er powerbaiten formet korrekt, vil den slå fra side til side ved langsom indspinning. Som jeg før har nævnt, er det uhyre vigtigt, at indspinningshastigheden er meget lav, med flere spinstop undervejs. Farverne rainbow, chartreuse og yellow er blandt mine favoritter.
Berklys Power Grubs er et sikkert hit bag bombardaen, og de skal helst agnes på en B90 Kamasan str. 4 eller 6, fortæller Casper. Krogen føres igennem hovedet på jiggen og op igennem samlingen ved halen for at give
den den rigtige gang.
Mikrosoftbaits på bombarda´en
Softbaits er mit næste bud på en mulig storfanger. De fås imange afskygninger, men jeg foretrækker at benytte Berkleys Power Grub i 2” i farverne hvid, firetiger og sort. Den sorte er desværre ikke på det danske marked, men det tager ikke mange øjeblikke at finde den via google. Efter at have været et hav af kroge igennem, er jeg blevet stor fan af Kamasan B980 i str. 4-6, som er de eneste, jeg benytter til mine Berkley jigs. For at give jiggen den helt korrekte gang i vandet, skal krogen igennem hovedet på jiggen og op igennemsyningen/samlingen af jiggen, en rigtig vigtig detalje!
Igen er indspinningen langsom og spinstop kan evt. laves i hvert andet kast for at se, om der er forskel på fiskenes reaktion på jiggen. Ens for jig og Powerbait er, at jeg venter til, at fisken løber af sted med linen, før jeg giver modhug.
Wolly Buggers og Dog Noblers er geniale bag bombardaen. Den jyske storfanger, Herning Fluen (øverst t.h.), er også altid et forsøg værd. Hvis fiskene er sky, er et par små Montananymfer et godt valg. De viste fluer er alle
fra Unique Flies som har et stort P&T sortiment.
Med flue for enden af bombardaforfanget
Fluer kan også gøre forskellen en dag, hvor fiskene er lidt kræsne. Min æske er fyldt med Wolly Buggers, Dog Noblers og Herning Fluer. Og så lige et par små Montana Nymfer, hvis fiskene er lidt sky. Favoritfarverne er sort og hvid, samt hidsig gul og orange. Igen kan det være en god idé at fiske fluen med spinstop undervejs, men ikke nødvendigvis et must. Vær opmærksom på, at når fisken hugger, skal fluen stadig spinnes ind, indtil du mærker en jævn modstand, hvorefter modhugget afgives.
