aug 22, 2022 | Nyheder
Hvert år den tredje weekend i august afholdes DM i makrelfiskeri og Makrel Festival samtidig, og i år var ingen undtagelse. Her i 2022 var der tilmeldt 52 bådteams, hvoraf 32 indvejede deres fisk ved Sjællands Odde Havn, der var base for arrangementet. Individuel Danmarksmester blev Henrik Hansen fra Miss Quick med en super flot makrel på 1197 gram og 48,7 centimeter. Team konkurrencen blev vundet af Miss Quick – efterfulgt af Team Bundbid og Team Odbo.
Du kan se de vigtigste placeringer nedenfor.
Ser du allerede frem til næste års Makrel Festival, så åbnes der for tilmeldinger først i det nye år.
Øverst ser du Augusta Millinge Floutrup fra Team Pico Kinetic med en flot makrel, der sikrede hende 3. pladsen i juniorklassen. Foto: Martin Millinge Floutrup.

aug 20, 2022 | Nyheder
Lige nu er der Makrelfestival 2022 ved Sjællands Odde – og der fiskes både fra både småbåd samt turbåd. Vejret er fantastisk med solskin og blot 2 m/s, lyder det fra arrangørerne. Indtil videre er der fanget rigtig godt med større makreller, og således er der alene på turbåden Marianne-F her imorges landet 211 makrelleer mellem 750- gram og tæt på kiloet, så der er virkelig godt gang i den. Lige nu er de første både ved at komme ind og er ved at indveje en masse fine fisk. Den største registrerede fisk indtil videre er i skrivende stund 927 gram 44,6 centimeter. Konkurrencen slutter klokken 18.30 i aften – hvorefter arrangementet fortsætter i morgen, indtil alle forhåbentlig har meget lange arme af at fange makreller.
Sidste år blev festivallen vundet af Team Lima, og den største indvejede makrel var 1434,5 gram og 46,8 centimeter.
Øverst Linda Wehlast Jessen fra Team Lima med en flot 800 grams makrel taget i dag.
Du kan læse mere om Makrelfestival 2022 her.
Læs mere om makrelfiskeri i denne fine artikel af Per Ekstrøm fra fiskogfri.dks artikelarkiv.