jan 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Hvis du er en af dem, der holder af at hoppe i de tykkeste uldsokker for at jage sølvet om vinteren, ja så er Fyns kyster et glimrende valg, når det kommer til givtige pladser i en kold tid. Følg med Simon Gad, og øg dine chancer for at finde de fisk, der kan give varmen på selv den koldeste vinterdag.
AF SIMON GAD, FOTOS: DAVID NIELSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG SIMON GAD
NÅR SNAKKEN GÅR OM FYN, så breder der sig gerne et optimistisk smil og et sagligt blik i folks ansigter. På Fyn er der nemlig gode chancer for at fange havørreder året rundt, og man kan ikke snakke om, at fiskeriet topper på bestemte tidspunkter af året. Det afgørende er at kende sine fiskepladser godt, og vide hvornår de holder på havørreden. De følgende pladser er kendte for deres fremragende vinterfiskeri, men kan selvfølgelig også fiskes med fordel på andre tider af året. Så det er bare på med vanterne, de lange underbukser og elefanthuen – for nu går turen til de fynske kyster i de kolde og klare vintermåneder.
1) Det kan ikke gentages for mange gange. Små lyserøde rejefluer fanger fisk i den kolde tid! 2) Der er et eller andet særligt smukt over vinterens blanke havørreder.
Efter havørred på kysten i Helnæsbugten
Helnæs Bugten er en meget stor bugt, der skærer sig ind i landet. Fra grænseområdet mod syd ved Horneland løber Lillebælt ind i bugten, som herefter skærer sig vej mod den idylliske landsby Falsled mod øst og til den prægtige halvø Helnæs, der endelig omkranser bugten mod vest. Når jeg nævner Helnæs Bugten i forbindelse med et fremragende vinterfiskeri, skyldes det, at en række betingelser er opfyldt. For det første er der en lang række å udløb i området, som har en god opgang af havørreder. Særligt Hattebæk og Haarby å er storleverandører af fynske havørreder, der skal sikre fremtiden. Det siger sig selv, at disse åer kalder på de havørreder, der skal op for at gyde, men i kølvandet på disse havørreder kommer grønlænderne og de store overspringere, som gerne følger med mod åerne.
De store gydetræk foregår allerede i efterårsmånederne, men grunden til, at det er interessant for havørred jægeren i den kolde tid, er at det ferske vand fra å udløbende holder på havørreden vinteren igennem. Det hører også med, at Helnæs Bugten er forholdsvis lavvandet, og det kan godt have en afgørende betydning for fiskelykken. En temperatur stigning på 1-2 grader kan gøre forskellen på succes og fiasko, hugperioder eller inaktivitet.
Afslutningsvis er en stor del af bunden i Helnæs Bugten meget sandet, og det er netop den type bund, som havørrederne søger mod i de kolde perioder.
De bedste vinterpladser til havørred på Sydvestfyn.
Kystfiskeri efter havørred på Kalvøre
Kalvøre er den første plads i Helnæsbugten og ligger på Horneland mod syd. Geografisk er det en lille plads, men fiskeriet derimod kan være rigtig fint, og rammer man ind i en stime grønlændere, kan fiskeblodet for alvor komme i kog. Kør mod Faaborg, videre mod Bøjden og parker på færgehavnen. Pladsen ligger umiddelbart nord for færgehavnen og efter at have pakket ud, forceres et mindre overdrev, som fører ud til kysten.
Fiskeriet starter mod højre neden for molen og pladsens første hotspot er de første 100 meter af kyststrækningen. Der kan være rigtig giftigt netop her, og det er der en god grund til – nemlig færgen, der har sin daglige pendulfart mellem Fyn og Als. Den har for det første skabt en stor dybde inde under land, og netop på de første 100 meter har du muligheden for at nå ud over dybderne. For det andet har færgen den positive effekt på fiskeriet, at den hver gang den lægger fra land, hvirvler en masse fødemateriale op fra bunden. De første fem ti minutter efter at færgen har forladt havnen, skal man virkelig være på mærkerne for der kan fiskeriet eksplodere.
Jeg har selv ved flere lejligheder oplevet aktivitet netop på disse tidspunkter, hvorefter det langsomt er ebbet ud igen. Kysten går nu i en blød bue ind mod en lille lerskrænt og videre ud mod en pynt, der skal betragtes som pladsens andet hotspot. Der kan ikke vades særligt langt ud, men der er også i perioder en fin strøm herude samt en herlig bund, der lokker havørreden helt tæt på land. Bombardafiskeri med en lyserød Glimmerreje, Flammen, Juletræet eller Pattegrisen for enden af forfanget er oplagt. Der er også gode forhold for fluefiskeren, som har god plads til sit bagkast – men skal man spinnefiske i dette område, bør der vælges agn, som går højt i vandet, da dybden er moderat i forhold til fiskeriet i starten.
Her er Bjarke Horst Jensens flueæske til vinterkystfiskeri, som han bl.a. dyrker på de Østfynske kyster. Grå Frede, Glimmerrejer og Clouser Minnows er blandt udvalget.
Havørredhotspots ved Damsbo Strand
Damsbo Strand ligger i bunden af Helnæsbugten, mellem to fredningsområder ved udløbet fra Hættebækken mod syd og Nabben i nord. Denne kyststrækning tilbyder et fremragende vinterfiskeri.
Hvis vi igen tager udgangspunkt i Faaborg, så kører man af rute 329 mod Falsled, som man kører igennem, hvorefter man følger vejen ind i et skovområde. 500 meter inde i skoven på venstre side er der en skovvej, der går ned mod vandet. Ind i mellem er der åbent for bilkørsel, og så kan der køres i bil hele vejen ned til kysten. Ellers parkeres der på en lille parkeringsplads, hvor man kan rigge grejet til og gå til kysten. Turen ned gennem skoven en frostklar vintermorgen, hvor jeg kan nyde synet af rimfrosten, der har lagt sin glasklare hinde om træer og buske er fantastisk. Og det bliver ikke værre af, at mærke de små vibrationer op gennem kroppen, når mine waders med et knas bryder den frosne jordoverflade og leger med min ånde, der danner tågespil i tusmørket. Det er indbegrebet af en perfekt start på et vintersats efter de kolde havørreder.
Velankommet på kysten, skal man gå mod højre og efter at have bevæget sig de lovpligtige 500 meter væk fra udløbet ved Hættebækken, kan fiskeriet påbegyndes umiddelbart der, hvor skoven ender. Der er tale om en meget afvekslende bund med store områder af ålegræsbælter specielt på den første del af strækket lige i udkanten af skoven. Her er vandybden moderat, og man skal i det omfang, at forholdende tillader det, forsøge at komme ud og gå på sandrevlerne, der strækker sig nogle hundrede meter nordpå. Herudfra kan man bedre fiske i overgangen fra sandbund til ålegræs, hvor de fleste havørreder hugger. Der er mest tale om trækkende fisk, så der kan sagtens gå timer mellem huggene. Men har man først kontakt med fiskene, så er det med at fiske igennem – for en fisk kommer sjældent alene.
Efter et par hundrede meter ændrer bunden karakter, og der bliver både dybere og mere afvekslende bund, med både ålegræs, tangbuske og sten i forskellige størrelser. Det hele kulminerer ved pladsens andet hot-spot, som er den store pynt, der ligger små 500 meter nord for skoven. Her er forholdende ideelle, og de flokke af fisk der trækker rundt i området, har det med at samle sig netop her. Det er en plads, der henvender sig både til flue- og spinnefiskere, og her i de kolde måneder skal der gerne være en masse stærke farver på agnen, for at vække de kolde fisk der normalt går og bliver lidt sløve i det kolde vand.
Her tager forfatteren en pause efter en vellykket formiddag, ved Danske Strand, Helnæs Bugten.
Havørredjagt på den østlige side af Helnæs
Helnæs´s inderside er den sidste plads i Helnæsbugten jeg vil tilråde dig. Området dækker det meste af den østlige side af halvøen, Helnæs, og der er der tale om et meget opsøgende fiskeri efter flokke af havørreder, som trækker rundt over en meget sandet bund.
I bil køres der fra Odense af rute 323 mod Assens og Haarby og herfra videre mod Helnæs. Der køres henover dæmningen og fortsættes videre mod Helnæs By. Her kører man mod campingpladsen, ad Strandbakken forbi campingpladsen og lander ved kysten Man drejer mod venstre og kører små 500 meter mere langs vandet, hvorefter der kan parkeres. Fiskeriet foregår mod venstre nordpå ca. to kilometer. Det specielle ved denne plads er, at bunden er så ensformig sandet. Det kan derfor godt virke lidt meningsløst og uoverskueligt, allerede inden man kommer i gang. Man har ikke har nogen holdepunkter såsom pynter, rev, tangformationer at fiske ud fra. Men det er bare med at komme af sted – for det er netop denne type bund, som havørrederne elsker i den kolde tid.
Som sagt er det et meget opsøgende fiskeri, og i det ligger der den kendsgerning, at der kan være langt mellem huggene. Når man så endelig har fundet fiskene, kan der til gengæld opleves et fantastisk fiskeri. Undertiden kan man følge med den trækkende flok og have en hugperiode, der er meget lang. Der er tale om forholdsvis små fisk, hvor de fleste fisk ligger omkring målet – med enkelte større overspringere imellem. Der er nogle enkelte steder med ålegræsbælter,og dem skal der selvfølgelig tillægges lidt ekstra tid ved, da de gerne holder på fiskene.
Kystpladser til havørred ved Torø Vig
Torø Vig er den sidste plads jeg vil nævne. Den ligger nord for Helnæs bugten og er en super fed vinterplads. Pladsen nås ved, at man fra Odense kører af rute 323 mod Assens. I Assens følger man Søndre Ringvej og drejer fra af Torø Huse vej, som man følger, indtil man finder forsamlingshuset, som man kan parkere ved.
Herfra kan man tage sit grej med sig, da man skal gå en lille tur over til selve Torø. Torø Vig ligger på den østlige side af Torø ind mod Assens. Her samler sig store flokke af havørreder fra sidst på efteråret og i vinter månederne. Det er et meget lav – vandet område, så det favoriserer fluefiskeren, og hvis man er til spinnefiskeri, skal der vælges nogle meget lette agn. Der er ligesom den foregående plads tale om en sandet bund, men med lidt mere tang og ålegræs, hvor fiskene som regel skal findes. Pladsen kaster sjældent store fisk af sig, men her i vinterkulden kan selv en lille fisk give varme i kroppen. God tur til vinterpladserne på Fyn.
Se alle vores artikler om kystfiskeri her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
jan 3, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Nordkysten er en af sjællændernes foretrukne legepladser, når det kommer til kystfiskeriet, og der fanges masser af fisk her hvert år. En vis andel af disse er over årene taget af de dygtige fluefiskere, Kern Lund og Toke Trentemøller. For nogle tilbage siden tog Fisk & Fri med på kysten for at lure deres bedste tips samt pladser af, og artiklen her byder på masser af guldkorn – uanset om du er til spin, bombarda eller flue. Toke (ovenfor) er desværre ikke blandt os længere – æret være hans minde.
AF GORDON P. HENRIKSEN
ÅRET RUNDT er der fisk på Nordkysten. Og året rundt er der lystfiskere. Og det er med god grund. Fra Hundested til Helsingør, ligger suveræne kystpladser som perler på en snor, og de fleste er inden for rimelig afstand fra den mest befolkede del af Sjælland.
Især fluefiskerne er begejstrede for de nordsjællandske pladser, hvor havørrederne kommer tæt på land, og der er masser af badekar, tangbælter, rev og andre spændende fluefiskepladser. To fluefiskere, der har dyrket fluefiskeriet rigtig meget på Nordsjælland, er Kern Lund og Toke Trentemøller, så vi tog på kysten en morgen for at få anbefalet en stribe pladser og få en snak om deres indgangsvinkel til nordkystfiskeriet.
1) Selvom du ikke er fluefisker, kan du sagtens gøre brug af Toke og Kerns pladser såvel som erfaringer og råd. Prøv fx en rejeflue fisket med bombarda. 2) Toke Trentemøller genudsætter en undermåler med et snuptag. Dem er der mange af her ved Tisvilde, men de større fisk er her da også til tider.
Morgenfiskeri efter havørred ved Tisvilde
Vi mødtes lige før solopgang på parkeringspladsen ved Tisvilde: – Morgenfiskeriet kan være rigtig godt, og desuden kan der være flere om buddet, og så gælder det altså om at være først på pladsen, fortæller Toke, mens han hiver fluestangen frem fra bagagerummet.
Inden vi kan komme i gang, skal Toke lige nasse et par af Kerns flotte rejefluer, og det er som at se en knægt i mormors kagedåse, når Toke får lov at plukke et par fluer fra Kerns æske. Jeg skal da også lige have fingrene i fadet og får scoret et par stykker, inden vi rykker ned på stranden. Toke og Kern er begge 100% enige om, at nordkystfiskeri som regel er lig med rejefluer og Kern binder nogle helt fantastiske rejeimitationer, så hvorfor fiske med andet? Kerns fluer har bl.a. vundet Danmarks Sportsfisker Forbunds konkurrence Årets Flue og fået to andenpladser ved Mustad Open, så mon ikke også de kan fange en fisk eller to? Ifølge Kern er de designet ved at bruge de bedste elementer fra de bedste rejefluer. Således kan man se inspiration fra Morten Ølands Speyshrimp, Morten Valeurs STF Reje, Kerns egen Aura Reje og frem for alt Henrik Agerskovs Honey Shrimp.
Kerns rejer er ekstremt realistiske med små gummiben, flotte øjne og som en ekstra lille detalje er Kern glad for at give rejerne en lille klat orange eller rødt materiale omkring rejens mund. – Om det provokerer, ligner rogn, eller bare gør rejen mere synlig er svært at sige, men det virker i hvert fald for mig, fortæller Kern. – Og mig, indskyder Toke, mens han smilende binder en af Kerns flotte rejefluer på sit forfang.
Upside Down Flexireje
Kystfluegrej til Nordkystens havørreder
Grejudrustningen er Toke og Kern også meget enige om. De bruger begge en #6 kyststang og et let synkende, klart intermediate skydehoved. – Den vi begge kører med lige nu, er det nye intermediate skydehoved fra Rio, fortæller Kern. Denne type line er effektiv, når der skal søges efter fiskene og fiskes hurtigt gennem vandet.
Skydehovedet kaster fint, og man kan hive fluerne ind i et højt tempo, uden at de går for højt oppe i vandet. – Det kan godt være, at rejer ikke lige svømmer i det tempo, vi hiver dem ind i, men havørrederne kan lide det, fortæller Toke. Man får dækket mere vand, og så tror jeg, at den korte betænkningstid samt illusionen af et byttedyr, der flygter udløser hugrefleksen hos ørrederne. – Desuden er det meget sjovere, fordi ørrederne også hugger det mere aggressivt og hårdt, tilføjer Kern.
– Den eneste undtagelse er, at jeg enkelte gang kan finde på at fiske små tangloppeimitationer langs med sten og høfder i et langsommere tempo i vintermåneder. Men en hurtigt fisket reje er næsten altid førstevalget, konkluderer han.
Toke render op og ned ad stranden og får prøvet adskillige pladser, hvor mørke pletter tang lokker Toke og måske også ørrederne. – Vi kan også sagtens nå at afprøve flere steder på en dags søgen efter fiskene, fortæller Toke, der tydeligvis har krudt i røven, når det kommer til kystfiskeriet. Og det virker tilsyneladende også. Både Kern og Toke, udnytter perioden i morgenlyset til at lande og genudsætte et par mindre havørreder, mens jeg knipser på kameraet, før vi sætter os for at få en kop kaffe og en sludder om nordkystfiskeriet og pladserne.
Leo Shrimp
Mange små, men også kæmpestore havørreder på Nordkysten
Fiskene heroppe er desværre oftest små, til gengæld er der mange af dem, og der kan til tider være rigtig godt gang i den. Men der fanges dog også store fisk heroppe, og så er de til gengæld rigtig store, fortæller Toke og henviser til bl.a. Kent Billes skønhed af en havørred på 10,3 kilo taget på Hornbæk Plantage en junimorgen i 2004. Både Toke og Kern har haft et par rigtige bamser af nogle fisk følge fluerne ind. – Men vi har stadig den rigtig store til gode, griner de og tager en slurk af kaffen.
Sæsonen heroppe er stort set året rundt, men ligesom så mange andre steder topper fiskeriet i forårs- og efterårsmånederne. Vinterfiskeriet heroppe har sin charme, og her kan være mange små fisk, men de store overspringere er her som sagt også. Sommermånederne er her mange badegæster, men når de går hjem, er der et godt nattefiskeri på mange af de små rev, hvis man er til den slags.
Vejret er desværre mere afgørende end noget andet. Hvis vinden står ind fra nord, kan vi fluefiskere godt pakke sammen, fortæller Toke og Kern der begge foretrækker en let sydøstlig vind. – Nogle kan godt lide vandet er oprørt og går kun ud, når vinden har stået på, men klart og roligt vand generer ikke mig, tilføjer Kern.
De bedste havørredpladser på Nordvestkysten af Sjælland.
De bedste fiskepladser til havørred på Nordkysten
Hemmelige pladser er der ikke mange af heroppe fortæller Toke. – Til gengæld er der rigtig mange pladser. Man fristes jo næsten til at sige, at hele nordkysten er et stort hotspot. I det følgende får du en stribe gode pladser at tage udgangspunkt i, men jeg vil da også opfordre folk til at opsøge flere.
Groft sagt kan man dele nordkystens pladser ind i tre typer: Rev, badekar og tangbælter. Der ligger flere kendte såvel som ukendte rev langs nordkysten og Google Earth er et udmærket sted at lede efter disse, før man tager hen på pladsen. Fisken kan stå på kanterne eller oppe på selve revet, så her skal det hele bare gennemfiskes, fortæller Toke.
Badekarfiskeriet er nok min personlige favorit, fortæller Kern. Rigtig mange stræk langs Nordkysten har en revle, der ligger 20-30 meter fra strandkanten og mellem revlen og kysten kan fiskene til tider lide at trække og guffe bl.a. rejer. Disse pladser er oftest lavvandede og fiskene er småsky og fokuserede på små byttedyr, men de er inden for kastehold, hvilket er ideelle forhold for en fluefisker.
Sidst men ikke mindst er der bare mange gode pladser, hvor bundforholdene tiltrækker fiskene. Blæretang, ålegræs og andre tangbælter meget gerne kombineret med store sten er ofte gode pladser. – Jeg foretrækker klart pladser, hvor tangbæltet går på en stribe langs med land, hvor man kan dække stor set hele bæltet i kastet. For det første trækker og hugger de ofte langs med kanterne, og for det andet tror jeg mere på, at min flue er, hvor fiskene er, hvis tangbæltet ikke strækker sig hundrede meter ud fra kysten. Et sådan område skal bare fiskes med mange kast og et par skridt mellem hvert kast. Finder men først aktivitet, kan man koncentrere sit fiskeri i det område.
På Nordkysten er vi jo også så heldige at have mange pladser, hvor man kan stå oppe på skrænterne og lure de fedeste pladser af, før man går ned og fisker dem igennem, tilføjer Kern.
Efter havørred på kysten ved Knud Rasmussens hus
Parker ved P-pladsen til Knud Rasmussens hus øst for Hundested Havn og gå ned af trappen foran huset. Her er en god varieret bund med forholdsvis dybe partier imellem bølgebryderne. Du kan både gå øst eller vest, da området strækker sig fra havnen og ca. 1,7 kilometer østover. Her er der god varieret bund med store sten og blæretang, i efteråret tages der ofte store fisk her.
Der er fart over feltet når Toke og Kern fisker, men der er da også altid tid til at sætte sig og få en kop kaffe og en sludder.
Kystørredpladser ved Spodsbjerg Fyr og Kikhavn
Parker ved fyret og gå ad stien øst over ca. 600 meter til en trappe ned til vandet. Her kommer der igen et område med bølgebrydere, hvor der er et par små rev ud for et par af dem. Generelt er der ret sandet imellem bølgebryderne, men de små partier med sten og tang ud for bølgebryderne holder tit fisk.
Ved Nøddeboshuse er der flere smårev langs strækket, og imellem revene er der mørke partier. Man kan flere steder gå på sandpartier og fiske de mørke områder af. P-pladser finder du langs Nødebovejen.
Havørred hotspots på kysten ved Hald Strand
Parker på P-pladsen ved Klintevej og gå ned af trappen der. Nede foran trappen er der et område, hvor man kan gå på sand og fiske ud på et mørkt område. Herefter kommer der mod højre nogle lækre områder med bølgebrydere og blæretang. Hele dette område holder tit fisk, og det kan godt betale sig at vandre frem og tilbage langs kysten for at spotte fisk, hvis man i første omgang ikke får noget.
Efter havørreder ved Liseleje og Asserbo strand
Du kan parkere på den store P-plads på Lisehøjvej eller på P-pladsen ved N.R. Olsensvej. Gå østpå mod Tisvilde og fisk i de mørke områder og badekar. Her skal man som altid ved fiskeri i badekar være forsigtig med at vade ud, inden området er fisket af, da der tit står fisk helt inde i strandkanten. Området fisker rigtigt godt når efteråret rigtigt sætter ind, og vandet er ca. ni grader. Området strækker sig ca. seks kilometer østover og ændrer sig fra år til år, hvor der kommer nye badekar og tangområder til.
Kern Lund er sandsynligvis blandt landets dygtigste når det gælder om til at binde rejefluer. Her fremviser han lidt af godterne. Bemærk at der slet ikke er andre typer fluer i hans
nordkystæsker!
Kystpladser ved Tisvildeleje og Kaprifolievej
Parker ved P-pladsen på Kaprifolievej og gå mod vandet af stien. Lige når man kommer ned til vandet er der et stort område, som er interessant og bl.a. indeholder et lille rev midt på det mørke område.
Heather Hills havørredspots
Her kan du parkere på P-pladsen ved Rågelejevej og gå af stien ned til vandet. Området er ret stort, og man kan hurtigt danne sig et overblik over området fra skrænten, inden man går helt ned til vandet. Her kan man med fordel vade strækket igennem, imens man fisker det af. Dette stræk har igennem tiden kastet mange gode fisk af sig.
Havørredfiskeri på kysten ved Udsholt
Her kan man parkere ved P-pladsen på Udsholt Strandvej ved vandet, men vær opmærksom på, at det lille vandløb her er omfattet af et fredningsbælte, så man skal gå et stykke østpå, før fiskeriet kan begynde. Man kan med fordel parkere på P-pladsen i bunden af Fyrrestien, så er du fri fra fredningen. Strækket er ca. to kilometer langt, hvis man bevæger sig østover, og her er der god varieret bund og bølgebrydere længst østpå.
Kystfiskeri efter havørred ved Gilleleje Feriecenter og Gilbjerg Hoved
Parker ved P-pladsen lige vest for Gilleleje Feriecenter og gå ned til vandet af stien. Strækket starter lige neden for P-pladsen og stækker sig ca. to kilometer østover. Den første del man kommer til er skiftevis sand og tangbælter, hvor man kan vade på sandet og fiske ud på de mørke områder. Her er der god dybde, og der bliver periodevis fanget rigtigt mange fisk. Hvis man bevæger sig ca. en kilometer længere østover, kommer Gilbjerghoved strækket, som er utroligt spændende med mange bølgebrydere og dybt vand imellem. Et super område at gå og spotte fisk. – Og husk at fiskene her tit står tæt på land.
Kystpladser på den Nordøstsjællandske kyst
Efter havørred på kysten ved Gilleleje og Nakkehoved
Hvis du vil fiske her, kan du parkere ved Fyrkroen på Fyrvejen og gå ned af trappen. Her er der et par store bølgebrydere lige nedenfor, hvor der tit står fisk udenfor. Resten af området er fuld af halvstore sten med blæretang. Man skal dog med fluestang passe på i hård sydlig vind, da de stejle skrænter laver turbulente vindforhold.
Havørreder langs stranden 7. Tangvej
Parker på den lille P-plads ud til Strandvejen og gå ned til vandet af 7. Tangvej. Lige når man kommer ned, ligger der en stor sten i vandet, som nemt kan nås med fluestang, og der står tit fisk i dette område. Stenen er ca. to meter høj, så her er tale om en plads, hvor der er dybt helt inde under land. Lige til venstre for stenen er der en lille pynt med et rev med mange store sten. Denne plads er utroligt spændende, og der er faktisk ret dybt i dette område. Men de store sten kombineret med blæretang kan gøre, at man tit får bundbid alligevel.
Dette område har igennem tiden været en klassiker men er i perioder mennesketom, og den er helt sikkert et besøg værd. I nordenvind plumrer den dog desværre til.
Storørred langs kysten ved Hornbæk Plantage
Lige øst for Hornbæk ligger Hornbæk Plantage, og her er det nemmeste sted at parkere P-plads nummer tre fra Hornbæk. Herfra kan man gå vestpå mod havnen og fiske i et område med store sten og blæretang. Her bliver der i efteråret altid fanget nogle gode fisk både på spin og flue. Pladsen er dog meget besøgt, og man skal i de gode perioder tidligt af sted for at være sikker på en plads.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
apr 26, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Moesgaard Strand er en klassisk plads i kort afstand fra Århus. Her Jacob Juul med en flot havørred.
Danmarks næststørste by huser et stort antal kystfiskere, og heldigvis for dem er der masser af super kyststrækninger på nært hold af byen. Her serverer Lars Christian Bentsens otte af Århusbugtens bedste pladser på et sølvfad.
AF LARS CHR: BENTSEN
ÅRHUSBUGTEN er mulighedernes land, og spændende havørredpladser ligger som perler på en snor – mange af dem en kort biltur fra hinanden. Århusbugten kan ligeledes byde på gode forhold ved langt de fleste vindretninger. Mange af pladserne kan ydermere nås med bus, hvilket jo ubetinget er en fordel for de, som ikke ejer bil.
Kystpladser til havørred i Århusbugten og langs det sydlige Djursland
Efter havørred ved Moesgård Strand
Moesgård Strand er en af de helt klassiske pladser omkring Århus. En kort bustur fra Århus centrum med rute 19 bringer dig til Moesgård Strand. Små 500 meter syd for parkeringspladsen, hvor bussen har endestation, løber Giber Å ud i havet.
Giber Å er en fin lille skov-å, som ikke byder på det mest spændende fiskeri, men en gåtur en tidlig morgen i december kan afsløre gydende havørred. Ved udløbet skal fredningszonen naturligvis respekteres – der er tale om en helårsfredning. Det vil altså sige, du skal yderligere 500 meter mod syd, før du lovligt kan fiske. Det passer fint med, at det er her det mest spændende område begynder. Stranden slår et markant knæk ud mod øst, og herfra kan du begynde fiskeriet. Der bliver fanget fisk på Moesgård Strand året rundt, men det mest interessante fiskeri foregår, i mine øjne, i det tidlige efterår, hvor mange fisk samles på stranden, mens de venter på at trække op i Giber Å.
Fiskeriet kan være, og er oftest, svært, og der er dage, hvor man ser flere, store havørreder rulle i overfladen uden at opleve kontakter. Pladsen kan selvfølgelig også nås med en bil, hvor man kører gennem skoven, drejer fra mod Skovmøllen, og derefter umiddelbart drejer af til højre ad grusvejen. Her kører man et stykke gennemskoven til parkeringspladsen, og herfra er der en kort gåtur til stranden. I området er der i øvrigt en række andre, fine lokaliteter, som er knapt så besøgte som Moesgård Strand – prøv fx Abelshoved eller Ørnereden.
Tommy Silberg poserer her med en skøn efterårs ørred på 60 centimeter fra Lushage ved Ebeltoft.
– En af Århus Bugtens mange fine pladser
Et fint havørredfiskeri tæt på Århus by
Den Permanente ligger endnu tættere på byen, og kan uden problemer nås på cykel. Stranden er ikke så charmerende, og der er ikke tale om vild natur, idet man mod syd har udsigt til badeanstalten samt havnen, og i bagkastet løber jernbanen. Skal man nå opvasken inden svigerfamilien kommer til eftermiddagskaffe, så er der alligevel mulighed for en hurtig smuttur på kysten, så den værste fiskefeber kan kureres.
Ved Marienlund køres ned gennem skoven, og ved vandrerhjemmet parkeres bilen. Derfra er man hurtigt i vandet. Er man på cykel er der en fin cykelsti langs stranden. Og man skal ikke lade sig snyde at nærheden til byen – der fanges en del fisk på Den Permanente. Primært om vinteren og i sommernatten, men der er ingen tvivl om, at man kan have et fint forårsfiskeri også.
Kystørred ved Vosnæs Pynt
Vosnæs Pynt ligger nord for Århus, og er endnu en af Århusbugtens klassiske fiskepladser. Fra hovedvejen mod Rønde drejer man mod syd (til højre) mod Vosnæsgård, og ved T-krydset drejer man mod venstre. Ca. en kilometer ned ad vejen går en grusvej mod syd – her parkeres i vejkanten. Tag hensyn til trafikken og parker så langt inde i rabatten som muligt. Nu venter en hurtig gåtur på omkring 1,5 kilometer, før man er ved stranden. Til gengæld er Vosnæs Pynt et spændende og varieret fiskeområde med mange muligheder, masser af små pynter og rev hele vejen rundt om den store knold, der udgør pynten. Følger man stranden mod nord (nordøst) ender man ved Hundshøj, hvor man også kan vælge at parkere bilen. Så fortsætter man bare ned ad Vosnæsvej til vejen drejer skarpt mod nord, og her er en lille parkeringsplads. Herfra er der en kort gåtur til selve Hundshøj, og hele stykket mellem Vosnæs og Hundshøj er spændende fiskevand, der holder fisk året rundt.
Mod vest ligger en stor, lavvandet vig, der ind i mellem kan huse en fisk eller to over det lave vand – særligt når børsteormene sværmer. Klatrer man op på skrænten får man et fremragende overblik over pladsen, og en smuk udsigt over Århusbugten.
Havørred ved Følle Strand
Følle Strand rammer man, hvis man fortsætter langs stranden, og på vejen passerer man flere små pynter, som nok kan være et kort besøg værd ind i mellem, men hvor man næppe kan få mere end en time eller to til at gå. Selve Følle Strand ser ikke vanvittigt spændende ud, men tag ikke fejl – der kan være rigtig godt langs hele stranden fra Mågeøen i vest til Følle Vig i øst. I Følle Vig løber Følle Bæk ud, hvilket resulterer i en fredning fra 16. september til 15. marts.
Hele strækket kan holde fisk, særligt i foråret, hvor stimer af havørred trækker rundt langs stranden. Flere timers resultatløst fiskeri kan pludselig afløses af en times intens action. Børsteormssværmningen kan være ret intens ved Følle Strand, og det betaler sig at lytte til jungletrommerne!
Denne velkonditionerede havørred på knap tre kilo fangede Jacob Juul i Knebel Vig en sommerdag. Fluen var en Pattegris.
Havørred & historiens vingesus
Kalø Slotsruin er et utroligt smukt og varieret fiskeområde. Fiskeriet er godt året rundt, men som alle andre steder i landet er det nok bedst i foråret. Den mest spændende del af pladsen er helt ude på sydspidsen af halvøen, men man kan blive positivt overrasket over de store, lavvandede områder, der begynder helt inde ved parkeringspladsen. En flue fisket langsomt over bunden kan være rigtig effektiv på de stimer af havørreder, der trækker rundt i Kalø Vig.
Det fine ved Kalø Slotsruin er, at man kan finde en behagelig vindretning, næsten uanset hvor det blæser fra. Slotsvigen umiddelbart vest for dæmningen er et stort, lavvandet område, med et dybt, stort hul i midten, som nok er ti kast værd ind i mellem. Skulle fiskeriet være sløvt, så kan man altid fornøje sig med en gåtur op på knolden og beundre de fantastiske ruiner efter Erik Menveds borg fra 1300-tallet. Selv de store sten, der ligger som belægning på dæmningen stammer fra middelalderen. Ikke langt herfra, mod øst, ligger Nappedam Bådelaug, og parkerer man her, er der blot et stenkast ned til stranden, hvor man igen har fin adgang til store, lavvandede områder, der bestemt ikke er uinteressante at fiske på. Umiddelbart vest for Nappedam skal man være opmærksom på et helårligt fredningsbælte ved Kolås udløb, der faktisk omfatter hele den nordøstlige del af Egens Vig. Særligt på den sydlige del af halvøen har man fra toppen af de stejle skrænter et fantastisk overblik over kysten, og en fantastisk udsigt til alle sider. Rute 123 Kalø.
Efter trækkende havørredflokke ved Egens Vig
Egens Vig er den næste plads man kommer til på vejen rundt i Århusbugten. Østligt i vigen ligger en markant pynt, som hedder Hundshoved. Vær opmærksom på, at ovennævnte fredningsbælter omfatter den nordlige halvdel af Hundshoved. Fra Hundshoved og ind i den sydøstlige del af Egens Vig er der dels et stort, lavvandet område, som bliver helt blotlagt ved lavvande. Presser vinden yderligere vand ud af bugten, kan man uden problemer vade helt ud til kanten af det dybe vand.
Fiskeriet minder meget om Følle Strand, idet man helt tydeligt fisker på trækkende stimer af havørred. Ved selve Hundshoved kan man også, med lidt påpasselighed, finde ud til dybere vand.
Tommy Silberg lægger hårdt pres på en havørred ved Lushage.
Fint havørredfiskeri i Knebel Vig
Knebel Vig er måske en af de allermest kendte pladser i Århusbugten. Dens fantastiske ry er nok mest grundlagt i midten af halvfemserne, hvor fiskeriet virkelig var fantastisk i vigen. Fiskeriet er bestemt stadig godt, men ikke det eventyr, som vi havde i halvfemserne.
Knebel Vig er Århusbugtens klassiske vinterlokalitet, og kan i perioder holde på stimer af grønlændere. Fiskeriet er faktisk godt stort set hele vejen rundt i vigen, og der er adgang til fiskepladserne flere steder. Kører man i Vrinners mod Rolsøgård, som er den store herregård, der ligger ved nordsiden af vigen, kan man parkere langs grusvejen kort efter man drejer til venstre ved selve herregården. Respekter gårdejerens behov for at komme forbi med landbrugsmaskiner, og ikke mindst den private ejendomsret. Da det tidligere har været et problem, vil jeg understrege, at det ikke er tilladt at gå ind over den nordlige arm, der lukker vigen. Parkerer man her i kanten af vejen har man et meget spændende område at boltre sig på. De lavvandede områder i den nordøstlige del af vigen kan ind i mellem holde på havørreder under børsteormssværmningen, men ellers er det mest interessante fiskeri mod vest. Inde i selve vigen kan der fanges fisk hele vejen ud mod spidsen.
Spidsen i sig selv er en spændende plads, og langs ydersiden af den nordlige arm kan der fanges fisk, faktisk lige så langt man orker at gå. De mange muligheder for parkering i kort gåafstand fra vandet indbyder til at besøge en række forskellige steder i vigen, og det er ofte en sådan rundtur, der resulterer i fisk.
Mange fine havørredspots ved Helgenæs
Helgenæs lukker Århusbugten af mod øst, og byder på end sand mangfoldighed af spændende fiskepladser. Fra Knebel Vig og syd på mod Helgenæs passerer man en perlerække af fine fiskepladser – ikke mindst endnu en klassisk vinter- og forårsplads: Begtrup Vig. På vejen mod Helgenæs kører man over den smalle landtange Dragsmur, der forbinder Helgenæs med Mols – et fantastisk lille stykke natur, der nok er en times fiskeri værd.
På Helgenæs er der gode fiskepladser hele vejen rundt, men her skal fremhæves to – nemlig Sletterhage og Lushage. Sletterhage er en stenet kyststrækning, hvor ganske dybt vand skærer tæt på land. Ud over havørred, kan man også her nyde et godt fiskeri efter fladfisk, hvad de mange tyske og hollandske fisketurister også har fundet ud af. Maj måned byder Helgenæs på et fint fiskeri efter hornfisk.
Sommerens natfiskeri kan være rigtigt godt her, og i maj måned trækker store stimer af tobis rundt, og i halen af dem jagter havørreden! Det skal understreges, at hele vestsiden af Helgenæs er fint fiskevand, som er præget af stenet strand med mange små pynter og rev. Det mest spændende fiskeri har man i det sene forår/tidlige sommer samt natfiskeriet i højsommeren. Fortsætter man rundt om Sletterhage, længere mod øst, er den næste markante pynt man rammer Lushage. Også ved Lushage skærer dybvandskurven tæt inder under land, og både nord og vest for Lushagen er der gode chancer for spændende fiskeri. Hele strækket mellem Lushage og Sletterhage er spændende fiskevand.
Som mange andre steder i landet er fiskeriet i Århusbugten bedst i foråret, og som pladserne ligger, har man som fisker stor fordel af at kunne besøge mange fiskepladser på en dag. Særligt i det tidlige forår, hvor fiskeriet i højere grad end senere er præget af små stimer af havørred, er det vigtigt at opsøge fisken. Dels selvfølgelig ved bevægeligt fiskeri på de enkelte pladser, men også ved at besøge flere pladser på en dag. Flere af pladserne i Århusbugten mister pusten henover sommeren, en årstid hvor fiskeriet typisk er bedre langs Djurslands yderkyster. Dog er Helgenæs en fin sommerplads, ligesom også Moesgård Strand periodevis tiltrækker virkeligt store havørred i højsommeren. De mange vige og generelt afskær-mede kyster gør det meste af Århusbugten oplagt til flyderingsfiskeri.
God tur efter havørred til Århusbugten
Artiklen blev oprindeligt publicerer i Fisk & Fri 3/2009
feb 22, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Nordkysten er et de steder på Sjælland, hvor man oftest kan opleve overflade aktivitet, og denne fisk lod sig overliste af en lille rejeflue i det flade vand.
Kytfluespecialisten Michael Zinn´s hjemmebane er den nordsjællandske kyst. Her får du en række af hans bedste pladser serveret på at sølvfad.
TEKST: MORTEN JENSEN, FOTO: MICHAEL ZINN & MORTEN JENSEN
DEN SJÆLLANDSKE NORDKYST er Michael Zinn´s hjemmebane og har været det i mange år. Her får du hans bud på nogle af de rigtig gode havørredpladser, hvordan de skal fiskes, samt hvilke parametre man kan være særlig opmærksom på, hvis man vil prøve kræfter med – eller optimere sit fiskeri omkring nordkystens fantastiske havørredmuligheder.
Michael Zinn er 42 år gammel. Han startede sin fiskekarriere som ganske ung ved søerne i og omkring Allerød. Senere efter en lang årrække væk fra fiskeriet startede han med at spinnefiske efter havørred på nordkysten, og i 2012 efter længere tids fascination af fluefiskeriet, blev spinnestangen lagt helt på hylden. Fluefiskeriet blev meget hurtigt mere end bare en hobby for Michael, og han betragter det i dag mere som en livsstil end en fritidsinteresse. Michael kender store dele af Nordkystens havørredperler, lige så godt som han kender sin egen baghave. Ja faktisk ER Nordskysten hans baghave. Michael bor nemlig i området og har derfor meget kort til nogle af de bedste havørredpladser. Derfor bliver det også til en del ture i løbet af året og gennem de sidste mange år har han oparbejdet et stort kendskab til fiskeriet på den sjællandske nordkyst under forskellige årstider og vejrforhold.
På den Nordsjællandske kyst efter havørred
Havørredfiskeriet på den sjællandske nordkyst leverer hvert år gudeskønne blankfisk til både lokale kendinge, og til dem som flittigt drager nord over – måske fordi nordkysten har noget som der ellers ikke findes mange andre steder i landet.
Naturen omkring nordkysten byder på meget stor diversitet og foranderlighed, hvilket også ses i kystens og pladsernes karakteristika. Revlegennembrud, badekar, ålegræsbælter, blæretangskyster, muslingerev og stenrev afløser hinanden på skift, og trækker sultne havørreder ind mod det kystnære vand. Det er ikke kun til havørredens fordel, at nordkysten er så omskiftelig, men også til lystfiskerens. Det giver nemlig mulighed for, at vælge pladser ud fra egne præferencer og tilgange til fiskeriet samt muligheden for, at lave et totalt sceneskifte i sin jagt på det blanke guld.
Mellem nordkystens høfter kan man finde et fortrinligt badekarsfiskeri. Denne havørred kunne ikke modstå en hurtigt fisket pattegris.
Masser af havørredpladser på den Nordsjællandske kyst
Nordkysten dækker et kæmpestort område med relativt mange indbydende pladser, der alle kan holde på både stationære og trækkende havørreder. – Netop det faktum, at der er forholdsvis kort afstand mellem pladserne, er en meget tiltalende egenskab ved dette område, siger Michael. – Det giver mulighed for et hurtigt pladsskifte, hvis man mister troen på sit første pladsvalg eller pladsen allerede er optaget af andre fiskere. Og – det giver mere fleksibilitet og dynamik gennem fiskedagen, hvis man kan flytte sig hurtigt og ikke oplever for meget spildtid på transport. Her får du nogle af de pladser Michael selv fisker – samt hans oplevelse af, hvad der skal til for at lokken havørreden til hugget på netop disse pladser.
Michael nyder og stå op tidligt for at fiske, og denne fine havørred er fanget en tidlig sommermorgen, hvor den gik og hyggede sig tæt på land imellem blæretangen.
Havørred på nordkysten – året rundt
Den sjællandske nordkyst er et godt bud på en fiskedestination hele året rundt, men som mange andre pladser, så er forår og efterår topmåneder for godt havørredfiskeri. – Om vinteren er det en god idé, at tjekke prognoser for salt- og temperaturudsving i vandet på fx www.fcoo.dk, pointerer Michael. – Der kan skabes lommer med varmere og mindre saltholdigt vand i perioder omkring nordkysten, og dét kan være udslagsgivende for et godt vinterfiskeri. Hver år når dette ker, landes der ofte rigtig gode fisk, snitstørrelsen er måske ikke den største i landet, så som ved meget andet kræver det flid at få godt sølv i bæltet. Så det er bare med at komme ud og fiske noget vand af, slutter Michael.
De bedste nordsjællandske kystpladser på et sølvfad:
Den nordsjællandske kyst byder på mange spændende havørredpladser, som er beskrevet i detaljer nedenfor.
Munkerup
1 – MUNKERUP er efter min oplevelse et klassisk bud på en forårs- og efterårsplads, da Esrum Å har udløb ikke langt derfra, starter Michael. – Derfor kan man selvfølgelig løbe på en del farvede eller udlegede fisk i de respektive perioder, og man være opmærksom på fredningen ved åen, hvis man bevæger sig langt mod højre.
Munkerup strækket byder på et spændende bredt blæretangsbælte, der strækker sig langt mod Dronningsmølle, hvorfor der er meget vand at affiske. En stengruppering 50 meter ude markerer ofte startpunktet for mit fiskeri. Herfra affisker jeg mod højre og afdækker mest muligt vand, for derved at finde de fisk, som næsten altid huserer på strækket. Når pladsen vadefiskes, så bevæger man sig på en sandrevle, man skal dog være varsom, da der ved høj vandstand kan være ganske dybt vand tæt under land. For fluefiskeren er pladsen nemmest at fiske ved en lidt lavere vandstand, mens spinnefiskeren fint kan affiske området ved højvande også. Man parkerer ved en P-plads i skoven tæt på Munkeruphus. Den bedste vind for fluefiskeren er sydlig/sydøstlig/sydvestlig.
Nakkehoved Fyr
NAKKEHOVED FYR er en anden spændende og varieret plads mod nord, fortsætter Michael. – Der kan parkeres tæt ved restaurant Fyrkroen, og derfra skal man ned af en lang trappe for at komme ned på stranden. Til venstre er der et langt stykke med runde sten og blæretang, som kan holde på ganske mange fisk. Bæltet trækker helt inder under land, så vær rigtig varsom med vadefiskeri. Fiskene hugger ofte tæt på land, og der er ingen grund til at skræmme havørrederne. Jeg har faktisk tit fået fisk ved at gå på land, hvorfor jeg ofte koncentrerer mit fiskeri om det helt kystnære vand. Jeg oplever sjældent andre fiskere her, så chancen for at opleve uberørt vand er ganske stor, og det kan have betydning at være første mand på pladsen.
Cirka midt på strækket er der nogle bølgebrydere, som man kan fiske fra. Disse kan ofte være steder, hvor fiskene gør ophold, når de trækker, eller når de søger føde. Disse bølgebrydere kan være særdeles interessante for spinnefiskeren, da det kan kræve lidt distance, og der fiskes over relativt dybt vand. Til højre rundt om pynten er der også et godt langt stykke med rimeligt store sten og blæretang, der kan virke som en magnet på havørreden. Dette er et område, som er rigtigt spændende både for spinne- og fluefiskeren. Her gælder det om, at affiske strækket systematisk og holde godt øje med overfladen, hvis vejret er til det, da havørreden let kan afsløre sin tilstedeværelse. Et særligt hotspot i dette område er 500 meter til højre for parkeringen. Her findes en lille stensætningen der kan markere begyndelsen for fiskeriet.
Jeg starter gerne i dette område og fisker min vej tilbage mod P-pladsen. De første 100 meter er ofte her jeg møder fiskene! Det er efter min mening ikke en plads for den svagt gående, da det kræver lidt at gå på glatte rullesten. Den bedste vind for fluefiskeren er alt andet end kraftig nordlig/østlig vind.
Udsholt
UDSHOLT er en plads, som har lidt af det hele, og byder på rigtig meget forskelligt bund. Derfor kan havørreden ofte findes ved at afsøge de forskellige områder, da den kan tiltrækkes af én type kyst den ene dag og ændre lyst den næste dag.
Der parkeres ved fyrrestien, og når man kommer ned på stranden, har man et lille rev foran sig, som består af sten og blæretang, og hvor der er ret så lavvandet. Men tag ikke fejl. Det lave vand kan sagtens holde fisk, så der er ingen grund til, at gå forbi her! Jeg giver ofte dette område en særlig koncentreret opmærksomhed i vintermånederne, da havørrederne ofte søger dette område i den kolde tid. Til venstre bliver der hurtigt noget dybere, og det kan være svært for fluefiskeren at afdække så meget vand. Her har spinnefiskeren en god fordel, og kan nemt affiske dette område. Ved ekstrem lavvande kan man komme ud og gå på selve revet og fiske sig mod venstre, og det resulterer i et rigtigt godt fiskeri, hver gang at det er muligt. Til højre mødes man af et bredt badekar, som strækker sig et stykke ned af kysten. Det er rimelig lavvandet, og det kan være et fint sted og bruge lidt tid i den kolde tid. Der kan parkeres ved fyrrestien. Den bedste vind for fluefiskeren: Sydvest er godt og er østlig fin, hvis den ikke er for kraftig.
Heatherhill
HEATHER HILL er en fantastisk all around plads, og den kan fiskes hele året, understreger Michael. – Du kan parkerer på den store P-plads ved ishuset på Rågelejevej. Her trasker man ned gennem fårefolden og mødes af et stort lækkert badekar. I mine øjne er et af de absolutte bedste områder lige neden for fårefolden. Dette område holder ganske ofte på en fisk eller to. Herefter søger jeg gerne mod højre og fisker området systematisk af. Heather Hill er ofte en plads, hvor fiskene kan vise sig i overfladen, så vær opmærksom på overfladen, når vejret indbyder til sightfishing i karret. Hele dette badekar oplever jeg som en rigtig god trækrute for havørrederne. Badekarret agerer motorvej for trækkende stimer af havørreder og særligt i forår, efterår og vinter kan der komme ganske mange ørreder forbi. Dog kan pladsen også levere rigtig fint fiskeri i sommerperioden, når aften og nattefiskeriet melder sin ankomst.
Pladsen er nemt tilgængelig, og den er en rigtig fin vadeplads, som nemt kan fiskes med lidt bølger, da man går på sand og fisker ud over badekarret. Bagkanten af karret kan ikke nås med flue, og fluefiskeren kan med fordel koncentrere sit fiskeri om forkanten af karret. Husk derfor at lægge nogle kast langs vaderetningen. Spinnefiskeren kan næsten nå bagkanten af karret og pladsen henvender sig derfor på mange måder både til både til spinne og fluefiskeren. Når man står oppe på kanten kan man se bølgebrydere til venstre. Disse kan fiskes med spin og kan være en god joker. For fluefiskeren er pladsen ikke god i kraftig nordlig vind, men ellers kan det meste bruges.
Hald Strand
HALD STRAND er måske en af de mest sagnomspundne pladser på nordkysten, og det er det bestemt en grund til, fortsætter Michael.
– Hald Strand kan hvert år levere fantastisk fiskeri, og både flue samt spinnefiskeren har et væld af muligheder i dette område. Der kan parkeres ved græsstykket på Klintevej, hvor den høje klint skaber det første indtryk af pladsen. Oppefra kan man til venstre se tre høfder, hvor der er et stort tangbælte ude foran.
Pladsen består mest af sten og blæretangsformationer, som giver perfekte forhold for de jagende havørreder. Som spinnefisker er det første område her et nemt stykke at affiske, hvor det derimod kræver lav vandstand som fluefisker, hvis fiskeriet skal opleves som produktivt. Jeg begynder ofte mit fiskeri længere mod højre, hvor der ligger tre rev. Ofte snakkes der om ”revet” på Hald, men der ligger faktisk tre rev på pladsen. To mindre og et stort. De mindre rev skal man bestemt ikke gå forbi, da der tit står fisk på dem, og det samme gør sig gældende på den modsatte side af revet. Efter affiskning her kommer det egentlige rev på Hald. Det kan holde tre fiskere, hvis man kan lide hinanden, og er efter min mening en rigtig fed plads som fluefisker. Jeg gør en særlig indsats omkring revkanterne. Afhængig af strømretningen vælges læ-kanten af revet, da føden kan koncentreres på bagsiden – og det ved havørreden. Hald Strand kan kaste fisk af sig hele året igennem, men særligt sommeraftenenerne kan være helt skønne. Pladsen kan være besøgt, så det kan betale sig at stå tidligt op. Vind for fluefiskeren: Syd/sydvest giver stille vand, men pladsen kan godt tage noget vind.
Skansen
SKANSEN er i min optik den sidste plads på nordkysten mod Hundested. Den er kendetegnet ved ret stor dybde tæt under land og en del store sten langs kysten. Der parkeres på en P-plads meget tæt ved vandet, og lige nedenfor her kan man begynde fiskeriet.
Pladsen her kan være rigtig giftig i forår og efterår, når havørrederne trækker ind og ud af Isefjorden. Havørrederne gør gerne ophold her, inden de bevæger sig videre ud i det salte. For mig er denne plads en rigtig joker. Jeg bliver sjældent på pladsen lang tid , da den er let overkommelig og hurtigt fisket af. Bedste vindforhold for fluefiskeren er østlig/sydøstlig og svag nordlig vind.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
aug 28, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.
Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.
AF BO JENSEN
FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.
Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?
Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.
For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.
Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.
Fisk havørred i strømrenderne
Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.
På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.
Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.
En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.
Havørredgrej til Limfjordens strømrender
Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.
En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.
Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.
Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.
De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:
EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.
I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.
HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.
Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.
NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.
HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.
VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.
De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.
KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.
RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.
AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
jun 29, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Tailing” kan være mange ting. Også fisk i sækken som vist her!
Als byder på et fantastisk havørredfiskeri – hvis du kender de rigtige pladser. Her serverer Steen Ulnits et udpluk af de allerbedste hot-spots.
AF STEEN ULNITS
DET VAR PÅ ALS i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder. Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor… Sådan er det ikke mere.
Als har altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred – af flere årsager: Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi, der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.
Havørredfiskeri på Als
Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.
Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen, hvilket er et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives. Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als.
Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.
Havørred på Nordals
Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra. Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne. Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den forsvundne vej. Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår. Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først ”Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller ”Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret. Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.
Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.
Vinterørreder på Als
Hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.
På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade der det et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.
Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved – en skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.
Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.
Sølvtøj – endda ind imellem med havlus på halen – er en af Als’ attraktioner.
Efter havørred på vestkysten af Als
Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i reglen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne.
Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde. Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.
Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet! Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.
Masser af havørred i Augustenborg Fjord
Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder. Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget interessante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).
Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund. Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land.
Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her – tæt inde under land. I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.
Efter kystørred på Sydals
Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget. Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.
Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet ”Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo. På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.
Når disse kæmpestore havørreder – rigtige ”sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.
Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til. Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud. Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk.
Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.
Kystfiskeri efter havørred på Østkysten af Als
Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her. Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som giver fint læ for vind fra vest – samt danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion. Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge små, men har alligevel en god opgang, når forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.
Nord for Nørreskoven ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Den var tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder, men nu er de desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.
Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af det samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år. Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn. Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i reglen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.
jan 8, 2021 | Nyheder
Fluefiskeskribent og fotograf, Rasmus Ovesen, har fisket de sjællandske kyster i mere end 20 år, og han har netop udgivet en ny E-guide om Sjællands kystpladser. Guiden er til dig, der gerne, for alvor, vil have hul på det sjællandske havørredfiskeri, og som er på udkig efter håndfaste informationer om, hvor havørreden skal opsøges og fanges – alt sammen i en oversigtlig form med detaljerede pladsbeskrivelser, kørselsvejledninger og luftfoto-links, der fører dig lige til fiskevandet.
Sjælland byder på et utroligt spændende havørredfiskeri med massevis af naturskønne pladser inden for overskuelig rækkevidde, og her fanges hvert år solide mængder knitrende blanke trofæfisk. Alt hvad fiskeriet kræver er et gyldigt lystfiskertegn, basalt fiskeudstyr og lidt eventyrlyst, viljestyrke og held. Men med denne e-guide, der rundhåndet serverer 100 af Sjællands allerbedste havørredpladser – i tillæg til brugbare informationer om affiskning, sæson, vejrforhold og agnbrug, er du særdeles godt rustet til at få havørreden i tale. De sølvblanke oplevelser venter derude…
E-guiden koster 99kr, og den kan downloades direkte ned på din telefon eller tablet på forlaget Eazyways hjemmeside – klik her!
dec 20, 2012 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Mariager Fjord er muligvis Danmarks fiskerigeste og måske også smukkeste fjord. Karsten Bech har fisket den siden han var knægt og kender den bedre end sin egen vadejakkelomme. Her får du lidt nostalgi – samt en guide til de bedste pladser og metoder.
Tekst: Karsten Bech
(mere…)
