okt 27, 2022 | Nyheder
Der er godt gang i den derude på kysten lige nu, og en af dem, der har været afsted er Rene Hansen:
– Jeg havde en god vind på tværs af spottet, og et stripperblink for enden af stangen, fortæller han. – Der skulle ikke mange kast til, før stangen blev spændt op til en fed fight. Havørreden begyndte med et par udløb, og den tabte fighten til lystfiskeren. Det var en stålblank havørred på 60 centimeter 2,2 kilo, og den lod sig overliste på Lolland, slutter han.
Har du selv været på kysten, så sen meget gerne et par linjer og et foto af din fangst til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 8, 2022 | Nyheder
Kim Christoffersen ligger ikke på den lade side for tiden, og på begge hans to sidste ture, har han fået flere fine fisk:
– Først havde jeg en super dag, hvor jeg startede klokken12 og sluttede klokken 15, da jeg skulle køre min søn til hans efterskole, beretter han. Her fik jeg fem op til 60cm. Jeg havde en del kiontakter Jeg havde mange kontakter, men jeg måtte prøve mig frem med forskelige agn, før de blev hængende. Det viste sig, at rød/sort 3D Sticklebait Pencil var lige sagen den dag, men der skulle dog arbejdes før det lykkes med lange spinnestop. Da de først tog den, var den meget tæt på bunden.
– Min næste tur var også en eftermiddagstur. Jeg fandt hurtig nogen fisk, hvoraf mange dog var farvede, hvilket kom lidt bag på mig. De fleste gav dog en god fight, og alle fiskene blev igen taget på en Savage Gear 3D Sticklebait Pencil på 10 gram – bortset fra den mindste, som blev taget på et 12 grams Seeker blin, slutter han.
