ROSKILDE FISKELAND ÅBNER, MEN FORTSAT UNDER OPSYN

RFL, der er ramt at den stærkt smitsomme og dødelige karpesygdom – koiherpes, har netop fået tilladelse til at genåbne under betingelse af, at de rent faktisk overholder de regler, som de er pålagt i forbindelse med sygdom blandt karperne.

Roskilde Fiskeland har som beskrevet tidligere ikke overholdt de regler, som de var pålagt for at holde åben, men de har nu lovet Fødevarestyrelsen, at alle fiskere får udleveret alt det grej de skal bruge – inklusiv kroge, liner, agn, stænger, hjul, måtter, net og så videre. Sågar fodtøj og beklædning skal de reelt set udlevere, hvis de skal overholde de regler de er pålagt under offentligt tilsyn.

Vi har fået en snak med FST om sagen og stillet følgende spørgsmål til Lasse Holm, der er chef for Veterinær Øst:

Fisk & Fri: Er det OK  at RFL tilsyneladende ikke har overholdt  de pålagte regler for Offentlighedstilsyn? – og bør det have en konsekvens, hvis men fremover skal kunne håndhæve disse regler ved andre vande for at hindre smitteforebyggelse?

Lasse Holm, FST: Det er uheldigt, når de regler der er fastlagt ikke bliver overholdt. Konsekvenserne ved ikke at overholde reglerne kan være en bøde, men så skal vi ved selvsyn have konstateret, at reglerne er overtrådt.

Fisk & Fri: Er det OK at RFL giver forkerte oplysninger om karpebestandene i søerne? – og bør det have konsekvenser, at RFL  tilsyneladende giver urigtige oplysninger om en karpebestand, der potentielt kan være kilde til massiv spredning af koiherpes til hele regionen? Hvad er straframmen for bevidst at give urigtige oplysninger til FST, hvor man fortier tilstedeværelsen af en kendt bestand, der måske potentielt kan være kilde til spredning af en stærkt smitsom og dødelige fiskesygdom i hele regionen?

Lasse Holm, FST: Det er ikke Ok at RFL giver forkerte oplysninger om forholdene, men reglerne for offentligt tilsyn gælder hele virksomheden – dvs begge søerne, så uanset om de har givet forkerte oplysninger, gør det ingen forskel her og nu for de praktiske foranstaltninger. På sigt har det dog selvfølgelig betydning, hvis RFL evt skal fritages for offentligt tilsyn. I sager som disse søger vi normalt at løse sagerne med dialog – og det er derfor, at vi agerer som vi gør i denne sag. Normalt har vi at gøre med professionelle virksomhedsejere, som har en høj interesse i, at sagerne bliver løst, og det er klart, at det vi ved fra denne sag kommer til at få betydning for, hvad der videre kommer til at ske i denne sag. Igen – straframmen for sager som dette kan være en bøde til virksomhedsejeren, men der er ikke præcedens for sager for dette, så vi kan ikke give en administrativ bøde fra FST. Det kræver en politianmeldelse, og så er det retten, der tager stilling til bødens størrelse. Generelt er det som sagt vores erfaring, at vi kommer længere med dialog end med sanktioner, men selvfølgelig kan vi udøve vores myndighed, og det kan da også være, at vi skal justere på balancen mellem dialog og sanktioner. Restriktionerne gælder stadig for Roskilde Fiskeland, og vi er i dialog med ejerne om, hvordan de skal overholdes. Vi holder øje med det her, vi har ikke sluppet det, og det er ikke de sidste, vi gør i denne sag. Der er kun én måde for Roskilde Fiskeland at komme af med restriktionerne, og det er at tømme, søerne, dræbe fiskene og så efterfølgende oparbejde en ny smittefri bestand under løbende opsyn. Så det er en længere proces at blive erklæret søerne sygdomsfri. Først når en sø er fri, kan man ophæve restriktionerne.

Når vi på kontrol den 7 oktober har sagt at ”der ikke er grund til anmærkninger”, fordi der faktisk ikke var nogen ved søen, så er det blot et øjebliksbillede, Det er ikke det samme som en blåstempling af, hvad der er foregået ved RFL, slutter han.

 

Owner

 

 

 

Hvidovre Sport

ROSKILDE FISKELAND TIL FST: ”INGEN KARPER I DEN STORE SØ”…

I forbindelse med sagen om smitsom og dødelig koiherpes i Roskilde Fiskeland (RFL), oplyser RFL til Fødevarestyrelsen (FST), at der ikke er karper i ”Den Store Sø”. Det viser en aktindsigt Fisk & Fri har fået i den kommunikation, der har været mellem RFL og FST (se nedenfor). Alt tyder således på, at RFL helt bevidst opgiver forkerte oplysninger om de faktiske forhold ved søerne, hvormed de spiller hasard med sundheden for regionens “vilde” karpebestande, der riskere at blive smittet via grej og udstyr, der har været anvendt ved fiskeri i RFL: Alle og enhver ved, at det netop er i Den Store Sø, at det attraktive fiskeri efter større karper foregår. Man kan undre sig over at RFL oplyser til Fødevarestyrelsen at der “INGEN karper” er i Den Store Sø”, når det oven i købet står højt og tydeligt på deres egen hjemmeside, at der findes karper i netop  ”Den Store Sø” (se nedenfor).  

Aktindsigten viser endvidere, at RFL selv har spurgt FST, om de kunne fortsætte fiskeriet, hvis de udleverede alt grej til de besøgene – inklusiv kroge, takler, stænger, hjul mv. Og netop på baggrund af dette gav FST tilladelse til fortsat drift hen over sensommeren – uden at RFL har efterlevet det, som de selv foreslog for at kunne fortsætte driften. Alt tyder således på, at der ikke kan være tale om en misforståelse, når RFL tilsyneladende ikke har overholdt reglerne for offentligt tilsyn.

Endnu mere mystisk er det, at vi jfr. aktindsigten kan konstatere, at FST har været på uanmeldt kontrol den 7 oktober hele 9 dage efter, at søen ifølge RFL´s egen facebook officielt blev lukket… Man kan undre sig over, hvorvidt det giver mening med et uanmeldt kontrolbesøg på en sø, der officielt ikke er i normal drift…Og endnu mere, når vi konstaterer, at tilsynsførende bemærkninger til besøget var: Omsætning: “Fulgt op på offentligt tilsyn givet d. 29/7-2021 og tilladelse i forbindelse med dette dateret d. 12/8-2021. Kontrollene er udført uanmeldt dd. på chr. nummeret for at kontrollere om virksomheden efterlever det offentlige tilsyn. Besøget giver ikke grund til anmærkninger.”

Alt dette og meget mere spørger vi ind til i et stort interview med Fødevarestyrelsen, som vi publicerer om et par dage.

Læs mere om sagens forløb her.

Mads havørred hemmelighed bag danske lystfiskeri fiskegetn

Her kan du se de aktindsigftsdokumenter, der referes til ovenfor. Med sort er overstreget af FST – med gult/sort overstreget af Fisk & Fri:

Aktindsigt i Roskilde Fiskelands kommunikation med Fødevarestyrelsen - 1

Aktindsigt i Roskilde Fiskelands kommunikation med Fødevarestyrelsen – 1: RFL til FST

Aktindsigt i Roskilde Fiskelands kommunikation med Fødevarestyrelsen - 1

Aktindsigt i Roskilde Fiskelands kommunikation med Fødevarestyrelsen – FSTs egene referater af telefonsamtaler med DTU og Roskilde Fiskeland. Som det ses oplyser RFL (fejlagtigt) til Fødevarestyrelsen at der INGEN karper er i Den Store Sø på trods af at det modsatte står på deres egen hjemmeside – de umiddelbart nedenfor her. 

 

Screendum fra RFLs egen hjemmeside.

Screendump fra RFLs egen hjemmeside, der viser, at RFL tilsyneladende opgiver urigtige oplysninger til FST.

 

Regler på roskilde Fiskelands hjemmeside.

Screendump af regler på Roskilde Fiskelands hjemmeside. Intet sted står der noget om koiherpes, om at der skal renses grej eller at man som RFL har lovet FST kun må bruge grej fra RFL som skal blive på stedet for at forebygge smitterisiko.

 

 

Hvidovre Sport

ROSKILDE FISKELAND: HASARD MED DE VILDE KARPEBESTANDE

Disse to svenske fiskere bekræfter overfor Fisk & Fri, at de ikke blev informeret om sygdommen inden fiskeriet, at de ikke blev tilbudt lånegrej, og at de ikke blev bedt om at desinficere det på deres tur til Roskilde Fiskeland i august – på et tidspunkt, hvor den yderst smitsomme og dødelige koiherpes havde været konstateret i et stykke tid. 

Siden Fisk & Fri tog sagen om forekomst af smitsom og dødelig koiherpes hos Roskilde Fiskeland (RFL) op, er vandet nu endeligt lukket midlertidigt. Alt tyder på, at RFLs ejere i to måneder bevidst har dysset sagen ned og fortiet sygdommens potentielt katastrofale konsekvenser for brugerne, alt imens de fortsat har holdt åbent – uden at overholde de regler for spredningsforebyggelse, som Fødevarestyrelsen pålagde dem, da koiherpes (KHV) blev konstateret den 29 juli 2021. Og på den måde har Roskilde Fiskeland skrupelløst spillet hasard med ikke blot danske, men måske også svenske, tyske og polske vildbestande af karper. Og vanviddet fortsætter, for RFL har fortsat åbent for årskortfiskeri.

AF JENS BURSELL

 

KOIHERPES er en stærk smitsom og dødelig fiskesygdom, der ved udbrud kan udslette hele populationer af karper – og fordi den er så smitsom, kan den hurtigt sprede sig mellem vilde søer og udradere store mængder af fisk i større områder. At fortie forekomsten af en sådan sygdom i et kommercielt karpevand, hvor der kommer massevis af brugere også fra andre lande, er derfor en meget alvorlig sag, der potentielt set kan komme til at få enorme konsekvenser, hvis uheldet har været ude. Og ikke nok med, at det er alvorligt – det er også ulovligt, hvis ikke man overholder de krav, der stilles om forebyggelse af smittespredning fra myndighedernes side.

Friluftsland

 

Som det ses her er der besøgende, som overhovedet ikke har fået info om sygdommen, og har brugt deres eget grej uden at desinficere det. Dette bekræftes af svenskeren Robert Feustel i ovenstående en række anonyme kilder til Fisk & Fri. RFL har dermed ikke været i nærheden af at overholde de betingelser Fødevarestyrelsen havde stillet som betingelse for en driftsdispensation.

Som det ses her er der besøgende, som overhovedet ikke har fået info om sygdommen, og har brugt deres eget grej uden at desinficere det. Dette bekræftes af bl.a. svenskeren Robert Feustel i ovenstående messengertråd – samt fra en række anonyme kilder. RFL har dermed ikke været i nærheden af at overholde de betingelser Fødevarestyrelsen havde stillet som betingelse for en driftsdispensation, med deraf følgende alvorlige risiko for, at sygdommen kan have spredt sig fra RFL til andre vande allerede på nuværende tidspunkt.

 

RFL fortier og misinformerer om farlig, dødelig sygdom

Det er som det ses ovenfor langt fra alle, der overhovedet er blevet informeret om sygdom samt krav om desinficering ved søen, når de ankommer. En anonym dansk bruger af søen skriver således til os. ”Jeg hørte først om sygdommen for to dage siden, og jeg er ikke blevet informeret noget om den virus. RFL nævnte heller ikke noget om det ved ankomsten til søen. Jeg brugte mit eget grej, som jeg plejer, og nej – det blev ikke desinficeret bagefter, for jeg vidste jo ikke, at der var virus. Samme melding har vi også fået fra andre anonyme lystfiskere.

RFL har på intet tidspunkt frivilligt meldt offentligt ud til deres brugere – hverken på deres hjemmeside eller facebook, at deres vand er smittet med den dødelige og stærkt smitsomme virus – og selv mundligt tyder alle de efterretninger Fisk & Fri har på, at RFL – når de endelig har informeret folk, så har det været til tilsyneladende “tilfældige” gæster ved søen, hvor man så har sagt noget a la ”søen er under mistanke for en fiskesygdom og derfor skal i desinficere jeres grej i Virkon S badet ved P-pladsen”. Ved at sige til de folk, som er heldige “tilfældigvis” at få at vide, at søen er ”under mistanke” som det tilsyneladende er praktiseret de første to måneder, fortæller man reelt ikke sandheden, som kan læses på fst.dk: Nemlig at der helt konkret er konstateret KHV i RFLs vand. Der er kæmpestor forskel på den signal og advarsels værdi der ligger i udtalelsen ”mistanke om smitte” (læs – måske af unavngiven og ubetydelig fiskesygdom) og så en konkret defakto konstatering og information om, at der i søen er en stærkt smitsom og dødelige sygdom, som man kan risikere at sprede til andre vande, hvis ikke man overholder alle regler og passer på.

En bruger postede i flere omgange en meddelse som denne på RFLs facebook, men på trods af det fik brugerne i tråden intet svar, hvilket tyder på at RFL bevidst har søgt at fortie den farlige sygdom for brugerne. Efter Fisk & Fri tog sagen op blev alle disse tråde behændigt slettet, men vil kunne bevidnes af alle de mange folk, der har læst trådene.

En (her anonym) bruger postede i flere omgange en meddelse som denne på RFLs facebook, men på trods af det fik brugerne i tråden intet svar, hvilket tyder på at RFL bevidst har søgt at fortie den farlige sygdom for brugerne. Efter Fisk & Fri tog sagen op blev alle disse tråde behændigt slettet, men vil kunne bevidnes af alle de mange folk, der har læst trådene.

 

Der er ingen tvivl om, at motivationen for brugeren til at forebygge smitte – bl.a. ved grundig desinficering, er langt højere, hvis man er informeret om, at en smitsom og dødelig sygdom er en konstateret realitet – set i forhold til, at man (måske) på en uorganiseret måde få en ”forkert” information om ”at søen er under mistanke med en sygdom”, som man i øvrigt tilsyneladende ikke gør sig den umage at forklare brugerne konsekvensen af. Det er klart – brugeren stoler på at vandets ejere har styr på situationen, og at de på ansvarlig måde giver den information, der bør gives for at forebygge smitte. Og her har Roskilde Fiskeland uden tvivl svigtet sit ansvar over for brugerne samt regionens øvrige karpefiskere, der kan risikere at betale en meget, meget høj pris for ejernes uprofessionelle og ulovlige håndtering af forløbet.

Selv i de gentagne tilfælde, hvor en læser på RFLs facebook har postet et screendump af Fødevarestyrelsens registrering af KHV, går ejerne stadig ikke til bekendelse og undlader stadig at informere deres brugere om den farlige sygdom officielt på deres facebook og hjemmeside. I stedet er der blot fuldstændig tavshed i tråden. Det er under al kritik – og med hele denne handlemåde virker det helt klart som om, at man fra RFLs side har taget et helt bevidst valg om at fortie sygdomen, med heraf drastisk øget risiko for sygdomsspredning til andre vilde vande i regionen. Det er uacceptabelt.

Noget tyder på at RFL er klar over at de har begået en række fejl, for forleden efter Fisk & Fri tog sagen på blev en række facebooktråde på RFLs facebook, hvor RFL helt klart fortier sygdommen tilfældigvis lige slettet. Til alt held har flere debattører i sagen været kloge nok til at screendumpe disse tråde som dokumentation. I Roskilde Fiskelandes seneste udmelding fra 30 september skriver RFL ”så den sendte jeg også til test her fik vi afvise, at den var under mistanke omkring KHV efterfulgt lidt senere af ”og kun den ene fra den lille sø har været inficeret”. Selvom RFL tilsynelande modsiger sig selv, kommer der dog her for første gang noget der minder om en erkendelse af at RFL ikke blot er under mistanke men rent faktisk inficeret…

 

Screendump af RFLs logo fra deres hjemmeside, hvor der ikke er blevet informeret om den smitsomme og dødelige fiskesygdom i deres sø.

Screendump af RFLs logo fra deres hjemmeside, hvor der ikke er blevet informeret om den smitsomme og dødelige fiskesygdom i deres sø.

RFL fik tilladelse til forsat drift, men overholdt ikke betingelserne

– Efter sygdommen blev konstateret ved søen, fik RFL dispensation til at fortsætte på betingelse af, at de regler, som er gældende for søer under offentligt tilsyn – blev overholdt, fortæller Veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen fra Fødevarestyrelsen til Fisk & Fri. – Præcis som det har været gældende for IHN-virus i landets put and take søer.

De regler som RFL helt specifikt er pålagt at overholde ved fortsat fiskeri er ifølge Veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen fra Fødevarestyrelsens Veterinær Syd finder du her. (Se under “Min lystfiskersø eller dambrug er sat under offentligt tilsyn – hvad skal jeg gøre”), hvor der står følgende:

Min lystfiskersø eller dambrug er sat under offentligt tilsyn – hvad skal jeg gøre? 

​Det offentlige tilsyn betyder at:

  • Det er forbudt at indsætte fisk i fiskesøen/dambruget uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal isolere de mistænkte fisk fra virksomhedens øvrige dyr i det omfang, det er teknisk muligt.
  • Det er forbudt at fjerne fisk eller animalske produkter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Det er forbudt at fjerne udstyr herunder køretøjer, foder og animalske biprodukter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal informere alle personer og virksomheder, som kommer i kontakt med virksomhedens fisk.
Særligt for fiskesøer:

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du holder din sø lukket, da det er det sikreste på nuværende tidspunkt.  Ønsker du alligevel at holde din fiskesø åben, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du stiller udstyr som fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr til rådighed. Fisk, der er fanget i søen kan aflives, renses og spises på stedet. Finner, skæl, indvolde mv. (animalske biprodukter) samles i plastikposer og kasseres på ​stedet som restaffald til forbrænding.

​Det er dit ansvar som ejer af en fiskesø, at ovenstående overholdes. Det betyder, at du skal sikre, at der ikke tages levende eller døde fisk med ud fra din sø. 

Det er også dit ansvar, at dine brugere ikke tager fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr med ind eller ud fra søen.

RFL svigter deres ansvar ved mangel på information og udlevering af grej

I ovennævnte regelsæt, som RFL ifølge Veterinærchefen fra Fødevarestyrelsen skal følge, har RFL ikke lyttet til Fødevarestyrelsens anbefaling om at lukke søen helt. Og – hele to yderst vigtige smitteforebyggende tiltag har RFL slet ikke overholdt (markeret med rødt ovenfor):

  1. ”Virksomheden skal informere alle personer og virksomheder, som kommer i kontakt med virksomhedens fisk”. Som skitseret ovenfor er dette ikke i nærheden af at være overholdt. Dels fordi man ikke informerer åbent, systematisk og effektivt på www og facebook om sygdommen – samt fortier sandheden, når man offentligt konfronteres med det facebook. Dels fordi, at man i de tilfælde, hvor man har informeret mundligt – har underdrivet og/eller misinformeret brugerne (se ovenfor).
  2. ”Det er også dit ansvar, at dine brugere ikke tager fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr med ind eller ud fra søen”. Dette yderst vigtige punkt er på intet tidspunkt overholdt. Det ved vi dels fra en del brugere (se ovenfor) og dels fra skriftlige meddelelser fra anonyme kilder. Vi har endvidere haft en telefonsamtale med brugeren Peter Sørensen, som har givet os lov til at citere ham. Han sagde blandt andet følgende: ”Man har sit eget grej med – og så desinficerede man det før og efter”. På RFLs facebook har han desuden skrevet ”jeg har været med til at overvære hvor mange besøgende som ”glemmer” at skylle deres grej”. Bemærk ordet ”deres”, som jo igen bekræfter, at besøgende i RFL de sidste par måneder blot har brugt deres eget grej, på trods af kravet fra FST om at alt grej inklusiv takler, agn, liner, hjul og stænger skal udleveres fra RFL – og forblive på matriklen for at forebygge utilsigtet smittespredning som buffer for den evt. mangelfulde desinficering, som Peter Sørensen omtaler ovenfor.

RFL vasker altså tilsyneladende deres hænder ved at stille en balje vand med Virkon S op, og håber så at brugerne måske selv finder vej til den mangelfulde information om, at det skal bruges. Hvem ser fx en video om desinficering, der ikke gøres opmærksom på – på andet end en underside af deres facebook. Nok nærmest ingen. Eller som Peter selv skriver – mange glemmer at desinficere, og det er jo ikke altid, at der er nogen til at minde dem om det. Mon ikke brugerne lettere ville ”huske” at desinficere deres grej, hvis de havde fået en klar og utvetydig samt effektivt formidlet information om, at der var konstateret en stærkt smitsom og dødelig fiskesygdom? Det er da klart at brugerne er mere laisez-faire, hvis de ikke er ordentligt informeret om de potentielt katastrofale konsekvenser ved en spredning af koiherpes!

RFLs udmelding d 30 sep hvor de to måenderder efter smittens konstatering for første gang selv indrømmer det - selvom de egentligt også siger det omdsatte - og dermed modsiger sig selv...Jo tak - de har fået lov til at holde åbent af FST - under nogle betingelser, som RFL ikke har været i nærheden af at overholde!

RFLs udmelding d 30 september på deres Facebook, hvor de to måneder efter smittens konstatering for første gang selv indrømmer det – selvom de egentligt også i den foregående sætning siger det modsatte – og dermed modsiger sig selv… Jo tak – de har fået lov til at holde åbent af FST – under nogle vigtige betingelser, som RFL ikke har været i nærheden af at overholde!

 

RFLs dårlige håndtering medfører potentielt alvorlig smitterisiko

Da vi konfronterer Veterinærchefen fra Fødevarestyrelsen med, at besøgende gennem de sidste par måneder ved Roskilde Fiskeland har brugt deres eget grej – på trods af at RFL er forpligtet til at stille alt grej til rådighed for at undgå smitte kommenterer Signe Hvidt-Nielsen: ”Det kunne godt indebære en alvorlig smitterisiko” – slutter hun.

Roskilde Fiskeland – hva´ nu?

Som sagen står i skrivende stund har RFL lukket vandet indtil 1 december, men holder stadig åbent for alle dem, der fisker med årskort. Der er ingen tvivl om, at det klogeste og mest ansvarlige lige nu ville være at lukke samtlige søer på matriklen for alle former for fiskeri, indtil man er helt sikker på, at søen er 100% sygdomsfri, hvilket også er det Fødevarestyrelsen anbefaler ovenfor. Og hvis det tager et år – så må det blive det, der er prisen.

Vi må håbe, at Roskilde Fiskeland fremover træffer de valg, der bør træffes – eller at Fødevarestyrelsen hjælper med at træffe de rigtige beslutninger for dem. Vi følger naturligvis sagen tæt i den kommende tid, og anbefaler alel der har fisket i RFL at desinficere alt deres grej grundigt.

Inden publicering af denne artikel har vi spurgt ejerne om de ville stille op til et interview, men de ønskede ikke at udtale sig offentligt. Såfremt de har noget at sige til sagen, publicerer vi naturligvis gerne deres udtalelser.

 

Mads havørred hemmelighed bag danske lystfiskeri fiskegetn

 

Hvidovre Sport

KOIHERPES: ROSKILDE FISKELAND LUKKER MIDLERTIDIGT PGA DØDELIG & SMITSOM FISKESYGSOM

Den 29 juli blev det registreret på Fødevareministeriets hjemmeside fst.dk (se ovenfor), at man har konstateret den dødelige og stærkt smitsomme fiskesygdom koiherpes i Roskilde Fiskeland, der er kendt for et fantastisk fiskeri efter store karper over 20 kilo. Masser af karpefiskere også fra vores nabolande besøger stedet, hvilket potentielt set – hvis folk ikke har desinficeret deres grej ordentligt – kan gøre RFL til arnestedet for en massiv spredning af en potentielt dødelig karpesygdom, der – hvis uheldet er ude – vil kunne udslette vilde karpebestande rundt omkring i regionen.

Men – på trods af dette, har der ikke været nogen advarsler mod sygdommen på hverken RFL´s hjemmeside eller facebook. Først efter Fisk & Fri henvendte sig til RFL i går har ejerne af RFL publiceret følgende på deres facebook, hvor de ikke engang sætter navn på sygdommen og på ingen måde skitserer situationens potentielle alvor for læserne:

”Roskilde fiskeland passer på dig og vores fisk” – hedder det i RFL´s udmelding på facebook, der fortsætter med teksten: ”Vi har haft nogle fisk, der er døde i stor og i lille sø i løbet af sommeren. Derfor tog vi aktion med det samme og sendte fisk til test hos DTU fra både stor og lille sø, dem fra den store sø udviste ingen tegn på sygdom eller andet… Der var mistanke om sygdom på 1!! fisk fra lille sø så derfor har vi yderligere 3 fisk til test nu. De fisk der døde fra stor sø var vores fejl, da vi prøvede at fjerne grøde trak vi giftstoffer op fra bunden og sammen med det varme vand resulterede det desværre i nogle døde fisk. Vi har Virkon S stående som vi kræver vores fiskere bruger både før og efter deres fiskeri starter/slutter. Måtter slynger mm til lille sø kan lånes i butikken. Igen pointere vi at vi intet har fundet i vores store sø, og at hvis vi ville skjule noget som helst ville vi jo ikke sende fisk til test og bruge penge /ressourcer på dette. Så hvis vi havde haft intentioner om at skjule noget, ville vi have været passive i alt dette.. Har du spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte os mellem 8-18 på 30359115”. Men – når man kontakter RFL på nummeret, får vi at vide, at vi skal snakke med Dennis Buchannan, som vi desværre ikke har kunnet få fat på.

Fra de kilder, vi har kunnet komme i kontakt med hos RFL, forlyder det, at man faktisk har fået en tilladelse til at fortsætte fiskeriet, hvis folk desinficerer deres grej i det badekar, der angiveligt står ved søerne til samme formål med Virkon S. Vi afventer pt at få be- eller afkræftet dette – dels fra RFL´s ejere og dels fra Fødevarestyrelsen, som vi kontaktede i morges i forbindelse med sagen. Efter en løbende dialog mellem Fisk & Fri og RFL parallelt med en shitstorm på SoMe siden i går har RFL nu tilsyneladende indset situationens alvor og har her til eftermiddag valgt at lukke fiskeriet midlertidigt i begge søer indtil 1. december. Det virker som en klog beslutning – læs mere her.

Selvom vi pt officielt afventer en officiel melding direkte fra FST om specifikt denne sag, har vi – udover ovenstående screendump fra fst.dk – fra anonyme kilder skriftlig dokumentation direkte fra Fødevarestyrelsen om, at der er tale om KHV (koiherpes) og ”at besætningen er under offentlig tilsyn og underlagt restriktioner, som det fremgår af CHR registreret”. Hvad ”offentligt tilsyn” indebærer kan du se nedenfor.

Ejeren eller brugeren skal opfylde følgende:

§ 7,4) Foder, redskaber, genstande eller andre materialer, f.eks. affald der kan tænkes at overføre sygdommen, må kun føres til eller fra akvakulturbruget med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Såfremt tilladelsen gives, fastsætter Fødevarestyrelsen de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå smittespredning.

§ 7,5) Færdsel til og fra akvakulturbruget af mennesker, køretøjer eller transportmidler mv må kun finde sted efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

§ 7,6) Køretøjer eller transportmidler, der efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen forlader akvakulturbruget jfr. nr 5 skal efterkomme de foranstaltninger Fødevarestyrelsen fastsætter for at undgå smittespredning inden de forlader akvakulturbruget.

—–

Vi vender tilbage med nyt i sagen, når vi har fået be- eller afkræftet en evt. tilladelse fra FST til RFL om at de har kunnet – og evt. kan fortsætte fiskeriet i søerne.

 

Owner

 

 

Regler for offentligt tilsyn

 

Hvidovre Sport