HAVØRREDTROLLING – ET PAR VILDE DAGE I KØGE BUGT

– Jeg satte for nylig kursen mod Køge Havn for at mødes med Thomas – Find Holger – i jagten på havørreder, fortæller Mathias Wehlast Jessen fra Team Lima. – Vi ankom nogenlunde samtidigt og var hurtigt i vandet samt afsted til fiskepladsen.

– Vejret var let blæsende, og grejet blev sat. Det viste sig hurtigt, at der virkelig var gang i bugten, og havørrederne bed ivrigt på hos både mig og Thomas. Dog var en del af mindre fisk, som var over målet, men alligevel for små til at tage med ind synes jeg, så de kom ud at svømme igen. – Der måtte da være en med størrelse på imellem, tænkte jeg. Sidst på eftermiddagen lykkes det da også at få en god spisefisk på krogen – knap 3 kg. Det var skønt.

– Dagen efter skulle jeg egentlig kun ud om eftermiddagen pga. et andet arrangement midt på dagen. Thomas bankede mig op om ved 7-tiden for at sige, at han sejlede ud og ville være kørt hjem, når jeg kom tilbage om eftermiddagen. Jeg hyggede lidt i båden – men da Thomas fik en pæn havørred på 3,5 kg, måtte jeg alligevel kaste fortøjningerne og give det et skud. Jeg havde to timer at gøre godt med – inkl. at sejle ud og ind igen. Man da vi ikke fiskede ret langt fra havnen, gav det mig ca. 1,5 times fiskeri. Så var det bare ud og sætte grejet, og der var hurtigt gevinst. På 48 minutter havde jeg haft fire fisk oppe og vende – tre blev genudsat og én på 67 cm og 3,380 kg blev i kassen.

– Om eftermiddagen fik den et skud til. Det var dog blæst lidt op, og det var ikke lige så nemt som om morgenen. Aktiviteten i vandet var heller ikke så stor. Jeg fik dog en undermåler og en rigtig fin fisk på, som jeg desværre smed helt inde ved båden – øv øv. Dagen efter havde jeg to kammerater med ud, som skulle prøve kræfter med trollingfiskeriet. Igen var der godt gang i fiskene, og de fik begge to fanget flere fisk – en fik sin første havørred og den anden en ny PR. De største var et par stykker lige over 50 cm og ca. 1,5 kg. Status for de 3 dage var i alt 28c havørreder, der var oppe og vende, men langt de fleste genudsat og lidt spisefisk kom med hjem.

 

fisketegn

Hvidovre Sport

HAVØRREDTROLLING: FINT FISKERI I KØGE BUGT

– Jeg havde gået de sidste par uger og kigget efter en god vejrudsigt, så da jeg så, at der var fanget gode ørreder i Køge Bugt de sidste par dage, tog jeg chancen og stak afsted, fortæller Martin Rasmussen. – Allerede efter en times fiskeri fik jeg en god havørred på omkring 65 centimeter, så allerede der var dagen reddet. Senere fik jeg et hug på et Mini Hybrid blink efter en dipsy-diver, men den stod af efter et minuts tid. Jeg vendte rundt i samme spor og BUM, så sad den der igen på samme blink. Alt i alt en fantastisk dag med godt vejr på Køge Bugt, slutter han.

Hvis du vil vide mere om havørredtrolling, så tjek denne fede video med Mads Grosell på Fisk & Fris Youtube.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Hvidovre Sport

NY RAPPORT OM BRAKVANDSABORRERNE I KØGE BUGT

Køge Sportsfiskerforening og biologer fra Københavns Universitet har netop afsluttet en undersøgelse af brakvandsaborrerne i Tryggevælde Å og Køge Å. – Der findes generelt meget lidt systematisk indsamlet viden om de unikke brakvandsaborrer i Danmark, som tåler højere saltholdigheder end andre aborrer, og som foretager årlige vandringer mellem åer og havet, fortæller projektleder fra KU Emil Flindt Christensen og Mikkel Skovrind, der har stået for DNA analyserne. – Vi har derfor foretaget mærkning samt undersøgt DNA fra fiskene i Tryggevælde Å og Køge Å, hvorved vi er blevet en del klogere på, hvor fiskene svømmer, og hvad de foretager sig.

Rapportens hovedkonklusioner er følgende:

  • Brakvandsaborrerne i Tryggevælde Å og Køge Å udgør to adfærdsmæssigt opdelte bestande – som ”homer” til hver deres å.
  • Fiskene har et stort udbredelsesområde og vandrer over hele det sydlige Øresund i Danmark og Sverige.
  • Der blev målt det laveste antal store aborrer (>25 cm) nogensinde i Tryggevælde Å, mens der i Køge Å blev målt det højeste antal nogensinde for en å i Køge Bugt.
  • Der var fra 2021-2022 en høj dødelighed for aborrer over 25 cm i de to åer. Det kan muligvis skyldes skarvprædation og hjemtagning fra fiskeri – formodentligt primært redskabsfiskeri og i mindre grad lystfiskeri.
  • Der findes to genetiske stammer i Køge Å, hvor den ene stamme også findes i Tryggevælde Å. Brakvandsaborrer er generelt genetisk forskellige fra aborrer i ferskvand og bør derfor forvaltes særskilt.
  • Aborrerne er større i Tryggevælde Å end i Køge Å.
  • Vandmiljøet i nedre del af Køge Å var passende til gydning for brakvandsaborrer, men de gyder ikke her. Deres gydeområder er dermed stadig ukendt.
  • Der blev målt iltsvind i Køge Å i sommeren 2021.

Anbefalingerne til fremtidige tiltag, der kan øge bestandene, er at nedbringe dødeligheden ved regulering af fiskeri, finde aborregydesteder i Tryggevælde Å samt Køge Å, undersøge miljøforholdene i Tryggevælde Å og forbedre dem i Køge Å. Endvidere skal fremtidige klimasikringstiltag anlægges med respekt for livet under overfladen.

Du kan læse et kort resume af rapporten her samt finde hele rapporten her.

– Der skal lyde en stor tak til de medlemmer fra Køge Sportsfiskerforening, der har været en aktiv del af undersøgelsen, og i øvrigt til alle de folk fra nær og fjern, som har indberettet mærkede fisk. Projektet har fået økonomisk støtte fra Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond 1, Køge Kommune og Stevns Kommune, slutter de.

 

fisketegn

 

Hvidovre Sport

KINETIC FISKECUP 2023: NY PR PÅ BOMBARDA OG FLUE

– Her min beretning om en påskehavørred, som virkelig har ladet vente på sig, fortæller Anders Horstmann. – Fiskeåret er ikke startet super for mig, da det kun er blevet til en enkelt havørred over målet – fordelt på nok 10 fisketure. Alligevel var forventningen stor, da jeg så mit snit til at snige mig ud på en kort fisketur. Jeg har nemlig lige investeret i et intermediate bombarda, så istedet for blink, som jeg normalt fisker med, skulle fluen have chancen i dag.

– Velmødt på P-pladsen ved mit fortrukne fiskested ud til Køge Bugt, mødte jeg den gut, som jeg gentagne gange har set tage flotte fisk på stedet. Og det er vel at mærke på dage, hvor jeg ikke har kunne få fiskene i tale. I dag havde han dog intet mærket, og med fire andre fiskere til stede som heller intet havde fanget, forduftede optimismen en smule.

– Jeg gik dog et stykke ned af kysten og gav det en chance. Efter godt 45 minutter, blev fluen taget hårdt, og en god fisk kunne mærkes for enden af linen. En kort men dramatisk fight begyndte, hvor fisken gerne ville ned mod bunden. Heldigvis kom jeg ud som vinderen denne gang, selvom fisken gerne ville rundt om benene på mig. Stolt og glad kunne jeg nyde den smukke havørred og en ny PR på 64cm. Fisken skal tilmeldes Kinetic Fiskeup 2023, slutter han.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Owner

 

Kinetic Fiskecup 2023

Hvidovre Sport

FLOT HAVØRRED FRA KØGE BUGT

– Forleden gik turen til Køge Bugt, hvor min kammerat og jeg mødtes ude på pladsen lidt over 6.00, fortæller Dennis Böttcher Larsen. – Vi startede lige med at rigge stængerne til og spise morgenmad fra tanken.

– Indtil klokken ramte ni havde vi ikke nogen form for aktivitet overhovedet, hvor jeg midt i et kast lige skulle klø mig bag øret. Og så tog det rovdyr du ser ovenfor ellers gennemløberen, imens den dalede. Man får altid et lille chok, når man får de hug, når man slet ikke er klar til det…

– Havørreden var 56,5 centimeter og vejede 1,9 kilo. Den huggede på OGP´s H-Skruen i 15 gram sølv, slutter han.

Har du selv været ude at fiske, så tøv ikke med at sende os et par linjer og et godt foto. Du skriver blot til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30700236.

 

fisketegn
Hvidovre Sport

HAVØRREDTROLLING: EN GO´ WEEKEND PÅ KØGE BUGT

Tue Blaxekjær har været på Køge bugt i weekenden, hvor det blev til et par pæne blankfisk samt en stribe mindre. – Turene både lørdag og søndag var tæt på at ryge i vasken, da svigermor skulle have hjælp til at flytte, men på mirakuløs vis faldt alle brikker på plads så der blev tid til to halve dage på vandet, fortæller han. – Lørdag viste Køge bugt sig fra sin fineste side med vindstille og helt fladt vand. Det var ikke de mest optimale betingelser, men fiskes det skulle der. Jeg havde i løbet af ugen, og efter længere tids venten endelig modtaget tre sæt af Rhinos nye Flexiboard sideplaner. Som det altid er med nyt ”legetøj” kan det kun gå for langsomt, når tingene skal prøves. Sideplanerene fungerede helt perfekt i det flade vand, og de trak rigtig godt ud til siden.

– Efter knap en times fiskeri gik inderste sideplaner på styrbord side og en pæn fisk viste sig i flere flotte spring 60 fod efter det nye Rhinos Flexiboard. Jeg fik jeg hurtigt ryddet lidt grej i styrbord side, så der blev plads til at lande fisken. Efter en kort fight gled en fin 60 plusser helt smertefrit og udramatisk ind over netrammen. Fisken havde taget en Trout Killer fra Rhino i farven kobber blue doplpin. Der skete ikke mere lørdag, så efter fire timer på vandet blev kursen sat mod Hundige.

 

Det nye Flexiboard fra Rhino kører helt perfekt i vandet.

Det nye Flexiboard fra Rhino kører helt perfekt i vandet.

 

– Søndag var vinden frisket noget op, og da kursen blev sat sydover fra Hundige lidt over middag, var der allerede skum på bølgetoppene. Det var helt klart væsentligt bedre fiskevejr end fladt vand og vindstille. Det store spørgsmål var dog, hvordan min femårige datter, der var med som juniorgast, ville takle lidt god søgang. Heldigvis havde hun et brag af en fest og syntes blot, at lidt vippen og gyngen var med til, at chokoladekiksene smagte meget bedre.

– I godt med skumsprøjt skulle det nye Flexiboard med Scotty klemmer nu stå sin prøve, og jeg må sige, at jeg er dybt imponeret. Sideplaneren skærer sig igennem vandet som en drøm, og ikke på et eneste tidspunkt fejludløste eller dykkede de.

– Vi havde knapt nok fået sat al grejet, før den første sideplaner gik, og kort efter var dagens første pjevs af en fisk på dækket. Det tegnede godt for fiskeriet, og vi skulle heldigvis ikke vente længe før vi fik et rigtigt godt hug på den yderste sideplaner i styrbord side. Fisken gik dybt og afslørede med nogle gode hovedryst, at den var væsentligt større end den forrige. Efter små fem minutters fight fik min gast presset fisken op i overfladen tæt på båden, og jeg fik den nettet i første forsøg. Da fisken lå på dækket, kunne vi betragte en flot og stålblank havørred på lige over 70 cm, hvilket også var ny PR til min gast Lars Petersen. Endnu engang var det en Rhino Trout Killer i farven blue kobber dolphin som gav fisk. På resten af turen fik vi udover to kontakter yderligere to mindre fisk i båden.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Tue Blaxekjær med sin flotte trollingørred fra Køge Bugt.

Tue Blaxekjær med sin flotte trollingørred fra Køge Bugt.

Hvidovre Sport

FLOT TROLLINGØRRED TIL TEAM CJAP

Februar kan være en god måned til trollingfiskeri efter store havørreder, og i dag var der flere ude på Køge Bugt for at prøve lykken efter de store sildeædere. En af dem var Allan fra Team Cjap, der her i dag fik en smuk havørred på 4,5 kilo. Den super flotte fisk blev fanget på et Mini Hybrid blink i farven Schlütter Green Red spots Copper, og det blev fisket på riggen i 20 fod.

Har du selv været ude at trolle i weekenden, så send os din historie og et godt billede af fangsten. Send det til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Westin Cup 2025

Hvidovre Sport

DEMONSTRATION 15/1 – MARIN LOSSEPLADS: NEJ TAK!

– Netop nu starter miljøkatastrofen med dumpingen af over to millioner kubikmeter forurenet havneslam fra Københavns Havn, lyder det fra Nikolaj Kolding, der er initiativtager til en stor demonstration mod den måde, som den kommende Lynetteholm SØ for Københavns Havn skal funderes og bygges på. – Slammet, der fjernes for at skabe et fast fundament for den kommende ø, fylder hvad der svarer til 60.000 20 fods skibscontainere fyldt helt op! Slammet skal sejles sydpå til Køge Bugt, som skal agere losseplads – og efterfølgende vil det utvivlsomt føres med strømmen op i Øresund, syd på til Stevns og ellers fordeles ud i Køge Bugt til potentiel stor skade for alt levende i havet og langs vores kyster. – Vi har derfor arrangeret en demonstration lørdag den 15 januar, for at gøre opmærksom på de katastrofale uacceptable konsekvenser, som slamdumpningen kan få for vores havmiljø i Øresund og Køge Bugt, fortsætter han. – Vi har i forvejen et havmiljø, som lider voldsomt under menneskelig påvirkning, og denne katastrofe kan sagtens undgås. Det handler udelukkende om økonomi og politisk vilje. Lad os stå sammen, for en lysere marin fremtid med fisk, fugle, havpattedyr og badevand som ikke lugter og er fyldt med tungmetaller.

– Planen er, at fartøjerne som deltager i demonstrationen, sejler i samlet flok fra deres respektive havne eller rampesteder. Herefter mødes alle både i området foran Oceankaj på koordinatet 55.43.000 N 12.38.900 Ø lørdag den 15 januar kl 12.00. Alle forsvarligt sejlede fartøjer er velkomne, og vi håber også på stor opbakning fra land, så alle dem, der ikke har mulighed for at sejle, vil vise deres utilfredshed med projektet fra kajerne i København. Vi vil sejle ind igennem Købehavns Havn umildbart efter kl. 12.00 i en lang kortege, hvor vi vender ved Fisketorvet og sejler retur til startpositionen. Herefter opløses demonstration. Ved stærk vind eller andre vejrlig kan demonstrationen blive aflyst eller flyttet, hvilket der vil blive informeret på denne Facebook begivenhed.

Du vil også løbende kunne holde dig orienteret på Fisk & Fris facebook.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

DM I TROLLING – GODT I GANG

Fiskeriet i går gik super godt med en del fine fisk til de 114 både, der var taget ud i det fantastiske vejr på Køge Bugt for at dyste om titlen som danmarks bedste trollingfisker her i 2021. En af dem, der fik fine fisk i går, var Mathias Wehlast Jessen fra Team Lima: – Starten på lørdagens fiskeri gik klokken 7, og vi valgte at gå nord på, hvor vi fik tre arter – torsk, hornfisk og en havørred på 51 cm, hvilket rakte til en 6. plads indtil videre. Vejret var fantastisk, men selvom størrelsen på fiskene ikke var for vild, ligger vi alligevel fint på point, slutter han.

I går aftes var der masser af småbådshygge på havnen, mens Sjællands Småbådsklup, som arrangerer konkurrencen, havde travlt med at tælle førstedagens resultater op.

Indtil videre er top 10 i stillingen med point pr, båd som følger:

  1. Cigaren, skipper Henrik Poulsen: 90,29
  2. Smut, skipper Allan Mortensen: 75
  3. Fjolle, skipper Max Jensen: 69,03
  4. Smølfen, skipper Jimmie Johansen: 67,74
  5. Hustler, skipper Henrik Jensen: 65,4
  6. Lima, skipper Mathias Jessen: 63,17
  7. Cille, skipper Søren Seneca Nielsen: 58,99
  8. Bombu, skipper Tom Hoffmeister: 54,5
  9. Cognac, skipper Tommy Jensen: 48,2
  10. Sallinge, skipper Søren Jensen: 46,63

På præmielisten er top tre stillingen:

  1. Cigaren, Henrik Poulsen: 90,3 – 3 arter
  2. Smut, Allan Mortensen: 75 – 2 arter
  3. Fjolle, Max Jensen: 69,03 – 3 arter

 

Owner

 

Hvidovre Sport