nov 23, 2022 | Nyheder
En fisker fra Strandby har fanget en stribet knivkæbefisk i sit trawl nord for Læsø. Den højst uventede fangst er den første fra Atlanterhavet, og forskere fra Fiskeatlasset på Statens Naturhistoriske Museum, der har stået for artsbestemmelsen, mener, at den må være kommet hertil fra Stillehavet som blind passager i ballastvandet fra et skib.
– I forbindelse med mit arbejde med kortlægningen af fiskenes udbredelse får jeg ofte henvendelser om ”mystiske” fangster, men da jeg så billedet af den stribede knivkæbefisk, spærrede jeg virkelig øjnene op, fortæller Henrik Carl, der siden 2006 har været daglig leder af det såkaldte Fiskeatlas-projekt på Statens Naturhistoriske Museum. – Fisk fra Stillehavet er ikke hverdagskost i vore farvande, og når det så tilmed drejer sig en art, der ikke i forvejen er kendt fra andre fund i Atlanterhavet, er det bare endnu mere mystisk” fortsætter Henrik, der mener, at den mest sandsynlige forklaring er, at den stribede knivkæbefisk er kommet hertil som blind passager med ballastvandet fra et skib. Arten er tidligere registreret enkelte gange i Middelhavet, og her mistænkte man også, at fiskene var ankommet med ballastvand. Det er tilsyneladende en art, der kan overleve lidt af hvert, for på vestkysten af USA er stribede knivkæbefisk i 2013 og 2015 skyllet i land sammen med skibsvrag, der var drevet til havs ved Japan mere end 7.000 km derfra i forbindelse med tsunamien i 2011
– Fiskeren, der fangede fisken, vidste af gode grunde ikke, hvilken art der var tale om, men heldigvis blev den fotograferet af en ansat fra DTU Aqua, der var med ombord. Selve fisken blev nemlig genudsat. Det ærgrer jeg mig naturligvis over, for jeg ville meget gerne have undersøgt den nærmere og have bevaret den i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum”. Knivkæbefisken har navn efter det meget specielle tandsæt, hvor tænderne i begge kæbehalvdele er vokset sammen, så de danner en slags næb – ligesom man kender det fra fx papegøjefiskene. Det gør dem i stand til at knuse de hårde skaller på fx snegle og rurer”, fortsætter Henrik Carl.
En vigtig art omkring Japan og Sydkorea
– Den stribede knivkæbefisk kan blive ca. 80 cm og 6-7 kg, og det er en værdsat spisefisk i bl.a. Japan og Sydkorea, hvor den både fiskes kommercielt og opdrættes til konsum, fortsætter Henrik. – I vore farvande betragtes fremmede fiskearter pr. definition som uønskede, da de kan påvirke hjemmehørende arter. Til alt held kræver den stribede knivkæbefisk en vandtemperatur på omkring 22 °C for at yngle, så det er ikke ret sandsynligt, at det kommer til at ske i danske farvande. Naturligvis er vi meget interesserede i at høre fra andre, der måtte støde på arten, så vi kan følge udviklingen”, slutter han.
Fiskeatlas
Udbredelsen af de danske fisk er siden 2006 blevet kortlagt af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua i forbindelse med det såkaldte Fiskeatlas (www.fiskeatlas.ku.dk). Forskerne følger nøje udbredelsen af de enkelte arter, bl.a. ved hjælp af indberetninger fra befolkningen. I 2012 udkom den foreløbige kulmination af kortlægningen af ferskvandsfiskene – en 700 sider stor bog med titlen ”Atlas over danske ferskvandsfisk”. For tiden arbejdes på ”Atlas over danske saltvandsfisk”, der bliver et endnu større værk på ca. 2.000 sider i to bind. Her vil den stribede knivkæbefisk få en grundig omtale.
Foto: Henrik Carl
sep 22, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd
Fladen Grund i Kattegat byder på et fortræffeligt fiskeri efter diverse sjove saltvandsarter. Følg med Jesper Larsen ud på den produktive banke.
AF JESPER LARSEN
Lørdag den 19 september, kunne vi endelig stævne ud på den længe ventede langtur op til Fladen Grund i Kattegat – og vejret holdt, hvad vejrudsigten lovede – nemlig havblik i to døgn. Vi var afsted klokken klokken 13, og lavede det første stop kl.16.00 på den sydlige del af Fladen.
Jeg fik selv det første hug, og op kom to store fjæsinger på over 400 gram hver, og på hele turen fik vi rigtig mange af dem. Ud over disse flotte fisk, var stoppet ikke særlig givtigt, så vi søgte videre. Det næste stop var også lidt fiskefattigt, og mine bådmakkerene var ikke sene til at melde ud, at min hukommelse om gode spots ikke var, hvad den havde været.
Pighaj og gylter
På det tredje stop var der pighaj til skipper Ole Christian Larsen i første dyp, og snart efter fik hans far, Kurt Larsen også hug. Så var vi ligesom i gang. Spottet gav familie teamet seks pighajer & jeg selv fik tre. Kurt Larsen, som på tidligere ture har givet os klø i de artskonkurrencer, der altid kører på turen, forstod virkelig at fiske sit medetakel effektivt, og fik et mystisk hug der kæmpede anderledes. Det viste sig at være en lille lange, og den vejede tungt i arts listen til vores lille konkurrence.
Jeg selv stod nu med let grej til makrel og fjæsinger, da et anderledes og tungt/hårdt fightende hug, rev mig ud af hygge snakken. Hvad var nu det? Nettet kom frem, og op kom en imponerende berggylte på hele 1375 gram. Den havde et flot grønligt skær over sig! Sikke en gylte.
Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat. Som du kan se er der tale om medefiskeri med et relativt let lokkeblink foran den agnede krog.
En time inden solnedgang sejlede vi helt op på det lave vand og kastede anker for natten, hvorefter den sidste lyse time og frem, blev brugt på gyltefiskeri, som var ret svært. Men – rejerne svigtede ikke de ihærdige, og til sidst kom der en fin stribe fisk op, så vi måtte bruge nettet flere gange.
Jeg fik endnu et monsterhug, og der var ingen tvivl om, hvem rejetyven var: Endnu en kæmpe berggylte på imponerende 1450 gram, som samtidig var ny PR.
En lang og kølig nat
Da vi i teamet jo havde en arts konkurrence kørende, og Kurt Larsen’s lange spøgte, så jeg mit snit til at luske en times natfiskeri ind, og her blev jeg da også belønnet med både sej og torsk.
Da det blev morgen fortsatte gyltefiskeriet, men det gik meget trægt. Faktisk fik vi kun havkarusser og et par små torsk. Men så vi rykkede 50 meter, og så skete der lidt igen. Nu rykkede Ole Larsen frem med både berggylte og et meget fint rødnæb. Jeg selv ramte også et godt område og fik fire rødnæb samt et par mindre berggylter inklusiv en i kilos klassen. Vi var nu oppe på totalt ni arter!
Målrettet pighajfiskeri
Skipper Ole & jeg studerede søkortet, hvorefter vi lagde en god plan for dagens pighajsats – og vi ramte i den grad plet, for området havde masser af makrel og fjæsinger samt alle de pighajer, man kunne ønske sig. Efter nogle dyp og fights, skete det jeg selv havde håbet på, nemlig hajer, der fulgte efter agnen eller andre fisk på vej op. Kurt fandt min fluestang frem i kahytten, og det skottede ikke på diverse jokes. Vi fik en del pighajer på medegrejet, men de helt store pighajer udeblev. Men – vi så dem følge med op flere gange i håbet om et nemt måltid. Ole fik nogle rigtig fine eksemplarer, og Kurt gav den også gas – og vi hyggede os gevaldigt.
Jeg fik igen et solidt hug, hvorefter turens største pighaj kom til overfladen til afkrogning, men den blev genudsat direkte i vandet uden foto. Imens al dette stod på, havde jeg næsten opgivet håbet om en flue-haj. Indtil jeg selv fik dobbelt hug, hvor en kæmpe sværm af hajer fulgte med op. Og så var det ellers stangen mellem benene og rælingen, fat i min fluestang og få strippet fluen ind i strikezonen……og BAAMM. Den mindste i flokken slog resolut til, og så blev der ellers totalt virvar med linerne, men som du kunne læse om i går blev resultatet en ny potentiel DK-rekord på fluestangen.
Vi kørte på endnu en time, og i dette drev blev de andre ikke forstyrre af mit fluepjat. Her var yderlige nogle dusiner af pighajer oppe for at hilse på os, så til sidst havde vi simpelthen fisket os så mætte, at vi tog hjem et par timer tidligere end beregnet. Så dækket blev ryddet, grejet pakket væk og tankerne påfyldt, Skipper Ole satte motoren i gear og lagde kursen hjem over. Der er langt hjem fra Fladen, og det tog tre en halv time henover et spejlblank Kattegat i topfart, inden vi igen rundede havnemolen i Gilleleje. Det var bare en fantastisk og super oplevelsesrig tur, hvor alt spillede max – ikke mindst vejret.
Artsdysten endte med +1 til undertegnede med 10 arter.
Ole med en af turens flotte pighajer fra Fladen Grund i Kattegat.
Jesper med endnu en flot gylte fra Fladen.
Kurt med sin lille lange, der på trods af den beskedne størrelse vejede tungt i artskonkurrencen.
sep 21, 2020 | Nyheder
Jesper Larsen har været et smut på Kattegat, hvor han fik en usædvanlig fangst:
– Vi var tre gutter, som sejlede op i Kattegat lørdag, hvor det var planen, at vi skulle fiske efter diverse spændende arter – eksempelvis pighaj, men de var godt nok lidt svære at få i tale om lørdagen, fortæller han. – Da det blev mørkt, kastede vi anker og fik lidt søvn. Efter vores morgensats efter gylte, gik vi målrettet efter pighaj – og efter et par stop fandt vi dem. Og der var mange!
– Så da jeg på et tidspunkt havde en følger, som jævnligt kom med op, når vi trak fisk op, besluttede jeg at give det et forsøg med min fluestang. Pighajerne var helt klart nysgerrige nok, men det var ikke nemt.
– Pludselig kom en lille pighaj susende målrettet og huggede på min flue, hvorefter den gik i dybet. Selvfølgelig gik der kludder i linerne til de andre agntakler, så der var ikke andet at gøre end at finde kniven frem og sikre de to på taklet og snitte lidt, så fluelinen kunne gå fri… Kampen var nu i gang, og det var en hidsig lille fætter. Efter et par minutter kunne jeg dog med et sikkert tag om halen løfte den ind i båden, hvorefter der var vild jubel over bedriften.
– Pighajen her var nok en af de mindre, men den var der, og det er jeg utrolig glad for. Jeg har været i kontakt med rekordudvalget i går, som også selv har bevidnet, målt og vejet den i går aftes. Rekord anmeldelsen bliver indsendt i dag på 1 stk. fluefanget pighaj fra Kattegat….Hvor vildt er det lige.
De gæve gutter fangede som antydet også en del andre fisk – og det får du hele historien om i morgen her på fiskogfri.dk
Har du selv været på havet, så hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jan 24, 2020 | Nyheder
Her kan du se grønlandshajen lige inden den bæres ind på Statens Naturhistoriske Museum i går.
– Vi har netop fået fat i en 2,5 meter lang grønlandshaj på over 100 kilo, der i går blev fanget i travl i den nordlige del af Kattegat halvvejes mellem Danmark og Sverige på 30-40 meters dybde, fortæller Henrik Carl fra Fiskeatlasset.
– Grønlandshajerne har deres primære udbredelsesområde i de nordlige have med koldt vand, og de kan findes helt ned til omkring 3000 meters dybde, fortsætter han. – Der er dog noget der tyder på, at der faktisk godt kan være en regulær bestand i Skagerrak. Gennem tiden er der fanget cirka 40 grønlandshajer i Danmark. Den sidste gang var i marts 2019, hvor et eksemplar blev fanget på blot syv meters dybde ved Ålbæk Bugt syd for Skagen. Svenske havfiskere har også fanget dem på stang i Skagerrak
– Disse hajer æder alt – både dødt og levende, og et større eksemplar napper let en sæl, afslører Henrik. – Hajen har hundredvis af syleskarpe tænder i overmunden, mens undermunden på en grønlandshaj fungerer som en sav, der saver byttet over i mindre stykker. En haj som denne ville helt sikkert ikke gå af vejen for at nappe en badegæst i ny og næ, hvis den færdedes på lavt vand om sommeren – men det gør den heldigvis ikke, da den normalt lever i koldt vand og på større dybder.
– En grønlandshaj kan blive over fem meter lang og veje over et ton – samt blive flere hundrede år gammel. Man ved meget lidt om den. Eksempelvis fanger man stort set aldrig unger eller kønsmodne fisk – og man kender ikke noget til, hvor de formerer sig, slutter Henrik Carl, som mens du læser dette netop er ved at konservere den i formalin, hvorefter den skal over i et kar med flere tusinde liter finsprit, så den er bevaret for eftertiden til forskningsformål.
Der kommer konstant nye arter ind til den store fiskesamling, som Statens Naturhistoriske Museum har – og i dag skal Henrik fx ud og hente en søhest fra dansk farvand, som skal undersøges nærmere.
Henrik Carl med grønlandshajen, der blev fanget i Ålbæk Bugt syd for Skagen i marts 2019.
