aug 3, 2024 | Nyheder
Jesper Larsen er en alsidig fisker, der blandt andet har temmelig godt styr på saltvandsfiskeriet efter en række super spændende arter. Forleden tog han et par dages fiskeri på Kattegat efter hajer og gylter, hvilket gik bedre end godt:
– På førstedagen sejlede jeg fra Gilleleje klokken 01.00 i muremesterens Warrior Det var masvejr med gammel modsø, så jeg var først fremme ved Fladen vest for Varberg klokken 07.00. Jeg styrede direkte til et område, hvor jeg havde fisket før, med kuperet bund og stendynger. Målet var Kattegats utrolig flotte gylter, og der skulle knokles, men jeg kom da op på 25 med en snitstørrelse på over 600gram. Dagens største blev på 1005 gram.
– Da fiskeriet ebbede ud, gik jeg på jagt efter makrel, men det fiskeri viste sig at være nærmest umuligt pga marsvin og voldsomme mængder af pighajer. Jeg besluttede mig derfor for at give fiskeriet nogle timer, hvor jeg brugte modhageløse kroge samt afkrogede de fleste fiske i vandet, hvis muligt. Fiskeriet var mildt sagt vildt, og jeg stoppede, da jeg havde rundet de halvtreds, som især var hanfisk på 1,5-3 kilo toppet af 10-15 op til over seks kilo.
Jesper Larsen med en flot gylte eller læbefisk, for at være mere præcist et Rødnæb – hunnen af den art, hvor hannen kaldes blåstak (se nedenfor).
– Jeg var efterhånden lidt træt af at fange pighajer, så herefter tog jeg ned til Røde Banke, hvor jeg aldrig – som i aldrig – har hørt om pighaj. Men – på blot et par timer havde jeg alligevel fanget 24, og de var ikke små.
– Andendagens fiskeri startede lidt udfordrende, da benzinstanderen i Bua Havn var defekt. Jeg var derfor nødt til at sejle en lille time for at komme til en havn med en brugbar benzinstander. Efter tankningen valgte jeg ikke at sejle de 20sømil ud til Fladen igen, så jeg gik sydover for at kigge lidt på knolde samt vrag – og lidt mere gyltefiskeri ville ikke skade, tænkte jeg. For at gøre en lang historie kort, stoppede jeg på Røde Banke, i et område, hvor to stænger med 0,30 mm gylteforfang og rejer strøg mod bunden.
– Der kom hug omgående, og linen gik af hjulet i rasende fart. Jøsses en kamp, men bevægelserne havde afsløret, at der var en pighaj på vej op. Jeg var vildt imponeret, for der er normalt aldrig hajer på disse kanter Efter otte pighajer på gylteforfang overgav jeg mig og gik målrettet på hajerne, og der var mange. Hele 32 stk kunne jeg notere på de timer, hvor jeg fiskede, og de var lige et nøk større i snit end sidst. Fjæsinger, knurhaner, glyse, sej og torsk var nogle at af de andre arter, jeg fik på kastegrej – inklusiv to pighajer. Turen i den lånte Warrior kostede hele 140L benzin, så denne tur glemmes vist ikke foreløbig.
Blåstakken er hannen fra den art, hvor hunnen kaldes rødnæb. De to køn er så forskellige, at man i mange år troede det var to forskellige arter, men det er det ikke.
Jesper Larsen med en flot berggylte. Denne art er hermafrodit, hvilket betyder, at den kan skifte køn. Det sker ifølge Gads Håndbog om Fisk af Henrik Carl i en alder på 5-14 år, hvor den skifter fra hun til han.
jan 18, 2024 | Artikler, Biologi, Hav – kutter og småbåd, Miljø og debat
Josef Hochmut med stortorsk fra Øresund. Foto: Jens Bursell
Stortorskefiskeriet i Danmark er en æra, der definitivt er slut – indtil videre i hvert fald. Men hvor mange stortorsk blev der egentlig fanget af lystfiskerne i gamle dage? Henrik Carl har taget et tankevækkende tilbageblik på fangsterne – en statistik der inspirerer til en bæredygtig forvaltning af torskefiskeriet i fremtiden.
AF HENRIK CARL
TORSKEFISKERIET – og især det traditionsrige ”bulefiskeri” efter stimer af gydemodne torsk om vinteren og foråret – har igennem adskillige årtier trukket lystfiskere til det nordlige Øresund fra nær og fjern. Selvom metoder, fiskegrej og fangstpladser har ændret sig meget i årenes løb, og derved gør det statistisk svært at sammenligne fangsterne mellem de forskellige perioder, giver de mange fangstoplysninger alligevel et solidt udgangspunkt for at bedømme ændringer i torskebestanden på. Særligt har de såkaldte ”målere”, som er torsk over 10 kg, fået meget omtale i lystfiskermedierne, og opgørelser over især fangsterne af disse ombord på turbådene har i perioder været offentliggjort. Det følgende bygger på registreringer fra Fiskeatlassets database, omtale i lystfiskermedier (særligt Fisk & Fri, Sportsfiskeren og Fiskeavisen) samt på interviews med erfarne lystfiskere i forbindelse med forberedelserne til nærværende rapport.
Antal stortorskemålere pr. mand fanget over årene i Fredagsklubben på Øresund.
Stortorsk helt tilbage til 1940´erne
Fra 1940’erne og 1950’erne findes der i Fiskeatlassets database spredte oplysninger om lystfiskerfangster af torsk over 10 kg fra Øresund, men der blev ikke fisket målrettet efter de store torsk i disse årtier. Rent geografisk er fangsterne også gjort meget spredt sammenlignet med de følgende årtier. Fra 1960’erne findes enkelte oplysninger om fangst af store torsk. Fx nævner fiskebladene fangsten af flere torsk over 20 kg i midten af 1960’erne. Omkring 1970 voksede interessen og muligheden for at fiske målrettet efter store torsk for alvor. Der blev fra turbådsskippernes side brugt kræfter på at lokalisere nye fiskepladser, hvor torskene samlede sig i såkaldte ”buler” i forbindelse med gydningen. Fiskeriet efter de store gydetorsk var dog begrænset af datidens ekkolodder og navigationsudstyr, så turbådene kunne være lang tid om at lokalisere fiskene. Men når det så lykkedes at finde dem, blev der til gengæld fanget stortorsk i massevis.
Bedre teknikker gav flere stortorsk i 1970´erne
Op gennem 1970’erne blev teknikkerne og kendskabet til pladserne forfinet, og de dygtigste lystfiskere fik ofte adskillige ”målere” pr. tur i højsæsonen. Typisk lå de største torsk hvert år et stykke over 20 kg og nogle gange omkring 30 kg. I Sportsfiskeren nr. 1, 1975 står fx, at der i 1973 blev fanget ca. 100 torsk over 15 kg, og af disse var 24 stk. over 20 kg. Der står også, at en stor del af stortorskene mistes under fiskeriet som følge af dårligt grej og ussel teknik. I Sportsfiskeren nr. 2, 1979 kan man læse, at torskefiskeriet i Øresund var verdensberømt, og at alene de danske turbåde havde fanget mere end 1.000 torsk over 10 kg op til i sæsonen 1978. Den 28. januar 1979 fangede 20 mand fra ”Fredagsklubben” 59 ”målere” med 22 stk. over 15 kg og 3 stk. over 20 kg. Selv de dygtige lystfiskere fra denne klub havde dog også mange fiskedage uden storfangster, hvilket fremgår af statistikken over fangsterne fra deres ”ugeture” (se diagram nedenfor).
”Fredagsklubben” på Helsingør Havn med en stribe stortorsk fanget på en tur i 1978. Arkivfoto.
Blandede stortorskefangster i 1980´erne
I 1980’erne var fiskeriet rigtigt godt i nogle perioder, men der var også perioder, hvor der var meget langt mellem de store torsk. Fx står der i Sportsfiskeren nr. 5, 1983, at det ikke ligefrem har vrimlet med store torsk i Øresund i sæsonen 1983. De områder omkring Hven, hvor det meste af det målrettede fiskeri var foregået, begyndte at svigte, og biolog Ole Bagge fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser mente, at gydetorskene var meget standfaste, og at lystfiskerne simpelthen havde opfisket hovedparten af bestanden. Om det virkelig forholdt sig sådan, er uvist, men under alle omstændigheder begyndte lystfiskerne at søge efter stortorskene længere mod nord i Øresund.
Det lykkedes at finde nye fiskepladser i det nordlige Øresund, men i slutningen af 1980’erne var resultaterne også her noget svingende. Nedgangen i antallet af stortorsk ved Hven afspejler sig også i resultaterne fra pokalstævnerne i Dansk Havfisker Forbund. Her var vinderfisken kun over 10 kg i to år i perioden fra 1981 til 1986 (gennemsnit på 9,7 kg), mens den i alle årene fra 1987 til 2006 med undtagelse af 1994 var over 10 kg (gennemsnit på 16,74 kg).
Vildt stortorskefiskeri på Øresund i 1990´erne
I 1990’erne begyndte som 1980’erne endte, men i Sportsfiskeren nr. 5, 1992 står, at der endelig i 1992 for første gang i fem år havde været noget at skrive hjem om vedrørende torskene på Øresund, og at der var fanget 100-vis af torsk over 10 kg. Det blev begyndelsen på en periode med fantastisk fiskeri – i hvert tilfælde nogle år, hvor lystfiskerne landede 1000-vis af ”målere”. Der var også en del helt store torsk, og Sportsfiskeren nr. 1/2, 1994 angiver, at der fanges ca. 50 torsk over 20 kg om året. I sidste halvdel af 1990’erne blev fiskeriet bedre og bedre, og ved en status over 1998-sæsonen (som ikke var slut endnu) den 22. februar 1998, stod der i Fiskeavisen nr. 3, 1998, at alene de tre mest succesfulde turbåde havde landet 528 ”målere”, og at sæsonens største var 24,9 kg.
I 1999 var fiskeriet også i verdensklasse, og en opgørelse fra den 22. marts dette år viste, at de tre mest succesfulde turbåde havde landet 673 ”målere” op til 24,5 kg. Efter årtusindeskiftet fortsatte det fantastiske fiskeri i en årrække. Den 2. april 2000 blev fangsterne af stortorsk for sæsonen 2000 opgjort, og alene de tre turbåde med de største fangster havde fået 1.015 målere op til 23,9 kg. Årets største var hele 25,7 kg. Ved en lignende opgørelse 1. april året efter var tallet for de tre mest succesfulde både 1.051 målere op til 22,7 kg.
Stortorsk fra Øresund nær Helsingør i 2009, hvor fiskeriet stadig var relativt godt. Foto: Henrik Carl.
Småbåde fanger massevis af stortorsk på Øresund i 00´erne
Foruden turbåde fra både Danmark og Sverige deltog en masse småbåde også i fiskeriet, og de stod for massive fangster. Fx nåede en af de mest ihærdige småbådsfiskere personligt op på mere end 1.500 målere i løbet af en årrække frem til 2011. De kommende år bød også på store fangster, men herefter begyndte der at ske ændringer, og der var store udsving fra år til år. 2005 blev det sidste år med rigtig store fangster. Ved en status fra den 27. marts dette år havde alene den førende turbåd fanget 438 ”målere” med 22 stk. over 20 kg og andre turbåde havde også fået adskillige stortorsk (op til 28,5 kg.
2006 blev lidt skuffende, og i Fiskeavisen nr. 3, 2006 står, at årets slutresultat formentlig ville blive under halvdelen af de foregående års fangster. Der blev dog stadig landet mange hundrede ”målere” med de største omkring 25 kg. De følgende år kunne man spore ændringer i fangsten/bestanden. I Fiskeavisen nr. 3, 2009 står således, at antallet af torsk over 15 kg var lavere end normalt, men at der stadig var mange ”målere”.
Jens Bursell med 6,8 kilos torsken fra 2021 taget fra skibet “Fyrholm” på Øresund. Fisken huggede på en mindre Daiwa Prorex jig fisket på let kastegrej.
Stortorskefiskeriet går stærkt tilbage i 2010-2020
Fra omkring 2010 begyndte man dog også at mærke en nedgang i antallet af ”målere”, og de helt store torsk var nærmest væk. I Fiskeavisen nr. 4, 2012 omtales fangsten af en torsk fra 6. marts 2012, og i den forbindelse nævnes det, at det var to år siden, at der sidst var fanget en torsk over 20 kg på Øresund. De kommende par år faldt antallet af ”målere” markant. Den 16. marts 2013 viste en opgørelse over sæsonen således, at den førende turbåd ”kun” havde fået ca. 60 målere, og de øvrige både havde fået meget færre. Nogle af småbådsfiskerne ramte dog stadig et rigtigt godt fiskeri. Fra omkring 2015 begyndte nedgangen i antallet af stortorsk dog for alvor at kunne mærkes på lystfiskeriet.
Turbåden Fyrholm, der dyrkede stortorskefiskeriet intenst, har noteret fangst af 103 torsk over 10 kg dette år. I 2016 var tallet 72, og i 2017 var det nede på 33 stk. Samme tendens blev set på andre turbåde, og siden er det gået helt galt. I 2018 blev der kun registreret 3 torsk over 10 kg samlet for alle bådene. Året efter var tallet 1, og i 2020, 2021 og 2022 er der ikke registreret én eneste torsk over 10 kg på alle turbådene tilsammen. Lystfiskerne beretter nu, at der i perioder stadig fanges ret mange torsk, men de er små i forhold til tidligere. Topvægten har de sidste par år kun været 5-6 kg. Hvor galt, det står til, illustreres af, at en torsk på 6,8 kilo, der blev fanget af Jens Bursell i slutningen af april 2021. Den var med god margin var den største torsk, der var landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i sæsonen 2021. Det står i skærende kontrast til de mange år, hvor man nærmest ikke regnede torsk under 10 kg for noget som helst.
Stortorsk i Kattegat
Stortorskefiskeriet i Kattegat har ikke haft nær samme opmærksomhed fra lystfiskerne som fiskeriet i Øresund, og fangsterne kan slet ikke måle sig med Øresund, men i perioden fra 1950’erne og nogle årtier frem er der fanget mange og store torsk under lystfiskeri. Særligt fra 1970’erne rummer Fiskeatlassets database mange oplysninger om fangster af torsk over 10 kg (op til 26,8 kg). Fiskeriet kollapsede imidlertid allerede i begyndelsen af 1980’erne, og siden er der kun registreret enkelte fangster af torsk over 10 kg. Den sidste registrering af en lystfiskerfanget torsk over 10 kg i Kattegat er fra 2005. Geografisk er fangsterne af torsk fordelt helt fra Gilleleje til Skagen-området, men langt de fleste store torsk er registreret ved Djursland. Specielt området omkring Sletterhage var tidligere et yndet sted for lystfiskere. Det er det ikke længere, og den seneste registrering af en lystfiskerfanget torsk fra det dybe område ved Sletterhage stammer fra 1983.
Antallet af torsk over 10 kg fanget af lystfiskere i Kattegat registreret i Fiskeatlassets database.
Stortorsk i andre danske farvande
I perioder er der også fanget store torsk i både Lillebælt, Storebælt og i Østersøen, men datamaterialet i Fiskeatlassets database er for spinkelt til, at der kan konkluderes noget sikkert om udviklingen. Det ligger dog fast, at fangsterne af stortorsk er gået meget tilbage de seneste år. Det samme gør sig gældende for lystfiskerfangsterne i Nordsøen/Skagerrak, der dog er sværere at bedømme ændringer i, da fiskeriet foregår over et meget stort område, hvoraf det langt fra er alt, der er i dansk territorialfarvand. Også her er der dog tilsyneladende blevet længere mellem de helt gode dage. Tidligere hørte man undertiden om turbåde, der havde landet omkring 100 ”målere” på én dag, og der var også meget store torsk mellem fangsterne. Danmarksrekorden på 36,25 kg fanget den 8. juli 2014 er således fra Nordsøen.
Hvis stortorskene kommer tilbage
Vi må håbe, at de tiltag, der er sat i gang med begrænsninger i fiskeriet de seneste år, vil kunne bidrage til at ophjælpe bestandene af torsk. Og hvis det lykkes, så er det – belært af historien – oplagt at udtænke en langsigtet, bæredygtig strategi for fiskeriet, hvor man både sikrer bestanden for eftertiden og samtidigt tillader et skånsomt lystfiskeri. Det kan eksempelvis være gennem baglimits eller lokale fredninger i bestemte perioder, hvor fiskene kan være særligt følsomme.
Hør mere om torskefiskeriets historie i videoen “Den sidste nytårstorsk” på Fisk & Fris YouTube, hvor du også får en masse information om, hvordan det gik så galt, samt hvilke faktorer der for alvor har haft stor betydning for den store nedgang i torskebestandene vi har set – fx erhvervsfiskeri – lovligt som ulovligt, forurening fra landbruget, skarv og sæler mm.
Data er analyseret og publiceret i WWFs Havet Kalders Faktaark ”Lystfiskernes fangster i Danmark” i 2022. Projektet er finansieret af AAGE V JENSEN NATURFOND
aug 1, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Sommerferien har for mange budt på hyggeligt fiskeri med de nærmeste, og sådan har det også været for Rasmus Kronborg:
– En af dagene i sommerferien blev brugt på Djursland og Kattegat med vores børn for at fange makreller, fortæller Rasmus. – Denne gang ville vi prøve at fange nogle større fisk end vi tidligere har gjort med vores traditionelle makrelforfang, så i stedet fiskede vi udelukkende med wobler og blink fra båden. På billedet ser en glad Hjalmar med dagens største makrel, som leverede en fantastisk fight. Da vi kom hjem lavede vi makrelsalat og røget makrel af vores fangst.
Fiskene er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse mere om her.
Mums!
nov 23, 2022 | Nyheder
En fisker fra Strandby har fanget en stribet knivkæbefisk i sit trawl nord for Læsø. Den højst uventede fangst er den første fra Atlanterhavet, og forskere fra Fiskeatlasset på Statens Naturhistoriske Museum, der har stået for artsbestemmelsen, mener, at den må være kommet hertil fra Stillehavet som blind passager i ballastvandet fra et skib.
– I forbindelse med mit arbejde med kortlægningen af fiskenes udbredelse får jeg ofte henvendelser om ”mystiske” fangster, men da jeg så billedet af den stribede knivkæbefisk, spærrede jeg virkelig øjnene op, fortæller Henrik Carl, der siden 2006 har været daglig leder af det såkaldte Fiskeatlas-projekt på Statens Naturhistoriske Museum. – Fisk fra Stillehavet er ikke hverdagskost i vore farvande, og når det så tilmed drejer sig en art, der ikke i forvejen er kendt fra andre fund i Atlanterhavet, er det bare endnu mere mystisk” fortsætter Henrik, der mener, at den mest sandsynlige forklaring er, at den stribede knivkæbefisk er kommet hertil som blind passager med ballastvandet fra et skib. Arten er tidligere registreret enkelte gange i Middelhavet, og her mistænkte man også, at fiskene var ankommet med ballastvand. Det er tilsyneladende en art, der kan overleve lidt af hvert, for på vestkysten af USA er stribede knivkæbefisk i 2013 og 2015 skyllet i land sammen med skibsvrag, der var drevet til havs ved Japan mere end 7.000 km derfra i forbindelse med tsunamien i 2011
– Fiskeren, der fangede fisken, vidste af gode grunde ikke, hvilken art der var tale om, men heldigvis blev den fotograferet af en ansat fra DTU Aqua, der var med ombord. Selve fisken blev nemlig genudsat. Det ærgrer jeg mig naturligvis over, for jeg ville meget gerne have undersøgt den nærmere og have bevaret den i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum”. Knivkæbefisken har navn efter det meget specielle tandsæt, hvor tænderne i begge kæbehalvdele er vokset sammen, så de danner en slags næb – ligesom man kender det fra fx papegøjefiskene. Det gør dem i stand til at knuse de hårde skaller på fx snegle og rurer”, fortsætter Henrik Carl.
En vigtig art omkring Japan og Sydkorea
– Den stribede knivkæbefisk kan blive ca. 80 cm og 6-7 kg, og det er en værdsat spisefisk i bl.a. Japan og Sydkorea, hvor den både fiskes kommercielt og opdrættes til konsum, fortsætter Henrik. – I vore farvande betragtes fremmede fiskearter pr. definition som uønskede, da de kan påvirke hjemmehørende arter. Til alt held kræver den stribede knivkæbefisk en vandtemperatur på omkring 22 °C for at yngle, så det er ikke ret sandsynligt, at det kommer til at ske i danske farvande. Naturligvis er vi meget interesserede i at høre fra andre, der måtte støde på arten, så vi kan følge udviklingen”, slutter han.
Fiskeatlas
Udbredelsen af de danske fisk er siden 2006 blevet kortlagt af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua i forbindelse med det såkaldte Fiskeatlas (www.fiskeatlas.ku.dk). Forskerne følger nøje udbredelsen af de enkelte arter, bl.a. ved hjælp af indberetninger fra befolkningen. I 2012 udkom den foreløbige kulmination af kortlægningen af ferskvandsfiskene – en 700 sider stor bog med titlen ”Atlas over danske ferskvandsfisk”. For tiden arbejdes på ”Atlas over danske saltvandsfisk”, der bliver et endnu større værk på ca. 2.000 sider i to bind. Her vil den stribede knivkæbefisk få en grundig omtale.
Foto: Henrik Carl
sep 22, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd
Fladen Grund i Kattegat byder på et fortræffeligt fiskeri efter diverse sjove saltvandsarter. Følg med Jesper Larsen ud på den produktive banke.
AF JESPER LARSEN
Lørdag den 19 september, kunne vi endelig stævne ud på den længe ventede langtur op til Fladen Grund i Kattegat – og vejret holdt, hvad vejrudsigten lovede – nemlig havblik i to døgn. Vi var afsted klokken klokken 13, og lavede det første stop kl.16.00 på den sydlige del af Fladen.
Jeg fik selv det første hug, og op kom to store fjæsinger på over 400 gram hver, og på hele turen fik vi rigtig mange af dem. Ud over disse flotte fisk, var stoppet ikke særlig givtigt, så vi søgte videre. Det næste stop var også lidt fiskefattigt, og mine bådmakkerene var ikke sene til at melde ud, at min hukommelse om gode spots ikke var, hvad den havde været.
Pighaj og gylter
På det tredje stop var der pighaj til skipper Ole Christian Larsen i første dyp, og snart efter fik hans far, Kurt Larsen også hug. Så var vi ligesom i gang. Spottet gav familie teamet seks pighajer & jeg selv fik tre. Kurt Larsen, som på tidligere ture har givet os klø i de artskonkurrencer, der altid kører på turen, forstod virkelig at fiske sit medetakel effektivt, og fik et mystisk hug der kæmpede anderledes. Det viste sig at være en lille lange, og den vejede tungt i arts listen til vores lille konkurrence.
Jeg selv stod nu med let grej til makrel og fjæsinger, da et anderledes og tungt/hårdt fightende hug, rev mig ud af hygge snakken. Hvad var nu det? Nettet kom frem, og op kom en imponerende berggylte på hele 1375 gram. Den havde et flot grønligt skær over sig! Sikke en gylte.
Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat. Som du kan se er der tale om medefiskeri med et relativt let lokkeblink foran den agnede krog.
En time inden solnedgang sejlede vi helt op på det lave vand og kastede anker for natten, hvorefter den sidste lyse time og frem, blev brugt på gyltefiskeri, som var ret svært. Men – rejerne svigtede ikke de ihærdige, og til sidst kom der en fin stribe fisk op, så vi måtte bruge nettet flere gange.
Jeg fik endnu et monsterhug, og der var ingen tvivl om, hvem rejetyven var: Endnu en kæmpe berggylte på imponerende 1450 gram, som samtidig var ny PR.
En lang og kølig nat
Da vi i teamet jo havde en arts konkurrence kørende, og Kurt Larsen’s lange spøgte, så jeg mit snit til at luske en times natfiskeri ind, og her blev jeg da også belønnet med både sej og torsk.
Da det blev morgen fortsatte gyltefiskeriet, men det gik meget trægt. Faktisk fik vi kun havkarusser og et par små torsk. Men så vi rykkede 50 meter, og så skete der lidt igen. Nu rykkede Ole Larsen frem med både berggylte og et meget fint rødnæb. Jeg selv ramte også et godt område og fik fire rødnæb samt et par mindre berggylter inklusiv en i kilos klassen. Vi var nu oppe på totalt ni arter!
Målrettet pighajfiskeri
Skipper Ole & jeg studerede søkortet, hvorefter vi lagde en god plan for dagens pighajsats – og vi ramte i den grad plet, for området havde masser af makrel og fjæsinger samt alle de pighajer, man kunne ønske sig. Efter nogle dyp og fights, skete det jeg selv havde håbet på, nemlig hajer, der fulgte efter agnen eller andre fisk på vej op. Kurt fandt min fluestang frem i kahytten, og det skottede ikke på diverse jokes. Vi fik en del pighajer på medegrejet, men de helt store pighajer udeblev. Men – vi så dem følge med op flere gange i håbet om et nemt måltid. Ole fik nogle rigtig fine eksemplarer, og Kurt gav den også gas – og vi hyggede os gevaldigt.
Jeg fik igen et solidt hug, hvorefter turens største pighaj kom til overfladen til afkrogning, men den blev genudsat direkte i vandet uden foto. Imens al dette stod på, havde jeg næsten opgivet håbet om en flue-haj. Indtil jeg selv fik dobbelt hug, hvor en kæmpe sværm af hajer fulgte med op. Og så var det ellers stangen mellem benene og rælingen, fat i min fluestang og få strippet fluen ind i strikezonen……og BAAMM. Den mindste i flokken slog resolut til, og så blev der ellers totalt virvar med linerne, men som du kunne læse om i går blev resultatet en ny potentiel DK-rekord på fluestangen.
Vi kørte på endnu en time, og i dette drev blev de andre ikke forstyrre af mit fluepjat. Her var yderlige nogle dusiner af pighajer oppe for at hilse på os, så til sidst havde vi simpelthen fisket os så mætte, at vi tog hjem et par timer tidligere end beregnet. Så dækket blev ryddet, grejet pakket væk og tankerne påfyldt, Skipper Ole satte motoren i gear og lagde kursen hjem over. Der er langt hjem fra Fladen, og det tog tre en halv time henover et spejlblank Kattegat i topfart, inden vi igen rundede havnemolen i Gilleleje. Det var bare en fantastisk og super oplevelsesrig tur, hvor alt spillede max – ikke mindst vejret.
Artsdysten endte med +1 til undertegnede med 10 arter.
Ole med en af turens flotte pighajer fra Fladen Grund i Kattegat.
Jesper med endnu en flot gylte fra Fladen.
Kurt med sin lille lange, der på trods af den beskedne størrelse vejede tungt i artskonkurrencen.
sep 21, 2020 | Nyheder
Jesper Larsen har været et smut på Kattegat, hvor han fik en usædvanlig fangst:
– Vi var tre gutter, som sejlede op i Kattegat lørdag, hvor det var planen, at vi skulle fiske efter diverse spændende arter – eksempelvis pighaj, men de var godt nok lidt svære at få i tale om lørdagen, fortæller han. – Da det blev mørkt, kastede vi anker og fik lidt søvn. Efter vores morgensats efter gylte, gik vi målrettet efter pighaj – og efter et par stop fandt vi dem. Og der var mange!
– Så da jeg på et tidspunkt havde en følger, som jævnligt kom med op, når vi trak fisk op, besluttede jeg at give det et forsøg med min fluestang. Pighajerne var helt klart nysgerrige nok, men det var ikke nemt.
– Pludselig kom en lille pighaj susende målrettet og huggede på min flue, hvorefter den gik i dybet. Selvfølgelig gik der kludder i linerne til de andre agntakler, så der var ikke andet at gøre end at finde kniven frem og sikre de to på taklet og snitte lidt, så fluelinen kunne gå fri… Kampen var nu i gang, og det var en hidsig lille fætter. Efter et par minutter kunne jeg dog med et sikkert tag om halen løfte den ind i båden, hvorefter der var vild jubel over bedriften.
– Pighajen her var nok en af de mindre, men den var der, og det er jeg utrolig glad for. Jeg har været i kontakt med rekordudvalget i går, som også selv har bevidnet, målt og vejet den i går aftes. Rekord anmeldelsen bliver indsendt i dag på 1 stk. fluefanget pighaj fra Kattegat….Hvor vildt er det lige.
De gæve gutter fangede som antydet også en del andre fisk – og det får du hele historien om i morgen her på fiskogfri.dk
Har du selv været på havet, så hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jan 24, 2020 | Nyheder
Her kan du se grønlandshajen lige inden den bæres ind på Statens Naturhistoriske Museum i går.
– Vi har netop fået fat i en 2,5 meter lang grønlandshaj på over 100 kilo, der i går blev fanget i travl i den nordlige del af Kattegat halvvejes mellem Danmark og Sverige på 30-40 meters dybde, fortæller Henrik Carl fra Fiskeatlasset.
– Grønlandshajerne har deres primære udbredelsesområde i de nordlige have med koldt vand, og de kan findes helt ned til omkring 3000 meters dybde, fortsætter han. – Der er dog noget der tyder på, at der faktisk godt kan være en regulær bestand i Skagerrak. Gennem tiden er der fanget cirka 40 grønlandshajer i Danmark. Den sidste gang var i marts 2019, hvor et eksemplar blev fanget på blot syv meters dybde ved Ålbæk Bugt syd for Skagen. Svenske havfiskere har også fanget dem på stang i Skagerrak
– Disse hajer æder alt – både dødt og levende, og et større eksemplar napper let en sæl, afslører Henrik. – Hajen har hundredvis af syleskarpe tænder i overmunden, mens undermunden på en grønlandshaj fungerer som en sav, der saver byttet over i mindre stykker. En haj som denne ville helt sikkert ikke gå af vejen for at nappe en badegæst i ny og næ, hvis den færdedes på lavt vand om sommeren – men det gør den heldigvis ikke, da den normalt lever i koldt vand og på større dybder.
– En grønlandshaj kan blive over fem meter lang og veje over et ton – samt blive flere hundrede år gammel. Man ved meget lidt om den. Eksempelvis fanger man stort set aldrig unger eller kønsmodne fisk – og man kender ikke noget til, hvor de formerer sig, slutter Henrik Carl, som mens du læser dette netop er ved at konservere den i formalin, hvorefter den skal over i et kar med flere tusinde liter finsprit, så den er bevaret for eftertiden til forskningsformål.
Der kommer konstant nye arter ind til den store fiskesamling, som Statens Naturhistoriske Museum har – og i dag skal Henrik fx ud og hente en søhest fra dansk farvand, som skal undersøges nærmere.
Henrik Carl med grønlandshajen, der blev fanget i Ålbæk Bugt syd for Skagen i marts 2019.
