EN FIN TORSK FRA KØBENHAVNS HAVN
– Min ven Magnus og jeg var taget på endnu en tur rundt i Københavns Havn – primært efter havørred, men det sker også at torsk hugger på. Sådan lyder det fra Jannick Lønbøg Rottensten. – Vi var også ude for at lave lidt video og billeder til YouTube og mit nyopstartede projekt “Urban Fins”.
– Efter et par timer og en masse vandt søgt af, fik Magnus hug. Det var en lille blank havørred, men den røg desværre af ved netkanten… Dette var vi selvfølgelig lidt nede, over, men vi kløede fortsat på! Et par kast efter fik jeg kontakt til en fisk. Vi tænkte begge havørred med det samme, nu hvor Magnus lige havde mistet en. Men det var istedet en hårdfightende torsk, men en fin størrelse! Den fik hurtigt friheden igen, efter et par billeder. Fisken blev taget på en 14 grams rotationsgennemløber i naturlige farver fisket langsomt henover bunden. Is i øjerne var lidt et problem, og det blev især en udfordring, da det blev mørkt, så vi valgte at hoppe hjemad derefter. Alt i alt en super fin og lidt kold tur langs havnen.