havnefiskeri Arkiv - Fisk & Fri

HAVNE- OG MOLEFISKERI – SÅDAN KOMER DU I GANG

apr 27, 2026 | Artikler, Kystfiskeri, Nyheder

Danmarks mole og kajer byder på masser af fiskemuligheder, der med lidt omtanke kan give lystfiskeren unikke oplevelser. Her får du en masse inspiration og praktiske tips til fiskeriet.

AF BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN, BO TROELSEN, OG LARS LAURSEN

FISKERIET på de danske havne og moler starter for mig i drengeårene ved molerne på de nordjyske havne. Her fiskede vi efter fladfisk, makreller, sild og torsk, og hvad der ellers kom forbi. Det var helt tilbage i slutningen af de glade tressere, hvor store dele af den danske ungdom rendte rundt i bar røv og hønsestrik, mens de røg alternativ tobak og byttede kvinder i kollektiverne. Men alt det var ikke noget, vi drenge gik op i på havnen i det mørke Vendsyssel Vi havde meget vigtigere ting at gå op i.

Havbarsen tilhører den mereeksotiske del af mole- og havnefiskerens menukort. Den kan fanges på flere måder. Her er det en flådmedet af slagsen fra Hanstholm havn.

Havbarsen tilhører den mere eksotiske del af mole- og havnefiskerens menukort. Den kan fanges på flere måder. Her er det en flådmedet af slagsen til forfatteren Bo Troelsen fra Hanstholm havn.

Molefiskeri med bambusstangen

Min første fiskestang var af bambus. Hjulet var rødt og lavet af hård plastik og slet ikke egnet til det tunge fiskeri på molen. Så efter en del opsparing af lommepengene, der bl.a. blev tjent ved at sælge mine fangster til min mor og vores naboer, blev grejet opgraderet til et rigtigt molehjul med stang til. Det var en ordentlig hammerlakeret sag fra Daiwa, kombineret med en flot glasfiberstang der dog i sammenligning med nutidens stænger nærmest havde en action som en hegnspæl. Men det var grej, der kunne holde til den ublide behandling, de fleste drenge nu en gang udsætter deres ting for.

Hygge og gode fiskeoplevelser på molen

Hele atmosfæren med duften af tjære og fisk, men også fiskeoplevelserne på molen i selskab med min bedstefar og de gamle originale molerotter, står stadig lysende klart i min hukommelse den dag i dag – mere end 40 år efter. Og der er ingen tvivl om, at det var disse oplevelser, som lagde grundstenen til mit lystfiskerliv.

Mange andre, både før og efter mig, har startet et aktivt lystfiskerliv på den måde, og forhåbentligt vil rigtig mange følge efter. Derfor – vil man give sine børn eller børnebørn en oplevelse, som kan åbne deres øjne for lystfiskeriets glæder, så tag dem med en tur på havnen og lad dem opleve glæden ved at fange deres første fisk. Jeg er sikker på, at en ny generation af små lystfiskere vil se lyset.

Ungerne nyder at komme med på fisketur. Men hold rigtig godt øje med dem. De store sten er glatte, og faren kan lure.

På molefiskeri i de danske havne

De danske havne er et stykke kulturhistorie, som tilbyder en hel speciel atmosfære, der er i stand til at skabe et langt lystfiskerliv. Har man først oplevet stemningen på havnen, sammen med den faste stab af havnens lystfiskere, når silden eller makrellerne søger ind i havnene, er de fleste solgt til dette fiskeri. Og selv om man har fattet kærlighed til havnefiskeriet, betyder det jo ikke, at man ikke også kan holde af tørfluefiskeriet i de danske åer. Det ene udelukker ikke det andet. Det gør bare lystfiskeriet mere spændende, rummeligt og alsidigt. Det er bestemt heller ikke umuligt at dyrke fluefiskeri efter havørred, multer og havbars på havne og moler.

Som havne- og molefiskeri kan man kun være taknemmelig over at være født i Danmark. Vi har et utal af havne, store som små, som vi kan boltre os på – selv om terrorsikring og unødvendig bygning af boliger på havnene har indskrænket fiskepladserne. Der findes stadig masser af pladser, hvor vi kan fiske. Hvis man er i tvivl, er det en god ide at undersøge, hvor på havnen man må opholde sig. På havnekontoret kan man altid få oplyst reglerne, og samtidig er personalet som regel også flinke til at give tips om de gode fiskepladser på deres havn.

I Jylland og som jyde er mine foretrukne havne Hirtshals, Frederikshavn, Hanstholm og Thyborøn. På grund af den store arts rigdom hører Skagen, Sæby, Århus, Grenå og Hvide Sande også til blandt nogle af de bedste. Men der findes også et rigtig godt havne og molefiskeri i resten af landet, fx i hovedstadsområdet, hvor der bl.a. kan fiskes ved Slusen i Sydhavnen, Lynetteløbet og Fiskerihavnen.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Få fat i et bundtackle med perler – et såkaldt tysker-rig. De flade er vilde med dem.

Det bedste fiskegrej til mole- og havnefiskeri

Grejet til mole og havnefiskeri behøver bestemt ikke at være det helt dyre toptunede grej. Stænger fra 8’ til 10’ fod, der kan klare en kastevægt på 40 til 60 gram er helt fint. Dertil et solidt fastspolehjul med en god monofilline i tykkelsen 0,30 til 0,40 mm, eller en tilsvarende fletline. Så kan man faktisk klare det meste af den type fiskeri, som foregår på havnen.

Selvom afstanden fra vandet og op til kaj eller molekant let kan være et par meter, er det ikke noget problem at lande fisken, når vi taler om fladfisk, sild, hornfisk, makrel m.m., når bare linetykkelsen er afpasset efter fiskeriet. Men taler vi om større multer, havørred og torsk, som let kan slå sig af krogen på vej op til fiskeren, er et langt teleskopisk fangstnet en god ting at have med.

Husk agnspand eller køleboks når du skal molefiske

Medbring en spand med låg eller køleboks til opbevaring af fangsten – gerne med køleelementer eller isterninger i bunden. Det er en også en god ting at have med. Det sikrer, at fisken holder sig frisk, til man kommer hjem. Husk også affaldsposer, så man kan efterlade stedet i pæn stand efter sig til glæde for de næste, der kommer.

Agn som sandorm, børsteorm, tobis og rejer er de mest brugte til fiskeriet på havne og moler. Det er altid en god idé at sikre sig, hvor man kan købe friske agn som sandorm eller børsteorm, inden man tager af sted på fisketuren. Intet er mere ærgerligt end en fisketur, der går i vasken, fordi der var udsolgt af orm. Jeg plejer altid at sørge for at købe min agn dagen før, eller i det mindste ringe til de steder jeg plejer at købe agn for at sikre mig, at de er leveringsdygtige på dagen.

Som erstatning har jeg også altid en pakke kunstige sandorm og børsteorm af mærket Berkley Gulp liggende som en god back – up. De er næsten fuldt ud lige så gode som den ægte vare, hvis alt andet skulle svigte. Endelig kan man jo også grave ormene selv ved lavvande. Se efter sandpølserne – det er her sandormene ligger. Man kan også købe specielle sandormepumper, der letter arbejdet en del.

Mulighederne for at møde og fange flere spændende fiskearter fra det danske fiskeatlas er netop tilstede, når man dyrker sit lystfiskeri fra moler og havnekajer. Groft sagt kan man fange alt fra gråhaj til skrubber afhængig af udstyr, agn og fiskemetoder. De arter, der normalt bliver fisket mest efter, er fladfisk, sild, makrel, hornfisk, ål, småsej og torsk. Af andre og knap så mangfoldige arter kan nævnes havørred, havbars, og multe som ikke er umulige at fange, bare man indretter sit fiskeri efter det.

Metoderne til fiskeriet på havnen og molerne er ikke indviklede. Godt nok findes der et utal af metoder, men det vil føre for vidt, at komme ind på dem alle. Med det efterfølgende takler og monteringer i baghovedet vil du være rigtig godt rustet til fisketuren.

Fiskeri efter fladfisk i havnen

Fladfisk skal bundmedes. Et fladfiskeforfang er helt klart det, der giver de bedste fangster, helst med et par perler og farverige flydekugler. De går også under navnet »tysker-rig«. Agnet med sandorm, børsteorm eller for dens sags skyld en tobis til de store fladfisk som slet- og pighvarrer, er du på. Metoden er simpel. Man kaster sit forfang så langt ud, som ens evner rækker. Derefter spinnes der stille og roligt ind med mange pauser af et par minutters varighed, indtil man mærker de små nyk, der indikerer, at der er fisk. Så er der baretilbage at give et solidt modhug, og med lidt held skulle der gerne sidde en fisk på krogen.

Her fiskes der efter sild på Hals Havn. Hvis du er fluebinder, laver du selvfølgelig selv dine ophængerfluer. Små fluer med flash og mylar – og så kører det.

Efter sild i havnen og langs molen

Sildefiskeriet foregår bedst med et sildeforfang med et fladt sildesynk i enden. Det flade sildesynk får forfanget til at dale langsomt mod bunden, hvilket er meget effektivt til den form for fiskeri. Man kan dog også bruge et blink eller en let pirk. Når man mærker den første hidsige sitren i linen, stopper man indspinningen et øjeblik, så forfanget nærmest står på skrå i vandet for stram line. Det får ofte flere sild til at hugge på krogen, og man kan hive et forfang ind med fuldt hus. Husk at sildene skal løftes ind over kanten på kajen i et jævnt træk for at undgå, at de falder af på vejen op.

Havnemakreller langs bolværket

Makrel skal fiskes på samme måde. Det vil sige, at det foregår med et makrel- eller sildeforfang monteret med en pirk eller et blink som kastevægt. Alternative metoder til makrelfiskeriet er flåd med sildestrimler eller smalle blink. Makrelfiskeriet er som regel bedst først og sidst på dagen, når der er fralandsvind. Husk en spand eller køleboks til fangsterne, idet makreller hurtigt fordærver i varme på grund af dens fede kød.

De danske havne byder på alt fra fladfisk til hornfisk – ofte i gode mængder.

Efter hornfisk i havnen

Hornfisken fanges bedst ved at benytte lange smalle blink eller et gennemløbsflåd med et par meter line monteret med en enkelt- eller trekrog i størrelse 8, agnet med sildestykker i strimler. Blinkets trekrog kan man roligt udskifte med en silkekrog, der består at fine tråde af kunstsilke i kordeller på en hægte. De tynde tråde gør, at hornfiskenes tænder vikler sig ind i dem. Herved undgår man fejlkrogning, og samtidig får man flere fisk på land end med traditionelle kroge. Da hornfisk jager ved hjælp af synet, skal de fanges i dagtimerne – og helst i klart vejr.

Fiskeri efter torsk, havørred og havbars i havnen

Torsken er heller ikke besværlig. Den hugger på næsten alt fra sand orm til blink. Den fanges bedst på et fladfiskeforfang agnet med sand- eller børsteorm. Har man adgang til nogle små krabber, er de også rigtig gode torskeagn. Et andet rigtig godt våben til torsken er rød-gule kystwoblere. Torskefiskeriet er som regel bedst i aftentimerne, og gerne hvor der er lamper, som lyser ned i vandet.

Havørred- eller havbarsfiskeriet er lidt mere besværligt. Den mest effektive metode er nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis, fisket en til to meter nede. Man kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt, da både havørred og havbars ofte træffes, når de afpatruljerer kaj og molekanter. Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Anvend en pirk uden krog som kastevægt. De kan også købes som frosne eller vakuumpakkede. Begge dele virker helt fint. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange af de ovenstående arter ud af starthullerne.

Natfiskeriet på molen med blink er et godt alternativ til flådmede efter havbarsen. De rød-sorte varianter, som denne Herring Inline, er gode i skumringen.

De svære multer i havnene

Multer, der ellers førhen mest var kendt fra landene sydpå, findes på grund af de stigende vandtemperaturer i en del havne i Danmark. Her er en af de sikreste fangstmetoder et let flåd og et forfang på en to-tre meter monteret med en meget skarp krog i størrelse 8 til 12 i enden. Den agnes med brød eller majs. Tilslag gives så snart man mærker hugget eller ser flådet forsvinde under overfladen. Vær beredt på at løsne bremsen på hjulet, når fisken er kroget, for her er en fisk, der kan tage nogle seriøse udløb. Hvis man har spottet et sted, hvor der er multer, kan man med fordel forfodre med brødstykker. Når multerne begynder at æde af brødet kastes den agnede krog ud til foderbrødet.

Desværre er multerne ikke nær så almindelige i dag, som du var da artiklen her blev publiceret første gang i 2011.

Velsmagende fjæsing langs molerne

Fjæsingen kan også høre til fangsterne, når man fisker fra havn og mole. Den kan ikke undgås. Pas på og tag dine forholdsregler, når du afkroger den. Fjæsingen er en ganske udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til hugormens. Det er en meget smertefuld affære at blive stukket. Så brug altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget.

Er uheldet ude, og man bliver stukket af fjæsingen, er det gode råd at komme det stukne sted i så varmt vand, kaffe eller te, som man kan holde ud. Giften fra fisken bliver nemlig inaktiv ved varme. Derefter opsøges læge eller skadestue. Især børn og ældre skal passe ekstra på.

Hold øje med advarselsskiltene på havnen før uheldet er ude.

Sikkerhed under molefiskeri

Den personlige sikkerhed er også vigtig, og det er noget, der altid har lagt mig meget på sinde. Jeg har ofte oplevet, at små børn helt ned til to års alderen balancerer rundt på kajens kanter på egen hånd. Det er at spille hasard med børnenes liv Ind imellem går det galt, og det var jo nok ikke det, der var meningen med fisketuren. Udstyr derfor børn eller børnebørn med redningsvest, og hold et vågent øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter.

En god ting, hvis man fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt monteret med en fløjte. Udover at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude, og du falder i vandet. Jeg bruger altid min flydedragt, når jeg fisker i vinterhalvåret. Respekter den skiltning, der er på de fleste havne og moler. Der er visse områder, hvor der er skiltet med adgang forbudt. De danske havne har regler om terrorsikring, og der vanker bøder, hvis du færdes på forbudt område. En anden skiltning er den, der vedrører færdsel på udsatte steder på havnen, som er ekstra farlige på grund af vind- og vejrforhold. Respekter disse skilte, da der hvert år bliver skyllet lystfiskere i vandet, når store bølger knækker over molerne. Så hvis der står eller bliver sagt: Ingen adgang til molerne, så lyt. Det er for din egen skyld. Og husk, at de store sten på molerne, udover at de kan rokke, også kan være glatte som sæbe.

Afslutningsvis vil min opfordring være at tage børn eller børnebørn med ud på molen eller kajen. Lad dem komme med ud og se, hvor fisken kommer fra. Eller lusk derud alene eller med en god kammerat, når du trænger til fred og ro. Efter et par timer er du som født på ny, og i tilgift har du måske aftensmaden med hjem.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011

10 HAVNEHOTSPOTS: PÅ FLADFISKETRIP I DANMARK

mar 6, 2021 | Artikler, FLADFISK, Guide til fiskepladser, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri

Der findes næppe en mole i Danmark, hvor du ikke kan fange fladfisk, men alligevel er det altid godt med en håndfuld staldtips, som gør det hele lidt lettere. Følg med Jim Pedersen på fladfisketrip rundt i de danske havne.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: JIM PEDERSEN OG KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

FLADFISK OG MOLEFISKERI er oplagt til, at have børnene med. Det var sådan jeg selv startede. Det var onkel Svend, der åbnede for den eventyrlige verden på en tur til Kalkbrænderihavnen i København. Dér blev jeg ramt! Jeg var blevet smittet med en livslang lidelse – lystfiskeri! Senere var det på Langelinie jeg fortsatte min ”mole-lystfiskeruddannelse”. Tro det eller lad være, men der stod også udenlandsk sprog på skemaet. Det var en herlig fyr, der blev kaldt ”Sputnik”, der var sproglærer. Han var én af de herlige originaler, der havde sin faste gang på Langelinie – så vi kunne hjælpe turisterne.

På Langelinie kom der mange lystfiskere, – fx ”Maleren”. En herlig fyr, der kom på sin Velo Solex. Han kunne det der med, at fange skrubber. Han fiskede med torpedoflåd, og lærte mig hvor vigtigt det var, at ormen var nederst og drev med flådet få centimeter over bunden. Og at det kunne betale sig, at måle dybden nøjagtigt. Dybden var nemlig ikke den samme langs kajen. Der hvor de store skibe havde brugt propellerne på vej til og fra kajen, var der fordybninger på bunden. Og her kunne skrubberne lide at være.

De fleste bruger et paternoster med 2-3 kroge på linen og lod for enden, når der fiskes efter fladfisk. Det er klart, at flere kroge med agn giver et godt duftspor og chancen for at fange flere fladfisk ad gangen. Ved at binde forfangene selv, er det dig, der bestemmer, hvordan forfanget skal se ud. Du kan for eksempel kombinere forfanget med en lille krog, en stor krog, og så kan du tilføje en flydeperle på en tredje krog. Du kan, med samme forfang, fiske efter store fisk, små fisk, og fisk der ikke er glade for at søge til bunden for at finde føde. Sørg for at loddet er tungt nok til at holde bunden, når du strammer linen og venter på hug.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et super hyggeligt fiskeri, hvor alle kan være med.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et fiskeri, hvor alle kan være med. Under konkurrencen Korsør Havnemede er der virkelig dømt hygge. Og så gør det jo ikke noget at man også fanger noget 

Hvad hugger fladfiskene på?

De bedste agn er sandorm og børsteorm, men skalrejer er også gode. Det er en god ide, at kombinere den agn, du sætter på krogen, med en anden agn – fx reje/ makrel – orm/reje – sild/orm. Du skal ikke være bange for, at agnen bliver for stor, for fladfiskene kan sagtens gabe over store agn. Når du bruger agn-elestik, er det meget nemt at have flere forskellige agn på krogen. Du behøver ikke at binde knuder, for du vikler bare agn-elastikken rundt en masse gange, og så river du den over. En anden vigtig fidus med agn-elestik er, at krabberne ikke så nemt kan pille agnen af krogen.

Brug kraftige stænger og ikke lette spinnestænger. Surfkasterne bruger stænger, der snildt kan kaste med 150 grams lodder, som er 12 – 15 fod lange. Hertil kommer et fastspolehjul med 0,20 mm fletline, der gør det let at mærke og se når fiskene hugger. Her får du en gennemgang af nogle af de bedste havne

Molefiskeri i Korsør Havn

Korsør Havn er rammen for den årlige Havnemedekonkurrence. Det er et stort tilløbsstykke, der de seneste år har haft 6-700 deltagere! Havnemeden, som er den største konkurrence af sin art i Danmark, er en meget familievenlig event. Der bliver virkelig hygget igennem, med gril, pølser, øl, vand og kaffe – hvis der ellers er tid til det, for der er ret godt med fladfisk i havnen.

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

Det er tilladt at bundmede i hele den åbne del af havnen, som også er den største del af havnen, fortæller Flemming Petersen fra Korsør Lystfiskerforening. I erhvervshavnen er der adgang forbudt, men resten er offentlig og her er det tilladt at fiske. Desuden har vi forskellige moler i Korsør og specielt Halsskov Gl. Færgehavn, er der også mulighed for lystfiskeri. Fiskearterne er typisk fladfisk, – men der fanges også mange makrel i sommerhalvåret, ligesom der forekommer en del sild, en sjælden torsk, havørred – og så er der regnbuer, når de er sluppet ud.

Her i 2019 er der 25 års jubilæum for Korsør Havnemede, så den bliver noget helt særligt. Vi regner med deltagerantal på omkring 700, så det er en stor konkurrence og en meget speciel familie-fiskedag i Korsør Havn. Det bliver lørdag den 25. maj, og der vil være et overflødighedshorn af præmier.

Fremragende fladfiskeri i Skagen Havn

Skagen Havn byder på et fremragende fiskeri efter fladfisk. – Der er en stor artsrigdom i havnen, fortæller Stig Pedersen fra Dansk Surfcastingklub. – Det er især skrubber, rødspætter og isinger samt torsk og hvilling, siger han. – Og så er der fanget søtunger direkte fra stranden på begge sider af havnen. I selve havnen er der flere gode steder til fladfisk, så lad os starte mod syd: I hjørnet ved Kuttervej er der godt fiskeri på ydersiden. Faktisk kan du starte fiskeriet helt henne ved ”Kongevillaen”. Fisk derfra og så udad stenmolen lige så langt du kan komme.

På indersiden af molen har vi Krydstogtkajen. Der er til tider spærret, så du må prøve dig frem. Inde midt i havnen har vi en god fiskeplads for enden af Havnevagtsvej. Herfra fisker du på ni meter vand. Pladsen er faktisk den gamle havnemunding fra før havneudvidelsen. I den anden ende af havnen, der vender mod Grenen, har vi østmolen. Det er en lang stenmole på en kilometer, hvor det er lettest at gå på de yderste 500 meter, der er af beton. Du må fiske på hele molen, og der er masser plads til alle.

På den yderste halvdel kan du fiske både ind i havnen og ud i havet. Men – du kan også fiske direkte fra stranden ud mod Grenen – især ved Campingpladsen. Der er parkering for enden af Gl. Fyrvej. Skagen Havn forbereder i øvrigt endnu en havneudvidelse kaldet Etape 3, slutter Stig.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Mærk Vesterhavet ved Hirtshals Havn

Hirtshals Havn er en stor havn, der ligger på et udsat hjørne af den jyske vestkyst ud mod Skagerrak. Derfor kan ydermolerne ikke anbefales. Stig Petersen fra Skagen fortæller, at der er en god fiskeplads for enden af Vestmolevej – Vestmolen. Den peger ind i havnens yderbassin. Du kan parkere næsten helt ude ved molehovedet.

På havnefiskeri i Grenå

Sydmolen i Grenå Havn kan være god, siger Per Højsgaard, formand i Dansk Surfcastingklub. – Det er den mole, der er i forlængelse af Kattegatcentret. Man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Fra færgen og 300 meter ud af molen, er der en fin betonsti, og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.

Vi var derude den anden dag og fiskede fra 14 -18 med molestænger på 9-12 fod og en kastevægt på 100 gram, da strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængden er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet. Da jeg ankom, var der en af de lokale, der havde fanget 10 flade. Imens jeg pakkede mine stænger ud, fangede han fisk hele tiden og hev mindst yderligere 10 pæne fladfisk op – blot på den halve time det tog mig, at rigge grejet til. Da jeg havde kastet ud, var fiskeriet stilnet lidt af, og der gik noget tid, inden den første kom på land. Det blev til seks pæne isinger og en enkelt skrubbe. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade, og den lokale der havde stået og kranet fisk ind, havde fanget 26 fladfisk! Det er absolut et fiskeri jeg kan anbefale, og jeg brugte saltede sandorm fra fryseren, som virker ganske upåklageligt til dette, slutter han.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Rødby Havn er super til fladfisk

Denne fine havn er en sikker plads til fladfisk. – Især i år, er forholdene optimale, fortæller Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening. – Det skyldes, at Rødby Havn oprenses og uddybes hvert fjerde år. Og i 2019 er det tre år siden sidst, så naturen har haft god tid til at komme sig efter seneste oprensning. Der er et super fiskeri efter fladfisk – og det gælder både indersiden og ydersiden af molerne. I Rødby bruger man for det meste skal-rejer som agn. Jeg plejer at rive hovedet af og så bare sætte krogen i kødet. Da der er ikke behov for lange kast, er der ingen risiko for at rejen ryger af i kastet. Skrubber er vilde med rejerne, men det er krabberne desværre også. En anden god ting ved skal-rejerne er, at de er forholdsvis billige i forhold til at købe orm, slutter han.

Fladfisk ved Knudshoved Færgeleje

Færgelejet, som ikke er i drift længere, ligger ved Storebæltsbroen. Der er frit fiskeri på begge moler – samt god dybde begge steder. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45.

Hundested Havn – småt men godt

Her er der ikke meget plads til at fiske på, men fiskeriet efter fladfisk er til tider fremragende. I den dybe rende lige uden for havnen, løber der ind i mellem en kraftig strøm, som kan være fyldt med ålegræs. Prøv med korte kast, mens du venter på, at strømmen lægger sig. Den ene af fiskepladserne i Hundested Havn er den nordre mole. Der er ikke så dybt, men tag ikke fejl, pladsen holder ising, skrubbe og pighvar. Den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Du fisker fra den lange stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Her fanger du gode isinger.

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtrædefiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Fang flade i Gilleleje Havn

Havnen i Gilleleje er kendt for fremragende fiskeri efter fladfisk – når vejr og vind tillader det. Det er tilladt at fiske fra begge moler. De fleste fisker fra Vestmolen, som er den korteste og letteste at komme ud på. Det er ikke nødvendigt, at tage turen ud på spidsen, for der står alle de andre jo. Du kan fange fladfisk på ydersiden hele vejen ud. Desuden kan der være et godt fiskeri inde i selve yderhavnen – ude fra molehovedet. Fra ydersiden af Østmolen kan du også fange fladfisk. Start fiskeriet, når du er kommet forbi de røde klubhuse. Det er så op til dig, hvor meget du længere du vil ud, for de store sten kan være meget glatte. Hjemmesiden http:// fiskeguiden.info/ har et længere indlæg om fiskeri efter fladfisk fra Gilleleje Havn. Filmen har nr. 5 og sekvensen med Gilleleje starter 12:30 minutter inde.

På fladfisketur i Helsingør Statshavn og Nordhavnen

Disse to havne er to rigtig gode bud på fladfiskeplader. I Statshavnen skal du ud på molen med det grønne havnefyr og statuen ”Herakles og Hydraen” på Kronborgsiden. Nærmeste parkering er bag Kulturværftet på hjørnet af Kronborgvej og Ny Kronborgvej. Parkeringen er gratis.

Det er oplagt at fiske på ydersiden ud i Øresund, men der er risiko for bundbid, for bunden er fyldt med alskens ondskabsfulde forfangsædere. Personlig fisker jeg helst til venstre ind mod den lille bugt. Der er en stejl skråning ud mod det dybe. Prøv dig frem og find den dybde, hvor de flade opholder sig på skråningen netop på den dag. Jeg har fanget skrubber inde i selve havnebassinet, så dér er de også, men husk at der er fiskeri forbudt på molehovedet.

På Nordhavnen – det vil sige Helsingør Lystbådehavn er det den lange nordmole det gælder. Molen kræver sin mand, hvis man vil langt ud på den, men heldigvis kan du fange fladfisk hele vejen ud – alt afhængig af vejr og vind. Jeg har set pighvar jage tobiser helt inde på mindre end en halv meters dybde. Cirka halvvejs ude på molen, slår den et blødt knæk. Herfra og ud til molehovedet er der en dyb og strømfyldt rende. På denne mole kan du fange flere slags fladfisk. Pighvar og slethvar er ikke ualmindelig, men det kræver selvfølgelig, at du fisker med fiskelignende agn og med aktiv indspinning.

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

På fladfiskejagt i Københavns Havn

Her kommer vi ikke uden om Oceankaj, der ligger halvt ude i Øresund. Det er en fremragende fladfiskeplads. Du fisker ud på rigtig dybt vand og behøver ikke at kaste langt. Aktivt fiskeri er at foretrække, og i praksis kan du blot spinne dit forfang ind – stille og roligt. Når du mærker fisken hugge kan du vælge, at holde en pause med indspinningen, men det er ikke nødvendigt. Skrubben kan ligefrem blive mere ivrig og tage ordentlig fat i din agn, ved at spinne videre. På denne måde er det heller ikke så kedeligt, at fiske med bundsnøre. Hvis du har brug for friske meldinger, så spørger du bare Jan Kristoffersen, når du nu alligevel skal ind og købe orm i Jan’s Lystfiskershop.

Fisker du i den indre del af Københavns Havn skal du være opmærksom på at visse arter ifølge myndighederne har et indhold af farlige stoffer, der gør dem sundhedsskadelige at spise. Aborre, ål, sild og skrubber, kan være forurenet med tungmetaller og må ikke spises, men skal genudsættes. Se opslag ved Slusen og Lynetterenden.

I havnen efter torsk

apr 22, 2020 | Nyheder

– Solen skinnede og vejret samt vindforholdene var optimale, så jeg ringede min gode kammerat Jannick op for at høre, om han ikke var frisk på en lille aftentur til Skovshoved Havn, fortæller Axel Bjørn Pedersen. – Det var han heldigvis, så vi hoppede begge op på cyklen, og 45 minutter senere var vi fremme.

– Klokken var nu 18:30, og efter vores erfaring er det omkring dette tidpunkt, at fiskene trækker ind tættere på havnen, fortsætter han. – Det skulle vise sig, at der allerede var fisk i tredje kast, hvilket var en fin fisk på lidt over kiloet, som hurtigt fik friheden igen. Denne gode start kunne man bestemt ikke klage over, men det tegnede altså til, at det skulle blive en god aften. Det viste sig dog, at der skulle gå lidt længere tid, før fiskene for alvor kom ind!

– Omkring kl 21 begyndte det langsomt at blive mørkt, og lige pludselig kom der sindssyg stærkt strøm i det blik stille vand. Og jeg skal da lige love for at torskene også kom. Der var aktivitet i næsten hvert kast og torskene jagtede hundestejler i overfladen helt inde ved molen. Til sidst lykkedes det os at lande 10 torsk med et par fine eksemplarer imellem. Alle fiskene fik deres frihed og svømmer stadig rundt derude et sted. Alt i alt en vellykket og i den grad hyggeligt aftentur til havnen. Knæk og bræk, slutter Axel.