apr 29, 2025 | Nyheder
Haraldsted er en af de mest ikoniske sandartsøer i Danmark – udødeliggjort at Ulf Hansens rekordsandart fra 1978, der har stået tidens tand indtil i år. Bestanden har dog længe kun været en skygge af sig selv, og det har man nu gjort noget ved:
– I 2021 ansøgte FGU Fiskeri i samarbejde med Ringsted Sportsfiskerforening om tilladelse til opfiskning af sandartyngel i Haraldsted sø med henblik på opfodring og genudsætning i Haraldsted Sø, fortæller Rasmus Kruse fra foreningen. – Det tidligere enestående sandartfiskeri i Haraldsted Sø, er de senere år svundet ind til næsten ingen fangster. Dette på trods af, at der hvert år observeres mange sandartyngel i søen. Årsagen til de tilsyneladende få store individer i søen, på trods af de store mængder yngel, skal måske findes i den store bestand af aborrer i søen. De har profiteret af den stadigt klarere sø, hvilket gør den spæde sandartyngel meget sårbar, da den primært opholder sig i de frie vandmasser.
– Herved opstod min idé til at prøve at opfodre sandartyngel i bassiner til en størrelse, så aborrerne ikke længere er en trussel for sandartynglen, fortsætter han. – Cirka 300 sandartyngel på 10-15 cm blev indfanget, anbragt og opfodret i bassiner på FGU Fiskeri i Ringsted. Det lykkedes at opfodre 172 sandarter til en størrelse mellem 30 og 50 cm. I slutningen af marts fik vi tilladelse til at udsætte sandarterne i Haraldsted som en forsøgsudsætning i samarbejde med DTU AQUA i Silkeborg. Alle sandarterne er mærket med et floytag mærke med et nummer. Alle sandarter er målt og registreret og er dermed mulige at følge ved genfangst.
– Vi håber og tror på, at vi kan fange nogen af dem igen, måske allerede i år og næste år, men for at kunne følge udviklingen på dem, er det vigtig, at alle der fisker i søen indberetter taggede fangster. Se mere om projektet på Ringsted Sportsfiskerforenings Facebook, slutter han.
Det nye projekt er et super godt initiativ – set med flere vinkler. For det første vil det være godt med en mere robust sandartbestand i søen – og for det andet – samt virkelig vigtigt: Det at man har vist, at det er muligt at opfodre danske sandart med levende foderfisk på en måde, der muliggør udsætninger i de søer, hvor der er brug for det – åbner op for et spændende perspektiv. Der er nemlig en hel del danske søer, der kunne have godt af supplerende sandartudsætninger på samme måde, som vi udsætter ørred for at supplere bestandene.
Sandarten bør anderkendes som det den er – nemlig en naturlig del af den danske natur. Og – der burde kunne søges om – samt gives Fisketegnsmidler til udsætning af denne populære sportsfisk inden for hele dens naturlige udbredelsesområde i SØ-Danmark, præcis som man gjorde det i fx halvfemserne. Men – hvad nytter det, hvis man på sigt kan få åbnet op for dette, hvis man ikke rent lavpraktisk kan få udsætningssandarter af en kvalitet, der vil kunne overleve i naturen? Netop derfor er pilotprojektet her i Ringsted et meget spændende og godt initiativ, der på sigt måske vil kunne danne basis for en opskaleret og mere rentabel produktion af sandart til udsætning i mange andre danske søer.
Læs om Ulf Hansens rekordsandart fra 1978 her.
Læs om Martin Blonds potentielle rekordsandart fra i år her.
Sandarterne, der er opfodret til udsætning, mærkes med floytags betalt af Ringsted SF.
nov 26, 2021 | Artikler, Portrætter, Predatorfiskeri, SANDART, Sandartfiskeri med agnfisk
Ulf Hansen med gigantsandarten fra haraldsted Sø
Der er nogle fiskerekorder, som synes umulige at slå – og når en rekord efter 43 år ikke er overgået, så er der tale om en exceptionel stor fisk. Her er historien om den danske sandartrekord, fortalt af fangeren selv – og suppleret af Per Ekstrøm, som selv oplevede fangsten – om end på afstand.
AF PER EKSTRØM
DER ER FISK, man husker bedre end andre. Du behøver ikke selv at have fanget den, men størrelsen eller omstændighederne, som den er fanget under gør, at den fisk aldrig går i glemmebogen. En fisk jeg tydeligt husker, selvom jeg ikke var tilstede, da den blev fanget, er Ulf Hansens danske sandartrekord fra 1978. Hele 11 kilo vejede den.
Ulf og jeg har kendt hinanden gennem mere end 40 år, og vi har holdt kontakten vedlige gennem vores medlemskab af Lystfiskeriforeningen, hvor vi har siddet i bestyrelsen sammen. Og lystfiskere med mange år på CV´et har det jo med konstant at minde hinanden om: ”Kan du huske den gang?”. Den ene historie efter den anden dukker op i hukommelsen, og røverhistorierne bliver som bekendt bedre, hver gang de genfortælles. Forleden, da vi atter mødtes, var jeg simpelthen nødt til at tage fat i ham for at få hele historien om kæmpesandarten, som jeg desværre ikke oplevede ”live”, men det var tæt på, da jeg var en af de første, der blev kontaktet efter den store fangst.
Historien om den danske rekordsandart
Det var den 15. november 1978. På daværende tidspunkt var jeg sidsteårs lærling på den daværende, nu lukkede telefonfabrik i Søborg. Sammen med Carsten Gilder og Per B. Larsen havde vi siddet og gejlet hinanden op og organiseret fire ”pjækkedage”. Carsten havde fået lov at låne sine forældres bil, og vi kørte ned til Haraldsted Sø ved Ringsted. Søen var i den periode en top sø, hvad angik sandartfiskeriet, så det var derfor svært at få bådlejlighed, da Lystfiskeriforeningen kun havde to både på søen. Men da det var midt på ugen, var vi heldige.
Vejret var rædselsfuldt. Det blæste en halv pelikan og regnede, men ud skulle vi. Carsten og jeg var i samme båd, mens Per var i en båd for sig selv. Ganske kort efter vi havde forladt broen, huggede fisken. Vi var ikke helt klar over om det var en sandart, og det kunne ligeså godt have været en gedde. Tidligere havde jeg kun fanget sandarter på Bagsværd Sø, men det var ikke store mængder og slet ikke i kæmpe størrelser.
En kæmpesandart
Først, da den var helt inde ved båden, kunne vi se, det var en kæmpestor sandart. Den havde hugget på en 40 gram lys Hi- Lo wobler, der var blyet ned med en tregangssvirvel. Vi roede ind med det samme for at få den vejet. Her mødte vi Per, der kæmpede mod bølgerne og havde besvær med bare at få båden frem. Det er derfor godt, når det blæser, at være to til at ro.
Inde på land fik vi den vejet med hjælp fra en medarbejder fra vandforsyningen som vidne. Nu havde jeg jo fået den kæmpefisk, og så måtte vi jo have havde en til Carsten. Længere nede på søen fangede Carsten så en på 6,8 kilo, og så roede vi ind. Vejret var simpelthen for hårdt. Inde ved broen gik Per rundt, da han havde opgivet på grund af blæsten. Da der kun var to både på Haraldsted, var vores kammerat Flemming Madsen kørt til Gyrstinge Sø, som ligger seks kilometer derfra sammen med Thomas Thomsen. De havde hver fået en sandart, og på vejen kørte de forbi Haraldsted Sø for at se, om vi havde fanget noget.
En dansk sandart på forsiden af et svensk fiskeblad er ikke hverdagskost, men sandarten var så stor at vore svenske naboer måtte have den på forsiden.
Vægten på rekordsandarten dobbelttjekkes
Vi var dog allerede kørt, så Flemming kiggede i rapportbogen for at se fangsten. Da han så tallet 11, blev han i tvivl, om der var misset et komma, så der i virkeligheden stod 1,1 kilo, men blev så enig med sig selv om, at der stod elleve. Det siger sig selv, at når man fanger en så stor fisk, så kan størrelsen let blive draget i tvivl. Vi kørte derfor rundt til forskellige medlemmer af Lystfiskeriforeningen, så de med selvsyn kunne se fisken. Da Gert Bendix havde set fisken sagde han: ”Kør ned til Frederiksdal, der holder de altid møde om onsdagen”. ”De” var den hårde kerne af medlemmer med den tidligere overinspektør Ejnar Jensen i spidsen, som hver onsdag ordnede verdenssituationen over et par pilsnere. De blev lokket ud af hytten, og en af de tilstedeværende fremdrog sin egen bismervægt og vejede den. 10,9 kilo viste vægten efter cirka 8-9 timer, så et vægttab på kun hundrede gram bekræftede kun størrelsen.
Rekordsandarten fra Haraldsted – set fra sidelinjen
Det var Ulfs fortælling om sandarten. Her er hvordan jeg oplevede det. Jeg nævnte tidligere, at jeg var en af de første, der fik meddelelse om den store sandart. Telefoner var på da værende tidspunkt ikke noget, som lå i lommen på enhver. De sad fast i væggen, så Carsten Gilder må have lånt en på vandforsyningen, da jeg fik en opringning på mit arbejde. At de var på Haraldsted Sø, vidste jeg godt, men det første jeg fik at vide var: ”Ulf har fanget en sandart på 11 kilo!”. Jeg skulle derfor have fat i Berlingske og Børge Munk Jensen, da det var en kæmpe sensation.
Berlingske var jo det eneste sted, hvor der var oplysninger om lystfiskeriet i Danmark på den tid. Hvor og hvordan der skulle komme billeder ud af det, og hvor de efterfølgende ville tage hen, fik vi slet ikke talt om, så var røret lagt på igen. Da jeg kom hjem, gik jeg derfor i gang med at ringe rundt for at indkredse deres opholdssted. Efter en par opringninger, hvor beskeden var: ”De er lige kørt”, fik jeg omsider kontakt, for jeg ville naturligvis gerne se så stor en fisk og ikke mindst tage nogle billeder af kæmpe sandarten.
Drømmerejse for rekordfisken
Jeg lånte min fars folkevogns boble, og så kørte jeg afsted. Vi mødtes på Frederiksberg, og kørte derefter ud til Ulf, der boede i Værløse. Her var Jens Ploug Hansen også kommet for at tage billeder og samle stof til en artikel. Billedet af sandarten findes i Jens` bog på side 133 i bogen ”Gedde, aborre, sandart” fra 1979. Sandarten blev også anmeldt til ABU, og blev årets største, hvilket indbragte Ulf deltagelse på årets drømmerejse. At Ulf året efter fanger en pighaj på 10,2 kilo på en tur med Bonavista, som også blev årets største, medførte, at han deltog på to drømmerejser i træk. Og sandarten? Ja – den blev overdraget til den meget dygtige konservator på Zoologisk Museum, Harry Hjortaa, der fik den udødeliggjort, så den nu hænger hjemme på væggen hos Ulf til minde om en helt fantastisk fiskeoplevelse.
Sandarterne på Haraldsted Sø er i dag en saga blot. Efter ganske få år stoppede erhvervsfiskeren, da han havde tømt søen, hvilket minder mig om, at efter 40 år er det endnu ikke lykkedes, at få sat en stopper for erhvervsfiskeriet på de danske søer. Spørgsmålet er om det nogensinde sker?
