sep 13, 2025 | Nyheder
Hvad sker der, når man dropper bådfiskeri, GT og Tun til fordel for en frisk nattur på kysten? Jo – hvis man spiller sine kort rigtigt, så bliver man spændt rigtig godt for. Følg med Bram Bokkers ud i ørkenen og fang hajer direkte fra Omans golde kyster.
AF BRAM BOKKERS
Stjernerne funkler højt på den arbiske nattehimmel, da vi med ladte klinger sender vores agn ud over det IndiskeOcean. Vi har vinden lige imod os, så der er grænser for, hvor langt ud vi kommer.
Men til alt held er der god dybde helt ind under land. Jeg står stadig og kaster ude i surfen, da Burt har lagt alle sine takler ud – og jeg når knapt nok at komme ind, før han råber fast fisk. At dømme efter hans stang, der krummer totalt sammen, tyder alt på at det er en god fisk, og efter et stykke tid kan han lande en flot ørnefisk på omkring en meter. Men det er ikke småfisk vi er kommet efter…
Med tunfileter efter haj på Omans kyst
Vores takler er agnet op med friske tunfileter, tidevandet er hurtigt på vej op – det er nu, at chancerne for haj er størst. Det varer da heller ikke længe, inden hajerne går til fadet, og et kort kontakt stød i stangtoppen signalerer det første hug – en smuk lille haj på knapt en meter.
Seancen gentager sig, og inden længe har vi fanget flere mindre hajer. Men mens vi er ved at fotografere en af dem, tager fanden pludselig ved en af stængerne. Linen pisker af hjulet, hvorefter stangen bliver flået ud af stangholderen og trukket med faretruende hastighed igennem sandet. Bert når lige akkurat at få fat i stangen, inden den forsvinder i bølgerne. Og efter et solidt modhug svarer fisken lige så solidt igen med tung modstand i den anden ende.
Bremsen hyler og linen forsvinder lynhurtigt af spolen; 20 – 40 – 60 – 80 og 100 meter line forsvinder med støt fart, mens jeg nervøst ser til i pandelampens skær. Til sidst får Bert dog omsider bremset fisken, og kan langsomt vinde line tilbage på hjulet.
En kysttur i Oman byder på meget andet end fiskeoplevelser – her er det et par dromedarer, der nyder solnedgangen.
Monsterudløb fra citronhaj
Hajen slår voldsomt med hovedet i de mørke høje bølger, og hver gang vi tror den er ved at miste kræfterne, eksploderer den i endnu et langt udløb, hvor den på få sekunder flår ubehageligt meget line af hjulet.
Jeg fokuserer spottet på min pandelampe, og et stykke ude bag den voldsomme surf kan jeg akkurat skimte hajens halefinne cruise rundt i de store bølger. Det her lugter gevaldigt af JAWS. Fighten bliver ved med at trække ud, og mens vi står på stranden er det ikke svært at blive enige om, at det er en stor fisk. Selv ved fiskemarkedet, hvor vi har kigget meget efter hajer, har vi ikke på noget tidspunkt set noget, der minder om denne fisk i størrelse.
Efter en halv time begynder den flotte haj omsider at vise tegn på træthed. Med tanke på hvilke andre hajer, der kan lure ude i det mørke vand, er det med en vis tøven, at jeg vader ud i surfen for at få fat i hajen. Men efter et par forsøg lykkes det mig at få fat i halen og trække den over to meter lange haj op i sandet. Hajen, der er en citronhaj, vejer i omegnen af 80 kilo.
Bert poserer hurtigt med fisken, mens jeg tager et par hurtige skud med kameraet, inden vi forsigtigt sætter hajen tilbage, hvor den kom fra. Da fisken har sundet sig lidt, slår den et gevaldigt slag med halen, så vandet står til alle sider. Få sekunder efter er fisken tilbage på sine jagtmarker. Vi fortsætter fiskeriet, og inden natten er omme, har vi haft yderligere fire hug, hvor det lykkes os at lande to smukke og hårdtkæmpende spottail hajer.
Natten efter fortsætter det fantastiske hajfiskeri, og der er større fisk i farvandet. Men desværre bliver det ikke denne nat, at de bider på – og den følgende dag skal vi hjem. Hajeventyret er slut for denne gang, men vi er helt overbeviste om, at dette kun er toppen af isbjerget. Der er ingen tvivl; landet hvor 1001 nats eventyr i en svunden tid udspillede sig – byder i dag på mindst 1001 eventyrlige spændende fiskemuligheder.
Kysterne veksler med sandstrande og maleriske klippeformationer. Meget smukkere bliver det ikke.
Efter haj på kysten i Oman
Vi bedrev vores fiskeri med 150-400 grams stænger, store fastspolehjul og 50 lbs fletline. Forfanget var kraftig stålwire, og vi brugte 1,5 mm fluorocarbon som slagline. Krogene var str. 8/0 cirkelkroge og det var nødvendigt med en kastevægt på mindst150 gram for at komme ordentligt ud. Vi arrangerede vores tur via www.tightlines.nl som kan kontaktes på 00 31 180 434788 eller info@tightlines.nl.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010
aug 3, 2024 | Nyheder
Jesper Larsen er en alsidig fisker, der blandt andet har temmelig godt styr på saltvandsfiskeriet efter en række super spændende arter. Forleden tog han et par dages fiskeri på Kattegat efter hajer og gylter, hvilket gik bedre end godt:
– På førstedagen sejlede jeg fra Gilleleje klokken 01.00 i muremesterens Warrior Det var masvejr med gammel modsø, så jeg var først fremme ved Fladen vest for Varberg klokken 07.00. Jeg styrede direkte til et område, hvor jeg havde fisket før, med kuperet bund og stendynger. Målet var Kattegats utrolig flotte gylter, og der skulle knokles, men jeg kom da op på 25 med en snitstørrelse på over 600gram. Dagens største blev på 1005 gram.
– Da fiskeriet ebbede ud, gik jeg på jagt efter makrel, men det fiskeri viste sig at være nærmest umuligt pga marsvin og voldsomme mængder af pighajer. Jeg besluttede mig derfor for at give fiskeriet nogle timer, hvor jeg brugte modhageløse kroge samt afkrogede de fleste fiske i vandet, hvis muligt. Fiskeriet var mildt sagt vildt, og jeg stoppede, da jeg havde rundet de halvtreds, som især var hanfisk på 1,5-3 kilo toppet af 10-15 op til over seks kilo.
Jesper Larsen med en flot gylte eller læbefisk, for at være mere præcist et Rødnæb – hunnen af den art, hvor hannen kaldes blåstak (se nedenfor).
– Jeg var efterhånden lidt træt af at fange pighajer, så herefter tog jeg ned til Røde Banke, hvor jeg aldrig – som i aldrig – har hørt om pighaj. Men – på blot et par timer havde jeg alligevel fanget 24, og de var ikke små.
– Andendagens fiskeri startede lidt udfordrende, da benzinstanderen i Bua Havn var defekt. Jeg var derfor nødt til at sejle en lille time for at komme til en havn med en brugbar benzinstander. Efter tankningen valgte jeg ikke at sejle de 20sømil ud til Fladen igen, så jeg gik sydover for at kigge lidt på knolde samt vrag – og lidt mere gyltefiskeri ville ikke skade, tænkte jeg. For at gøre en lang historie kort, stoppede jeg på Røde Banke, i et område, hvor to stænger med 0,30 mm gylteforfang og rejer strøg mod bunden.
– Der kom hug omgående, og linen gik af hjulet i rasende fart. Jøsses en kamp, men bevægelserne havde afsløret, at der var en pighaj på vej op. Jeg var vildt imponeret, for der er normalt aldrig hajer på disse kanter Efter otte pighajer på gylteforfang overgav jeg mig og gik målrettet på hajerne, og der var mange. Hele 32 stk kunne jeg notere på de timer, hvor jeg fiskede, og de var lige et nøk større i snit end sidst. Fjæsinger, knurhaner, glyse, sej og torsk var nogle at af de andre arter, jeg fik på kastegrej – inklusiv to pighajer. Turen i den lånte Warrior kostede hele 140L benzin, så denne tur glemmes vist ikke foreløbig.
Blåstakken er hannen fra den art, hvor hunnen kaldes rødnæb. De to køn er så forskellige, at man i mange år troede det var to forskellige arter, men det er det ikke.
Jesper Larsen med en flot berggylte. Denne art er hermafrodit, hvilket betyder, at den kan skifte køn. Det sker ifølge Gads Håndbog om Fisk af Henrik Carl i en alder på 5-14 år, hvor den skifter fra hun til han.
okt 11, 2023 | Nyheder
Det er på ingen måde let at kende forskel på de forskellige haj og især rokkearter i Danmark:
– Der findes omkring 18 haj- og rokke-arter i Danmark, lyder det på fiskepleje.dk. – Det fastslår et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt arter gennem DNA. Man har undersøgt, hvor arterne findes i de danske farvande, og også fundet ud af at bifangsterne af arterne er mere end fordoblet over de seneste ti år.
– Grunden til at der har hersket usikkerhed om, hvor hajer og rokker lever, og hvor mange der bifanges, er, at mange rokke- og nogle hajarter ligner hinanden til forveksling og derfor er vanskelige at artsbestemme, fortsætter forskerne. Projektets resultater vil danne grundlaget for fremtidige vurderinger og overvågning af bifangst af hajer og rokker i medfør af Danmarks Havstrategi.
– Det at det er så svært at artsbestemme disse fisk giver store forvaltningsmæssige udfordringer – eftersom selv erfarne fiskere kan være i tvivl om hvad de har fanget – og om det er en af de sjældne arter, supplerer Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. – Ofte er det kun vingerne, der bringes i land, hvilket ikke gør det lettere at få dem indentificeret på land. Der er således en ekstra god grund til at passe på vores hajer og rokker, slutter han.
Hajer og rokker hører til klassen bruskfisk -.eller på latin Chondrichthyes – sammen med havmus.
Læs mere om DTU Aqua projektet her.
Foto: Henrik Carl – Fiskeatlasset. Sømrokke er landbragt ved fra Thorsminde.
mar 15, 2022 | Nyheder
– Min bror og jeg var har lige været på “gør det selv” fisketur på Bahamas, fortæller Henning Trier. – Vi havde lejet en bil og ville prøve selv at finde bonefish på en af de mange øer på Bahamas. Der var dog også andre, som havde fået samme ide, så der var trængsel på de mest tilgængelige pladser. Så vi prøvede at finde pladser, der var utilgængelige og krævede en lang samt besværlig gåtur i varmen – og hvor guidebådene ikke kunne komme til.
– Samtidigt valgte en tropisk storm at diske op med lidt regn, vind og skyer på tre af dagene, så det var svært at spotte fisk. Men det lykkedes alligevel at fange en del fisk, selvom der var dage, hvor vi ikke så en eneste bonefish. Vi ændrede derfor strategi på de svære dage og gik i stedet efter barracuda og hajer.
– Vi fangede lemon shark på over 2,3 m fra land (ovenfor) og store barracudaer på den helt rigtige side af meteren på fluestang. Jeg har aldrig fisket hajer før, og det var meget fascinerende, at se hvor vildt og hurtigt de reagerer på lugten af blod samt frisk kød – samt hvordan der på en åben kyst pludselig væltede sultne hajer rundt – bare fordi vi smed en snittet hornfisk i vandet som rubby dubby.
– Så på trods af svære forhold havde vi en fantastisk tur, lærte en masse. Igen viste det sig, at man – også når man rejsefisker, skal være omstillingsparat og gribe alle mulighederne.
