mar 27, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Mikkel Matzen fra Effektlageret er vild med pighvar. Har er han i færd med at opstøve nogle fisk ved Børsmose Strand.
Fiskeriet efter Vestkystens store pighvar i brændingen ganske tæt på land er en fantastisk spændende oplevelse. Vi har taget en snak med Mikkel Matzen fra Effektlageret, der her giver sit bud på en sjov og effektiv teknik til de velsmagende fladfisk.
AF JENS BURSELL
VESTERHAVETS BRÆNDING buldrer monotont i baggrunden, mens vi står i klitterne og gør vores grej klar. – Der er lige lovlig meget gang i vandet – og den gamle sø fra de foregående dages pålandsvind har endnu ikke helt lagt sig helt lige så meget som forventet, siger Mikkel, der på trods af mellemlunkne odds er sikker på, at vi nok skal få luret et par pæne pighvar ud af deres skjul.
Og han har helt ret – inde længe siger det DUNK, da en flot pighvar hugger tænderne i hans Swimming Eel på blot 30 centimeter vand – og inden længe kan han fremvise en af dem mest eftertragtede spisefisk på Vestkysten – en smuk pighvar. Lidt efter gentager historien sig – blot for enden af min stang, og vi får et par fine fisk, inden vi tager en pause og får historien om hans spændende pighvarfiskeri, der især har været koncentreret i området omkring Esbjerg.
Mikkel Matzen med to blændende smukke trekilos pighvarrer, der begge lod sig friste af en Swimming Eel.
Pighvar på helt lavt vand
De lokale har gennem masser af år med stor succes fisket pighvar helt oppe på lavt vand i Vestkystens brænding, men i 2009, kom der en ny bølge af fiskere, som begyndte at opdyrke metoderne med en anderledes indgangsvinkel til fiskeriet, fortsætter han. – Det var på dette tidspunkt, at jeg selv startede mit fiskeri – og da fiskeriet for første gang blev beskrevet i artikler i de store lystfiskemedier, begyndte det for alvor at blive populært.
I starten fiskede jeg mest med naturlige agn som fx tobis og småsild samt rejer – både levende og døde – og det fungerede super godt. Ulempen er dog, at det kan være yderst besværligt at skaffe disse agn – især hvis de skal være levende og friske. Lidt efter lidt gik jeg derfor over til at fiske mere og mere med kunstagn – især jigs. Til at starte med var det mest de samme jigs, som jeg brugte til sandartfiskeriet – men da Savage Gear kom frem med deres Sandeel softbaits og jigs, der jo er perfekte tobisimitationer, var det især disse jeg brugte og havde rigtig god succes med.
Det fede ved kunstagn er, at der uendelig mange forskellige typer – og man kan let have nogle liggende klar i bilen, så man altid er klar til at tage ud at fiske. Og – selv om naturlige agn kan virke fantastisk, så har jeg faktisk oplevet dage, hvor kunstagn har udfisket de naturlige agn. Lige præcis der, er der altså ikke noget, der taler imod at bruge kunstige agn til pighvar. Ofte bruger man også selve fisketiden mere effektivt med kunstagn, fordi agnen lettere bliver siddende på krogen. Med naturlig agn sker der ofte det, at agnen falder af i kastet, hvilket betyder at der også går en del spildtid med at skifte agn. Når du fisker med kunstagn, bruger du højest et par sekunder af og til på at pille tang eller drivgrøde af krogen – og det sker jo også, når man fisker med naturlige agn.
Endnu en flot pighvar, der ikke kunne modstå en Swimming Eel i brændingen.
Hvis man ikke kigger på den tid, det kan tage at skaffe naturlige agn, er der ingen tvivl om, at det fungerer helt fantastisk – bl.a. fordi de både ser ud som og smager som den ægte vare. Hvis du virkelig gider at bruge den tid, det tager at fange dem – samt det besvær det er at slæbe rundt med spande med iltforsyning, så de rent faktisk også bliver ved med at holde sig i live, så er der ingen tvivl om at denne metode er et es, der er svært at stikke. Både duft og smag er naturligvis en vigtig del af dette. Dette er også årsagen til at jeg, hvis vandet er så uklart, at fisken skal enten mærke vibrationer og/eller dufte fra agnen – så er en agn, der også dufter og smager af den rigtige vare – det bedste valg. Der er altså både fordel og ulemper ved begge metoder.
Da Gulp kom med deres tobisimitationer – Swimming Eeel, var jeg derfor hurtigt ude med at eksperimentere med denne superfede agn, som jeg siden hen har haft rigtig gode resultater med – og det at den dufter helt rigtigt, tror jeg har stor betydning. Jeg har således kunne mærke en enorm forskel i antallet af hug, der jeg gik fra traditionelle softbaits til stærkt duftende GULP-baits som Swimming Eels.
Sådan agner du let og effektivt din Swimming Eel op. Bemærk Plano beholderen til venstre, der med sine væsketætte pakninger, sikrer den perfekte
emballering af dine Gulp Alive agn. Har du først prøvet at få en utæt Gulp Alive beholder i din rygsæk eller bil én gang, så ved du hvad jeg snakker om. Artiklen er fra 2014 og GULP Swimming Eeels er desværre gået ud af sortimentet. Det der kommer tættest på, som man stadig kan få er GULP Tobis.
Med GULP Swimming Eels efter pighvar
– Swimming Eel er 15 centimeter lang og har en lille bitte paddletail, som gør, at tobisimitatioen får en meget realistisk svagt vrikkende og bølgende bevægelse af kroppen, afslører han. – Swimming Eels fiskes bedst på et tokrogstakel med en lille trekrog str. 14 i enden. De små trekroge kroger vanvittigt godt. Dette giver også en langt højre landingsrate end man får med traditionelle jigkroge, hvor en stor enkeltkrog rager op fra ryggen af softbaitet. Samme tendens ser jeg i øvrigt i havørredfiskeriet, hvor jeg fanger mange flere fisk, når jeg bruger små trekroge af denne størrelse.
Den øverste krog er en enkeltkrog – fx Owner S-61 str. 1-2, og den er der primært for at holde ordentligt på agnen. Det er meget få fisk, der sidder på denne krog i praksis, når man lander den. Husk at checke krogene hele tiden, for når de slæbes hen over sandet, kan de let blive sløve. Og – pighvarren har en hård mund, så det er bare med at være opmærksom på, at krogene er syleskarpe – hele tiden. Over min Swimming Eel monterer jeg et lokkeblink på cirka 30 gram – fx Mørasilda eller lignende.
Selve forfanget laver jeg af 0,39-0,45 mm fluorocarbon, da jeg har en fornemmelse af, at pighvarrerne godt kan være sky i klart vand. Mellem lokkeblink og Swimming Eel er der typisk cirka 20 centimeter. Jo hårdere vind og større bølger, desto kortere laver jeg denne tafs, for at være sikker på, at den fisker helt nede over bunden.
Gulp Swinning Eels er super effektive til pighvar – de har nemlig både den rette bevægelse, duft og smag.
Med ophænger på pighvartaklet
Ophænger kan man bruge, hvis der er meget stille, men jo mere gang, der er i vandet, desto mere problematisk kan dette blive, fordi to kroge selvfølgelig øger risikoen for kludder og ophægtning af drivende vandplanter mm, pointerer Mikkel. – Min foretrukne ophænger er et lille softbait – fx en Sandeeel Slug eller en Dying Minnow fra Savage Gear.
Ophængeren monteres på en lille ophængertafs, der har lidt højere diameter end forfanget – fx 0,50 mm, for at sikre den nødvendige stivhed, til at man ikke får for mange ophægtninger. Ophænger tafsen, som typisk stikker 5-7 centimeter ud fra forfanget, monteres med en kirurgknude. Afstanden mellem ophængeren og enden af hovedtaklet har stor betydning for at især ophængeren fisker optimalt i den rette dybde – dvs lige under overfladen på det ultra lave vand. Bliver afstanden for lang, hænger ophængeren over vandet især under afslutningen af indspinningsforløbet – og det fanger man selvsagt ikke så mange fisk på. Omvendt – er afstanden for lille, så vikler den sig let ind i agnen for enden af forfanget. En optimal afstand mellem lokkeblink og ophængerknude er typisk 30-40 centimeter.
Fiskene er helt der oppe, hvor stranden af og til er blotlagt med vand, så de fleste kast foregår på langs af standen. Her kan du se et takel med ophænger, lokkeblink og en endetafs med Gulp Swimming Eel for enden.
Pighvargrej til fiskeriet på Vestkysten
Grejet til fiskeri efter vestkystpighvar er i princippet blot kraftigt kystgrej – fx en 9 fods kyststang med kastevægt op til 35-40 gram. Hertil kommer et fastspolehjul i 4000 størrelsen. – Det er vigtigt, at linen ikke bliver alt for kraftig, da det giver en større linebue, når man fisker på tværs af brændingen – og det gør at man mister følingen med taklet, så man ikke så let mærker et forsigtigt hug, afslører Mikkel. – Og – en god føling med agnen er alfa og omega. 0,12-14 er derfor et passende kompromis mellem god linekontrol og tilstrækkelige med styrke til at klare mosten.
Hvordan foregår pighvarfiskeriet?
Det praktiske fiskeri foregår typisk ganske tæt på land. – For at få den maksimale afsøgningseffektivitet kaster jeg typisk på langs af stranden i en vinkel på 10-20 grader – ofte lige akkurat hen over der, hvor bølgerne brækker for sidste gang, inden de når land, forklarer Mikkel. – For at finkæmme de hotte områder lægger jeg ofte 2-3 kast i vifte – men stadig på langs af stranden. Tag engang imellem et kast lidt mere udefter, men langt de fleste fisk, jeg har fået, hugger på ganske lavt vand. Herefter går jeg 5-10 skridt – og gentager proceduren, indtil der sker noget for den anden ende af linen. De fleste fisk hugger på cirka 40 centimeter vand og mange af de største fisk, jeg har fået, har hugget på endnu lavere vand.
Det er en rigtig god ide at variere indspinningen med masser af spinstop. Ofte hugger fiskene lige efter spinstoppet. Nogle foretrækker at fiske på stigende vand – andre på faldende. Summa summarum – er man ihærdig nok, så kan man fange fisk under langt de fleste forhold, så længe vandet ikke er plumret for meget op. Man skal altså ikke holde sig tilbage fra at tage ud – blot på grund af vandstanden. Det er bare om at komme ud og få dækket noget vand. Selve vandskiftet er dog altid et ekstra godt tidspunkt – og om det er skiftet fra høj- til lavvande eller omvendt er ligegyldigt – du skal bare være på pletten.
Personligt kan jeg bedst lide lavvandet, fordi jeg har en idé om, at fiskene bliver opkoncentreret på den tilbageværende revle, der stadig er under vand. Når først du får fisk kan det tit svare sig at finkæmme området noget bedre, da fiskene ofte kan stå koncentreret på et meget lille område.
Perfekte vindforhold til pighvar på Vestkysten
De bedste forhold til fiskeri efter pighvar på vestkysten er østenvind – og helst ikke alt for meget af den, fortæller Mikkel. – Op til 10 m/s plejer dog at være OK, så længe der er fralandsvind. Tilsvarende skal der heller ikke have været for hårdt vejr i dagene op til, da det kan tage lang tid for en gammel opplumret sø at lægge sig. Pighvarren jager i høj grad ved hjælp af synet, så det at vandet er rimelig klart, er derfor afgjort en fordel. Det skal dog heller ikke være så stille, at der ikke er ordentlig bevægelse i vandet, for så kan fiskene godt blive lidt sky.
En fin fisk, der huggede ophængeren, som fisker lige over lokkeblinket.
Pighvarbonanza – en fiskedag men aldrig glemmer
En af mine bedste dage med Swimming Eels – indtil videre – var i efteråret 2014, smiler han. – Vi havde gået flere timer uden et hug, så min kammerat ville op til bilen for at spise. Jeg var dog overbevist om, at der snart ville ske noget, så jeg gav den gas og blev ved med at fiske. Og det skulle vise sig at være en god idé. Pludselig spottede jeg fisk på faldende vand på den nu næsten blotlagte 2. revle på blot 5-10 centimeter vand. På kun tre kast fik jeg fisk på 49, 50 og 52 centimeter inden for fem kvadratmeter – og inden for en time havde jeg landet fem virkelig gode hvarrer – inklusiv en fantastisk fisk på 3,2 kilo og 56 centimeter. Jeg må dog tilstå, at jeg helt generelt har måtte slide mig til fisken. Hvert år har min PR blot vokset med nogle få hundrede gram, men jeg har kammerater, der relativt let er kommet til topfisk på 4-5 kilo. Jeg har mistet flere store fisk, men de er endnu ikke kommet på land. En af dem – en fisk på 5-6 kilo var mega tæt på: Jeg havde faktisk hånden på den, men havde ikke set, at der samtidig kom en stor bølge – og så… Da jeg stikker hånden ned efter den ser jeg, at agnen falder ud af munden på den, og i det samme ruller den stor bølge, ind over fisken, så den får vand under sig og svømmer udefter. Fisken er nu både fri af krogen og mit greb – og jeg løber plaskende og famlende efter fisken ude over brændingen, mens mine kammerater på land får sig et kosteligt grin over mig. Jeg kan roligt afsløre, at sådan en sekskilos fisk, tager man ikke bare lige op. Den suger sig nærmest til bunden, så man skal have flere hænder til hjælp for at få den fri. Jeg har stadig mareridt over den dag, jeg mistede storhvarren… Men jeg skal nok få min storfisk, griner Mikkel, som du altid kan få en snak med hos Effektlageret.
Du kan se Effektlagerets udvalg af grej til pighvar her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014.
Mikkel med en fin fisk, der huggede på Swimming Eel, da Fisk & Fri var et smut forbi Vestkysten for at møde ham.
Belønningen for en god strandtur med flere kilometers effektiv afsøgning i benene – en ordentlig håndfuld velsmagende pighvarrer.
jan 11, 2022 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri, Spinnefiskeri
Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.
I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.
Af Thomas Graversen
VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.
Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.
I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.
En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.
Børsteorm er en fantastisk agn til havørred
Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.
Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.
Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.
Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.
Det perfekte bombarda set-up til havørred
Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.
Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.
Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.
Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.
Bombardatricks til havørred
Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.
Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.
Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.
Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE
Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred
Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.
Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.
Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.
Farvevalg på GULP børsteormen
Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.
Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.
Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.
En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.
Ikke kun børsteorm til havørred om foråret
Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.
Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.
Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.
Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.
aug 17, 2021 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Den færdigriggede tobis, er klar til at blive sendt ud for, at finde aftenens første havørreder. Bemærk montagen, der i praksis er en variant over Jens Bursells L-rigs og gennemløbstakler til softbaits, hvor asymmetrisk montage af en lille trekrog giver en markant højre landingsrate.
GULP-tobiser kan være en uhyggelig effektiv agn til kystens havørred. Følg med Thomas Graversen og få en masse tricks til, hvordan de bruges.
AF THOMAS GRAVERSEN (Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018)
DET MESTE af eftermiddagen og aftenen, har vi affisket nogle af de yderste revler, hvor lange kast med mellemtunge agn på langs med revlerne, har givet os både fisk og gode oplevelser. Vandet er nu faldet en del, siden vi gik ud, og rundt om os står tangbuskene med deres toppe frie af vandet. Vinden har lagt sig, og der er helt stille. Men så alligevel ikke helt, for mens vi stille går mod land, ser vi begge en god fisk, der vender lige foran stranden. – Det kan da ikke passe, udbryder min makker, for hvor fisken vender rundt, er der kun 15-20 cm vand. Vi står nu helt stille i vand til midt på låret, og kigger i det sidste lys ind mod land. Fisken vi så vende sig i overfladen, er tydeligvis ikke alene, og et par klassiske v´er i vandspejlet afslører, at der er kommet fisk ind på pladsen.
Havørred på tobisjagt
De jager et eller andet mellem tangbuskene, men hvad var det? Særligt områderne helt inde ved land er der aktivitet, men vi kan ikke rigtig se, hvad de går efter. Lige pludselig udbryder min fiskemakker: – Tror du, at det kan være tobiser, de forsøger at skræmme op af sandet? Måske siger jeg, vi kan jo gå ind og kigge efter.
Vi har begge tidligere læst om, hvordan man på sandbund helt inde i vandkanten om aftenen og natten kan ”skovle” tobiserne op på land med de bare hænder. Det måtte være dem som havørrederne gik efter. Selvom der stadig er aktivitet i vandet langs stranden i det lave badekar, vælger vi at gå ind på land for at grille pølser, og så samtidig kigge om fiskene kommer igen på samme måde.
Da grillen er tændt, og pølserne lagt på grillen, vil min makker lige teste teorien med tobiserne i sandet, og om han kan grave en tobis op af vandet i det område, som havørrederne netop lige havde været aktive i. Han lister i en lille bue uden om sandpletten, og i pandelampens skær lægger han sig på knæ lige på kanten af sandet og stikker hænderne ned. I en hurtig bevægelse graver han sine hænder ned i sandet og smider en bunke op til mig. Jeg tjekker hurtigt efter, og der er ingen tobiser. Han prøver igen med det samme, og denne gang er der held med projektet. To ganske fine tobiser, ligger nu og vrider sig på sandet foran os.
Vi lader tobiserne svømme igen og sætter os ved grillen og snakker, om det vi har oplevet – og vi bliver hurtigt enige om, at fisken inde på lavt vand er noget vi skal give et skud på et tidspunkt. Siden den første oplevelse med havørreder på det helt lave vand, har målrettet fiskeri med tobisimitationer givet os en del fisk. Og det er en form for fiskeri, der kan være meget intenst.
Sådan fisker du havørred med tobisimitationer
Fiskeri med tobisimitationer giver naturligvis flere muligheder. Man kan vælge de helt naturlige agn, eller nogle af de kunstagn, der findes på markedet. Jeg har nogle gange forsøgt mig med de naturlige agn som kan være ganske effektive, hvis man får kastet den ud midt i en stime havørreder, der er inde for at jage. Det er simpelthen bare at lade den synke ned, og havørrederne skal nok tage den, hvis de ser den. Men – så snart jeg har brug for at skulle kastefiske lidt mellem tangbuskene, oplever man hurtigt, hvor dårlig og porøs en tobis er til den slags. Og den går forholdsvis hurtigt i stykker. En virkelig naturtro lille tobisefterligning er tobiserne fra Savage Gear, de er bløde i gummiet, og kan fiskes på en virkelig levende måde. De vejer dog ikke det vilde, og er næsten umulige at kaste med uden en belastning foran. Og så kan man ikke længere fiske dem så godt på det lave vand, som fx Berkley´s Gulp Tobiser. Men på de lidt dybere områder eller i de dybere badekar, kan de være virkelig giftige!
Min klare farvoritagn til denne type fiskeri, må klart være tobiserne fra Berkley. Ved første øjekast kan de måske virke lidt stive i det, og halen har en lidt underlige vinkel skråt ned. Men tag endelig ikke fejl af denne agn, da det er med til at give den en virkelig lokkende gang i vandet. Samtidig er det også en agn med en høj nok kastevægt til, at du med det rette tilpassede grej, kan kaste forholdsvis godt med dem uden nogen form for belastning.
Hvor findes tobiserne?
I princippet er der jo mere eller mindre tobiser i havet alle steder, men særligt områderne med sand kan tiltrække stimerne om aftenen. Her graver de sig ned for natten, for derefter at svømme videre, når lyset igen begynder at ramme vandet. Dette ved havørrederne og udnytter det til deres fordel, ved at være i nærheden, når stimerne kommer ind.
Ved de helt åbne stræk uden meget andet end sand, har havørrederne svært ved at skjule sig, og kommer ofte ind enkeltvis eller et par stykker af gangen. Tidligt på aftenen kan de være nemme at spotte, men så snart lyset forsvinder, er de umulige at se, med mindre de laver bevægelser i overfladen. Derfor foretrækker Teis og jeg, at jagte havørrederne på de lidt lavere områder med en god leopardbund lige på den anden side af et smalt sandbælte helt inde under land.
I disse områder har vi som lystfiskere optimale betingelser, da vi kan stå på land og kaste ud over badekarret. Havørrederne har noget at skjule sig i tæt på stedet, hvor tobiserne graver sig ned, og tobiserne har nogle gode sandede områder, de kan grave sig ned i med et forholdsvis godt udsyn rundt omkring sig. Nogle gange kan det betale sig at være opsøgende, hvor vi går stille ud i vandet og fisker ned langs med stranden mellem tangbuskene.
Man skal dog ikke glemme fra tid til anden, at tage et kast eller to ud af. Det er netop i disse områder, at vi har dyrket aften og nattefiskeri med tobiserne efter havørreder.
Havørredgrej til fiskeri med tobis
Det siger næsten sig selv, at der skal anvendes let grej til denne form for fiskeri. Stængerne vi benytter, kan være alt fra UL-stænger til 8-9 fods stænger med en kastevægt fra 6-22 gram. Da tobiserne i sig selv ikke vejer meget, er det derfor vigtigt, at de kan kaste med en lav vægt for enden af linen. Samtidig skal man naturligvis heller ikke forvente de længste kast med tobiserne, og et gennemsnitskast ligger vel omkring 20-25 meter. Men giv ikke op, for det er i langt de fleste tilfælde rigeligt at til kunne nå fiskene. De fiskehjul vi anvender svinger også lidt, alt efter om det er en UL-stang de skal sidde på, eller en almindelig kyststang.
Til førstnævnte er det som regel størrelse 1000 hjul, der sidder på stangen. Går vi op i mere traditionelle kyststænger, bruger vi vores 2500 hjul. Vi bruger fletliner med en meget glat overflade, for at kunne få så meget længde på vores kast som muligt. En ældre slidt fletline, tager noget af længden, når man kaster ud. Derfor er det altid en god ide at holde øje med linen, og skifte den når den er slidt og flosset.
Sådan monterer du din GULP-tobis:
Sådan fisker du med GULP-tobiser:
Foruden stang, hjul og line, skal du bruge følgende udstyr for at komme i gang. 1) Berkley Gulp tobiser, som med fordel kan ompakkes hjemmefra, så man undgår at få væsken ud i bilen. Bøtterne bliver nemlig utætte, så snart forseglingen er brudt. 2) Flådstops i en størrelse, så de kan sidde godt fast på en 0,25 mm nylon line. 3) En agnnål, som kan købes i din grejbutik.
Alternativt, kan du finde dem i Panduro hobby. 4) En svirvel som har en fornuftig størrelse. Jeg anvender selv en, som ikke kan komme igennem øjet på min stang. Foran sætter jeg ofte en lille gummiperle, for at tage et evt. stød mod mit topøje, når jeg spinner agnen ind. Det kan nemlig være svært at se, når fiskeriet forgår i et roligt tempo mens det er helt mørkt.
Det er forholdsvis simpelt, at rigge tobiserne op uden belastning. Da vi primært bruger fletline, og denne line skærer sig igennem tobiserne, når vi kaster, så anvender vi primært flourcarbon som forfang. Først bindes der en svirvel i enden af forfanget, og derefter klippes det af med en længde på 50 cm. Derefter tager du din agnnål og skubber ned igennem tobisen gennem spidsen på den. Nålen føres ud ca. 3 cm fra halen. Herefter trækkes nål og line igennem tobisen, og den er nu klar til at blive monteret med et flådstop og en krog. Flådstoppet monteres nu og trækkes ca. 10 cm op af linen, så det ikke sidder i vejen, når knuden skal bindes. Vi anvender en rapala-knude, hvor krogen efterfølgende hænger i en lille lykke under tobisen. Flådstoppet skubbes ned, så det sidder lige over knuden, og tobisen skubbes ned til flådstoppet. Vi har flere gange eksperimenteret med andre monteringer, men fundet frem til, at dette for os er den mest effektive oprigning af tobisen.
Det praktiske havørredfiskeri med tobisimitationer
Fiskeriet minder på mange måder om det traditionelle fiskeri efter havørreder i badekar. Vi starter ofte fiskeriet en times tid inden solnedgang, så vi allerede er i gang med fiskeriet, når den gyldne time rammer. Man skal passe på med at gøre for meget opmærksom på, at man er der, og ellers bare forsøge at spotte fisk, der jagter i området.
Vi vælger gerne områder med en god plettet bund – både så fiskene har noget at skjule sig i, men også så vi har noget vi kan liste rundt i mellem. Mange gange er det, når man får fisket tobiserne ind mellem de forskellige tangbuske, at fiskene for alvor klapper til agnen. Hvis ikke vi starter fiskeriet fra land, lister vi ud i lårdybt vand, og fisker herefter ind af mod land. Sådan bevæger vi os stille ned langs med kysten, og det giver fisk. Når det er blevet helt mørkt, går vi ofte ikke længere ud i vandet, end at vores vadestøvler er dækket med vand. Det er nemlig i dette område, at havørrederne jagter de sidste tobiser, der kommer ind for at grave sig ned i sandet.
Det sker forholdsvis tit, at man hører en fisk vende inden for kasteafstand, og er man hurtig nok til at få sin agn derud, falder der også tit en belønning af. Når vi er afsted, så kaster vi efter alt hvad der rør sig, for selv de mindste skvulp i overfladen, kan være en fin havørred der vender tæt på land.
Havørredhugget
Når fisken hugger er en af de største fejl, du nu kan lave, at give tilslag! Jeg fortsætter min indspinning i et langsomt tempo, og først når stangen er spændt op, så giver jeg tilslag. Det er som om, at havørrederne suger agnen ind, og hugger du til med det samme, forsvinder agnen ud af munden på fiskene hurtigere end den kan nå at klappe sammen om tobisen. Derfor lader jeg ofte fiskene arbejde lidt for sagen, inden krogen bliver sat. For det meste tager de agnen så godt, at krogen sidder solidt placeret hver gang.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018
mar 24, 2014 | Nyheder
Carsten Nørgaard fra Rønde har været på kysten med en spand Gulp og det hav været givtigt. Her får du hans fangstrapport fra Knebel Vig.
– En god hånfuld fisk måtte op at vende i dag og en måtte til de evige tangbælter, indleder Carsten Nørgaard i sin fangstrapport. – En flot fisk på 57cm og 2 kg rent.
Alle fisk blev taget på Gulp sandorm efter bombarda, som kan være hamrende effektivt visse dage. Hvor har det været et fantastisk forår rent fangstmæssigt indtil videre, slutter han.
