MALLER: TO GRIND OR NOT TO GRIND
Søren med en smuk malle (turenes største)- fra den første dag, inden der for alvor gik grind i 20 fiskedages væskeægte grinding
Set i en fiskemæssig sammenhæng står det næppe i nogen ordbog, hvad det er at grinde. Men lige nu er det netop det, jeg gør sammen med min gode fiskekammerat Søren Beck. Vi er sydpå i Tyskland for at fiske maller – og det er op ingen måde let. Snarere tvært i mod….
AF JENS BURSELL
SIDSTE FORÅR brugte vi meget energi på at få tysk fisketegn, for at kunne komme til at fiske en række interessante vande, der var lukket for normale turister. Det indebar bl.a. en skriftlig prøve med et pensum på 600 spørgsmål på tysk, der skulle bestås rent fysisk ved en prøve i Tyskland. Og herefter skulle vi møde op en måneds tid efter personligt i Tyskland for at få fisketegnet, der skulle betales kontant… Så bliver det ikke mere besværligt…
Men – med det nye fiskekort i hus kunne vi gå i gang med at fiske en stor, smuk tysk sø, hvor der har været maller siden halvfjerdserne – måske endnu længere. Eller sagt på en anden måde – et sted med potentiallet for kæmpefisk op til måske 2,5 meter og de magiske 100 kilo´ish…
Man skal aldrig malle-extrapolere… som i aldrig
På den første tur, var vi sikre på, at det ville blive helt vildt. Allerede efter tre dages rekognoscering fandt vi et område med en del fisk – og jeg glemmer aldrig synet af den første stormalle på måske 2,3 meter, der svømmede på lavt vand, så man kunne se hver en finne på LiveScopet… Og alting ser bare større ud på lavt vand. Den var bare for vild, men desværre huggede den ikke…
Sidenhen fandt vi en banke med 6-8 meter vand og en jævn forekomst af ikke blot mindre maller i 1-1,5 meters klassen med også store fisk på omkring to meter – og derover. Og præcis her fik vi allerede den første dag, hvor vi fiskede der, begge et kanon hug på vertikalfiskeri. Vi havde begge – uafhængig af hinanden – sat den samme agn på – nemlig et bladebait fra MadCat i farven Firetiger med gummicoatede kroge, og det skulle vise sig at være en magisk agn.
Først fik Søren et hug fra en stor fisk i 2,2-2,3 meter klassen, som flåede ham godt rundt i flyderingen i et stykke tid – indtil krogholdet desværre røg. Derefter fik jeg hug fra en i samme størrelse, som ligeledes leverede en forrygende tung og vild fight med mange gode udløb. Her nåede jeg dog så langt, at den kom til overfladen og var fint udtrættet, så jeg sejlede mod land for at få den landet. Men netop som jeg kom ind til sivene, tog den et sidste udløb, hvor linen blev cuttet – formegentlig på en sunken træstamme med vandremuslinger… Til alt held fik vi efterfølgende flere mindre fisk – som Søren toppede med en smuk 1,85 meter malle, der huggede på samme vertikal balancepirk.
Alt var godt, udsigterne for et spændende fiskeri var lyse, og det kunne kun blive for vildt – troede vi… Men så gik fiskene på leg – og vi så ingen fisk mere på det fantastiske plateau, som vi endelig havde fundet…
Jens og Søren søger nødtørftigt ly under mallepressenningen under et pludseligt regnvejr – med vindstød op til 19 m/s der gjorde det umuligt at fiske fra flyderingene.
Turenen gav flere mindre maller som bl.a. denne til Jens Bursell, taget på en 15 cm Canibal Shad fisket på et MadCat Golfball Jighead på 60 gram og en 12/0 krog. Men – den helt store har de stadig til gode.
Svært sommerfiskeri på mallesøen
Det blev sommer og jeg tog derned igen. Denne gang alene, men fiskeriet var slet ikke det samme. Jeg så ikke nær så mange fisk, og de maller som jeg så, var umulige at lokke til hug. Det lykkedes dog at præsentere mine agn for flere gode tometer+ fisk, men de var uhyggeligt sky, og på de 5-6 fiskedage jeg var der, havde jeg kun en enkelt stormalle, der diskret kyssede min agn – uden at blive kroget… Jeg fik dog et par mindre fisk op til 1,5 meter´ish, men det var ikke lige det, der var planen…
Hen på sensommeren tog vi derned sammen igen. Denne gang fiskede Søren græskarper og fik flere flotte på til 20 kilo+, mens jeg fiskede maller fra min Float Plus flydering. Og denne gang var fiskeriet om muligt endnu sværere, for jeg fik ikke så meget som skyggen af et hug fra en stor fisk – igen, igen… Igen et par mindre fisk som trøstepræmie – men…
Og – nu er vi her igen, med drømmen om den helt store malle. Timingen burde have været perfekt, og vi var klar til bådpremieren, som lå den 1. juni. Med lidt lykke og held håbede vi på, at det ville kunne give os cirka en uges fiskeri, inden mallerne normalt ville gå på leg ved en vandtemperatur på lidt over tyve grader. Men…
Første dag på superbanken så vi næste ingen fisk, og dem vi så – ja de bevægede sig så hurtigt, at de var nærmest umulige at fiske på – selv med ret tunge kastejigs. På andendagen stod den derfor på opsøgende fiskeri, hvor vi tjekkede alt fra lavvandede sidekanaler og potentielle gydeområder – til 10-20 meter vand med fritliggende banker langt ude på søen. Bevares – jeg spottede halen af en malle i en kanal og havde en fin præsentation til en 1,6 m malle, der steg til agnen over 10 meter vand, men intet hug.
Jens Bursell præsentere sin 20 grams Canibal Shad helt perfekt over snuden på en 2,1 meter´ish malle, der her står lidt på skrå i transducerkeglen på LiveScopet..
En stor sky pelagisk malle
På tredjedagen var vi så tilbage til at forsøge på superbanken, og her var der en del flere fisk. Men – de fleste var igen super svære at fiske til, og de få gange, hvor det lykkedes med en god præsentation – udeblev hugget. Sidst på dagen spottede jeg dog endelig en af de fisk, som vi var ude efter – nemlig en flot, massivt bygget malle på omkring 2,1 meter, der hang ud pelagisk fire meter nede over 10 meter vand.
Forsigtigt nærmede jeg mig, og allerede den første præsentation af en 15 cm Cannibal Shad i rød/hvid på et 40 grams MadCat jighoved gik godt. Men – den ikke så meget som rynkede på knurhårene… Og sådan blev det ellers ved, indtil jeg havde været det meste af grejboxene igennem: De første 10 forskellige jigs, død agn – både natural og boostet med den ondeste hvidløgsådselsduft, samt en super aggressiv Zeck-wobler med de vildeste rasleperler blev kørt i varierende højder over fisken, indtil den på forunderlig vis dematerialiserede sig, da den svømmede igennem en stime mindre fisk. Pludselig var den væk, og da jeg kiggede på uret – var der gået 40 minutters åndeløs spænding med at fiske til en flotte fisk.
Solen var gået ned, og i skoven få hundrede meter fra mig sang pirol, drosselrørsanger og nattergal om kap i de gamle træer. På trods af en lang dag uden hug, kunne jeg alligevel ikke lade være med at frydes over hvor fantastisk her var. En dag skal det nok lykkes…
Det var tid til at tage ind, inden det blev helt mørkt.
To grind or not to grind… vind, regn og det sidste mallefiskeri
Det er en stor sø vi fisker på – ca. 1000 hektar, så vindretning og styrke betyder en del for, hvorvidt man har en reel chance for at livecaste til de fisk, som man ser. Hvis ellers man er så heldig at finde dem… Det lykkedes desværre heller ikke så godt her i går, hvor vi kun fandt enkelte fisk i 1,6-1,8 m klassen, og skulle man have nogen chance for en god præsentation var det med 15-20 meter lange præcisionskast og 40-50 grams jigs dalende hurtigt ned igennem vandsøjlen. Det lykkedes med en enkelt fuldtræffer, men uden hug. Vejrudsigten var dårlig for i dag, så vi havde besluttet os for at sove ved vandet og tage det helt tidlige morgenfiskeri, som vores sidste chance inden et uvejr ville komme ind over området om formiddagen.
Som sagt så gjort. Klokken halv fire i morges var vi oppe og kom hurtigt i vores vaders og svømmefødder, men resultatet var desværre om muligt endnu mere magert end de foregående dage. Da solden stod op og varmede vores morgentrætte kroppe stod igen over for det svære valg – skulle vi grinde igennem som på de tidligere ture – eller tage hjem til gode gamle Danmark.
Eftersom hovedparten af vores fiskeri efter den fantastiske fiskedag for et år siden, faktisk har været i kategorien hardcore grinding, hvor vi bare har fisket og fisket og fisket og fisket og fisket… besluttede vi os for, at vi simpelthen ikke gad bløde i de oprindeligt planlagte tre dage ekstra, da chancen for en god fisk var virkelig lille med en vejrudsigt, det lovede blæst og dårligt vejr. Og – da vi primært fisker eftermiddag til sen aften her, er der behov for at sove om morgenen, men eftersom der netop var startet en totalrenovering af lejligheden under den lejlighed vi havde lejet – med slagbor og det hele, var det umuligt at komme til at sove igennem. Så here we come Danmark – og farvel til de tyske maller, som nok lige skal ha´ en lille pause. Næste gang tager vi sgu nok rigtigt sydpå, hvor der er noget kortere mellem snapsene… Det store spørgsmål – to grind or not to grind, blev denne gang til … not to grind.
Gamergrinde vs fiskegrinde
Googler man grinding lyder definitionen således: ”Grinding er en tilgang til spil, hvor spilleren udfører hovedsagelig repetetive missioner for at samle bedre udstyr, stige i niveau og evt få en fordel over andre spillere”. Eller oversat til fiskeri… fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske og fiske indtil det endelig lykkes at fange den helt store. Og det blev ikke denne gang, at vi orkede det. Måske næste gang, for sådan går det tit… fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske og fiske til det lykkes.
