Store tunge geddefluer er ikke er lige til at kaste på almindeligt fluegrej. Blandt andet derfor har grejvalget til netop geddefluefiskeri stor betydning. Her guider vi dig igennem grejjunglen til det perfekte geddeflue set-up.
AF GORDON P. HENRIKSEN
GEDDEFLUEFISKERI står i stærk kontrast til fx tørfluefiskeri, hvor grejet er udviklet til at føre bittesmå næsten vægtløse agn ud til fiskene. Det meste geddefluefiskeri foregår med store tunge fluer med masser af vindmodstand. Og nej – disse fluer er egentlig ikke oplagte at sætte for enden af en flueline, men det stopper os jo ikke. Det kan jo sagtens lade sig gøre at kaste de store fluer og fange gedderne – og så er det svært underholdende. Men ved at vælge det rigtige udstyr og tilpasse sit grej, bliver det ikke alene nemmere, men også meget mere fornøjeligt at dyrke geddefluefiskeriet.
I takt med at geddefluefiskeri er steget i popularitet, findes der nu flere produkter på markedet tiltænkt geddefluefiskeren, men der er også meget andet, som er relevant – samt noget, der bør undgås.
Et stykke isoleringsrør i skumplast er en genial og billig løsning til opbevaring og transport af geddefluer, når man ikke lige har plads til store flueæsker.
Stænger til geddefluefiskeri
De fleste stænger kan bruges til geddefiskeri. Klassificeringen er selvfølgelig vigtig, og her er en 8’er eller 9’er det bedste allround valg, mens en 10’er kun er nødvendig til de allerstørste fluer. Mange bruger en 7’er eller 6’er, men efter min mening er denne vægtklasse for spinkel til andet end letkastende flashfluer og kan være i underkanten til at presse en stor strømgedde, der skal genudsættes.
De bedste allround geddestænger er dem, der kan håndtere store fluer, kraftig vindmodstand og som også har rygrad til at presse de største og stærkeste gedder, den dag en af disse falder for din flue. Netop disse egenskaber findes i saltvandsstænger bygget til tropernes rovfisk, og stænger som Guidelines RPXe, Hardys Zane, Sage Xi3, samt Fenwicks Techna AV salt er alle populære blandt geddefiskere. Disse stænger er ikke alene superlækre, de er ideelle til formålet og deres eneste ulempe er måske prisen, der ikke just ligger i den billige ende. Eksempelvis koster en Hardy Zane cirka 5.000 kroner, men det må også siges at være en af de fedeste stænger til gedder, som jeg har svinget.
G. Loomis har netop introduceret deres nye NRX serie, og jeg har haft lejlighed til at teste den til geddefluefiskeri og den har bestemt også potentiale til at blive en populær stang blandt geddefluefiskere. Enkelte firmaer som fx Loop, Esox Lucius og JSB producerer stænger målrettet til geddefluefiskeriet, og disse er selvfølgelig også rigtig gode valg. JSB’s og Esox Lucius synes jeg dog er for tunge og sløve i aktionen. De er udmærkede til at kaste synkeliner, store fluer og fighte fisk, men de mangler den sprødhed og hurtighed i kastet, som man får i de noget dyrere saltvandsstænger.
Scierras geddefluestang er desværre udgået i sortimentet, men falder du over en brugt model, bør du ikke tøve. Her er nemlig mulighed for en fed geddestang til en god pris. Guidelines ACT4 har ikke ordet pike i titlen, men er ifølge producentens katalog, perfekt til store geddefluer, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Med en pris på under 2.000 kroner er den et fornuftigt valg.
Et par af de detaljer, som bør være i orden, når geddefluestangen skal vælges, er et kraftigt og behageligt håndtag – gerne med fightdub, to stripping øjer samt en saltvandsbestandig finish, hvis stangen også skal bruges i brakvand.
1) Stangen Scierra Pike har en aktion, der fungerer rigtig godt til kast med de helt store fluer. Den er desværre ikke på markedet længere, men der findes mange andre fede geddefluestænger, som du kan læse om i artiklen. 2) Med et hjul som Hardy Demon kan man have både flydende, intermediate og synkende geddeliner lige ved hånden. Spole-kasetten skiftes blot efter forholdene.
Hjul til geddefluefiskeri
Fluehjul til geddefiskeri springer vi hurtigt henover. Er der plads til lidt backing og din flueline, så går det nok. Gedder er ikke just kendte for at udfordre hverken din backing kapacitet eller bremseevne, så jeg vil hellere anbefale, at du lægger dine ressourcer til dels i stangen, men frem for alt i linen – eller endnu bedre flere liner. Linerne har nemlig uden tvivl den største betydning for det praktiske fiskeri.
En type hjul vil jeg dog gerne anbefale, og det er multikassete typen som fx Hardy Demon eller Scierra C-Lite. Med disse kan man nemt have en ekstra line eller to med være og klar til at skifte, uden at det vejer så meget ekstra. Det er en stor fordel, hvis man ikke lige ved, om gedderne står højt eller dybt, og om der fx skal skiftes fra flydeline til en synkeline.
Materialevalg til bideforfanget, er et evigt omdiskuteret emne blandt geddefluefiskere. Her ses bare et lille udvalg af de mange forfangsmaterialer, der er til rådighed på markedet.
Liner til geddefluefiskeri
Valg af line er som sagt det sted, du bør lægge mest omtanke – og måske også penge. Linerne fås i forskellige lineklasser samt i både synkende og flydende varianter – plus kombinationer af disse. Desuden har man valget mellem hele WF liner eller skydehoveder, hvilket er en smagssag. I denne artikel vil vi fokusere på WF liner, men de samme principper vil gøre sig gældende for skydehoveder.
Der er sket en stor udvikling indenfor specialliner de sidste par år. Liner produceret specifikt til skandinavisk kystfiskeri er blevet det oplagte valg på kysten, og flere firmaer tilbyder nu også deciderede geddeliner. De er som regel også gode, men der er også andre liner, som der har de egenskaber, en god geddeflueline bør have. Men hvad er så disse egenskaber?
Et udvalg af gode geddeflueliner.
Geddefluelinens tapering
Taperingen af linen er det, der har afgørende betydning for, hvordan den kaster og håndterer store fluer. Linen består af en skydedel, der er den lange tynde bagerste ende af linen samt en kasteklump forrest på linen. Den forreste, tykke del af linen, har stor betydning for kasteegenskaberne.
Klumpen kan være kort eller lang og have en hurtig eller langsom front- eller bagtapering. Med hurtig menes, at dens diameter ændres hurtigt over et kort stykke af linen. For geddefluefiskeren er længden på den samlede klump og længden på frontaperingen, de vigtigste faktorer. Hvis man vil generalisere lidt, kan man sige, at meget lange klumper og lange fronttaperinger giver muligheden for at lave pæne og forsigtige kast med lette fluer samt med meget line i luften. Korte klumper derimod kræver mindre line i luften, men skyder til gengæld linen hårdere og længere.
En kort fronttapering vender en stor flue bedre, mens en lang fronttapering giver fluen en blødere landing. Som geddefluefiskere vil man gerne kunne skyde meget line, samt bære og vende de tungeste fluer. Dermed gælder det altså om at finde en line med en kort klump og en stejl fronttapering. Og det er selvfølgelig det, som de fleste geddeliner har. Nogle mere end andre, og her begynder det at blive en smagssag. Umiddelbart vil en klump på ni – elleve meter egne sig til geddefluefiskeri.
Der er intet federe end at fighte end stor gedde på geddeflue – grejet. Især når man stoler på sit udstyr.
Hvor hurtigt skal geddefluelinen synke?
Synkeegenskaberne i linen er selvsagt vigtige. Skal du kun have en line til geddefluefiskeriet, er en flydeline nok det mest oplagte valg. Med denne kan du fiske poppere, og andre geddefluer på lavt vand, samtidig med at du kan sætte en belastet flue på, hvis du skal lidt ned. Belastede geddefluer er dog ingen større fornøjelse at kaste med, så jeg benytter for det meste en intermediate line. Denne line får fluen lidt ned i vandet og har den fordel, at når du stopper med at strippe, så synker den ubelastet flue ikke. I stedet hænger den forførende foran næsen på gedden. Hvis du vil prøve en line, der får fluen lidt ned, kan både Rio Outbound Short i intermediate udgaven samt Rio’s Pike med synkespids bestemt anbefales.
Førstnævnte har yderlige den tisk kan det være rigtigt effektivt at kombinere en synkespidsline med en flydende popper eller endnu bedre en diver. Denne teknik læste jeg først om i, hvad jeg anser som den bedste geddefluefiskebog, der er skrevet, nemlig Barry Reynolds Flyfishing for Pike. Siden har jeg haft succes med denne metode i flere situationer. Fluen flyder op til overfladen, hvor den larmer og lokker, men dykker ned under overfladen, når man stripper – og dette kan gedden sjældent stå for.
Synkeliner til geddefluefiskeri
Fuldt synkende liner er ikke det sjoveste at kaste med, men hvis gedderne virkelig står dybt, eller der skal fiskes på åbent vand, kan de være nødvendige. Her foretrækker jeg selv Rio Outbound Short i intermediate/sinking, men den fås desværre ikke på nuværende tidspunkt i DK. Hvis du virkelig bare vil ned, så er grains liners såsom Tenny T-300 et udmærket valg.
Tidligere valgte mange at vælge en line en klasse tungere, end stangen de brugte, hvilket også giver mening med traditionelle liner. Men de moderne liner nævnt i denne artikel, har stort set alle taget højde for dette, og er derfor i den tunge ende af spektret. Man bør derfor eksempelvis vælge en 8’er line til en 8’er stang.
Der findes enkelte kommercielle flueæsker, som har plads til de store fluer. Fly Companys Nubby æsker (t.v.) og Scientific Anglers Big Fly 116 Angled (øverst) er gode valg, men Cliffs Bugger Beast er den eneste flueæske, der virkelig har plads til en ordentlig mængde gigafluer.
De bedste flueæsker til geddefluer
Flueæsker til geddefluer er ikke lette at finde. Generelt er æskerne for små og fluerne bliver mast når æsken lukkes. Desuden er krogholdet oftest lavet til mindre fluer. Jeg har hørt om hjemmelavede løsninger med plastiketui fra gamle VHS film der fores med skum, og bornholmeren Martin Nielsen viste mig en genial måde at transportere store fluer på, når man gerne vil være mobil. Han bruger et isoleringsrør af skum som kan slutte rundt om fluerne og breddes ud når de skal benyttes. Med dette kan de snildt ligge beskyttet i flyderingen eller en vadejakkelomme.
Den store gule æske, Cliffs Bugger Beast, er den ultimative løsning til geddefluerne, men den ligger altså ikke lige så godt i en vadejakkelomme med sine 36 x 26 x 9 centimeter. Man kan selvfølgelig og så bruge almindelige blinkæsker, men fluerne ligger løst og præsenterer sig ikke nær så pænt for os forfængelige fluefiskere…
Materialevalg til bideforfanget, er et evigt omdiskuteret emne blandt geddefluefiskere. Her ses bare et lille udvalg af de mange forfangsmaterialer, der er til rådighed på markedet.
Hvad er de bedste forfang til geddefluefiskeri?
Forfang er et kapitel for sig. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fundet det perfekte forfang endnu, men jeg eksperimenterer stadig meget. Når jeg spørger garvede geddefluefiskere, hvad de benytter, så er der ligeså mange svar, som der er geddefluefiskere. BFT No kink Titaniums wire i 30 lbs eller Terminator Titanium i 20 lbs fra Jagt og Fiskerimagasinet er gode valg, hvis man vil bruge stiv mono-wire. Desværre er de også ret dyre. Hvis man gerne vil have et mindre synligt forfang til sky fisk eller klart vand, så er hard mono eller fluorocarbon sagen.
Med disse materialer løber man dog også en mindre risiko, når det kommer til geddens tænder. Tjek derfor forfanget efter hver fisk. Strike Wire Knotable Steel Leader har heg også ok erfaringer med. Den kan bindes med almindelige knuder og er forholdsvis diskret i vandet, og der findes flere andre mærker der kan bindes knuder på. Pas på med komplette forfang der kaldes pike/barra cuda/shark, da disse ofte er meget tykke og grove i det.
Uanset hvilket materiale, der bruges, foretrækker jeg at binde selve bideforfanget til forfanget med en rig-ring. For enden af bideforfanget sætter jeg en fluehægte – fx Fas Snap, der forhandles af Jagt og Fiskerimagasinet. Så er det ingen sag at skifte flue, når der ikke skal bindes knuder. Resten af forfanget binder jeg af 1,5-2 meter 0,55 og 1 meter 0,45 mono, forbundet med en uni til uni knude og med en surgeons loop forbundet til en smeltet løkke, også kaldet hot loop, i enden af fluelinen.
Hvilken flue er bedst til fluefiskeri efter gedder?
Fluerne er selvfølgelig et væsentligt element af udstyret, og her er valgmulighederne næsten uendelige. Geddefluer fås i mange størrelser, typer og farver, og med et varieret udvalg er du klar til de fleste forhold. Det bliver dog hurtigt for omfattende at gå mere i dybden med fluerne i denne artikel.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Pontonbåde, standupkajakker eller flyderinge som fx denne er yderst nyttige til geddefluefiskeri. Der er sket store fremskidt inden for små fiskefartøjer i de sidste fem år, og de kan udvide dine fiskemuligheder betragteligt.
Rødspætten er ikke blot et velsmagende, men også et superflot bytte for småbådsfiskeren.
Fiskeriet efter de flade fra båd starter for alvor i maj, hvor bl.a. hunrødspætter- og –skrubber ikke er fredet mere fra hhv den 1 og 16 maj. Her giver fladfiskeeksperten Jonas Stavskis tips til grej, takler og agn til fiskeri efter fladfisk.
AF JONAS STAVSKI, FOTOS JENS BURSELL OG JONAS STAVSKI
FISKERI EFTER FLADFISK fra småbåd kræver egentlig ikke særlig meget. Jollen kan være alt fra en lille 10 fods jolle til lidt større småbåd – eksempelvis en Örnvik 510, som jeg selv bruger. Hertil kommer selvfølgelig en fiskestang med et fastspolehjul samt fladfiskeforfang, vægt og agn.
Jonas Stavski med en god spand flade taget fra sin båd Team Skistav.
Med et par gode bokse er der orden på alle fladfisketaklerne – samt takelbindingsmaterialerne.
Grej til fladfisk
Stangen har optimalt en kastevægt på 7-30 gram og er 9 fod lang. Den må gerne være blød, så man får en god fight samt lettere kan se hugget fra fladfisken. En stang med den kastevægt kan også godt kaste med forfang og vægtbelastning på 30 – 40 gram, hvis det er nødvendigt.
Hjulet kan være et fastspolehjul i alle størrelser, men der er selvfølgelig nogle hjul, som passer bedre til fladfiskeriet end andre. Et hjul i størrelsen 2000-2500 syntes jeg er perfekt til fiskeri efter fladfisk.
Jonas favoritforfang til kastefiskeri efter pighvar.
Vælg de rette forfang til fladfiskene
Forfang til fladfisk findes i et utal af forskellige typer. Hvis det er en af de første gange, man skal prøve fiskeri efter fladfisk, behøver man ikke bruge andet end et ganske simpelt forfang, men der findes også mere avancerede forfang, hvor der er monteret perler, spinneblade, plastik blæksprutter og meget andet på tafserne.
Nogle dage virker et meget simpelt forfang uden perler og andet lokke materiale super, mens der på andre dage skal mere til at få fladfiskene i hugget – fx forfang med perler, blæksprutter og lignende ekstra lokke midler. I meget klart vand vil jeg fortrække at bruge simple forfang uden alt for mange perler. Det skyldes, at fisken har lettere ved at se agnen i klart vand – og måske også kan blive skræmt af for meget tingel tangel.
I mere grumset vand vælger jeg omvendt ofte at bruge forfang med mange perler og ekstra attraktorer, der gør, at fisken lettere får øje på agnen. Her får du et par eksempler på forfang af disse to typer.
Et godt standardforfang til alle fladfisk. Loddet sættes i den lille blinklås foran den nederste tafs.
Bommen sikrer, at krogtafsen ikke så let hægter op. Her en model lavet af plastic.
Det simple forfang til fladfisk
Det aller simpleste forfang til fladfisk har en svirvel i toppen til at hægte på hovedlinen. Det består af en hovedline med to tafser med en enkeltkrog i enden af hver tafs. Inde ved hovedlinen er der sat et stykke bukket plastikrør – en såkaldt bom – for at holde tafsen væk fra hovedlinen, så der ikke kommer kludder på taklet. Bommen kan også være lavet af metalwire. I enden af hovedlinen er der monteret et lod på 40-60 gram, som sikrer at forfanget fisker hen over bunden, hvor fladfisken jo typisk opholder sig.
Loddet kan evt. skiftes ud med en pirk, der dermed fungerer som en ekstra attraktor. Fordelen ved det simple forfang er, at man har mulighed for at købe det i alle fiskegrejsbutikker til 10-15 kroner, men ofte skal man selv tilføje loddet for enden. Det avancerede forfang er bygforfanget op på lidt samme måde som det simple, men forskellen er, at der er monteret perler og andet lokke materiale på forfanget.
De ekstra attraktorer monteres på tafserne enten lige over krogene eller lidt oppe på tafsen. Hvis fladfiskene er svære at få i hugget, kan det hjælpe at montere en feeder i bunden og fylde den med fiskerester, så den udsender en kraftig duft. En feeder er et lod, hvorpå der er monteret en lille foderkurv af metalnet eller lignende, hvorfra foderet og duften kan sprede sig. Fordelen ved det mere avancerede forfang er, at man altid vil kunne variere attraktorerne – eksempelvis til andre farver af perler eller spinnerblade, så der nok skal være en af krogtafserne, fiskene vil hugge på. Ulempen er, at det er en del dyrere end det simple forfang – eller tager længere tid at fremstille. Det er dog blevet mere og mere almindeligt, at man også kan købe de mere avancerede forfang færdigt monteret med perler og det hele.
Fladfiskeskeen er en super attraktor til de flade – her monteret med en microsprutte foran krogen.
Ekstra lokkeeffekter til fladfisk
Fladfiskeskeen er en anden meget spændende og effektiv attraktor, der fås i flere forskellige typer. Der er bl.a. den tyske version som hedder Buttlöffel. Den type jeg selv bruger er en messingske med en spring-ring i begge ender, så man let og hurtigt kan montere den på hovedlinen, samt skifte til en anden tafs. Fladfiskeskeen ligner en ganske normal spiseske, hvor man monterer tafsen i den ende, hvor man normalt vil have suppen.
Fladfiskeskeen er, at den banker imod bunden og dermed udsender en masse vibrationer, som gør, at fladfisken bliver nysgerrig. Det er vigtigt at fiske den aktivt – så der er ikke noget med at sove i timen…
Jonas Stavski’s favoritforfang til drivfiskeri efter pighvar. Bemærk tandemtaklet, hvor man kan justere enkeltkrogens placering til varierende størrelse af agn ved at skyde de to flådstop foran og bagved krogen – frem eller tilbage.
Et fladfiskeforfang, der passer til agnen
Forfangets konstruktion varierer også lidt alt afhængig af den agn, man vælger at fiske med. Forfang til fiskeri med tobis er lidt forskellige fra forfangene med orm. I stedet for at have monteret to tafser på hovedlinen, er der monteret to kroge i enden af forfanget. Den øverste krog monteres på en måde, så man altid let og hurtigt vil kunne flytte den længere op eller ned, for at justere afstanden mellem krogene på tandemtaklet til størrelsen af tobisen. Den nederste krog bliver bundet fast, så den ikke kan flyttes. Loddet monteres her ovenover krogtafsen.
De bedste agn til fladfisk
Agnene til fladfisk er mangfoldige, og man kan således fiske med både orm, tobis, fiskestykker eller forskellige typer af GULP og softbaits. Her får du et kort rids over fordele og ulemper ved de forskellige agn.
Sandorm er en fantastisk agn til de flade – især i de områder hvor den dominerer over børsteormen.
Orm er en fantastisk agn fil fladfisk. Jeg fisker stort set udelukkende med helt friske sandorm, og hvis ikke jeg kan få fat på dem, så fisker jeg med børsteorm. Sand orm er normalt min førsteprioritet, fordi de er det dominerende byttedyr for fladfisken i de områder jeg fisker i Lillebælt omkring Als – og jeg tror på, at de fødeemner, som lever i det område jeg skal fiske, altid vil være de bedste agn, fordi fisken er vant til at spise netop dette.
Fordelen ved orm helt generelt er, at hvis ikke man selv kan grave dem, så kan man altid købe børsteorm eller sandorm i den lokale grejbutik. De er lette at montere på krogen, og kan fiskes på alle fladfiskeforfang undtagen forfang beregnet til tobis. Ormen kan ofte bruges til flere fisk, og de kan anvendes både ved drivfiskeri og fiskeri for anker. Ulempen er, at de desværre er blevet en del dyre de senere år, og de fanger ofte ikke de rigtig store fladfisk. Årsagen er at velvoksne fladfisk hovedsageligt lever af fisk, hvilket betyder, at orm ikke er deres førstevalg under fødesøgningen.
Hermed ikke sagt, at man ikke kan fange store fladfisk på orm, men det er bare ikke den bedste agn til målrettet fiskeri efter større individer. En anden ulempe ved ormen er at de ikke kan fryses ned og gemmes til senere brug – samt at de kan være lidt svære at holde i live i længere tid. De holder sig nemlig allerbedst i frisk saltvand.
I mange situationer er det oplagt at bruge en pirk som lod, der dermed kommer til at få den ekstra funktion at fungere som attraktorblink for forfanget.
Tobis er en utrolig effektiv agnfisk til fiskeri efter større fladfisk samt pighvar, og jeg fisker derfor ikke med andet, hvis jeg er ude efter de helt store. Kan du skaffe levende tobis er det så absolut det bedste, men døde tobis virker også rigtig godt. Om foråret køber jeg en spandfuld tobis hos den lokale kutter, hvorefter jeg fryser dem ned i poser med ti i hver.
Fordelene ved tobis er altså – udover at de giver større fisk – at de kan fryses og ikke mindst genbruges. Ulempen er, at tobiserne kan være lidt sværere at få fat i, fordi man ikke kan købe dem i lystfiskerbutikkerne. Tandemforfanget er desuden lidt sværere at binde – og man fanger sjældent helt så mange mindre og mellemstore fisk, som man ville have gjort, hvis man fiskede med orm. Tobis virker bedst, når agnen anvendes til drivfiskeri.
Fiskestykker er ligeledes en super agn. Blandt de mest effektive er sild, makrel, hornfisk eller andre fladfisk. Når jeg fisker med fiskestykker, skærer jeg stykker ud på 5-7 centimeter, der er formet som en lang og smal trekant, der er 2-3 centimeter på det bredeste sted og 1-1,5 cm på det smalleste sted. Fiskestykket monteres på krogen i den smalle ende, hvilket giver en mere livlig bevægelse af fiskestykket, fordi den brede ende blafrer godt og livligt i strømmen på denne måde.
Agnfiskene kan ofte købes i en ganske normal fiskeforretning. Præcis som med de hele agnfisk giver fiskestykkerne ofte større fisk, men de kan også være gode til mindre fisk, da agnen typisk ikke er så stor. Fiskestykker virker helt generelt bedst til aktivt fiskeri.
Skelterbommen kendetegnes ved, at den er lavet af snoet pianowire.
Kunstagn er et rigtig godt supplement til de naturlige agn. Blandt disse er min ukronede favorit Gulp sandorm, der kan købes hos stort set alle grejforhandlere. En stor fordel ved disse er, at fx Gulp Alive kan gemmes fra gang til gang i den væske, de er købt med, så de altid bibeholder den attraktive duft. De holder på grund af materialets fasthed endvidere til rigtig mange fisk.
Sandormene skal dog »genoplades« efter cirka et kvarters fiskeri, da duften ellers langsomt forsvinder – og de skal fiskes aktivt, før at de virker optimalt. For mig er de primært et supplement, da jeg ofte er ude for, at de ikke virker helt lige så godt som den naturlige vare.
Fladfisk – hvor og hvornår?
Hunfladfiskene er i saltvand fredet til og med hhv 30 april og 15 maj, men fredningen gælder dog ikke isinger. I ferskvand er der ingen fredning på fladfisk, som her kan fanges og hjemtages hele året. Alle hunfladfisk med en rognsæk, der er mindre end 1/3, må dog hjemtages i fredningsperioden. Hunnerne er dog ofte meget tynde i starten af sæsonen, da de lige har smidt deres rogn. Derfor venter jeg selv med at hjemtage hunnerne til længere hen på sæsonen. Sæsonen er fra 1. maj og frem til oktober. Fladfiskene kan dog sagtens fanges hele året rundt, men da vejret ofte er meget blæsende fra oktober – marts, er muligheden større over sommeren – især hvis man gerne vil drivfiske.
Rødspætter, isinger og skrubber lever primært på ren sandbund, hvor jeg som regel opsøger dem, men de trives dog også godt på skrænter, hvor bunden er mere blandet med sand, lidt sten og tang. I starten af sæsonen kan fladfiskene ofte fanges inde på lavere vand fra 0,5-1,5 meter, men når vi når længere hen på sommeren trækker de ud på dybere vand. Jeg fisker selv aldrig dybere end 12 meter, men man kan fange dem helt ud til cirka 20 meters dybde.
Der er intet så hyggeligt som fladfiskeri i godt vejr og i godt selskab.
Havstænger og -hjul fås i mange forskellige prisklasser samt kvaliteter. Her et 20-30 lbs sæt fra Shimano – udført i lækre og saltvandsbestandige materialer. Bemærk den smalle spole, som letter et pænt lineoplæg.
Stive kosteskafter og store, skramlende kaffemøller hører fortiden til. Grejbutikkerne bugner med lækkert havgrej i alle prisklasser, men hvordan vælger man det rigtige sæt blandt det store udvalg på markedet?
AF SØREN FREDERIKSEN
SOM BEGYNDER kan det være svært at finde frem gennem den tætte jungel af havgrej, der er ude i butikkerne. Stang og hjul skal passe sammen, og lige så vigtigt skal sættet passe til den aktuelle situation. Grejet til vort hjemlige havfiskeri kan groft opdeles i fire kategorier:
1: Kastesæt med fastspolehjul eller små multihjul og lette stænger, som typisk håndterer agn op til cirka 150 gram. Dette grej anvendes til torskefiskeri på lavere vand og fiskeri efter mindre arter som makrel og fladfisk – samt klassificeres ofte som 6-8lb.
2: Lette pirkesæt til pirkefiskeri på lavere vand og fiskeri med jigs og lignende på lidt større dybder. Her er det pirkestænger og multihjul, der bruges i kombination med agnvægte op til 300 gram. Grejet klassificeres typisk til 12-20lb.
3: Kraftige pirkesæt til større pirke og dybt eller stærkt strømmende vand. Dette er også grejet, man typisk vil vælge til de store fisk på fx Det Gule Rev i Nordsøen, til lettere bulefiskeri og til fiskeri med naturlig agn i Kattegat. Disse sæt er i kategorien 20-30lb.
4: Tungt pirkegrej i klassen 30- 60 lbs. Dette er er sættene, der bringer revets tunge langer og torsk på dæk og løfter de tungeste bulepirke på cirka 600 gram.
Ét sæt kan ikke dække hele spekteret. Fisker man lidt all-round, er man bedre stillet med 2-3 sæt, som hver passer til den aktuelle fiskesituation. Fremgangsmåden er at vælge stang efter vægten på agnen og derefter hjul og line, som passer til stangen.
Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.
Valg af havstang
Havstænger klassificeres i vægtklasser efter klingens test-kurve. Vægt-klassificeringen – fx 20-30lb – indikerer den belastning, der skal til for at stangen flexer ned til ”rygraden” og yder sin maksimale løftekraft. Visse pirkestænger mærkes dog med den anbefalede agnvægt, som vi kender det fra spinnestænger – fx 150-400 gram. Man kan dog ikke altid gå ud fra at stangen arbejder optimalt med agnvægte i hele det oplyste spektrum.
Bemærk, at stænger til trollingfiskeri også klassificeres med vægt-angivelser. Her er tallet udtryk for den anbefalede lineklasse til stangen. En 20lb havstang og en trollingstang med samme klassifikation har således vidt forskellige egenskaber – og kan ikke erstatte hinanden. Som en tommelfingerregel vælges en stang, som kun lige knapt bøjer i toppen, når den ønskede vægt hænges direkte i stangspidsen.
Havstangens længde
De fleste havstænger er i længden 6-8 fod (180-240cm), og det er passende til alt hjemligt havfiskeri. Stangens længde har stor betydning for arbejdet med kunstagn, fordi en lang pirkestang bevæger agnen mere end en kort stang gør. Omvendt giver den korte havstang langt mere løftekraft end en længere stang. I praksis er presset på fisken 50% større med en stang på 6 fod kontra en 8-fods stang, hvis der lægges samme kræfter i løftet. På turbåde er det en fordel med lidt længere stænger, fordi de bedre kan holde linerne fri af skibet, sidemanden osv. Også til kastefiskeri fra turbåd er det vigtigt at vælge en stang i den rette længde. Stænger på omkring 7 fod egner sig langt bedre til underhåndskast, som sikkerhedsmæssigt er at foretrække frem for traditionelle kastestænger på 8-9 fod.
Artiklens forfatter – Søren Frederiksen – med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.
Havstangens håndtag og placering
Om havstangens håndtag skal være i EVA-skum eller kork, er en smags sag. Generelt er et vådt korkhåndtag lidt mere lækkert at holde på end et vådt skum-håndtag, men til gengæld holder skummet sig ofte pænt længe efter at korkhåndtaget har fået hakker og skrammer.
Vigtigere er det med håndtagets længde og hjulholderens placering. Afstanden fra bunddup til hjul er helt afgørende for, hvordan man som havfisker vil opleve stangens evner til at arbejde med kunstagn og fighte tunge fisk. Mange foretrækker et relativt langt baghåndtag til traditionelt bule- og pirkefiskeri, mens det til fiskeri med naturlig agn og gummiagn kan være en fordel, at have hjulet siddende lidt længere nede. Prøv dig frem i butikken med flere forskellige håndtagslængder og placeringer af hjulholderen. Husk, at det er lige så vigtigt, at stangen ligger rigtig i hånden under arbejdet med kunstagn, som under udtrætning af store fisk – og at arbejdsstillingen i de to situationer som regel er vidt forskellig. Bed grejhandleren sætte et hjul på stangen, så også vægtfordelingen kan tages med i betragtning. Din seriøse grejhandler vil med sikkerhed kunne fremvise et udvalg af lækre havstænger med forskellige placeringer af hjulholderen og han vil elske at lege ”kæmpetorsk” i den anden ende af stangen, mens dine tanker kredser om kampen med den helt store…
Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej, man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt arbejde – her er det Max Bursell i aktion.
Stangmaterialer til havstænger
De fleste havstænger er rørbyggede i blandingsmaterialer som gør dem lette, følsomme og stærke, men de senere år er også lækre, massive kulfiberklinger vundet frem fra bl.a. Fladen. De er i sagens natur meget spinkle og stærke, og så bliver de ikke ovale over tid, som det kan være tilfældet med rørbyggede stænger.
Forede øjer eller løberinge er det rigtige valg til fletliner. Rulleøjer kan ikke anbefales til vores hjemlige havfiskeri, da de er tunge og kører trægt i frostvejr. Hjulholdere i kraftig kunststof af Fuji-typen eller lette aluminiumshjulholdere er det bedste valg. Tungere havstænger fra bl.a. USA kan være monteret med meget kraftige hjulholdere i aluminium, men de er generelt mere klodsede tunge end Fuji-typen.
I øvrigt er det lidt forskelligt, hvordan producenterne vender hjulholderne. Den lækreste løsning er når hjulholderen monteres med forskruningen opad, så man ikke skal holde på gevindet mens man fisker. Tidligere var reglen, at en havstang enten skulle være i ét stykke eller deles ved håndtaget, men i dag findes eksempler på stænger, der deles på midten, som vi kender det fra spinnestænger og alligevel har rigelig styrke til at klare det hårde arbejde på havet. Daiwas ”Super-Kenzaki” er et glimrende eksempel.
Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål om temperament.
Valg af hjul til havfiskeri
Fastspolehjul kan kun anbefales til kastefiskeri og det helt lette pirkefiskeri. Generelt er multihjulet en langt stærkere konstruktion og giver samtidig bedre føling med både fisk og grej. I det følgende er det derfor multihjulene, jeg fokuserer på. Et godt havhjul skal have en solid konstruktion, et let friløb og en linekapacitet, der passer til formålet. Derudover skal hjulet have en god bremse, som afgiver line uden ryk – også ved stort bremsetryk – og så skal det være relativt let samt behageligt at arbejde med.
Desværre klassificeres havhjul ikke efter vægtklasser, som det er tilfældet for stængerne. Tag derfor udgangspunkt i linekapacitet frem for hjulets modelnummer. Afhængig af fiskedybden, er det som regel passende at vælge et hjul som rummer 3-400 meter fletline i den ønskede dimension. Man fisker langt bedre med et hjul, som er fyldt op, end med en spole, som på grund af for stor linekapacitet kun er halvt fuld. Læg evt. et par hundrede meter kraftig nylonline under fletlinen for at få spolen fyldt op uden at det koster en bondegård.
Hjulets udveksling og bremse
Gearingen er et vigtigt punkt ved valg af havhjul. Udvekslingen er udtryk for det antal omdrejninger, spolen foretager ved én omdrejning af håndtaget og udtrykkes fx 5,3:1. Udvekslingen har sammen med spolediameteren stor betydning for, hvor hurtigt man kan rulle sin pirk op til båden, men også for hvor hårdt, der skal arbejdes med håndtaget. Udvekslinger i omegnen af 6:1 er i dag det mest anvendte.
Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.
Det er bremsen, der skal stoppe din drømmefisk fra at svømme hjem i vraget igen eller skal kunne presse en stor torsk op gennem en rivende strøm. Netop derfor er bremsen en af de vigtigste detaljer ved et godt havhjul. På havhjul anvendes to forskellige bremsesystemer: 1) Hjul med stjernebremse, hvor bremskraften justeres på et stjerneformet hjul under håndtaget. På hjul af denne type frikobles spolen med en arm eller en trykknap på gavlen. 2) Lever-drag-hjul, hvor frikobling og justering af bremsekraft er samlet i ét greb. Her bremses direkte på spolen og bremsen på et hjul med lever-drag er typisk blandt de allerbedste. Dertil kommer, at spolen på denne type hjul typisk løber meget let og at konstruktionen er meget, meget stærk.
Til vores hjemlige havfiskeri er valget mellem stjernebremse og lever-drag alene et spørgsmål om temperament og økonomi. Begge typer løser opgaven glimrende.
Andre detaljer på dit havhjul
Antallet af kuglelejer er ofte et salgsparameter, og et hjul med mange kuglelejer føles da også mere lækkert end ét med færre. I praksis er det dog kun de to lejer på spoleakslen, der har afgørende betydning for hjulets funktionalitet. Vigtigere er det, at disse er af høj kvalitet og kører let ved frikobling.
Bagstoppet hindrer hjulets håndtag i at køre baglæns. Tidligere var en klikkende pal det mest almindelige og denne variant er utrolig slidstærk. For et mere lækkert og lydløst feel, er de bedre havhjul i dag ofte forsynet med lydløst bakstop i form af et rulleleje, der kun kan køre den ene vej – eller en lydløs pal. I enkelte tilfælde anvendes flere varianter simultant for optimal styrke.
En linefører er sårbar og kan kun anbefales til det letteste havfiskeri idet en defekt linefører kan blokere hjulet totalt. Hertil kommer, at lineføreren bremser friløbet mærkbart og øger risikoen for, at en finger kommer i klemme mellem linefører og gavl under hård belastning. Det gør man kun én gang! Som alternativ til linefører, kan vælges et med en smal, høj spole da disse ikke i samme grad kræver, at linen lægges pænt op med fingrene. Flere producenter har disse såkaldte ”narrow-modeller” på programmet. Linetælleren gør på samme måde hjulet langsommere og mere sårbart. Har man behov for at følge fiskedybden nøjagtigt, er fletliner, som skifter farve for hver femte meter en langt bedre løsning. Hjulets knarresignal anvendes ikke så meget til nordisk havfiskeri. Dog er lyden en god indikator for føreren af båden, når eksempelvis en stor helleflynder udtrættes – og så gør ”knarre-vræl” sig rigtig godt på film.
SUMMASUMMARUM: Gør dig klart, hvilken type havfiskeri, du forventer at dyrke mest – og vælg klassificering af dit næste havsæt med det udgangspunkt. Prøv dig frem hos grejhandleren og vælg den stang, der passer bedst til dine fysiske mål samt et lækkert hjul, der passer til stangen.
Et godt havsæt i kompromisløse materialer koster fra ca. 2000 kroner og op, men så har du også en trofast makker på havet de næste mange år. Vi ses ”på suppen”.
Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.
Tommy Neider har lavet en lille gennemgang af sin kajak med elmotor. Hvis denne film fænger, bør du læse den dybdegående artikel “Sæt strøm til kajakken” i Fisk & Fri’s kommende martsnummer 2014, som omhandler samme emne.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
