NY FORSKNING: DANSKE OG SVENSKE HAVØRREDER I HØJ GRAD ADSKILDT

Forskere fra DTU Aqua har netop publiceret et genetisk studie, der viser, at danske havørreder svømmer vidt omkring for at finde føden. I undersøgelsen har man brugt SNP data – en slags DNA-analyse, hvor man generelt har kunnet vise, at kystørrederne i et givet område typisk består af 70 lokale og 30 % fra andre tilstødende områder – lidt afhængig af årstiden.

Endvidere viste undersøgelsen i de indre danske farvande en stor adskillelse mellem fødesøgende individer fra Sverige og Danmark – altså, at fisk, der kommer fra åer og elve på den skandinaviske halvø, i høj grad også søger deres føde i de kystområder, hvor de kommer fra. – Dette er overraskende set i forhold til hvor kort afstand, der er imellem Østdanmark og Sydsverige, fortæller DTU Aqua i deres resume af undersøgelsen, men kommenterer, at dette resultat er i tråd med de øvrige genetiske data man har på de to populationer. I overgangsområdet mellem Nordsøen og de indre danske farvande, viste ingen tydelige tendenser i den rumlige fordeling af lokale og ”fremmede” fisk, slutterforskerne.

Et spændende resultat, der er værd at bide mærke i – i forbindelse med forvaltningen af de Østdanske havørredstammer.

Læs mere om det nye studie – Genetic monitoring uncovers long-distance marine feeding coupled with strong spatial segregation in sea trout ( Salmo trutta L.) consistent at annual and decadal time scales” her.

 

Friluftsland
Hvidovre Sport Januar udsalg

HAJER OG ROKKER I DANMARK KORTLAGT GENETISK

Det er på ingen måde let at kende forskel på de forskellige haj og især rokkearter i Danmark:

– Der findes omkring 18 haj- og rokke-arter i Danmark, lyder det på fiskepleje.dk. – Det fastslår et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt arter gennem DNA. Man har undersøgt, hvor arterne findes i de danske farvande, og også fundet ud af at bifangsterne af arterne er mere end fordoblet over de seneste ti år.

– Grunden til at der har hersket usikkerhed om, hvor hajer og rokker lever, og hvor mange der bifanges, er, at mange rokke- og nogle hajarter ligner hinanden til forveksling og derfor er vanskelige at artsbestemme, fortsætter forskerne. Projektets resultater vil danne grundlaget for fremtidige vurderinger og overvågning af bifangst af hajer og rokker i medfør af Danmarks Havstrategi.

– Det at det er så svært at artsbestemme disse fisk giver store forvaltningsmæssige udfordringer – eftersom selv erfarne fiskere kan være i tvivl om hvad de har fanget – og om det er en af de sjældne arter, supplerer Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. – Ofte er det kun vingerne, der bringes i land, hvilket ikke gør det lettere at få dem indentificeret på land. Der er således en ekstra god grund til at passe på vores hajer og rokker, slutter han.

Hajer og rokker hører til klassen bruskfisk -.eller på latin Chondrichthyes – sammen med havmus.

Læs mere om DTU Aqua projektet her.

Foto: Henrik Carl – Fiskeatlasset. Sømrokke er landbragt ved fra Thorsminde.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

 

Hvidovre Sport Januar udsalg